Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden


Dagsorden d. 2. marts 2007 (Formandskab)

Dagsorden

 

Møde i Formandskabet for Vækstforum

den 2. marts 2007 kl. 13.00 – 15.00 i Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle, mødelokale 1

 

Sted:

Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle, mødelokale 1

Deltagere:

C.C. Nielsen, Johnny Søtrup, Jens Oddershede, Carl Holst

Niels Højberg, Kjeld Zacho Jørgensen, Rune Stig Mortensen og Jacob S. Sonne (ref.)

Afbud:

 

 

Indholdsfortegnelse

1. Godkendelse af dagsorden

2. Vækstforums koordinering af indsatsområder og finansieringskilder

3. Drøftelse af køreplaner for handlingsplanens resterende initiativer

4. Indkomne ansøgninger

5. Medfinansiering af det Syddanske Bruxelles-kontor

6. Høring af Erhvers- og Byggestyrelsens retningslinier for Mål 2 programmet

7. Udpegning af medlemmer fra Region Syddanmark

ORIENTERING

8. Danmarks Vækstråds høringssvar vedrørende udkast til erhvervsudviklingsstrategi for Region Syddanmark

9. Status på partnerskabsaftalerne

10. Logo

11. Eventuelt

 

Dagsorden 

 

1. Godkendelse af dagsorden

 

2. Vækstforums koordinering af indsatsområder og finansieringskilder

Køreplanerne angiver, hvornår de enkelte initiativer kan igangsættes i form af ansøgningsfrister forud for Vækstforums berammede møder. Af hensyn til ansøgere bemyndiges Vækstforumsekretariatet til at vejlede ansøgere, som indsender ansøgninger til et endnu ikke igangsat initiativ.

Socialfondens prioritet ”udvidelse af arbejdsstyrken” muliggør støtte til foranstaltninger, der sigter på at få arbejdsløse og de erhvervsinaktive i beskæftigelse. Vækstforum foreslås at åbne op for indsatser målrettet arbejdsløse og erhvervsinaktive på Vækstforums møde den 11. september 2007, med ansøgningsfrist den 4. juli 2007.

Vækstforum har ved møde den 1. februar skitseret en fordelingsprofil for de midler Vækstforum har indstillingsret til i 2007. Det forventelige forbrug i forbindelse med Vækstforum to første møder kan nu skønnes, hvilket udfordres af at Vækstforum med vedtagelsen af handlingsplanen har besluttet, hvornår initiativerne skal igangsættes, klyngeprogrammet på junimødet etc.

 

2007 er et meget specielt år, hvor samtlige aktiviteter skal igangsættes fra en nulpunkts-situation, og hvor strukturfondsprogrammerne igangsættes forsinket, hvilket vanskeliggør forbrug i årets første del. Ydermere vil forbrug af regionale midler forud for EU-midlerne skabe et utakt-problem: Færre regionale midler vil kunne agere medfinansiering for EU-midler. I denne situation kan det være hensigtsmæssigt ifm. junimødet at vælge en ’dispositionsopgørelse’ frem for en ’forbrugsopgørelse’’ – dvs. opgøre det beløb, som Vækstforum på sit møde i juni reelt disponerer, uagtet at forbruget først falder senere.

 

Det indstilles, at formandskabet drøfter og godkender notatet med henblik på forelæggelse for Vækstforum, herunder at

-vækstforumsekretariat bemyndiges til at vejlede ansøgere, som indsender ansøgninger til et endnu ikke igangsat initiativ.

-der åbnes op for indsatser målrettet arbejdsløse og erhvervsinaktive på Vækstforums septembermøde

-rammen for junimødet på 50% forstås som disponerede midler.

 

3. Drøftelse af køreplaner for handlingsplanens resterende initiativer

Køreplanerne er udfoldet fra Vækstforums vedtagne handlingsplan, og formuleringer under ”det vil vi” svarer indholdsmæssigt til handlingsplanen. Køreplanerne er beskrivelser til at guide udrulningen af handlingsplanen, og skitserer hvordan initiativerne i den kommende tid udvikles sådan at ansøgere kan byde ind med konkrete projektforslag.

Det indstilles, at formandskabet drøfter og godkender køreplanerne for de 5 resterende initiativer fra den vedtagne handlingsplan med henblik på forelæggelse for Vækstforum, herunder at

-Vækstforums valg af tematiske satsninger for statens store satsning på brugerdreven innovation er sundhedsområdet, design samt miljø- og energiområdet

 

4. Indkomne ansøgninger

På Vækstforums møde den 1. februar 2007 blev det besluttet, at der på Vækstforums møde den 13. marts kan indstilles 1-årige bevillinger.

Ansøgninger der holder sig inden for følgende kriterier forelægges til behandling:

  • Projekter hvis statslige medfinansiering risikerer at gå tabt, hvis der ikke gives tilsagn om regionale midler
  • Projekter der er oplagte for Vækstforum – fordi de allerede medvirker til at realisere strategi og handleplan, og som i øvrigt kan betegnes som et sundt projekt, der står i fare for ellers at opløses.

Det blev endvidere besluttet, at alle ansøgninger forelægges Vækstforum med en vejledende kvalitetsvurdering, der baserer sig på de kriterier, som Vækstforum tidligere har vedtaget.

Sekretariatsgruppen har på baggrund heraf foretaget en kvalitetsvurdering, hvorefter de indkomne ansøgninger er blevet inddelt i kategorierne A, B eller C, jævnfør formandskabets beslutning af den 17. januar 2007.

C kategorien indeholder ansøgninger, hvor sekretariatsgruppen vurderer, at ansøgningen tydeligt ikke lever op til de beskrevne kriterier, og hvor Vækstforum anbefales at indstille et afslag til ansøgningen.

 

A kategorien indeholder ansøgninger, hvor sekretariatsgruppen vurderer, at ansøgningen tydeligt lever op til de beskrevne kriterier, og hvor Vækstforum anbefales at indstille ansøgningen til støtte.

 

B kategorien indeholder ansøgninger, hvor sekretariatsgruppen vurderer, at ansøgningen bør drøftes af Vækstforum mhp. at indstilles til støttes eller modtage et afslag.

 

5. Medfinansiering af det Syddanske Bruxelles-kontor

Vækstforum besluttede på sit møde den 7. november 2006, at Vækstforum anbefaler støtte til ”Foreningen EU og internationalt samarbejde i Syddanmark - f.m.b.a.” i år 2007 og 2008, hvorefter sagen tages op til revurdering.

Som konsekvens af både Vækstforums, Region Syddanmarks og kommunernes høringssvar har der på såvel politisk som administrativt niveau været igangsat bestræbelser på at organisere et Bruxelles-kontor. Kommunerne og Region Syddanmark har i fællesskab oprettet ”Foreningen EU og Internationalt arbejde i Syddanmark – f.m.b.a.” (EUSD).

Der er udarbejdet et sæt vedtægter, som p.t. er til godkendelse hos Erhvervs- og Økonomiministeren, idet en ændring af vedtægterne er nødvendig, for at to repræsentanter fra Regionsrådet og en repræsentant fra Vækstforum kan være medlem af bestyrelsen for Foreningen EUSD. Der er ligeledes udarbejdet et forslag til organisering og arbejdsprogram for det Syddanske Bruxelles-kontor, South Denmark European Office.

Under forudsætning af Vækstforums godkendelse sammensættes Region Syddanmarks medfinansiering af Foreningens Bruxelles-kontor i form af medarbejdere, der stilles til rådighed for Foreningen, lokaler samt et kontant beløb.

 

Det indstilles, at formandskabet drøfter sagen med henblik på forelæggelse for Vækstforum, herunder at,

-det indstilles at der frigives 1,75 mio. kr. til Foreningen EUSD under forudsætning af, at der til mødet den 14. juni 2007 foreligger en ansøgning fra Foreningen EUSD samt en resultatkontrakt i henhold til vedtægterne

-den resterende halvdel på 1,75 mio. kr. indstilles frigivet på Vækstforums møde den 14. juni, under forudsætning af der foreligger en ansøgning med tilhørende resultatkontrakt som tilrådighedsstiller frie serviceydelser for regionens virksomheder, offentlige myndigheder m.m. inden for rammerne af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for erhvervsudviklingsområdet. Det forudsættes ligeledes at kommunerne medfinansierer Foreningen EUSD med et beløb, der tilsammen modsvarer Region Syddanmarks samlede tilskud på 3,5 mio. kr.

 

6. Høring af Erhvervs- og Byggestyrelsens retningslinier for MÅL 2 programmet

Erhvervs- og Byggestyrelsen har fremsendt udkast til retningslinier for anvendelse af Mål 2-midlerne i Danmark i 2007-2013 til skriftlig høring. Fristen for afgivelse af kommentarer er den 8. marts 2007.

Mål 2-retningslinjerne, der omfatter såvel Regionalfonden som Socialfonden, konkretiserer reglerne for støtteberettigelsen for projekter under Mål 2-programmet.

Med retningslinjerne fastlægger Erhvervs- og Byggestyrelsen den administrative praksis i Danmark – og supplerer og udmønter de EU-bestemmelser og nationale bestemmelser, der er gældende for området. Formålet er, at sikre den fornødne kvalitet i ansøgninger, indstillinger og beslutninger om strukturfondsstøtte.

Det indstilles, at formandskabet drøfter og godkender principielle kommentarer herunder at,

-formandskabet afsender de vedlagte principielle kommentarer til Erhvervs- og Byggestyrelsen

-sekretariatet arbejder videre med tekniske kommentarer

 

7. Udpegning af medlemmer fra Region Syddanmark

Ifølge lov om erhvervsfremme § 9, stk. 5 vil økonomi- og erhvervsministeren, efter indstilling fra Vækstforum, kunne godkende, at medlemmer af Regionsrådet deltager i bestyrelser for erhvervsfremmeaktiviteter, som foregår i selvstændige juridiske enheder.

Vækstforum skal således tage stilling til, om Vækstforum ønsker at indstille overfor økonomi- og erhvervsministeren, at Region Syddanmark skal udpege medlemmer til de nævnte bestyrelser.

Når Vækstforum har besluttet dette, vil Regionsrådet komme med indstilling om, hvilke personer der indstilles til de enkelte hverv.

 

Det indstilles, at formandskabet drøfter punktet med henblik på forelæggelse for Vækstforum.

 

 

ORIENTERING

 

 

8.Danmarks Vækstråds høringssvar vedrørende udkast til erhvervsudviklingsstrategi for Region Syddanmark

 

9. Status på partnerskabsaftalerne

 

10. Logo

 

11. Eventuelt 


Siden er sidst opdateret 15-11-2012

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00