Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden


Beslutningsreferat den 8. august (Formandskab)

 

Beslutningsreferat

 

Møde i formandskabet for Vækstforum

den 8. august 2006 kl. 13.30-15.30

 

 

Sted:

Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense. Indgang R, Rektors mødelokale/Ledelsessekretariatet.

Deltagere:

C.C. Nielsen, Johnny Søtrup, Jens Oddershede, Carl Holst

Niels Højberg, Kjeld Zacho Jørgensen, Dorthe Kusk. Margrethe Lyngs deltog under punkt 10.

Afbud:

 

 

 

Dagsorden

 

  1. Godkendelse af dagsorden

 

Beslutning: Dagsorden godkendt

 

  1. Opfølgning på erhvervsudviklingsstrategien for Region Syddanmark.

 

På baggrund af drøftelserne på døgnseminaret den 26.- 27. juni er erhvervsudviklingsstrategien revideret og sendt til høring bland Vækstforums  medlemmer sammen med referater fra de 6 workshops. Der er frist for tilbagemeldinger primo august.

 

Sekretariatet giver på formandskabsmødet en mundtlig orientering om eventuelle tilbagemeldinger.

 

Beslutning: Orienteringen taget til efterretning.

 

 

 

  1. Status på konferencen den 16. august

 

Der er som led i Vækstforums arbejde med strategi og handlingsplaner inviteret til konference den 16. august på Syddansk Universitet. Her fremlægger  Vækstforum sit forslag til strategi og inviterer til dialog om, hvordan  de prioriterede indsatsområder i strategien kan omsættes til handling. Konferencen gennemføres i  samarbejde med Center for Kunst og Videnskab, SDU og er startskud på underudvalgenes arbejde. Målet er at  skabe synlighed, dialog og involvering i Vækstforums arbejde.

 

Sekretariatet giver på formandskabsmødet en mundtlig orientering om status på forberedelserne og tilmeldinger til konferencen

 

Beslutning: Orienteringen taget til efterretning.

 

 

 

  1. Status på nedsættelse af underudvalg under Vækstforum

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 27. juni at nedsætte 6 tematiske underudvalg, ét inden for hvert indsatsområde i erhvervsudviklingsstrategien. Underudvalgene skal komme med input til de handlingsplaner, der skal udarbejdes af Vækstforum.

 

Underudvalgene holder 3 møder i perioden fra den 16. august til den 25. september, hvor de afleverer deres bidrag til Vækstforum og derefter opløses.

 

På mødet giver sekretariatet en mundtlig status på nedsættelsen af underudvalgene. 

 

Beslutning: Orienteringen taget til efterretning.

 

 

  1. Ansøgning fra Offshore Center Danmark

 

Off Shore Center Danmark har rettet henvendelse til Vækstforum om økonomisk medfinansiering af Centret i 2007. Centret har fået et forhåndstilsagn fra Videnskabsministeriet på 2 mio. kr. i 2007 under forudsætning af, at der foreligger et tilsvarende beløb fra regionale offentlige institutioner og private  virksomheder. Kopi af ansøgningen er vedlagt.

 

Det kan supplerende oplyses, at de Syddanske teknologicentre i fællesskab har bedt om et møde med udviklingsdirektøren om deres fremtidige muligheder i relation til den regionale erhvervsudviklingsstrategi.

 

Det indstilles, at formandskabet drøfter ansøgningen fra Off Shore Center Danmark med henblik på en eventuel forhåndstilkendegivelse.

 

Beslutning: Udsat

 

 

  1. Henvendelse fra FORCE om regionalt teknologivækstcenter

 

FORCE Technology har udarbejdet et oplæg om etablering af regionale teknologivækstcentre, som skal styrke videnudveksling, videndeling og teknologioverførsel af allerede anvendte og nye teknologier. Kopi af oplægget er vedhæftet.

 

Videnskabsministeriet har forhåndsgodkendt projektet og anbefalet, at man gennemfører et 3 årigt pilotprojekt i en udvalgt region. FORCE foreslår, at pilotprojektet gennemføres i Region Syddanmark med afsæt i Vækstforums erhvervsmæssige indsatsområder.

 

Gennemførelsen af pilotprojektet, som har et budget på 8,4 mio. kr. årligt,   søges finansieret af Videnskabsministeriet, mens Vækstforum for Region Syddanmark vil blive ansøgt ifm. gennemførelse af konkrete projekter.

 

Det indstilles, at formandskabet tilkendegiver opbakning til gennemførelsen af initiativet. Konkret stillingtagen til eventuelle projekter sker efter ansøgning til Vækstforum.  

 

Beslutning: Udsat

 

 

  1. Henvendelse fra Sønderjyllands Erhvervscenter

 

Sønderjyllands Erhvervscenter har den 1. juni 2006 ansøgt Vækstforum om tilskud på 2,620 mio. kr. for 2007.  Formandskabet har den 29. juni 2006 svaret, af Vækstforum ikke kan tage stilling til ansøgningen på nuværende tidspunkt, hvor der endnu ikke foreligger en regional erhvervsudviklingsstrategi.

 

Som reaktion herpå har Sønderjyllands Erhvervscenter ved brev af 3. juli 2006 fremsendt en fornyet henvendelse i sagen, hvor de beder om en stillingtagen og gerne positiv tilkendegivelse her og nu og senest den 1. august 2006. Kopi af brevet er vedhæftet.

 

Det indstilles, at formandskabet drøfter henvendelsen fra Sønderjyllands Erhvervscenter med henblik på en tilbagemelding.

 

    Beslutning: Der meddeles afslag

 

 

8.  Henvendelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen vedr. møde om program for brugerdreven innovation.

 

Erhvervs- og Byggestyrelsen er ansvarlig for regeringens program for brugerdreven innovation, som gennemføres i samarbejde med Videnskabsministeriet.

 

I den forbindelse har EBST bedt om en tilbagemelding om, hvorvidt der kan arrangeres et fælles møde med 10-15 udvalgte virksomheder og Vækstforum, gerne i oktober måned. På mødet ønsker EBST at præsentere programmets formål samt få feedback og input fra mødedeltagerne.

 

Det indstilles, at formandskabet bakker op om initiativet, og at sekretariatet arrangerer et fælles møde om programmet  i samarbejde med EBST og VTU.


Beslutning: Der bakkes op om initiativet. Sekretariatet samarbejder med EBST om tilrettelæggelsen. 

 

 

  1. Logo for Vækstforum (logo, brevpapir mv.)

 

Formandskabet besluttede på mødet den 13, juni, at der skal tages initiativ til at få udviklet et forslag til logo for Vækstforum, som både kan anvendes på hjemmesiden, som papirlinje/brevpapir, ved brochurer og lignende.

 

På mødet fremlægges 3 forskellige forslag til logo, udarbejdet af Aakjærs Reklamebureau

 

Det indstilles formandskabet beslutter logo for Vækstforum

 

     Beslutning: Der indhentes yderligere 2 forslag til logo.

 

 

  1.  Oplæg til kommunikationsstrategi

 

På mødet de 13. juni bad formandskabet om at få forelagt et oplæg til kommunikationsstrategi for Vækstforum til drøftelse.

 

Kommunikationsafdelingen i Region Syddanmark har udarbejdet vedlagte oplæg til kommunikationsstrategi som grundlag for formandskabets drøftelse.

 

Kommunikationsdirektør Margrethe Lyngs vil på mødet fremlægge de enkelte elementer i oplægget.

 

Det indstilles, at formandskabet drøfter oplægget til kommunikationsstrategi

 

Beslutning: Oplægget lægges til grund for det videre arbejde. På næste   formandskabsmøde drøftes forslag til 5-6 centrale budskaber.

 

  1. Evt.

 

 

 


Siden er sidst opdateret 11-12-2014

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00