Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden


Beslutningsreferat d. 21. november (formandskab)

 

Beslutningsreferat fra møde i formandskabet for Vækstforum

den 21. november 2006 kl. 12.30 – 14.30

 

 

Sted:

Esbjerg Rådhus, Torvegade 74, 6700 Esbjerg - borgmesterens mødelokale (2. sal)

Deltagere:

C.C. Nielsen, Johnny Søtrup, Jens Oddershede, Carl Holst

Niels Højberg, Kjeld Zacho Jørgensen, Dorthe Kusk, Rune Stig Mortensen

Afbud:

 

 

Dagsorden

 

1.    Godkendelse af dagsorden

 

Beslutning: Dagsorden blev godkendt

 

 

2. Skitse til erhvervsudviklingsstrategi 2007-12

 

Skitsen til erhvervsudviklingsstrategi blev justeret efter drøftelserne på døgnseminaret den 26. og 27. juni 2006 og blev derefter sendt i høring i Vækstforum. Der indkom ingen bemærkninger. Efterfølgende er de manglende elementer i strategien udarbejdet: Indledning, vækstmål samt overvågning.

 

Tal fra Konkurrenceevnemodellen forventes at foreligge ultimo november, og strategien opdateres på baggrund heraf til Vækstforums møde den 4. december.

 

Det indstilles, at formandskabet fremlægger strategien til endelig godkendelse i Vækstforum.

 

 

 

     Beslutning:

Strategien fremlægges til endelig godkendelse på Vækstforums møde den 4. december 2006

 

 

3.  Udkast til handlingsplan 2007 – 2008

 

På baggrund af Vækstforums drøftelser den 7. november er der arbejdet videre med handlingsplanen. Beslutningen om at fokusere og prioritere med udgangspunkt i klyngerne er viderebearbejdet i udkastet. En række initiativer er udeladt, idet de forventes varetaget i andet regi. (Bilag over udeladte initiativer vedlagt). Derudover er der trukket linjer til globaliseringsstrategiens indsatsområder. Endelig er der kortet væsentligt ned i beskrivelserne. Handlingsplanen forelægges til endelig godkendelse på Vækstforums møde den 4. december. 

 

Som supplement til den korte beskrivelse af initiativerne i handlingsplanen foreslås der for hvert indsatsområde udarbejdet en mere deltaljeret beskrivelse - en ”køreplan”. Der er udarbejdet et første bud på en sådan beskrivelse, nemlig af indsatsområdet Klyngeudvikling, som bliver omdrejningspunkt for indsatsen i 2007-08. 

 

Det indstilles,

 

at formandskabet drøfter udkast til handlingsplan for 2007-08 med henblik på forelæggelse til godkendelse i Vækstforum, og

 

at formandskabet drøfter udkast til køreplan for Vækstforums arbejde med

klyngeudvikling med henblik på forelæggelse for Vækstforum.

 

 

 

     Beslutning:

Handlingsplan 2007-08 samt Køreplan for Vækstforums arbejde med Klyngeudvikling forelægges Vækstforum til godkendelse på mødet den 4. december 2006.

 

 

4. Kommunikation og formidling af strategi og handlingsplan

 

Formandskabet har tidligere drøftet oplæg til kommunikationsstrategi, herunder behovet for kommunikation og formidling af strategi og handlingsplan.

Sekretariatet har sammen med kommunikationsafdelingen udarbejdet vedlagte notat med forslag om kommunikation og formidling af strategi- og handlingsplan. Forslag til lay-out på handlingsplan, strategi samt pixibog vil blive medbragt til selve mødet.

 

Det indstilles, at formandskabet drøfter og godkender forslaget om kommunikation og formidling af strategi og handlingsplan.

 

 

 

     Beslutning:

 

Sagen drøftedes. På baggrund af de faldne bemærkninger anmodede formandskabet sekretariatet om at udarbejde et revideret oplæg.

 

5. Sættemøde om de regionale partnerskaber

 

Økonomi- og Erhvervsministeriet inviterer formandskabet til at drøfte mål og rammer for de regionale partnerskabsaftaler samt forslag til konkrete indsatser, som kan indgå i aftalerne. Mødet holdes den 23. januar 2007 kl. 15.30.

Udgangspunktet vil være den regionale erhvervsudviklingsstrategi og de konkrete initiativer i handlingsplanen, sammenholdt med globaliseringsstrategiens indsatsområder. På baggrund heraf vil der på formandskabsmødet blive fremlagt forslag til, hvilke initiativer der kunne søges indarbejdet i partnerskabsaftalen.

 

Det indstilles, at formandskabet drøfter initiativer, som kan indgå i partnerskabsaftalerne, med henblik på forelæggelse til drøftelse i Vækstforum.

 

 

     Beslutning:

Drøftedes. Forlag til initiativer, som kan indgå i partnerskabsaftalerne, forelægges til drøftelse i Vækstforum den 4. december 2006.

 

 

6. Udpegning af medlem til VisitDenmarks bestyrelse.  

 

Regeringen har i den turismepolitiske redegørelse lagt op til gensidig repræsentation på turismeområdet. De regionale vækstfora får mulighed for at udpege repræsentanter til VisitDenmarks bestyrelse, mens repræsentanter for VisitDenmark udnævnes til de regionale turismeudviklingsselskabers bestyrelser. På den baggrund anmoder økonomi- og erhvervsministeren i brev af 3. november 2007 formanden om på vegne af Vækstforum om at udpege en repræsentant, der kan indtræde i VisitDenmarks nye bestyrelse. Det påpeges i brevet, at det vil være en fordel, hvis repræsentanten har indsigt i fremme af dansk turisme samt kan være bindeled til den regionale turismeorganisation.

Ministeriet anmoder om, at modtage navn på den udpegede inden 20. november og fastholder ved telefonisk kontakt en tilbagemelding hurtigst muligt. 

 

Det indstilles, at formandskabet tager stilling til, om der skal foretages en skriftlig høring i Vækstforum vedr. udpegningen, eller om udpegningen skal afvente Vækstforums møde den 4. december.

 

 

Beslutning: Formandskabet besluttede at udpege administrerende direktør Jørgen Krab Jørgensen, Billund Lufthavn som Vækstforums repræsentant i VisitDenmarks bestyrelse.

 

 

7. Orientering om status på Syddansk Turisme

 

Vækstforum besluttede sit møde den 4. maj 2006, at Vækstforum vil være positiv over for et forhåndstilsagn om medfinansiering af turismeområdet i 2007 med godt 7 mio. kr. under forudsætning af, at der foreligger et forslag til enhedsorganisation til behandling på Vækstforums møde den 4. december 2006. 

 

De tre bestyrelser for turismeudviklingsselskaberne behandler pt. et forslag til fælles organisering. Tilbagemeldingen fra bestyrelserne vil forelægge til Vækstforummødet den 4. december, hvor ansøgningen om driftstilskud skal behandles. Der er vedlagt et notat med orientering om status i sagen. 

 

Der henvises desuden til punkt 8.

 

Det indstilles, at formandskabet tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning: Orienteringen taget til efterretning. Formanden sender brev til Fyntour med anmodning om, at de genovervejer deres stillingtagen. Såfremt der ikke til Vækstforums møde den 4. december 2006 er opnået enighed om en fælles organisering, sendes opgaven udbud.   

8. Ansøgninger

1. Sekretariatet har modtaget ansøgning af 31. oktober 2006 om støtte til videreførsel i en 4-årig periode af projektet SustainAgri. Der søges i 2007 og 2008 om 900.000 kr. årligt, i 2009 om 600.000 kr. og i 2010 om 300.000 kr. Fyns Amt har oprettet og støttet projektet. 

Sekretariatet har meddelt SustainAgri, at der først vil blive taget stilling til ansøgninger, når erhvervsudviklingsstrategien og handlingsplanen er godkendt.

2. Sekretariatet har ved brev af 1. november 2006 modtaget ansøgning fra Syddansk Turisme om driftstilskud til de 3 eksisterende turismeselskaber til overgangsåret 2007 på 7.023.740 kr. samt separat ansøgning om tilskud på i alt 4 mio. kr. til prioriterede og udvalgte fælles projekter.

Ansøgningen om driftstilskud er omtalt under punkt 7. For så vidt angår ansøgningen om tilskud til fælles udvalgte projekter, vil det blive meddelt Syddansk Turisme, at der først vil blive taget stilling til konkrete projektansøgninger, når strategien og handlingsplanen er godkendt, dvs. forventeligt på mødet den 13. marts 2007.

3. Sekretariatet har ved brev af 2. november 2006 modtaget ansøgning fra Meetingplace Syddanmark om medfinansiering på i alt 4,5 mio. kr. til dele af aktiviteterne i 2007. Meetingplace Syddanmark er en nystiftet forening, som samler de hidtidige mindre samarbejder omkring erhvervsturisme i den syddanske region. Foreningen ønsker et samarbejde med Syddansk Turisme, når den fælles organisering er på plads.

 

Sekretariatet vil meddele Meetingplace Syddanmark, at der først vil blive taget stilling til konkrete ansøgninger, når strategien og handlingsplanen er godkendt, dvs. forventeligt på mødet den 13. marts 2007.

 

9. Mødedatoer i 2007

Formandskabets møder i 2007 :

·         fredag den 2. marts kl. 13-15 (Møde i Vækstforum 13. marts)

·         onsdag den 30. maj kl. 14-17 (Møde i Vækstforum 14. juni)

·         mandag den 27. august kl. 13-15 (Møde i Vækstforum 11. september)

·         mandag den 12. november kl. 13-15  (Møde i Vækstforum 28. november)

 

 

10. Nyt medlem i Vækstforum

 

På Forberedelsesudvalgets møde den 9. november 2006 er Peter Zinck blevet udpeget som nyt medlem efter indstilling fra DHS.

 

11. Eventuelt

Fremgangsmåde vedrørende valg af logo blev drøftet.

 


Siden er sidst opdateret 9-12-2014

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00