Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden


Dagsorden den 27. oktober 2006 (Formandskab)

Vækstforumsekretariatet                                                                              19. oktober 2006

BLS

Dagsorden

 

Møde i formandskabet for Vækstforum

den 27. oktober 2006 kl. 14.00 – 16.00

 

 

Sted:

Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense. Indgang R, Rektors mødelokale/Ledelsessekretariatet

Deltagere:

C.C. Nielsen, Johnny Søtrup, Jens Oddershede, Carl Holst

Niels Højberg, Kjeld Zacho Jørgensen, Dorthe Kusk

Afbud:

 

 

Dagsorden

 

      1. Godkendelse af dagsorden

  

2.  Afrapportering til Vækstforum i Region Syddanmark. Anbefalinger og synspunkter fra de midlertidige underudvalg 

 

Vækstforum besluttede på mødet den 27. juni at nedsætte seks midlertidige, tematiske underudvalg. Udvalgene blev bedt om at bidrage med input til den handlingsplan, der skal omsætte erhvervsudviklingsstrategien til konkrete initiativer.

 

Udvalgene har holdt i alt tre møder og afsluttede arbejdet i slutningen af september. Over 90 personer fra hele regionen har deltaget i arbejdet.  Udvalgene har fået inspiration fra de 220 postkort med forslag og idéer, der blev afleveret i forbindelse med konferencen ”Fra vision til aktion” den 16. august 2006

 

I afrapporteringen fra udvalgene beskrives først de arbejdsområder og konkrete initiativer, som udvalgene anbefaler, at Vækstforum i Region Syddanmark arbejder videre med. Dernæst sammenfattes kort de temaer og synspunkter, som udvalget har drøftet på møderne, og som er det ”grundstof”, deres konkrete anbefalinger er vokset ud af.

 

Det indstilles, at formandskabet drøfter afrapporteringen med henblik på forelæggelse for Vækstforum

 

Bilag:

Afrapportering til Vækstforum for Region Syddanmark. Anbefalinger og synspunkter fra de midlertidige underudvalg. Sendes pr. post i trykt udgave.

 

 

3. Udkast til handlingsplan  2007 – 2008

 

Sekretariatet har udarbejdet et første bud på struktur og overordnede elementer i Vækstforums handlingsplan for 2007-2008. Der er tale om et ”råudkast”, der primært er udarbejdet på baggrund af de mange anbefalinger fra arbejdet i de midlertidige underudvalg. Der er udarbejdet et bilag, som viser, hvordan underudvalgenes forslag er anvendt i udkast til handlingsplan.

 

Handlingsplanen er et prioriteringsredskab for Vækstforum og skal angive rammerne for de initiativer og udviklingsaktiviteter, Vækstforum ønsker at udvikle, igangsætte og indstille til medfinansiering inden for strategiens seks indsatsområder.

 

Der er i dette første udkast endnu ikke taget tilstrækkelig hensyn til inddragelse af det internationale og grænseoverskridende arbejde samt indsatsen for yderområderne.

 

Processen er tilrettelagt således, at Vækstforum skal drøfte udkast til handlingsplan første gang på mødet den 7. november. Derefter arbejdes der videre med handlingsplanen på baggrund af Vækstforums drøftelser. Handlingsplanen forelægges til endelig godkendelse på mødet den 4. december. 

 

Det indstilles, at formandskabet drøfter udkast til handlingsplan for 2007-08 med henblik på forelæggelse for Vækstforum

 

Bilag:

Udkast til handlingsplan 2007-08

Oversigt over anvendelse af underudvalgenes forslag

 

 

4. Revideret skitse til erhvervsudviklingsstrategi  2007-12

 

Skitsen til erhvervsudviklingsstrategi blev justeret efter drøftelserne på døgnseminaret den 26. og 27. juni 2006 og blev derefter sendt i høring i Vækstforum. Der er ikke indkommet bemærkninger. Der er efterfølgende arbejdet videre med følgende: Udarbejdelse af indledning, tilføjelse af kriterium om samfinansiering, vækstmål og overvågning.

 

Der vil i løbet af den kommende måned foreligge nye tal på Konkurrenceevnemodellen. Strategien vil blive opdateret på baggrund heraf til mødet den 4. december.

 

Det indstilles, at formandskabet drøfter de foretagne ændringer i strategien med henblik på fremlæggelse for Vækstforum

 

Bilag:

Skitse til erhvervsudviklingsstrategi 2007-2012 (udkast oktober 2006)

 

 

5. Syddansk samarbejde om fælles Bruxelles-kontor

 

Den 31. august blev der afholdt stiftende generalforsamling i ”Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark – EUSD”. Foreningens formål er at danne ramme for drift af fælles syddansk EU-kontor i Bruxelles med dertil hørende opgaver.

Vækstforum behandlede sagen på sit møde den 4. maj 2006, hvor Vækstforum tog orienteringen om initiativet til efterretning og tilsluttede sig, at der arbejdes videre. Eventuelle ønsker om medfinansiering fra de regionale erhvervs-udviklingsmidler skulle forelægges Vækstforum efterfølgende.

Det indstilles, at formandskabet drøfter sagen med henblik på forelæggelse for Vækstforum

 

Bilag:

Dagsordenspunkt om fælles Syddansk Bruxelleskontor

Vedtægter for ”foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark – EUSD”

 

 

6. Iværksætterhus

 

Erhvervs- og Byggestyrelsen anmoder Vækstforum i Region Syddanmark om udpegning af 2 bestyrelsesmedlemmer til det regionale Iværksætterhus. 

 

Iværksætterhuset etableres som en erhvervsdrivende fond stiftet af kommunerne. Bestyrelsen består af 8 medlemmer, heraf 2 repræsentanter for Vækstforum, hvoraf mindst 1 skal være erhvervsrepræsentant.

 

Det indstilles, at formandskabet drøfter sagen med henblik på forelæggelse for Vækstforum

 

Bilag:

Dagsordenpunkt om udpegning af bestyrelsesmedlemmer til det regionale iværksætterhus.

Brev fra Erhvervs- og Byggestyrelsen af 15. september 2006.

Udkast til vedtægter.

 

 

7. Udpegning af repræsentant til Regionalforsamling for det grænseoverskridende samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig

 

I forbindelse med organiseringen af det grænseoverskridende samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig skal der etableres en regionalforsamling. Hertil skal Vækstforum udpege et medlem. 

 

Det indstilles, at formandskabet drøfter sagen med henblik på forelæggelse for Vækstforum

 

Bilag:

Dagsordenspunkt om udpegning af repræsentant til Regionalforsamlingen for det grænseoverskridende samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig

 

 

8. Logo for Vækstforum 

 

Formandskabet besluttede på mødet den 13. juni, at der skal tages initiativ til at få udviklet et forslag til logo for Vækstforum, som både kan anvendes på hjemmesiden, som papirlinje/ brevpapir, ved brochurer og lignende.

På mødet den 8. august besluttede formandskabet, at der skulle indhentes yderligere 2 forslag til logo m.v.

 

På mødet præsenterer sekretariatet de 2 yderligere forslag.

 

Det indstilles, at formandskabet beslutter logo for Vækstforum.

 

 

 

ORIENTERINGSSAGER

 

9. Grænseoverskridende EU-samarbejde mellem Region Syddanmark og de tyske naboregioner Schleswig og K.E.R.N. Det kommende Interreg-program 2007 -2013.

 

Et udkast til program skal være færdigt og indsendes til EU-Kommissionen – forventeligt inden 5. marts 2007. Region Syddanmark er programansvarlig på dansk side. Når programmet er godkendt af Kommissionen, vil det kunne støtte fælles dansk-tyske udviklingsprojekter med op til 75% af budgettet. Projekter kan vedrøre den regionale erhvervsudvikling, og det må forventes, at projektparter vil bede Vækstforum indstille projekter til regional medfinansiering for at matche EU-midlerne. Den samlede EU-støtteramme for hele perioden forventes at blive på omkring 40 mio. Euro. Der vedlægges til orientering notat om programarbejdets indhold og status.

 

Det indstilles, at formandskabet forelægger sagen for Vækstforum til orientering

 

Bilag:

Dagsordenspunkt om det grænseoverskridende EU-samarbejde mellem Region Syddanmark og de tyske naboregioner.

Notat om ”Det grænseoverskridende samarbejde mellem Region Syddanmark og de tyske naboregioner, Interreg 2007-13”.

 

 

10. Oversigt over amtsligt støttede erhvervsudviklingsaktiviteter

 

På mødet den 27. juni fik vækstforum forelagt en oversigt over erhvervsudviklingsaktiviteter, som de fire syddanske amter har støttet.

 

I forbindelse hermed blev der fremsat ønske om en kategorisering af aktiviteterne samt en uddybende beskrivelse af økonomien i de enkelte aktiviteter.

 

Sekretariatet har på den baggrund udarbejdet de vedhæftede oversigter.

 

Det indstilles, at formandskabet forelægger oversigterne for Vækstforum til orientering

 

 

Bilag:

Dagsordenspunkt om oversigt over amtsligt støttede erhvervsudviklingsaktiviteter

Aktivitetsoversigt

Aktivitetsoversigt – uddybende beskrivelse

 

 

11. Økonomioversigt

 

På mødet den 27. juni bad Vækstforum om en orientering om økonomi- og personaleressourcer, når budgettet for Region Syddanmark er vedtaget.

 

Forberedelsesudvalget for Region Syddanmark godkendte på sit møde den 14. september 2006 budgettet for 2007. Hovedtallene for området Regional udvikling samt de underliggende personalenormeringer for budgettet er beskrevet i vedlagte notat.

 

Det indstilles at oversigten forelægges Vækstforum til orientering

 

Bilag:

Økonomioversigt

 

12. Ansøgninger

Sekretariat har modtaget ansøgning om regional medfinansiering til driften af Plast Center Danmark i 2007. Ribe Amt har hidtil medfinansieret centret med 400.000 kr. årligt.

Sekretariatet har desuden modtaget ansøgning om medfinansiering af Center for Software Innovation med 2.2600.000 kr. årligt i 2007 og 2008. Centret har fået tilsagn om statslig medfinansiering på 5.750.000 kr. i 2006-08. Centret har tidligere modtaget en støtteerklæring fra Vækstforum.

I begge tilfælde er meddelt, at der først vil blive taget stilling til ansøgninger, når erhvervsudviklingsstrategien og handlingsplanen er godkendt.

13. Eventuelt

 

 


Siden er sidst opdateret 9-12-2014

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00