Syddansk Vækstforum

Til forsidenTil Region Syddanmark

ForsidepilNyhederpilForside historierpilNy pulje til kommercialisering af offentlig-privat innovation

Ny pulje til kommercialisering af offentlig-privat innovation

Syddansk Vækstforum har oprettet en pulje på 20 mio. kr. til kommercialisering af offentlig-privat innovation. Puljen kan søges af private virksomheder i samarbejde med offentlige parter til at afprøve og tilpasse produkter i den kritiske fase lige inden markedsintroduktion. Det kan eksempelvis være afprøvning og tilpasning af design og funktionalitet rettet mod specifikke brugergrupper. Det kan også være dokumentation for driftsøkonomi og pålidelighed.

En central pointe er, at projektet skal medvirke til at kommercialisere virksomhedens produkter samtidig med, at det understøtter et behov i den offentlige sektor eksempelvis i forhold til højere kvalitet i opgaveløsningen.

Konkret kan der søges op til 1,5 mio. kr., og projekterne kan vare op til 1 år. Projekterne skal ligge inden for Vækstforums tre forretningsområder: Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi og Oplevelseserhverv.

Den første ansøgningsfrist er den 7. februar 2012 og ansøgningsmaterialet kan findes på Vækstforums hjemmeside på følgende link: http://vaekstforum.regionsyddanmark.dk/wm261561


Siden er sidst opdateret 25-1-2012
Regional Udvikling

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00