Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden


Vækstforummøde d. 18. september 2008

Dagsorden

Møde i Vækstforum

den 18. september 2008 kl. 15.00– 18.00, regionsrådssalen i Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle

Dagsordenen er opdelt. Del I er beslutnings-, drøftelses- og orienteringspunkter. Del II er behandling af ansøgninger.

 

Indholdsfortegnelse

Del I:

1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN OG GODKENDELSE AF BESLUTNINGSREFERAT

2. FØRSTE UDKAST TIL HANDLINGSPLAN 2009-10

3. SYNLIGGØRELSE AF SYDDANSKE STYRKER

4. SYDDANSK TURISME – UDKAST TIL STRATEGI

5. VÆKSTFORUMS DELTAGELSE I KLIMA-DM

6. INNOVATIONSUDVALG I MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

7. VÆKSTFORUMS MØDEPLAN FOR 2009

ORIENTERING

8. FÆLLES STRATEGI FOR DANSK TURISME MOD 2015

9. REPRÆSENTANTSKABSMØDE FOR FORENINGEN FOR VESTDANSK INVESTERINGSFREMME

10. MODEZONEN – UDPEGNING AF DEN FØRSTE DANSKE OPLEVELSESZONE

11. VÆKSTFORUMS KONFERENCE DEN 9. OKTOBER 2008
HANDLINGSPLAN 2009-10: OMSTILLING TIL HØJERE VÆKST

12. STATUS PÅ HANDLINGSPLANENS 19 INITIATIVER

13. ØKONOMIOVERSIGT

14. MEDDELELSER

Del II

15. OVERSIGT OVER MODTAGNE ANSØGNINGER

16. INITIATIV 4+7 OPLEVELSESØKONOMI

17. INITIATIV 9 MENNESKELIGE RESSOURCER - SYDDANSK AKADEMIKERSATSNING

18. INITIATIV 9A MENNESKELIGE RESSOURCER – FLERE UNGE GENNEMFØRER EN EUD, KVU ELLER EN MVU, ØGET OPKVALIFICERING AF DEN KORTUDDANNEDE DEL AF ARBEJDSSTYRKEN, SAMT ETABLERING AF "FLERE JOB"

19. INITIATIV 10 MENNESKELIGE RESSOURCER – NETVÆRKSSAMARBEJDE OM LÆRING

20. INITIATIV 12A: INTELLIGENT OG EFFEKTIV ENERGIUDNYTTELSE

21. INITIATIV 13 BRUGERDREVEN INNOVATION

22. INITIATIV 1 OG 2 MODNE OG SPIRENDE KLYNGER

23. ANSØGNING TIL DE KONKURRENCEUDSATTE MIDLER

24. EVT.

 

Del I:

1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN OG GODKENDELSE AF BESLUTNINGSREFERAT

Bilag:

Bilag 1 – Beslutningsreferat fra Vækstforums møde den 10. juni 2008

2. FØRSTE UDKAST TIL HANDLINGSPLAN 2009-10

Sagsfremstilling

På mødet den 10. juni 2008 drøftede Vækstforum de grundlæggende principper samt en disposition for handlingsplan 2009-10, som senest godkendes på Vækstforums møde d. 26. november 2008.

Der foreligger nu det første udkast til handlingsplan 2009-10. Som tema for 2009-10 foreslås "Omstilling til højere vækst". Temaet bygger på konklusionerne i Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008. Det drejer sig overordnet om omstilling til øget produktivitet og højere værdiskabelse, højere uddannelsesniveau samt øget innovation og forskning.

I handlingsplan 2009-10 fokuseres på fire forretningsområder: "Klyngeudvikling", "Oplevelseserhverv", "Velfærdsteknologi- og service", samt forretningsområdet "Energi".

Inden for forretningsområderne vil der blive gjort brug af vækstdriverne "Forskning, Innovation og Nye Teknologier", "Iværksætteri" samt "Menneskelige ressourcer".

Vækstforum vil på hvert forretningsområde prioritere de projekter der har den største effekt og dermed det største bidrag til at nå målene for Vækstforums indsats. Det betyder, at den konkrete beskrivelse af aktiviteter på initiativniveau udgår, og i stedet defineres mål og ønskede effekter, som projekterne vurderes i forhold til.

Inden for hvert forretningsområde vil der blive opstillet et antal indikatorer, som understøtter de overordnede mål om indkomstvækst og værditilvækst.

Handlingsplanen er 2-årig og evalueres efter et år.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum drøfter og godkender det første udkast til handlingsplan 2009-10 med henblik på endelig godkendelse af handlingsplanen d. 26. november 2008

Bilag

Bilag 2 – Præsentation af handlingsplan 2009-10 (plancher)

 

3. SYNLIGGØRELSE AF SYDDANSKE STYRKER

Sagsfremstilling

Vækstforum drøftede på sit møde d. 10. juni 2008 et forslag vedr. øget synliggørelse af Vækstforums aktiviteter og af den syddanske region. Dels ved en konference i forbindelse med tilblivelsen af den nye handlingsplan. Dels ved en række begivenheder, som skal kaste lys på de enkelte aktiviteter. Vækstforum anmodede sekretariatet om en revideret oversigt med udgangspunkt i syddanske styrker.

Der foreligger nu en revideret – og foreløbig - oversigt over planlagte begivenheder, som afvikles i løbet af 2008-2009. Begivenhederne koordineres af vækstforumsekretariatet og afholdes i tæt samarbejde med lokale, subregionale, regionale og statslige aktører på det internationale område. Den nærmere planlægning følger.

Beslutning

Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum drøfter og godkender den foreløbige oversigt over forslag til begivenheder i 2008-2009

Bilag

Bilag 3 – Synliggørelse af syddanske styrker

4. SYDDANSK TURISME – UDKAST TIL STRATEGI

Sagsfremstilling

Den 11. juli 2008 udstedte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen attestation på registreringen af Syddansk Turisme som Den erhvervsdrivende fond Syddansk Turisme. Dermed er fonden officielt etableret. Samtidig er der udstedt attestation på opløsningen af Vejle Amts Turistfond og Fonden Fyntour.

Syddansk Turisme har udarbejdet et udkast til strategi for arbejdet med turisme og oplevelsesøkonomi i Syddanmark i perioden 2008-2011. Strategien fokuserer på indsatsområderne "Leg og læring", "Det gode, sunde liv", "Mødeinnovation", "Oplevelsernes Academy" og "Syddansk Turisme som omdrejningspunkt". Udkastet drøftes på Syddansk Turismes bestyrelsesmøde den 15. september 2008.

Bestyrelsesformand i Syddansk Turisme, Karsten Uno Petersen, introducerer kort strategiudkastet.

Til støtte for udmøntningen af strategien indgås en resultatkontrakt mellem Syddansk Turisme og Region Syddanmark efter indstilling fra Vækstforum. Resultatkontrakten vil indeholde en aftale om de mål og indsatser, som Syddansk Turisme skal gennemføre med regionale midler og supplerende finansiering, samt effektmål og indikatorer på opnåelse af målene i aftalen.

Udkastet til en resultatkontrakt vil blive drøftet på Syddansk Turismes bestyrelsesmøde den 15. september 2008 og forelagt  på Vækstforums møde d. 26. november 2008.     

Beslutning

Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum drøfter Syddansk Turismes udkast til strategi og tager den til efterretning

 

5. VÆKSTFORUMS DELTAGELSE I KLIMA-DM

Sagsfremstilling

Klimakonsortiet, der er stiftet af den danske regering og en række organisationer fra erhvervslivet i anledning af FN’s klimatopmøde i København i 2009, har d. 23. juni 2008 inviteret Vækstforum til at medvirke i udviklingen og afholdelsen af Klima DM. Klima-DM beskrives som en konkurrence, der skal sætte fokus på, at løsningerne findes på mange niveauer, og at alle har et ansvar og kan bidrage til at løse klimaudfordringen. Ifølge invitationen fra Klimakonsortiet er formålet med Klima-DM at skabe folkelig forankring frem til klimatopmødet i København i 2009. Konkurrencen er åben for alle og markedsføres via ugentlige tv-indslag, på mælkekartoner, på kampagne-hjemmeside samt via pressen, hvorfor det forventes, at der vil blive meget opmærksomhed omkring Klima-DM i 2009.

Der lægges op til, at de regionale vækstfora kan spille en central rolle i forhold til det regionale niveau i konkurrencen, dvs. i forhold til at finde frem til og markedsføre de regionale

vindere af Klima-DM, mens Klimakonsortiet står for den overordnede projektudvikling,

finansiering og kåring af Danmarksmestre blandt de regionale vindere.

Klima-DM er en konkurrence, som stemmer overens med Vækstforums partnerskabsaftale med regeringen (punkt 10 i tillægget fra d. 9. juni 2008), og Vækstforums sekretariat har givet en foreløbig interessetilkendegivelse til Klimakonsortiet om at medvirke i udviklingen af projektet under forudsætning af Vækstforums godkendelse.

Hvis Vækstforum ønsker at medvirke i afholdelsen af Klima-DM vil det betyde, at repræsentanter fra Vækstforum vil skulle indgå i et regionalt dommerpanel. Det regionale dommerpanel står for kåringen af de regionale vindere, som skal konkurrere i en afsluttende national konkurrence, hvor et nationalt dommerpanel vil kåre Danmarksmesteren.

Vækstforums sekretariat vil deltage i projektudviklingsfasen af Klima-DM

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum deltager i afholdelsen af Klima-DM under forudsætning af, at der dels er tale om et afgrænset ressourceforbrug i vækstforumssekretariatet, dels at der er et klart erhvervsrettet fokus og endelig at der sikres synlighed om Vækstforums erhvervsindsats under hele Klima-DM.

Bilag 5 – Brev af d. 23. juni 2008 fra Klimakonsortiet vedr. Klima-DM

 

6. INNOVATIONSUDVALG I MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Sagsfremstilling

Direktoratet for FødevareErhverv har i et brev oplyst, at fødevareministeren nedsætter et Innovationsudvalg i medfør af Innovationsloven. Udvalget træffer afgørelse om ydelse af tilskud til projekter under Innovationsloven og er rådgivende for ministeren.

Vækstforum anmodes i den anledning om at indstille et medlem og en suppleant til Innovationsudvalget. I medfør af loven om ligestilling af kvinder og mænd skal der indstilles både kvinder og mænd som henholdsvis medlem og suppleant til udvalget.

På baggrund af alle de indkomne indstillinger vil ministeren for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foretage sammensætningen af udvalget.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum indstiller en kvinde og en mand til henholdsvis medlem og suppleant til Innovationsudvalget.

Bilag

Bilag 6 - Brev af d. 21. juli 2008 fra Direktoratet for FødevareErhverv

 

7. VÆKSTFORUMS MØDEPLAN FOR 2009

 

Sagsfremstilling

Der foreligger et forslag til mødeplan for Vækstforum i 2009. Det drejer sig om følgende datoer:

Seminar den 30. – 31. marts fra kl. 12.00 – 12.00 (Vækstforummøde d. 31. marts kl. 9.00-12.00)

Torsdag den 25. juni kl. 15.00 – 18.00

Tirsdag den 22. september kl. 15.00 – 18.00

Onsdag den 2. december kl. 15.00 – 18.00

Såfremt Vækstforum godkender mødeplanen for 2009 forventes den første ansøgningsfrist at blive medio januar 2009. Ansøgningsfristen den 11. september 2008 er således sidste frist for ansøgninger til handlingsplan 2007-08.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum godkender ovennævnte mødeplan for 2009

 

ORIENTERING

8. FÆLLES STRATEGI FOR DANSK TURISME MOD 2015

Sagsfremstilling

VisitDenmarks bestyrelse ønsker at samle opbakning til en fælles strategi for dansk turisme for derigennem at skabe et stærkere offentligt turismefremmesystem. Ambitionen er, at den fælles satsning skal være underbyggende og retningsgivende for både erhvervet og det offentliges indsats, både på kommunalt, regionalt og nationalt niveau.

Der har i foråret 2008 været afholdt en række forberedende embedsmandsmøder mellem VisitDenmark, regionerne og turismeselskaberne. I efteråret 2008 vil der blive afholdt møder med det politiske niveau, hvor VisitDenmark vil tage initiativ til fælles møder med regionerne, vækstfora og selskaberne ved formænd, formandskaberne og direktørerne. Der er aftalt møde i Region Syddanmark den 24. oktober 2008. Strategien vil i efteråret 2008 ligeledes blive sendt ud i høring hos en lang række interessenter, herunder vækstfora, og den forventes vedtaget af bestyrelsen i VisitDenmark i december 2008. Strategien forventes dagsordensat på Vækstforums møde den 26. november 2008.

Beslutning

Formandskabet indstiller,

- at Vækstforum tager orienteringen til efterretning

 

9. REPRÆSENTANTSKABSMØDE FOR FORENINGEN FOR VESTDANSK INVESTERINGSFREMME


Sagsfremstilling

Region Syddanmark er medlem af Foreningen Vestdansk Investeringsfremme i 2007-2008, og Vækstforum har derudover på mødet d. 10. juni 2008 indstillet til regionsrådet at fortsætte som medlem i 2009.

Foreningen er nu formelt etableret. Region Syddanmark har som stifter af foreningen d. 7. december 2007 godkendt vedtægterne, herunder en vedtægtsændring der betyder, at Vækstforums formandskab indtræder som medlem af repræsentantskabet. Der er tale om en vedtægtsændring med det formål at tilgodese et ønske fra økonomi- og erhvervsministeren om stærkere virksomhedsinddragelse i foreningens besluttende organer.

Et advokatfirma har fungeret som midlertidig bestyrelse for foreningen. Den egentlige bestyrelse skal nu sammensættes og repræsentantskabet konstitueres. Formandskabet har bekræftet sit medlemskab af repræsentantskabet og derudover foreslået CC Nielsen og Carl Holst til den permanente bestyrelse for foreningen. CC Nielsen og Carl Holst har begge indvilget heri.

Beslutning

Formandskabet indstiller,

- at Vækstforum tager orienteringen til efterretning

Bilag

Bilag 9 – Vedtægter for foreningen Vestdansk Investeringsfremme

 

10. MODEZONEN – UDPEGNING AF DEN FØRSTE DANSKE OPLEVELSESZONE


Sagsfremstilling

Økonomi- og erhvervsministeren udpegede den 21. juni den første danske oplevelseszone. Det blev modezonen. Syddanmark er repræsenteret i modezonen ved Designskolen Kolding. Designskolen Koldings deltagelse i modezonen bliver finansieret gennem projektet "Laboratorier på Designskolen", som blev indstillet til bevilling på det sidste møde i Vækstforum.

Modezonen skal gøre Danmark til verdens 5. globale modecentrum på linje med New York, London, Paris og Milano. Modezonen skal skabe en fælles platform for hele "modedanmark", der styrker vækstpotentialet i modebranchen og ruster branchen til offensivt at udnytte de store potentialer på den globale modescene.

Designskolen Kolding indgår i modezonen med specielt fokus på etisk og bæredygtig mode. Under modezonen vil Designskolen Kolding udvikle en række laboratorier, rum for eksperimenter, som vil være med til at videreudvikle eksisterende kompetencer på skolen og udvikle helt nye. I arbejdet i laboratorierne fokuseres der bl.a. på miljørigtig tekstilproduktion, bæredygtige modeshows, fair trade, design af tøj til marginaliserede grupper, social ansvarlighed og udvikling af en "Code of Conduct", regler for hvordan man bærer sig ad. Ligeledes fokuseres der på formidling og vidensdeling af opsamlede erfaringer og metoder.

Danish Fashion Institute er projektleder på modezonen. Foruden Designskolen Kolding indgår tillige i konsortiet Danmarks Eksportråd, Dansk Design Center, Teko Centret, Wonderful Copenhagen, BEC Design, Copenhagen Business School, Danmarks Designskole, Modekonsortiet og Dansk Erhverv.

Økonomi- og erhvervsministeren vil udbyde og udpege yderligere tre oplevelseszoner i efteråret.

På Vækstforums møde d. 10. juni blev der orienteret om formandskabets interessetilkendegivelse til oplevelseszone-ansøgningen "Kids’n’ Tweens Lifestyle Zone". Denne ansøgning blev ikke udpeget som oplevelseszone, og derfor har ansøger trukket ansøgningen til Vækstforum tilbage.

Beslutning

Formandskabet indstiller,

- at Vækstforum tager orienteringen til efterretning

11. VÆKSTFORUMS KONFERENCE DEN 9. OKTOBER 2008
HANDLINGSPLAN 2009-10: OMSTILLING TIL HØJERE VÆKST

Sagsfremstilling


På Vækstforums møde den 10. juni 2008 blev det besluttet at afholde en konference med temaet: Omstilling til højere vækst i den syddanske region. Formålet med konferencen er at få dialog om og synliggørelse af handlingsplan 2009-10.

Med handlingsplan 2009-10 ønsker Vækstforum at understøtte en omstilling, der øger værditilvæksten i de eksisterende erhverv og bidrager til udviklingen af nye væksterhverv. Denne omstilling er nødvendig og kræver en særlig indsats.

Konferencen giver mulighed for dialog om handlingsplanen inden den vedtages den 26. november 2008.

Beslutning

Formandskabet indstiller,

- at Vækstforum tager orienteringen til efterretning

Bilag

Bilag 11 - Invitation til Vækstforums konference d. 9. oktober 2008


12. STATUS PÅ HANDLINGSPLANENS 19 INITIATIVER

Sagsfremstilling

Statuspapiret giver et overblik over handlingsplanens udmøntning inden for de 6 indsatsområder.

Beslutning

Formandskabet indstiller,

- at Vækstforum tager orienteringen til efterretning

Bilag

Bilag 12 - Statuspapir på Handlingsplanens 19 initiativer

 

13. ØKONOMIOVERSIGT


Indstillede og bevilgede midler fordelt på finansieringskilde total 2007 og 2008 (i DKK)

 

Indstillet inkl. 18/9-2008

Bevilget pr. 1/9-2008

Budget 2007+2008

Forventet indstilling 18/9-2008

Forventet rest 2007+2008

Socialfonden

82.741.744

17.947.655

103.020.000

19.801.917

20.278.257

Regionalfonden

99.797.603

11.677.900

103.020.000

20.011.182

3.222.397

REM-midler

123.345.701

123.345.701

175.057.000

10.978.113

51.711.299

Total

305.885.048

152.971.256

381.097.000

50.791.212

75.211.952

           
 

Indstillede og bevilgede midler fordelt på indsatsområde total 2007 og 2008 (i DKK)

 

Indstillet inkl. 18/9-2008

Bevilget pr. 1/9-2008

Forventet indstilling 18/9-2008

   

Klyngeudvikling

54.051.793

23.113.320

5.118.516

   

Oplevelsesøkonomi

55.880.781

35.212.050

15.117.212

   

Det sunde liv

19.336.165

2.821.925

0

   

Menneskelige ressourcer

81.778.163

32.403.247

17.045.980

   

Forskning, innovation og nye teknologier

53.033.857

26.836.380

11.189.004

   

Iværksætteri

15.359.270

6.139.315

0

   

Andet

26.445.020

26.445.020

2.320.500

   

Total

305.885.048

152.971.256

50.791.212

   
           
           

Indstillede midler til gavn for yderområderne totalt og for 18/9-2008 (i DKK)

 

Mål pct

Inkl. 18/9-08

Forv. 18/9-08

   

Socialfonden

41%

37,3%

71,0%

   

Regionalfonden

41%

27,2%

20,0%

   

 

 

14. MEDDELELSER

 

Del II:

Sekretariatet har modtaget i alt 20 projektansøgninger.

Projekterne er vurderet i forhold til deres erhvervspolitiske rationale. Dvs. om projektet lever op til formålet og intentionerne med Erhvervsfremmeloven samt Vækstforums strategi og handlingsplan, hvor der stilles krav om, at aktiviteterne skal skabe vækst og styrke konkurrenceevnen. For at opnå en positiv indstilling skal ansøgerne således kunne sandsynliggøre, at projekterne indeholder et betydeligt erhvervspolitisk rationale.

Endvidere er projekterne vurderet i forhold til de tværgående regionale kriterier for Vækstforums indsats, som fremgår af erhvervsudviklingsstrategien og er godkendt af Overvågningsudvalget.

Derudover er projekterne vurderet i forhold til det initiativ, de er søgt under, idet der under hvert af de 19 initiativer er præciseringer af specifikke mål og retningslinjer.

Det gælder for enkelte projekter, at de indstillede beløb er maksimumbeløb, idet der stadig pågår en afklaring af ansøgningernes budgetmæssige forudsætninger, hvorfor sekretariatet bemyndiges til eventuelt at foretage korrektioner efterfølgende.

Projekterne er indstillet til tilsagn eller afslag af sekretariatsgruppen i enighed med undtagelse af projektet Gram Slots kulturarvslaboratorium – en fyrtårns- og partnerstrategi, som er indstillet til drøftelse i Vækstforum. Sekretariatsgruppens medlemmer deltager ikke i behandlingen af ansøgninger fra egen organisation.

 

15. OVERSIGT OVER MODTAGNE ANSØGNINGER

Bilag 15 – oversigt over modtagne ansøgninger

16. INITIATIV 4+7 OPLEVELSESØKONOMI


Sagsfremstilling

Der er indkommet 7 ansøgninger til området Oplevelsesøkonomi, hvoraf 1 ansøgning efterfølgende er blevet trukket tilbage. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningerne. Vurderingen og kategoriseringen fremgår af de medsendte indstillingsskemaer.


To ansøgninger drejer sig om forprojekter vedr. etablering af nye institutioner/attraktioner, to ansøgninger handler om udvikling af wellness og sundhedsturisme, en ansøgning handler om oplevelsesøkonomisk metodeudvikling gennem offentlig-privat samarbejde og et projekt er omfattet af de særlige ø-støtteregler.

Én ansøgning er placeret i kategori A, og indstilles til støtte.

Én ansøgning er placeret i kategori B, og indstilles til nærmere drøftelse.

Fire ansøgninger er placeret i kategori C, og indstilles til afslag.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

  • at Vækstforum jf. sagsfremstilling drøfter projektet Gram Slot kulturarvslaboratorium – en fyrtårns- og partnerstrategi.

  • at såfremt Vækstforum indstiller projektet positivt, indstilles til Erhvervs.- og Byggestyrelsen, at projektet Gram Slots kulturarvslaboratorium – en fyrtårns- og partnerstrategi modtager tilsagn om støtte fra den europæiske regionalfond på 5.998.796,49 kr., og at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 2.999.398,20 kr.

  • at Vækstforum jf. sagsfremstilling indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet Welcome – spa- og helsefyrtårn i Region Syddanmark modtager tilsagn fra den europæiske Regionalfond på 4.079.345 kr. ,og at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 2.039.673 kr.

  • at Vækstforum jf. sagsfremstilling indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet Nutidssvarende og sæsonuafhængigt vandrerhjem på Ærø modtager afslag fra den europæiske Regionalfond, og at det indstilles til regionsrådet, at projektet ikke modtager støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

  • at Vækstforum jvf. sagsfremstillingen indstiller til regionsrådet, at projektet Offshore House ikke modtager støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

  • at Vækstforum jvf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet Sound Experiment Centre modtager afslag på ansøgningen fra Den Europæiske Regionalfond, og at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at ansøgningen ikke modtager støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

  • at Vækstforum jf. sagsfremstilling indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet Probably the finest Wellness Area modtager afslag på ansøgningen om støtte fra den europæiske Regionalfond, og at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet ikke modtager støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Bilag

Bilag 16a - Gram Slots kulturarvslaboratorium – en fyrtårns-og partnerstrategi.

Bilag 16b – Wellcome – Spa- og helsefyrtårn i Region Syddanmark.

Bilag 16c - Nutidssvarende og sæsonuafhængigt vandrerhjem på Ærø

Bilag 16d - Offshore House

Bilag 16e – Sound Experiment Centre

Bilag 16f - Probably the finest Wellness Area".

 

17. INITIATIV 9 MENNESKELIGE RESSOURCER - SYDDANSK AKADEMIKERSATSNING

Sagsfremstilling

Der er indkommet én ansøgning. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen. Vurderingen og kategoriseringen fremgår af det medsendte indstillingsskema.

Ansøgningen er placeret i kategori C og indstilles derfor til afslag.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

  • At Vækstforum jvf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projekt Kommunikation af virksomhedernes bæredygtighedsindsats indstilles til afslag fra Den Europæiske Socialfond, og at projektet ikke indstilles til støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Bilag

Bilag 17 - Kommunikation af virksomhedernes bæredygtighedsindsats

 

18. INITIATIV 9A MENNESKELIGE RESSOURCER – FLERE UNGE GENNEMFØRER EN EUD, KVU ELLER EN MVU, ØGET OPKVALIFICERING AF DEN KORTUDDANNEDE DEL AF ARBEJDSSTYRKEN, SAMT ETABLERING AF "FLERE JOB"

Sagsfremstilling

Der er indkommet fire ansøgninger. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningerne. Vurderingen og kategoriseringen fremgår af de medsendte indstillingsskemaer.

Tre ansøgninger er placeret i kategori C og indstilles derfor til afslag. Én ansøgning er placeret i kategori A og indstilles til støtte under initiativ 9a.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

  • At Vækstforum jvf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projekt Brobygning til arbejdsmarkedet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 11.672.500 kr. og at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet ikke modtager støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

  • At Vækstforum jvf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projekt Ungdomsskolen i erhvervsuddannelsen indstilles til afslag fra Den Europæiske Socialfond.

  • At Vækstforum jvf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projekt Svendborg SUND indstilles til afslag fra Den Europæiske Socialfond, og at projektet ikke indstilles til støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

  • At Vækstforum jvf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projekt Billund Kompetencer indstilles til afslag fra Den Europæiske Socialfond, og at projektet ikke indstilles til støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

 

Bilag

Bilag 18a Brobygning til arbejdsmarkedet

Bilag 18b Ungdomsskolen i erhvervsuddannelsen

Bilag 18c Svendborg SUND

Bilag 18d Billund Kompetencer

 

19. INITIATIV 10 MENNESKELIGE RESSOURCER – NETVÆRKSSAMARBEJDE OM LÆRING

Der er indkommet tre ansøgninger. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningerne. Vurderingen og kategoriseringen fremgår af de medsendte indstillingsskemaer.

To ansøgninger er placeret i kategori C og indstilles derfor til afslag. Én ansøgning er placeret i kategori A og indstilles til støtte under initiativ 10.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

  • At Vækstforum jvf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projekt Skoleinnovation Syd indstilles til afslag fra Den Europæiske Regionalfond.

  • At Vækstforum jvf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projekt SPARK indstilles til afslag fra Den Europæiske Socialfond, og at projektet ikke indstilles til støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

  • At Vækstforum jvf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projekt Mobil Efteruddannelse modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 3.847.500 kr. og at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 1.525.980 kr.

 

Bilag

Bilag 19a - Skoleinnovation Syd

Bilag 19b - SPARK

Bilag 19c - Mobil Efteruddannelse

 

20. INITIATIV 12A: INTELLIGENT OG EFFEKTIV ENERGIUDNYTTELSE

Sagsfremstilling

Der er indkommet én genindsendelse af en ansøgning til initiativ 12 A Intelligent og effektiv energiudnyttelse. Ansøgningen er den 10. marts 2008 vurderet og indstillet til tilsagn. Projektet indstilles nu til yderligere støtte.

Vækstforum har den 10. marts 2008 indstillet sagen til tilsagn og bevilget 1.917.857,44 kr. i regionalfondsstøtte. Vækstforum betingede sin indstilling med, "at netværksbetingelsen blev opfyldt med mindst to yderligere deltagere". Denne betingelse medførte en betydelig bearbejdning af projektet, og altså en fornyet ansøgning med et forhøjet totalbudget og hermed en forhøjelse af det ansøgte tilskud. Ændringerne i projektet i forhold til den udgave, som Vækstforum indstillede i marts 2008 medfører, at budgettet søges udvidet med 2.268.684,21 kr. i regionalfondsstøtte og 1.255.962,50 kr. i regionale erhvervsudviklingsmidler. Der søges således om en forhøjelse af regionalfondsstøtten, så den i alt udgør 4.186.541,65 kr., hvortil kommer regionale erhvervsudviklingsmidler.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

  • At Vækstforum jf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg modtager tilsagn fra den Europæiske Regionalfond, indsatsområdet anvendelse af ny teknologi, på 4.186.541,65 kr. Bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter. Herved forhøjes indstilling fra Vækstforums møde den 10. marts 2008 med 2.268.684,21 kr., og

  • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 1.255.962,50 kr. Bevillingen kan maksimalt udgøre 15 % af de godkendte støtteberettigede udgifter. Det bemærkes, at hvis denne indstilling vedtages, bortfalder Vækstforums indstilling af 10. marts 2008.

Bilag

Bilag 20 - Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg

 

21. INITIATIV 13 BRUGERDREVEN INNOVATION

Sagsfremstilling

Vækstforum har ret til at indstille et eller flere projekter til den regionale satsning under det nationale program for brugerdreven innovation, en indstillingsret der, for Region Syddanmarks vedkommende, beløber sig til ca. 6 mio. kr. i 2008. Der er indkommet 1 ansøgning til initiativ 13 Brugerdreven innovation.  Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen. Vurderingen og kategoriseringen fremgår af de medsendte indstillingsskemaer.


Ansøgningen er placeret i kategori A og indstilles til støtte.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

  • At Vækstforum jf. sagsfremstillingen indstiller projektet Brugerdreven innovation: Vejen til succes med elbiler i Danmark til Erhvervs- og Byggestyrelsen som Region Syddanmarks satsning under det statslige program for brugerdreven innovation i 2008, og

  • at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen at projektet modtager tilsagn på 7.140.499 kr. (bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % godkendte støtteberettigede udgifter) fra midler afsat på finansloven til medfinansiering af regionale strukturfondsprojekter, som medvirker til at understøtte realiseringen af de regionale partnerskabsaftaler, og

  • at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager tilsagn på 5.746.499 kr. (bevillingen kan maksimalt udgøre 20 % af de godkendte støtteberettigede udgifter) fra Den Europæiske Regionalfond.

  • At Vækstforum, såfremt projektet ikke opnår tilsagn på 7.140.499 kr. fra midler afsat på finansloven til medfinansiering af regionale strukturfondsprojekter, indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager tilsagn på 12.886.998 kr. (bevillingen kan maksimalt udgøre 45 % af de godkendte støtteberettigede udgifter) fra Den Europæiske Regional Fond.

Bilag

Bilag 21 - Brugerdreven innovation: Vejen til succes med elbiler i Danmark

 

22. INITIATIV 1 OG 2 MODNE OG SPIRENDE KLYNGER

Sagsfremstilling


Der er indkommet 3 ansøgninger til initiativ 1 og 2 Modne og spirende klynger.  Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af den enkelte ansøgning. Vurderingen og kategoriseringen fremgår af de medsendte indstillingsskemaer.

De første to ansøgning er placeret i kategori C og indstilles til afslag.

Den sidste er placeret i kategori A og indstilles til støtte.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

  • At Vækstforum jf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet Fleksible processer til innovative fødevarer indstilles til afslag fra Den Europæiske Regionalfond, og at projektet ikke indstilles til støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

  • At Vækstforum jf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet Vækst, viden og udvikling i Flagskibet indstilles til afslag fra Den Europæiske Regionalfond, og at projektet ikke indstilles til støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

  • At Vækstforum jf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet Food Architect modtager tilsagn på 4.281.916,92 kr. (dog max 50 % af de støtteberettigede udgifter) fra Den Europæiske Socialfond, og at Vækstforum indstiller til Regionsrådet at projektet indstilles til støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 836.598,90 kr. (dog max 9,2 % af de støtteberettigede udgifter).

Bilag

Bilag 22a Fleksible processer til innovative fødevarer

Bilag 22b Vækst, viden og udvikling i Flagskibet

Bilag 22c Food Architect

23. ANSØGNING TIL DE KONKURRENCEUDSATTE MIDLER

Sagsfremstilling

10 % af Strukturfondsmidlerne i Danmark er afsat til den såkaldte konkurrenceudsatte pulje. Økonomi- og erhvervsministeren træffer afgørelse om tildeling af midler fra den konkurrenceudsatte pulje efter høring af Danmarks Vækstråd. De regionale vækstfora har ansvaret for at prioritere strukturfondsmidlerne i Danmark. Ansøgning om støtte fra den konkurrenceudsatte pulje søges således via de regionale vækstfora.

Der er indkommet 2 ansøgninger til de konkurrenceudsatte midler, hvoraf den ene ansøgninger trukket tilbage. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen. Vurderingen og kategoriseringen fremgår af de medsendte indstillingsskemaer.


Ansøgningen er placeret i kategori A og indstilles til støtte.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

  • At Vækstforum jf. sagsfremstillingen indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet RegX modtager tilsagn på 12.430.000 kr. (dog max 50 % af de støtteberettigede udgifter) fra de konkurrenceudsatte midler fra Den Europæiske Socialfond, og at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen,

  • at projektet modtager tilsagn på 4.972.000 kr. (bevillingen kan maksimalt udgøre 20 % af de godkendte støtteberettigede udgifter) fra finanslovsmidler afsat til medfinansiering af de konkurrenceudsatte midler, og at Vækstforum indstiller til Regionsrådet at projektet modtager tilsagn på 2.320.500 kr. (dog max 9,3 % af de støtteberettigede udgifter) fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Bilag

Bilag 23 - RegX

 

24. EVT.

Netværket for Yderområder

Sekretariatet har sammen med yderområderne taget initiativ til at starte et netværk for de syddanske yderområder. Netværket mødtes for første gang den 8. september, hvor de fem kommuner samt flere erhvervsråd, deltog. Netværket skal være med til at facilitere projektudvikling af kreative udviklingsinitiativer af høj kvalitet. På mødet den 8. september blev der stillet forslag om et fælles forprojekt på tværs af alle fem kommuner. Forprojektet skal afdække mulighederne for fremme af innovation i jern-, metal- og mekatronikbranchen i yderområderne. Forprojektet vil ansøge Vækstforums landdistriktsmidler. Næste netværksmøde bliver i januar 2009, hvor temaet er turisme.


Siden er sidst opdateret 5-2-2009
IT, Produkt management og integrationer

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00