Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden


Beslutningsreferat d. 14. juni 2007 (Vækstforum)

Beslutningsreferat

Møde i Vækstforum

den 14. juni 2007

 

Sted:

Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle, mødelokale 4

Fra Vækstforum

deltog:

Derudover

deltog:

Tove Larsen, Finn Brunse, Jan Boye, Vagn Therkel Pedersen, Johnny Søtrup, C.C. Nielsen, Hans Kirk, Grethe Johnsen, Peter Zinck, Henrik Styrup, Lena Venborg Pedersen, Johanne Gregersen, Kurt Adamsen, Carl Holst, Karsten Uno Petersen, Lisbeth Poulsen, Gert Karkov, Tyge Skovgaard Christensen, Jens Oddershede, Hinrich Jürgensen, Ib Haahr

Kjeld Zacho Jørgensen, Rune Stig Mortensen, Stefan Brendstrup (under behandlingen af dagordenspunkt 2) og Birgitte Wraae (referent).

Afbud:

Per Bødker Andersen,

 

Indholdsfortegnelse

1. Godkendelse af dagsorden

2. Ansøgninger til det regionale klyngeprogram

3. Syddansk Turisme

4. Partnerskabsaftale

5. Øget fokus på initiativer til opkvalificering og styrkelse af den kortuddannede del af arbejdsstyrken i regionen

6. Vestdansk Investeringsfremme

7. Indstilling vedr. medfinansiering af det Syddanske Bruxelles-kontor

8. Indstilling til Vækstforum om udpegningsmulighed til de lokale aktionsgrupper (LAG) efter landdistriktsprogrammet og efter fiskeriudviklingsprogrammet

ORIENTERING

9. Brev til Økonomi- og Erhvervsministeren vedr. økonomi

10. Administrative høringssvar til orientering

11. Status over disponerede midler

12. Mødeplan for 2008

13. Eventuelt

 

Dagsorden

 

1. Godkendelse af dagsorden

 

Beslutning:

Dagsorden blev godkendt.

 

2. Ansøgninger til det regionale klyngeprogram

2. a. Syddanske styrkepositioner (initiativ 1)

2. b. Spirende klynger (initiativ 2)

2. c. Fællessekretariatet (initiativ 3)

 

Vækstforum besluttede på mødet den 4. december 2006 at etablere et samlet klyngeprogram, der retter sig mod klynger på alle udviklingstrin. På det ekstraordinære møde i Vækstforum den 1. februar 2007 vedtog Vækstforum de uddybende kriterier for klyngeprogrammet. Det samlede klyngeprogram består af 3 delprogrammer:

 

1. Et elite program for modne klynger (styrkepositioner/fyrtårne)

2. Et bredere program for spirende klynger

3. Et opsøgende sekretariat, der kan hjælpe potentielle klynger på vej

 

Udbudsmaterialet til Fællessekretariatet forlægges Vækstforum på mødet den 11. september 2007.

Der er indkommet 32 ansøgninger til det regionale klyngeprogram. En ekstern ekspertgruppe og herefter sekretariatsgruppen har foretaget en kvalitetsvurdering af ansøgningerne og inddelt dem i kategorierne A, B eller C.

 

C kategorien indeholder ansøgninger, hvor sekretariatsgruppen vurderer, at ansøgningen tydeligt ikke lever op til de beskrevne kriterier, og hvor Vækstforum anbefales at indstille et afslag til ansøgningen.

A kategorien indeholder ansøgninger, hvor sekretariatsgruppen vurderer, at ansøgningen tydeligt lever op til de beskrevne kriterier, og hvor Vækstforum anbefales at indstille ansøgningen til støtte.

B kategorien indeholder ansøgninger, hvor sekretariatsgruppen vurderer, at ansøgningen bør drøftes af Vækstforum med henblik på at indstilles til støttes eller modtage et afslag.

 

Efter formandskabsmødet den 30. maj 2007 er B-gruppen yderligere inddelt i B1 og B2, således at B1 ansøgere indstilles til støtte til projektudvikling samt får en ramme til igangsættelse af reformulerede projekter. B2 indeholder ansøgninger, hvor sekretariatet anbefaler, at Vækstforum indstiller ansøgningen til støtte til projektudvikling.

 

Det indstilles, at Vækstforum

 

  • indstiller ansøgningen i kategori A til bevilling i Regionsrådet.
  • beslutter at meddele ansøgerne i kategori C et individuelt afslag.
  • indstiller ansøgningerne i kategori B1 til Regionsrådets bevilling af midler til projektudvikling samt afsætter en ramme for igangsættelse af reformulerede projekter fra hver af disse ansøgere.
  • indstiller ansøgningerne i kategori B2 til Regionsrådets bevilling af midler til projektudvikling.

 

Beslutning:

Formanden indledte punktet med at erklære sig inhabil vedr. ansøgningen Sundhedsfremmende netværk, ligesom flere gjorde lignende bemærkning vedr. enkeltansøgninger. Der var enighed om, at kategori C ikke gav anledning til at drage habilitets-konsekvenser, medmindre den enkelte ansøgning blev behandlet.

Der var følgende medlemmer af Vækstforum, der erklærede sig inhabile under behandlingen af en række ansøgninger i kategori A og B:

- Finn Brunse orienterede om, at han har været tilknyttet energieffektiviseringsklyngen.

- Jens Oddershede erklærede sig inhabil vedr. ansøgningen fra RoboCluster.

 

Vækstforum traf herefter samlet beslutning om afslag til følgende ansøgninger:

 

  • Det Sunde Liv
  • Oplevelsesøkonomisk klynge
  • Syddansk Formidlingsklynge
  • Sundhedsfremmende netværk
  • Spirende IKT-klynge
  • Designklynge Syddanmark
  • Center for Product Development
  • Meetingplace Syddanmark
  • Ga-Mo-Cluster
  • Svendborgklyngen
  • Idrætsklyngen Sport Study Sydfyn
  • Landsbyforskønnelse
  • Danish Cluster Academy
  • Eco-Building Materials
  • Energisystemer
  • Retail Services
  • Health Cluster South

 

Vækstforum traf beslutning om, at følgende ansøgning indstilles til støtte:

 

  • Køleklyngen indstilles til en samlet støtte på 2,9 mio. kr. i alt over 2 år. Vækstforums støtte forudsættes søgt som EU Mål2 midler.

 

Vækstforum traf beslutning om at følgende ansøgninger indstilles til støtte til projektudvikling, samt at der afsættes en ramme til igangsættelse af reformulerede projekter:

 

  • Danmarks Transport- og Logistikklynge indstilles til en bevilling på 500.000 kr. til udvikling af klyngen og fokuserede projekter. Herudover er Vækstforum sindet at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at følgende delprojekter tildeles støtte fra EU-strukturfondsmidlerne under Mål2 (forudsættes søgt som EU Mål2 midler).:
  • Delprojektet Danmarks Transport akademi på i alt 0,5 mio. kr.
  • Delprojektet Praksisnær ledelse på i alt 0,53 mio. kr.
  • Delprojektet Udenlandsk arbejdskraft på i alt 0,43 mio. kr.
  • Delprojektet Modulvogntogn på i alt 0,50 mio. kr.
  • Delprojektet Air Cargo på i alt 0,45 mio. kr.

 

  • Fresh Food Factory indstilles til en bevilling på 500.000 kr. til udvikling af klyngen og fokuserede projekter. Desuden reserveres en ramme på 2.500.000 kr. til gennemførsel af reformulerede projekter (forudsættes søgt som EU Mål2 midler).

 

  • Center for Fresh Convenience indstilles til en bevilling på 250.000 kr. til udvikling af klyngen og fokuserede projekter. Desuden reserveres en ramme på 1.000.000 kr. til gennemførsel af udviklede projekter (forudsættes søgt som EU Mål2 midler).

 

  • Mekatronikklyngen indstilles til en bevilling på 100.000 kr. til udvikling af klyngen og fokuserede projekter. Desuden reserveres en ramme på 600.000 kr. til gennemførsel af udviklede projekter (forudsættes søgt som EU Mål2 midler).

 

  • Fokus på dansk offshore indstilles til en bevilling på 500.000 kr. til udvikling af klyngen og fokuserede projekter. Desuden reserveres en ramme på 2.500.000 kr. til gennemførsel af udviklede projekter (forudsættes søgt som EU Mål2 midler).

 

  • Etablering af netværkssamarbejde inden for og på tværs af brancher for at fremme og innovere anvendelsen af plast indstilles til Regionsrådet til en bevilling på 100.000 kr. til udarbejdelse af ansøgning til alternative finansieringskilder for så vidt angår delprojekt 1 og 3. Herudover er Vækstforum sindet at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at nedenstående delprojekter tildeles støtte fra Mål 2 EU strukturfondsmidlerne, forudsat at de ligger inden for rammen af Mål 2 programmet og betingelser vedr. de enkelte delprojekter er opfyldt.

 

    • 300.000 kr. til gennemførsel af aktiviteter i det overordnede projekt forudsat, at projektets aktiviteter omformuleres til paraplyprojekt for den samlede indsats.
    • 1.000.000 kr. til gennemførelse af aktiviteterne i delprojekt 2.
    • 250.000 kr. til gennemførelse af aktiviteterne i delprojekt 4.
    • 400.000 kr. til gennemførelse af aktiviteterne i delprojekt 5, forudsat at dette stadig er relevant, som understøttende aktivitet i forhold til Foodtures initiativ "Fresh Food Factory".
    • 1.000.000 kr. til gennemførelse af aktiviteterne i delprojekt 6.
    • 1.000.000 kr. til gennemførelse af aktiviteterne i delprojekt 7, forudsat at udtalelse fra statens byggeforsknings institut ikke påviser, at lignende aktiviteter er igangsat andre steder eller i andet regi.
    • 300.000 kr. til gennemførsel af aktiviteter i det overordnede projekt forudsat, at projektets aktiviteter omformuleres til paraplyprojekt for den samlede indsats.
    • 1.000.000 kr. til gennemførelse af aktiviteterne i delprojekt 2.
    • 250.000 kr. til gennemførelse af aktiviteterne i delprojekt 4.
    • 400.000 kr. til gennemførelse af aktiviteterne i delprojekt 5, forudsat at dette stadig er relevant, som understøttende aktivitet i forhold til Foodtures initiativ "Fresh Food Factory".
    • 1.000.000 kr. til gennemførelse af aktiviteterne i delprojekt 6.
    • 1.000.000 kr. til gennemførelse af aktiviteterne i delprojekt 7, forudsat at udtalelse fra statens byggeforsknings institut ikke påviser, at lignende aktiviteter er igangsat andre steder eller i andet regi.

 

 

  • RoboCluster indstilles til en bevilling på 500.000 kr. til udvikling af klyngen og fokuserede projekter. Desuden reserveres en ramme på 2.500.000 kr. til gennemførsel af udviklede projekter (forudsættes søgt som EU Mål2 midler).

 

  • Bioenergi klynge indstilles til en bevilling på 250.000 kr. til udvikling af dokumentation for klyngens strategiske fundament. Desuden reserveres en ramme på 1.100.000 kr. til gennemførsel af delprojekt 6 (forudsættes søgt som EU Mål2 midler).

 

Vækstforum traf beslutning om at følgende ansøgninger indstilles til støtte til klynge- og projektudvikling:

 

  • Energieffektiviseringsklynge indstilles til støtte på 250.000 kr. til udvikling af klyngen og fokuserede projekter.
  • Flagskibet.dk indstilles til støtte på 100.000 kr. til udvikling af et pilotprojekt.
  • Spirende klynge på vandmiljøområdet indstilles til støtte på 250.000 kr. til udvikling af klyngen og fokuserede projekter.
  • Planter til Sundhed indstilles til støtte på 500.000 kr. til udvikling af klyngen og fokuserede projekter.
  • SustainAgri indstilles til støtte på 250.000 kr. til udvikling af klyngen og fællesprojekter.
  • AluCluster indstilles til støtte på 500.000 kr. til udvikling af klyngen og fokuserede projekter.

 

3. Syddansk Turisme

Samarbejde og innovation i turismeerhvervet (initiativ 5)

Vækstforum nedsatte på mødet den 4. december 2006 en arbejdsgruppe til udarbejdelse af forslag til en enhedsorganisation for syddansk turisme. Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag til organisering af Syddansk Turisme som forelægges.

Vækstforum besluttede på mødet den 4. december 2006 at indstille til bevilling halvdelen af de ansøgte driftsmidler for overgangsåret 2007 til Syddansk Turisme ved de tre turismeselskaber. Betingelsen for 2. halvdel af midlerne til 2007 var, at der kunne opnås enighed om en enhedsorganisation for syddansk turisme. Vækstforum besluttede på mødet den 13. marts 2007 at indstille til bevilling projektmidler for overgangsåret 2007 ansøgt af Syddansk Turisme v. de tre turismeselskaber. Den oprindeligt fremsendte ansøgning omfattede 4 projekter, men blev tilpasset og delt i to dele, så 2. del kunne ansøges for 2. halvdel af 2007. Syddansk Turismes bevilling for overgangsåret 2007 til hhv. drifts- og projektmidler har således fulgt samme mønster. På baggrund af oplæg til enhedsorganisation forelægges 2. del af drifts- og projektmidler til drøftelse og godkendelse.

Formandskabet vurderer, at det foreliggende forslag ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for de forventninger, der blev stillet i Vækstforum, herunder at den nye regionale enhed ikke alene skulle være strategisk men også operationel. Formandskabet er dog af den opfattelse, at forslaget er et skridt i den rigtige retning.

 

Formandskabet indstiller, at Vækstforum

 

  • drøfter arbejdsgruppens oplæg til enhedsorganisationen Syddansk Turisme.
  • beder arbejdsgruppen om, evt. suppleret med nye, ekstra medlemmer, at fortsætte arbejdet med henblik på et videregående forslag til Vækstforums møde i september om en enhedsorganisation, der også er operationel, jf. vedlagte idékatalog.
  • drøfter og godkender indstilling til bevilling af 2. del af ansøgte driftsmidler og projektmidler i overgangsåret 2007 til Syddansk Turisme.

 

Beslutning:

Vækstforum besluttede, at der etableres én enhedsorganisation for syddansk turisme.

Vækstforum ønsker, at arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde med udgangspunkt i det fremlagte notat (bilag 3.4) med en tilføjelse om at en virksomhedsoverdragelse om muligt bør finde sted.

Det indstilles til Regionsrådet, at Syddansk Turisme bevilges restbeløbet af de ansøgte midler for 2007, dvs. støtte på i alt kr. 5.591.770 fra erhvervsudviklingsmidler, heraf kr. kr. 2.079.900 til projektstøtte og kr. 3.511.870 til driftsstøtte.

Oplægget om en operationel enhedsorganisation drøftes på mødet i Vækstforum den 28. november 2007.

 

4. Partnerskabsaftale

På mødet den 13. marts 2007 besluttede Vækstforum at bemyndige formandskabet til at indgå en partnerskabsaftale med staten. Synspunktet på det statslige udspil har været, at det regionale niveau burde fremgå tydeligere. På den baggrund har der været indledt administrative drøftelser med staten om en revision af det statslige udspil.

På mødet den 11. juni 2007 mellem Økonomi- og Erhvervsministeren og formandskabet for det syddanske Vækstforum blev partnerskabsaftalen indgået.

 

Det indstilles, at Vækstforum

 

  • drøfter vedlagte Partnerskabsaftale.

 

Beslutning:

Teksten til den endelige Partnerskabsaftale blev uddelt på mødet. Carl Holst orienterede om ændringerne i forhold til den udsendte Partnerskabsaftale.

Vækstforum tiltrådte herefter Partnerskabsaftalen med forbehold for resultatet af drøftelsen af dagordenspunkt 6 om Vestdansk Investeringsfremme, der er en del af aftalen.

 

5. Øget fokus på initiativer til opkvalificering og styrkelse af den kortuddannede del af arbejdsstyrken i regionen

Partnerskabsaftalen matcher ikke i alle tilfælde regionens vedtagne handlingsplans initiativer på uddannelsesområdet. Formandskabet har på mødet den 30. maj 2007 drøftet det syddanske Vækstforums behov for at udvide muligheden for at støtte initiativer til opkvalificering og styrkelse af den kortuddannede del af arbejdsstyrken i Syddanmark. Muligheden sigter mod at danne et match til aftaleteksten og initiativer beskrevet i den Regionale Partnerskabsaftale inden for "Uddannelse og arbejdskraftudbud".

 

Formandskabet indstiller til Vækstforum, at

 

  • relevante aktører løbende kan indsende ansøgninger om tilskud fra såvel EU’s strukturfondsmidler som de regionale erhvervsfremmemidler til regionale eller tværgående initiativer, der kan bidrage til opfyldelse af de mål, der er beskrevet i den Regionale Partnerskabsaftale indenfor uddannelse og arbejdskraftudbud i Region Syddanmark, jfr.  Boks 1.1.og 1.2 i aftalen. Partnerskabsaftalens initiativer supplerer således erhvervsstrategiens initiativer inden for indsatsområdet menneskelige ressourcer.
  • beder sekretariatsgruppen om at udforme en formulering til Vækstforums møde i september, som derefter indarbejdes i handlingsplanen. Desuden udarbejder sekretariatsgruppen ansøgningskriterier m.v.

 

Beslutning:

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

6. Vestdansk Investeringsfremme

På Vækstforums møde den 13. marts 2007 blev det besluttet ikke at støtte ansøgningen fra Vestdansk Investeringsfremme på det foreliggende grundlag. Beslutningen har efterfølgende affødt en henvendelse fra ambassadør Svend Roed Nielsen, Danmarks Eksportråd, der anmoder om en drøftelse af mulighederne for et ændret grundlag for et fremtidigt samarbejde. Samtidig er Vestdansk Investeringsfremme med i Regeringens udkast til partnerskabsaftale, som er modtaget efter mødet i Vækstforum den 13. marts.

På den baggrund rettede Carl Holst henvendelse til Vækstforum med henblik på at få en tilbagemelding på, hvorvidt dette giver anledning til en fornyet overvejelse i sagen. Tilbagemeldingerne fra medlemmerne af Vækstforum har vist, at der er en overvejende åben holdning over for at genoptage sagen på Vækstforums møde den 14. juni. 

På baggrund af formandskabets drøftelse med Økonomi- og Erhvervsministeren den 11. juni forelægges ansøgningen fra Vestdansk Investeringsfremme på ny.

Det syddanske Vækstforum søges om 3,2 mio. kr. per år i 3 år (2007-2009), hvilket beløber sig til 9,6 mio. kr. i alt. Projektet har et samlet budget på 12 mio. kr. per år. 

 

Formandskabet indstiller, at Vækstforum

 

  • indstiller til Regionsrådet, at der i lyset af partnerskabsaftalen bevilges 3,2 mio. kr. pr. år i 2 år, i alt 6,4 mio. kr., til foreningen Vestdansk Investeringsfremme, hvorefter sagen tages op til fornyet overvejelse.

 

Beslutning:

Vækstforum tiltrådte indstillingen om en to årig bevilling. Vækstforum ønsker om et år en evaluering af, hvilken betydning Vestdansk Investeringsfremme har for regionen målt på antallet af arbejdspladser.

 

7. Indstilling vedr. medfinansiering af det Syddanske Bruxelles-kontor

Vækstforum besluttede på sit møde den 13. marts 2007 at indstille til Regionsrådet, at der ydes tilskud til "Foreningen EU og internationalt arbejde i Syddanmark - f.m.b.a." i år 2007 og 2008, hvorefter sagen tages op til revurdering.

Der er udarbejdet et sæt vedtægter, som p.t. er til godkendelse hos Erhvervs- og Økonomiministeren.

Vækstforum har godkendt, at Region Syddanmarks medfinansiering af Foreningens Bruxelles-kontor sammensættes i form af medarbejdere, der stilles til rådighed for Foreningen, lokaler samt et kontant beløb.

 

Formandskabet indstiller, at Vækstforum

 

  • indstiller til Regionsrådet, at den resterende del af det bevilgede kontante beløb på i alt 1.357.000 kr. frigives til Foreningen EUSD. Bevillingen forudsætter, at der til Vækstforums møde den 11. september 2007 foreligger en resultatkontrakt i henhold til vedtægterne for Foreningen EUSD om de serviceydelser, foreningen tilbyder for regionens virksomheder, offentlige myndigheder m.m. inden for rammerne af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for erhvervsudviklingsområdet.

 

Beslutning:

Johnny Søtrup erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af dagsordenspunktet.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

8. Indstilling til Vækstforum om udpegningsmulighed til de lokale aktionsgrupper (LAG) efter landdistriktsprogrammet og efter fiskeriudviklingsprogrammet

Kommuner, der ønsker at oprette en LAG (lokal aktionsgruppe), skal inden d. 1. juli 2007 fremsende ansøgning til Direktoratet for Fødevareerhverv. Der kan oprettes LAG i alle kommuner, der i landdistriktsprogrammet ikke er udpeget som bykommuner. For Region Syddanmark kan der således udpeges op til 20 lokale LAG’er. Vækstforumsekretariatet har pt. modtaget anmodning om udpegning af bestyrelsesmedlemmer fra Haderslev, Langeland, Tønder, Ærø, Esbjerg og Aabenraa kommuner.

For så vidt angår udpegningerne vedr. LAG’erne efter fiskeriudviklingsprogrammet skal disse medvirke til at opfylde målsætningerne for fiskeriudviklingsprogrammet, som indholdsmæssigt fremmer oprettelsen af flere iværksættere og lokale arbejdspladser i fiskeriområder samt fremmer opbygningen af attraktive levevilkår i fiskeriområderne. De lokale LAG’ers geografiske aktivitetsområde fordeles i 7 fiskeriregioner, herunder én der dækker Sønderjylland-Fyn og dermed dækker Vejle, Fredericia, Kolding, Haderslev, Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Middelfart, Bogense, Assens, Odense, Kerteminde, Fåborg-Midtfyn, Nyborg, Svendborg, Langeland og Ærø kommuner.

I henhold til bekendtgørelsen kan ét medlem af bestyrelsen i den lokale aktionsgruppe forlods udpeges af regionsrådet og det regionale vækstforum i forening.

Også i henhold til bekendtgørelserne skal det regionale vækstforum inden for en frist på 14 dage godkende, at den lokale udviklingsstrategi er i overensstemmelse med den fastlagte regionale erhvervsudviklingsstrategi.

 

Formandskabet indstiller, at Vækstforum

 

  • indstiller til Regionsrådet, at udpege medlemmer til LAG’erne til henholdsvis Haderslev, Langeland, Tønder, Ærø, Esbjerg og Aabenraa kommuner, som har anmodet herom,

 

Det indstilles, at Vækstforum

 

  • bemyndiger sekretariatsgruppen til inden for den korte tidsfrist at udfærdige en vurdering af, om LAG’ens fremsendte udviklingsstrategi er i overensstemmelse med den vedtagne erhvervsudviklingsstrategi for Region Syddanmark. Sekretariatets svar sendes elektronisk til medlemmerne af Vækstforum.

 

Beslutning:

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

ORIENTERING

 

9. Brev til Økonomi- og Erhvervsministeren vedr. økonomi

På Vækstforums møde den 13. marts blev det besluttet, at der skulle sendes et brev fra Vækstforum til Danske Regioner og regeringen forud for budgetforhandlingerne vedr. regionale erhvervsudviklingsmidler.

 

Beslutning:

Vækstforum tog brevet til orientering.

 

10. Administrative høringssvar til orientering

Vækstforumsekretariatet har afgivet tekniske høringssvar (vedlagt) i forhold til følgende:

 

10.a. Udkast til bekendtgørelse om Brugerdreven Innovation, Erhvervs- og Byggestyrelsen

10.b. Udkast til miljøvurderingen af Program for Regionalfonden, 2007-2013, Erhvervs- og Byggestyrelsen

10.c. Udkast til bekendtgørelse om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, Erhvervs- og Byggestyrelsen

10.d. Retningslinjer for strukturfondsfinansierede projekter, Erhvervs- og Byggestyrelsen

 

Beslutning:

Vækstforum tog de administrative høringssvar til orientering.

 

11. Status over disponerede midler

Regionsrådet tiltrådte, på deres møde den 16. april, indstillinger fra Vækstforum vedrørende projektstøtte.

Pr. 14. juni er der således 63.775.000 kr. i disponible erhvervsudviklingsmidler.

 

Beslutning:

Vækstforum tog redegørelsen til orientering.

 

12. Mødeplan for 2008

Forslag til mødeplan for Vækstforum:

 

Mandag den 10. marts 2008 kl. 15-18 i Regionshuset.

Tirsdag den 10. juni 2008 kl. 15-18 i Regionshuset.

Torsdag den 18. september 2008 kl. 15-18 i Regionshuset.

Onsdag den 26. november 2008 kl. 15-18 i Regionshuset.

 

Beslutning:

Mødeplanen blev taget til orientering.

Vækstforum bemyndigede sekretariatet til dels at udarbejde forslag til placering af møderne i regionen dels at udarbejde forslag til oplæg fra regionale klynger til møderne i Vækstforum. Forslagene drøftes på mødet i Vækstforum den 11. september 2007.

 

13. Eventuelt

Carl Holst orienterede om, at der udsendes en pressemeddelelse på baggrund af mødet i Vækstforum.

Rune Stig Mortensen oplyste, at der er indkommet 29 ansøgninger til udisponerede socialfondsmidler under Mål 3-programmet 2000-2006. Indstillingerne sendes ud til elektronisk høring i Vækstforum.

Lena Venborg Pedersen takkede for samarbejdet, idet hun udtræder af Vækstforum.


Siden er sidst opdateret 4-9-2012
Regional Udvikling

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00