Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden

ForsidepilDagsordnerpilDagsordner/referater - Vækstforum 2009pilVækstforummøder i 2009pilBeslutningsreferat for mødet i Vækstforum d. 31. marts 2009

Beslutningsreferat for mødet i Vækstforum d. 31. marts 2009

Beslutningsreferat

 

Møde i Vækstforum 

den 31. marts 2009 kl. 9.15-11.45, Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding

 

Deltagere:

Per Bødker Andersen, Hinrich Jürgensen, Tove Larsen, Gert Karkov, Jan Boye, Kurt Adamsen, Johanne Gregersen, Lisbeth Poulsen, Carl Holst, Karsten Uno Petersen, Hans Skjerning, Grethe Johnsen, Peter Zinck, CC Nielsen, Henrik Styrup, Vagn Therkel Pedersen.

 

Mikkel Hemmingsen, Dorthe Kusk, Anna Marie Rasmussen, Hanne Oust, Jacob S. Sonne (ref.)

Dagsordenen er opdelt. DEL I er beslutnings-, drøftelses- og orienteringspunkter. DEL II er behandling af ansøgninger.

  

Indholdsfortegnelse

 

1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN OG GODKENDELSE AF BESLUTNINGSREFERAT   FRA MØDET I VÆKSTFORUM D. 26. NOVEMBER 2008 

2. UDVIKLING AF SPIRENDE KLYNGER

3.  PARTNERSKABSAFTALEN MELLEM REGERINGEN OG SYDDANSK VÆKSTFORUM – TILLÆGSAFTALE 2009 

4. VÆKSTFORUMS ÅRSRAPPORT 2007-08

5. IMPLEMENTERING AF VÆKSTFORUMS HANDLINGSPLAN 2009-2010

6. BESTYRELSESMØDE I VESTDANSK INVESTERINGSFREMME

7. UDPEGNING TIL INNOVATIONSUDVALGET

8. SÆRLIG RAMME TIL SEKRETARIATET  

Temadrøftelse om velfærdsteknologier og -service

Oplæg v/ Kommiteret Thomas Børner, Finansministeriet, formand for bedømmelsesudvalget, Fonden for Arbejdskraftbesparende Teknologier

 ORIENTERING 

9. STATUS PÅ KOMMUNIKATIONSINDSATSEN VEDR. VÆKSTFORUMS AKTIVITETER

10. ØKONOMIOVERSIGT

11. BEVILLINGSSTATUS PÅ PROJEKTER, DER ER INDSTILLET TIL STRUKTURFONDSSTØTTE I 2007-08


12. MEDDELELSER


DEL II

13. OVERSIGT OVER INDKOMNE ANSØGNINGER

14. FORRETNINGSOMRÅDET OPLEVELSESERHVERV: OPLEVELSERNES ACADEMY

15. FORRETNINGSOMRÅDET KLYNGER: PLASTCENTER DANMARK INNOVATIONSNETVÆRK

16. EVT.

 

  

1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN OG GODKENDELSE AF BESLUTNINGSREFERAT FRA VÆKSTFORUMS MØDE D. 26. NOVEMBER 2008

 

Beslutningspunkt

 

Formandskabet indstiller,

 

- at Vækstforum godkender beslutningsreferatet.

 

Beslutning:

 

Vækstforum godkendte referatet.

 

Bilag

Bilag 1 – Beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum d. 26. november 2008.


2. UDVIKLING AF SPIRENDE KLYNGER

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i Vækstforums handlingsplan for 2007-2008 igangsatte Vækstforum på møde den 11. september 2007 en proces for etablering af et sekretariat for spirende klynger. To konsortier afgav tilbud på at etablere og drive et sekretariat. Vækstforums formandskab fandt på møde den 26. februar 2008 imidlertid, at ingen af de to tilbud levede op til kriterierne i udbudsmaterialet. Herefter bemyndigede formandskabet sekretariatet til at sikre, at formålet med initiativet realiseres hurtigst muligt med de to tilbudsgivere. Vækstforum blev på møde den 10. marts 2008 orienteret om formandskabets vurdering af de to tilbud og bemyndigelsen til sekretariatet.

For at sikre, at projektet realiserer de ønskede mål, blev opgaven af sekretariatet opdelt i to faser startende med et forprojekt, som indeholder a) en kortlægning/screening af spirende klynger samt b) en beskrivelse af, hvilke konkrete problemstillinger spirende klynger står overfor, og hvilke ydelser de har behov for. Vækstforums formandskab blev orienteret herom på mødet den 22. maj 2008.

Faseopdelingen er begrundet i, at der var behov for først at afklare, hvilke spirende klynger der kunne være tale om, og hvilke behov de har, før der træffes beslutning om konkrete aktiviteter, som kan understøtte dem.   

Forprojektet er nu afsluttet og foreligger i form af en undersøgelse, som er gennemført af Syddansk Universitet i samarbejde med Væksthus Syddanmark, Oxford Research og Innovationsfabrikken. Der foreligger konklusioner og anbefalinger til det videre arbejde. 

Konklusioner fra undersøgelsen af spirende klynger

Undersøgelsen viser, at der er mange spredte initiativer med klyngekarakteristika i regionen (rapporten identificerer 87 initiativer).

Det vurderes i rapporten, at skal der blive tale om egentlige klynger med et udviklet triple helix samarbejde, kan der ikke forventes at være plads til mere end ét klyngeinitiativ inden for hvert klyngeområde i en region af Syddanmarks størrelse.

Undersøgelsen karakteriserer indledningsvis 6 klynger, som modne: RoboCluster, AluCluster, Mechatronics Cluster Denmark, Maritim klynge Esbjerg, Køleklyngen og Offshore Center Danmark.

Derudover er der identificeret 10 spirende klynger med forskelligt potentiale:

Størst potentiale: Plast og Stål.

Stort potentiale: Energi, Fødevare, Transport, Turisme

Noget potentiale: Oplevelse, Miljø, Sundhed og Sikkerhed.

De 10 spirende klynger har meget forskelligartede udfordringer og forskellige muligheder for at udvikle sig til egentlige klynger. Analysen peger på 5 indsatsområder der kan understøtte spirende klyngers udvikling. De 5 indsatsområder er:

1.      Klyngefacilitering – kompetenceopbygning, uddannelse, netværk

2.      Sekretariatshjælp og vejledning i forbindelse med diverse klyngeansøgninger, herunder EU-ansøgninger

3.      Mikrofinansiering – op til 100.000 kr. til eksempelvis kortlægning, mindre analyser el. andet

4.      Dialog med forsknings- og uddannelsesinstitutioner – kobling af relevante F&U institutioner til klyngerne

5.      Markedsføring – generel synliggørelse af klyngerne potentiale

 
Eksisterende muligheder og initiativer under Vækstforums handlingsplan

Imens undersøgelsen har været i gang, har Vækstforum vedtaget en ny handlingsplan med fire forretningsområder. En række af de identificerede spirende klynger og klyngeinitiativer i undersøgelsen knytter sig til øvrige forretningsområder i Vækstforums handlingsplan 2009-10. Den videre udvikling af disse områder er der således skabt rammer for under de enkelte forretningsområder i Vækstforums handlingsplan.

Derudover er der igangsat en række konkrete initiativer, der direkte adresserer behovene i spirende klynger: 
 

  • Der er blevet tildelt 25 mio.kr. til etableringen af et nationalt center for klyngeudvikling og på højeste internationale niveau - RegX. RegX bygges op om fire områder: Uddannelse, forsknings- og udviklingsaktiviteter, videnspredning og sparring. RegX skal sætte fokus på, hvordan vi skaber bedre rammer for at fremme klynge- og innovationssamarbejde, og skal bidrage med ekspertbistand, kompetenceudvikling, netværksdannelse mv. RegX dækker dermed et stort behov blandt klyngerne. RegX får sin fysiske placering ved Syddansk Universitet i Kolding. 

 

  • Der er etableret nye muligheder for bistand fra Vækstforumsekretariatet til udarbejdelse af ansøgninger, herunder bl.a. den nye fundinghotline. På tilsvarende vis er der indgået resultatkontrakt med Syddansk Bruxelles kontor om hjælp til udarbejdelse af EU-ansøgninger.

 

  • Der er etableret Innovationsnetværk, som understøtter udvikling af klyngerne: AluCluster, Plast Center Danmark, RoboCluster og Offshore Center Danmark. Endelig er der fra Interreg givet godt 5 mio. kr. til et klyngeprojekt på transportområdet – CBLog, som skal etablere en transport og logistikklynge. 

 

  • På turismeområdet har Vækstforum givet en 3-årig bevilling til Syddansk turisme til etablering af netværk, som skal arbejde med produkt- og destinationsudvikling.

 

  • På sundhedsområdet er der etableret velfærdsteknologi.nu, hvor Odense kommune, Syddansk Universitet, Servicestyrelsen og regionen sammen med en række øvrige partnere udvikler velfærdsteknologiske samarbejde – samarbejdet er åbent for alle interesserede. Der er etableret et sekretariat til understøttelse af indsatsen.

    Disse muligheder og initiativer tilgodeser en stor del af behovene blandt de spirende klynger med størst eller stort potentiale, som er identificeret i undersøgelsen.

 

Sekretariatets forslag til nye initiativer for spirende klynger

Der er i forhold til undersøgelsens anbefalinger fortsat nogle områder, hvor der er behov for yderligere initiativer:  

  1. Etablering af mikrofinansieringspulje
  2. Iværksættelse af en koordineret klyngeindsats på fødevareområdet samt transport- og logistikområdet
  3. Udbygning af tilbud og aktiviteter under RegX

 

Ad 1:

Undersøgelsen viser behov for mindre analyser, strategiudvikling og lignende for at spirende klynger kan udvikle sig. På den baggrund foreslås det, at Vækstforum afsætter en mikrofinansieringspulje på 1. mio. kr. årligt til dette formål.

 Ad 2:

Undersøgelsen viser, at fødevareområdet er præget af mange spredte klyngeinitiativer, manglende forskningstilknytning og at der mangler en samlet strategi for området. Der er 78.500 beskæftigede i fødevaresektoren i regionen, og 27,4 % af alle fødevarevirksomheder i Danmark er beliggende i Region Syddanmark. Samtidig er der tæt sammenhæng mellem fødevarer og Stål (fødevareprocesindustri).

Derudover viser undersøgelsen at regionens andel af den samlede transportindustri i Danmark er høj. Regionen huser 21 % af transportindustriens virksomheder, dog kun 14 ud af de 97 virksomheder, som har over 200 ansatte, men til gengæld 28 % af de mellemstore (mellem 50-199 ansatte). Samlet set viser undersøgelsen, at regionen er velpositioneret inden for transportbranchen med en klar overrepræsentation af mellemstore virksomheder. Som på fødevareområdet er de klyngeinitiativer på transport og logistikområdet spredte.

Der er på såvel Fødevareområdet som Transportområdet behov for udvikling af samlet strategi og organisering, hvis potentialerne på områderne skal udnyttes. Det anbefales derfor, at der på hvert af de to områder etableres en udviklingsgruppe med deltagelse af relevante partnere fra de eksisterende klyngeinitiativer, F&U institutioner samt relevante myndigheder og organisationer.

Derudover anbefales det, at aktiviteterne under RegX udbygges, så der kan stilles procesbistand til rådighed for klyngeudvikling på henholdsvis Fødevareområdet (herunder Stål) og Transportområdet.

Samlet set er det sekretariatets vurdering, at de allerede igangsatte aktiviteter og ovenfor foreslåede nye aktiviteter tilgodeser behovene hos de spirende klynger. På den baggrund er der ikke behov for at opbygge et egentlig sekretariat for spirende klynger. 

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

  • At vækstforum tager analysen af spirende klynger til efterretning
  • At Vækstforum bygger videre på allerede igangsatte aktiviteter, bl.a. under Reg X, frem for at etablere et nyt sekretariat for spirende klynger
  • At Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der over 3 år afsættes en ramme på 1 mio. kr. årligt fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til etablering af en mikrofinansieringspulje til udvikling af spirende klynger 
  • At der af mikrofinansieringspuljen reserveres i alt 0,5 mio. kr. i 2009-10 til procesbistand til udvikling af henholdsvis fødevareområdet samt transport- og logistikområdet i tilknytning til RegX

 

Beslutning

 

Vækstforum tog analysen om spirende klynger til efterretning.

 

Vækstforum besluttede at indstille til regionsrådet, at der over 3 år afsættes en ramme på 1 mio. kr. årligt fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til etablering af en mikrofinansieringspulje til udvikling af spirende klynger.

 

Vækstforum besluttede endvidere, at der af mikrofinansieringspuljen reserveres i alt 500.000 kr. i 2009-10 til Væksthus Syddanmark, som tildeles opgaven med at samle virksomhederne og levere procesbistand til udvikling af henholdsvis fødevareområdet samt transport- og logistik området. Vækstforum opfordrede til, at Væksthuset gøre brug af klyngekompetencerne hos RegX.

 

Vækstforum anmodede desuden sekretariatet om at udfærdige et overblik over klyngeaktører og sammenhængen mellem de eksisterende klyngekompetencer, herunder Væksthuset og RegX.

 

På grundlag heraf ønskede Vækstforum på et kommende møde at tage en overordnet diskussion om organisering af tilbuddene til klyngerne.

Bilag:

Bilag 2a - Sammendrag af undersøgelsen af spirende klynger

Bilag 2b – SDU-rapportens klyngedefinition

Bilag 2c – Overblik over anbefalinger og aktiviteter

 

Vækstforum kan rekvirere en trykt udgave af den samlede rapport ved sekretariatet.


3. PARTNERSKABSAFTALEN MELLEM REGERINGEN OG SYDDANSK VÆKSTFORUM – TILLÆGSAFTALE 2009

 

Sagsfremstilling

Partnerskabsaftalen om vækst og erhvervsudvikling mellem regeringen og Syddansk Vækstforum skal genforhandles i juni 2009.

Genforhandlingen i 2009 forventes at resultere i et tillæg til den eksisterende aftale på samme måde, som der blev udarbejdet tillæg i 2008.

Tillægsaftalen for 2009 skal forhandles på et møde med økonomi- og erhvervsministeren d. 4. juni 2009. Til brug for disse forhandlinger forventes Vækstforum at præsentere et udspil, som rummer forslag til nye temaer i aftalen, samt en status over fremdriften på den eksisterende aftale og tillægget for 2008.

Status viser god fremdrift i langt de fleste af de eksisterende initiativer. Kun i få tilfælde er der begrænset aktivitet.

Sekretariatet har efter anmodning fra Erhvervs- og Byggestyrelsen indsendt et foreløbigt bud på nye initiativer, som foreslås drøftet i Vækstforum. Det drejer sig om følgende:  

-         Syddansk Kapitalfond

-         Videncenter for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi

-         RoboMedic Valley

-         Internationalt videncenter for klyngeudvikling – RegX

-         Grøn Vækst – Syddanske kvalitetsfødevarer

-         Design som vækstskaber

-         CO2-neutralt sygehusbyggeri

-         Gensidig anerkendelse af uddannelse

-         Dansk-tysk databank

-         Grænseregionsportal

-         Mobilitet i Grænseregionen

Derudover kan det overvejes, om der i lyset af den økonomiske krise er behov for særlige initiativer i samspil med staten. Der er en særlig udfordring med ungdomsuddannelserne. Der vil blive udarbejdet forslag til et særligt initiativ i samspil med ungdomsuddannelserne.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,  

-         at Vækstforum drøfter forslag til temaer til tillægsaftale 2009.

-         at Vækstforum tager partnerskabsaftalens statusskema og statusoversigt til efterretning.

 

Beslutning

 

Vækstforum tiltrådte indstillingerne.

 

Bilag 

Bilag 3a – Forslag til temaer til Tillægsaftale 2009 til Partnerskabsaftalen mellem regeringen og Syddansk Vækstforum

Bilag 3b – Partnerskabsaftalen mellem regeringen og Syddansk Vækstforum - Statusskema

Bilag 3c – Partnerskabsaftalen mellem regeringen og Syddansk Vækstforum – kort statusoversigt.

4. VÆKSTFORUMS ÅRSRAPPORT 2007-08

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en rapport, som indeholder konkrete resultater af Vækstforums arbejde i 2007-08. Resultaterne relaterer sig til Vækstforums handlingsplan 2007-08, som fokuserer på indsatsområderne Klyngeudvikling, Oplevelsesøkonomi, Det sunde liv, Menneskelige ressourcer, Forskning, Innovation og nye Teknologier samt Iværksætteri.

I 2007-08 har Vækstforum indstillet 380.888.407 kroner til projekter inden for de seks indsatsområder. Fordelingen er som følger: 

 

 

Indstillet beløb (kr.) i alt 2007-2008

Klyngeudvikling

57.390.243

Oplevelsesøkonomi

112.303.594 

Det sunde liv

19.336.165

Menneskelige ressourcer

81.778.163

Forskning, innovation og nye teknologier

53.033.856

Iværksætteri

19.819.409

Andet

37.226.978

Total

380.888.407

Samlet totalbudget

659.195.492


Vækstforum har fra begyndelsen lagt vægt på samfinansiering og matchning af midlerne. Projekterne geares således af flere forskellige finansieringskilder, og derfor har Vækstforum med det indstillede beløb på 380.888.407 kr. igangsat projekter, der tilsammen har et totalbudget på i alt 659.195.492 kr. i den syddanske region i de to år.  

Beslutningspunkt

 Formandskabet indstiller,

 

  • at Vækstforum godkender årsrapport 2007-08.

 

Beslutning


Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

Bilag

Bilag 4 – Udkast til Vækstforums årsrapport 2007-08

  

5. IMPLEMENTERING AF VÆKSTFORUMS HANDLINGSPLAN 2009-2010 

Sagsfremstilling

På Vækstforums møde d. 26. november 2008 vedtog Vækstforum Handlingsplan 2009-2010: Omstilling til højere vækst.

I handlingsplanen er nævnt en række initiativer, som Vækstforum selv vil tage initiativ til at igangsætte. 

Vedlagte præsentation af implementering af Vækstforums handlingsplan 2009-2010 beskriver, hvilke konkrete aktiviteter der er – ellers foreslås - igangsat på initiativ af Vækstforum for at realisere handlingsplanens initiativer på de fire forretningsområder; Velfærdsteknologier- og services, Energi, Oplevelseserhverv og Klynger og for de to særlige indsatser: Vækst i yderområder og Grænseoverskridende samarbejde.

Præsentationen drøftes på Vækstforums døgnseminar d. 30. marts 2009.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

 

  • at de foreslåede initiativer til implementering af Vækstforums handlingsplan tages til efterretning, idet Vækstforums kommentarer fra præsentationen d. 30. marts 2009 indarbejdes.

 

Beslutning

 

Under drøftelserne af den økonomiske krise d. 30. marts 2009 blev det med udgangspunkt i et idékatalog besluttet, at Vækstforum opfordrer parterne bag Vækstforum til at følge op på fire initiativer (vækstpakke):

 

 

  • Markedsføring af jobmuligheder i Syddanmark

     

     

  • Fastholde og forøge antallet af elev/praktikpladser

     

     

  • Fastholdelse af de unge i ungdomsuddannelsessystemet

     

     

  • Samarbejde om offentligt byggeri

     

 

Vækstforum besluttede som opfølgning herpå at afsætte 1 mio. kr. til en kampagne for elev/praktikpladser.

 

Vækstforum ønskede ikke at afholde en fødevarefestival, som skitseret under aktiviteter inden for klynger og yderområder.

 

Derudover tog Vækstforum de foreslåede initiativer til efterretning.

 

Bilag

Bilag 5 – Implementering af Vækstforums Handlingsplan 2009-2010 
 

6. BESTYRELSESMØDE I VESTDANSK INVESTERINGSFREMME

Sagsfremstilling

Der har den 9. december 2008 været afholdt bestyrelsesmøde i Foreningen for Vestdansk Investeringsfremme og bestyrelsen er nu konstitueret. Nordjylland (Ulla Astman) fik formandsposten samt sekretariatsbetjeningen, og Syddanmark (CC Nielsen) fik næstformandsposten.

Bevillingerne til foreningen udløber med udgangen af 2009, og der skal således tages stilling til en videreførelse af foreningen. Der udarbejdes i de kommende måneder en evaluering af foreningens resultater, og det forventes, at denne kan præsenteres for foreningens bestyrelse på deres næste møde d. 4. maj 2009, hvorefter de involverede Vækstfora kan tage stilling til en videreførelse af foreningen - for Syddansk Vækstforum på mødet d. 22. september 2009.

De seneste resultater i foreningen er positive. Andelen af tiltrukne arbejdspladser i Vestdanmark er støt stigende og udgør nu 49,8 % af det samlede antal på 1181 nye eller fastholdt arbejdspladser i Danmark i 2008. Set over en treårig periode fra 2005 til 2008 er der skabt eller fastholdt 623 jobs i Syddanmark.

Sideløbende med evalueringen skal der etableres en formel samarbejdsaftale mellem foreningen og Invest In Denmark. Desuden arbejder foreningens sekretariat på et udkast til nye vedtægter, hvor repræsentantskabet, der består af de 3 vækstforas formandskaber, foreslås nedlagt, hvilket vil give en mere funktionsdygtig forening.

Efter bestyrelsesmødet har der været afholdt dialogmøde mellem Invest In Denmark og Vækstforum-sekretariatet med henblik på at få skabt synergi, og så indsatsen målrettes forretningsområderne i Syddansk Vækstforums nye handlingsplan. Der forventes igangsat en særlig indsats, som skal understøtte forretningsområderne ”Energi” samt ”Velfærdsteknologier og –service”.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

 

  • at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

Vækstforum tog orienteringen til efterretning.


7. UDPEGNING TIL INNOVATIONSUDVALGET

Sagsfremstilling

På Vækstforums møde d. 18. september 2008 besluttede Vækstforum at bemyndige sekretariatet til efter indstilling fra Vækstforums medlemmer at udpege et medlem og en suppleant til Fødevareministeriets Innovationsudvalg. Udvalget træffer afgørelse om ydelse af tilskud til projekter under Innovationsloven og er rådgivende for ministeren inden for Innovationslovens område.

Sekretariatet modtog tre rettidige indstillinger, hvoraf den ene kandidat efterfølgende trak sig. De to indstillede kandidater blev udpeget af fødevareministeren som indstillet. Jytte Egetoft Thøgersen fra Det Sønderjyske Sygehuskøkken blev udpeget som medlem af udvalget. Anne Mette de Visser fra Smagen af Fyn blev udpeget som suppleant.

Jytte Egetoft Thøgersen har oplyst FødevareErhverv om, at hun fratræder sin stilling den 31. marts 2009 og dermed udtræder af udvalget. FødevareErhverv har derfor bedt Syddansk Vækstforum om at indstille et nyt medlem og en suppleant til Innovationsudvalget. I medfør af loven om ligestilling af kvinder og mænd skal der indstilles både en kvinde og en mand.

I Jytte Egetoft Thøgersens fravær har suppleanten Anne Mette de Visser varetaget udvalgsposten. Anne Mette de Visser har endvidere oplyst sekretariatet, at hun er villig til at fortsætte som medlem af udvalget.

Formandskabet foreslår derudover, at Henrik Frandsen, formand for Sønderjysk Landboforening, indstilles som suppleant.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum indstiller Anne Mette de Visser som medlem og at Vækstforum indstiller Henrik Frandsen som suppleant.

 

Beslutning

 

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

Bilag

Bilag 7 – Brev fra FødevareErhverv
 

8. SÆRLIG RAMME TIL SEKRETARIATET

Sagsfremstilling

På Vækstforums møde d. 13. marts 2008 blev det besluttet at afsætte en ramme på 1 mio. kr. til sekretariatets disposition til kvalificering af ansøgningsmateriale og lignende formål i 2008. Det blev samtidig besluttet, at sekretariatet ved årets afslutning skulle redegøre for anvendelsen af disse midler.

Pr. 5. marts 2009 er der anvendt i alt ca. 725.000 kr. fordelt på tre initiativer: En Teknologimatch-rapport, en rapport vedr. velfærdsteknologi og –service i Region Syddanmark samt afholdelse af den syddanske erhvervskaravane, der blev afholdt i Christiansfeld, Ringe og Esbjerg. Initiativerne er uddybet i bilaget.

Vækstforums formandskab har tidligere vurderet, at det til mindre aktiviteter generelt er hensigtsmæssigt, at sekretariatet råder over en mindre ramme, som kan anvendes uden forudgående forelæggelse for Vækstforum.

Derfor foreslås det, at Vækstforum forlænger rammen til sekretariatet på 1.000.000 kr. til mindre aktiviteter, kortlægninger mv. Efter et år redegør sekretariatet for anvendelsen.
 

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller, 
 

  • at Vækstforum tager afrapporteringen til efterretning.
  • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der afsættes en 1.000.000 kr. til sekretariatets disposition til mindre aktiviteter, kortlægninger mv.

 


Beslutning

 

Vækstforum tiltrådte indstillingerne.

 

Bilag

 

Bilag 8 – Afrapportering af særlig ramme af d. 13. marts 2008 til sekretariatet. 


 

 

Temadrøftelse om velfærdsteknologier og -service

Oplæg v/ kommiteret Thomas Børner, Finansministeriet, om regeringens investeringer i arbejdskraftbesparende teknologier gennem ABT-fonden 

 

ORIENTERING


9. STATUS PÅ KOMMUNIKATIONSINDSATSEN VEDR. VÆKSTFORUMS AKTIVITETER


Sagsfremstilling

På Vækstforums møde d. 26. november 2008 godkendte Vækstforum en kommunikationsplan for Vækstforums indsats i 2009-10, der målrettes en fokuseret presseindsats, synliggørelse af syddanske styrker, Vækstforums hjemmeside, Vækstforums nyhedsbrev, foredrag og oplæg om Vækstforums arbejde.

Siden Vækstforum godkendte kommunikationsplanen er der gennemført en række aktiviteter. I relation til synliggørelse af syddanske styrker er det værd at fremhæve den Syddanske Erhvervskaravane. I samarbejde med de subregionale erhvervsudviklingsselskaber afholdt Syddansk Vækstforum den 3., 24. og 26. februar 2009 tre forskellige steder i regionen et arrangement om erhvervsfremme og innovation i regionen – Syddansk Erhvervskaravane.

På erhvervskaravanen var lokale, regionale og nationale kræfter samlet, og for første gang var det muligt at danne sig et samlet overblik over støtteordninger, aktiviteter, samarbejder, netværk og aktører på hele erhvervsfremmeområdet. Samtidig var der interaktive messeaktiviteter, hvor regionens små og store projektplatforme, og en række andre udstillere, viste, hvad de har at tilbyde.

Presseindsatsen er desuden blevet fokuseret yderligere, hvilket allerede har øget omtalen af Vækstforums aktiviteter i særligt lokale og regionale medier. Omtalerne fordeler sig således i perioden november 2008-marts 2009:

Trykte medier: 37

Online medier: 44

Radio: 2

TV: 2

I relation til ovenstående bemærkes det, at sekretariatet er bekendt med flere omtaler i såvel radio og regionalt tv, som ikke er blevet opfanget i Infomedias mediesøgning.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum tager orienteringen til efterretning. 

 

Beslutning

 

Vækstforum konstaterede en øget synliggørelse af Vækstforums aktiviteter, men udtrykte samtidig et ønske om, at der - særligt under krisen – fokuseres på at videreformidle de syddanske succeshistorier.


Bilag

Bilag 9 – Oversigt over medieomtale af Vækstforums aktiviteter i perioden november 2008-marts 2009


10. ØKONOMIOVERSIGT

Økonomioversigten er opdelt i en status på finansieringen af den afsluttede handlingsplan, og status på indstillede midler i Handlingsplan 2009-2010.

 

 

Afsluttet handlingsplansperiode (2007-2008) - Status på finansiering

 

 

Soc. Fond

Reg. Fond

REM

Samlet budget 2007+2008

103.020.000

103.020.000

175.057.000

Indstillet 2007+2008

82.797.045

123.194.481

174.896.882

Bevilget pr. 6/3-2009

49.106.507

73.228.454

161.553.482

I proces pr. 6/3-2009

32.661.181

49.836.572

13.343.400

Tilbageløb pr. 6/3-2009

1.029.357

129.455

0

Udisponeret 2007+2008

20.222.955

-20.174.481

160.118

 

 

 

 

 

 

 

 

Handlingsplan 2009-10: Indstillede midler fordelt på finansieringskilde

 

 

Social fonden

Regional fonden

REM

Budget 2009

53.060.400

53.060.400

97.453.000

Udisponeret 2007 og 2008

20.222.955

-20.174.481

160.118

Tilbageløb fra 2007 og 2008

1.029.357

129.455

0

Forventet indstilling 31/3-2009

20.913.823

0

7.382.764

Forventet Rest 2009

53.398.889

33.015.374

90.230.354

 

 

 

 

 

 

 

 

Handlingsplan 2009-10: Indstillede midler fordelt på indsatsområde

 

 

Indstilling 31/3-09

I alt 2009-10

 

Velfærdsteknologier og -service

0

0

 

Energi

0

0

 

Oplevelseserhverv

25.096.587

25.096.587

 

Klynger

3.200.000

3.200.000

 

Andet

0

0

 

 

 

 

 

Yderområde-% (begge handlingsplaner)

 

 

 

 

Målsætning

Før 31/3-2009

Efter 31/3-2009

Socialfond og Regionalfond

41%

34%

36%

 

 

 

 

N+2 Risiko (begge handlingsplaner)

 

 

 

 

Socialfond

Regionalfond

 

N+2 Risiko 2009**

23.000.000

23.000.000

 

 

**) Ifølge N+2 reglen skal alle EU-midler være forbrugt senest det 2. år efter de bliver

bevilget af EU. Dvs. i 2009 skal vi minimum have forbrugt et beløb svarende til vores budget for 2007.

Beløb regnes først som "forbrugt", når de indgår i et revideret regnskab.

 

Uforbrugte beløb trækkes fra de kommende års budgetter.

 

 

N+2 Risiko 2009 er det maksimale beløb, vi risikerer at miste, hvis ikke projekterne når at forbruge et beløb, svarende til EU-midlerne fra 2007 inden årets udgang. Risikoen falder i takt med, at projekternes forbrug stiger. Overførsel af midler til en kapitalfond, tæller som øjeblikkeligt forbrug, og nedsætter N+2 risikoen direkte.

 

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

 

  • at Vækstforum tager økonomioversigten til efterretning.

 

Beslutning

 

Vækstforum tog økonomioversigten til efterretning.

 


11. BEVILLINGSSTATUS PÅ PROJEKTER, DER ER INDSTILLET TIL STRUKTURFONDSSTØTTE I 2007-08

Sagsfremstilling

Den udarbejdede bevillingsstatus viser, hvilke projekter der på den angivne dato enten er bevilgede, er til behandling hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, hos Vækstforums sekretariat eller afventer ansøger.

Samtidigt indeholder oversigten en status over de endelige bevillinger til projekterne fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvoraf differencer som følge af eventuelle nedjusteringer på grund af statsstøtteregler mv. er beskrevet. En sådan status blev efterspurgt på det seneste møde i Vækstforum. 

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.


Beslutning

 

Vækstforum tog orienteringen til efterretning.


Bilag

Bilag 11 - Bevillingsstatus på indstillede projekter, der er indstillet til strukturfondsstøtte i 2007-08. 

12. MEDDELELSER

 

DEL II

 

13. OVERSIGT OVER INDKOMNE ANSØGNINGER

Sagsfremstilling
Sekretariatet har modtaget i alt 2 projektansøgninger i denne ansøgningsrunde.

Projekterne er vurderet i forhold til deres erhvervspolitiske rationale. Dvs. om projektet lever op til formålet og intentionerne med Erhvervsfremmeloven samt Vækstforums strategi og handlingsplan, hvor der stilles krav om, at aktiviteterne skal skabe vækst og styrke konkurrenceevnen, og dermed indeholde et betydeligt erhvervspolitisk rationale.


Derudover er projekterne vurderet efter projektets forventede effekt på det specifikke forretningsområdes målsætninger jf. Vækstforums handlingsplan 2009-10.

Endelig er projekterne vurderet i forhold til de tværgående regionale kriterier for Vækstforums indsats, som fremgår af erhvervsudviklingsstrategien og er godkendt af Overvågningsudvalget.

Det gælder for enkelte projekter, at de indstillede beløb er maksimumbeløb, idet der stadig pågår en afklaring af ansøgningernes budgetmæssige forudsætninger, hvorfor sekretariatet bemyndiges til eventuelt at foretage korrektioner efterfølgende.

Projekterne er indstillet til tilsagn eller afslag af sekretariatsgruppen i enighed. Sekretariatsgruppens medlemmer deltager ikke i behandlingen af ansøgninger fra egen organisation.

Endelig er projekterne vurderet i forhold til de tværgående regionale kriterier for Vækstforums indsats, som fremgår af erhvervsudviklingsstrategien og er godkendt af Overvågningsudvalget.


Særligt omkring potentialevurderingen

Potentialevurderingen er foretaget på to dimensioner på en skala fra 1-5.  

1. Tid og pris: Projekterne vurderes med henblik på at afdække projekternes omkostninger og tidshorisont for realisering af effekten. Der tages højde for, hvor lang tid det vil kunne forventes at tage, inden projektet vil realisere det beskrevne effektpotentiale. Prisen ses i forhold til, hvor mange penge der ansøges om i Syddansk Vækstforum til gennemførelse af projektet.

 

2. Samlet forventet effekt: Vurderingen skaber et billede af, hvorvidt projektansøgninger forventes at give effekt og bidrager til at nå målsætninger i handlingsplanen for Vækstforum. Den angivne score afspejler projektets forventede forbedring af regionens præstation på projektets indikatorer.

På baggrund af effektvurderingen er de to projekter – Oplevelsernes Academy og Plastcenter Danmark Innovationsnetværk – indsat i modellen til vurdering af forventet effekt.

 

Modellen producerer et 2-dimensionalt plot, der illustrerer projekternes relative placering i forhold til effektpotentiale og kompleksitet.



Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum tager orienteringen til efterretning

Beslutning

 

Vækstforum tog orienteringen til efterretning.


Bilag

Bilag 13 – Oversigt over ansøgte og indstillede ansøgninger til Vækstforums møde d. 31. marts 2009.

 

14. FORRETNINGSOMRÅDET OPLEVELSESERHVERV: OPLEVELSERNES ACADEMY

Sagsfremstilling

Der er indkommet én ansøgning. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen. Vurderingen og kategoriseringen fremgår nedenfor og af det medsendte indstillingsskema.

Ansøgningen er placeret i kategori A og indstilles derfor til støtte.

  

 

Indstilling

A: Tilsagn

Socialfonden: 20,9 mio. kr.

Regionale erhvervsudviklingsmidler: 4,2 mio. kr.

Projektet

Oplevelsernes Academy

Oplevelsernes Academy handler om kompetenceudvikling i turisterhvervet. Projektet samler 28 af regionens uddannelsesinstitutioner, der har tilbud til turist­erhvervet. I projektet koordineres uddannelsesudbuddet med efterspørgslen fra 250 turistvirksomheder og 22 kommuner. Der bliver gennemført kompetenceudvikling af 3.220 personer inden for turisterhvervet.

Ansøger og partnere

Syddansk Turisme er ansøger og tilsagnsmodtager

Tietgenskolen er medudvikler på ansøgningen og koordinerer uddannelses­institutionerne

I alt skal der deltage 28 uddannelsesinstitutioner, 250 turismevirksomheder og 22 kommuner

Der foreligger pt. forpligtende partnererklæringer fra 28 uddannelsesinstitutioner, 72 virksomheder, 11 turistforeninger og 7 kommuner og erhvervsråd.

Økonomi

Samlet budget: 41.827.646 kr

Socialfonden: 20.913.823 kr.

REM: 4.182.764,49 kr.

Egenfinansiering: 3.919.808,51 (Virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner betaler egenfinansieringen)

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ja

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ja

Forventet effekt

Gennemsnitlig score på forventet effekt på projektets indikatorer (1-5): 4,5

Projektet har en høj forventet effekt. På kort sigt forbedres turistbranchens kom­petence­niveau med uddannelse af ca. 3.300 medarbejdere inden for turismen. Det skal på lang sigt give en høj effekt på væksten i turismen gennem implementering af de nye kompetencer i virksomhederne. Det vil på regionalt niveau alt andet lige give en højere produktivitet og beskæftigelse i Syddanmark. Dog vil der være en vis usikkerhed forbundet med de langsigtede effekter, da disse er indirekte effekter.

Tid og pris

Gennemsnitlig score på tid og pris (1-5): 4,4

Projektet har en høj pris for Vækstforum. Det samlede støttebeløb fra Socialfonden og de regionale erhvervsudviklingsmidler er ca. 24,5 mio. kr. Det er 60% af de samlede udgifter til projektet. Projektet har desuden en lang tidshorisont. Selve projektperioden løber over 3½ år. Den fulde effekt på væksten i turismen kan først forventes efter 10 år.

Yderområdeprocent

Yderområdeprocent: 50%

Projektet satser på brobygning til yderområderne ved at sikre virksomhedsdeltagelse fra yderområderne, samt at tage særlige hensyn til yderområderne i kursusplanlægningen.

Konklusion

Projektet indstilles til tilsagn, fordi:

-          Projektet falder inden for forretningsområdet Oplevelseserhverv

-          Projektet lever op til mål 2 kriterierne og de tværgående kriterier

-          Projektet har et højt potentiale. Den lange tidshorisont og høje pris opvejes af en høj forventet effekt

-          Projektet kommer yderområderne til gavn

 

Beslutningspunkt

Det indstilles,

  • at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 20.913.823,00 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,
  • at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 4.182.764,49 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 10 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,
  • at de indstillede tilsagnsbeløb i alt (Socialfond og regionale erhvervsudviklingsmidler) er den samlede maksimale tilsagnsramme, som sekretariatet bemyndiges til at kunne omredigere projektet indenfor, hvis den statsstøtteproblemstilling, der er omtalt under punktet ”Kommentarer til budgettet” nødvendiggør en opdeling af projektet,
  • at det forudsættes, at de gennemførte kompetenceudviklingsforløb i videst muligt omfang bliver kompetencegivende og at der udstedes diplom for deltagelse,
  • at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, og
  • at det forudsættes, at ansøgerne kan dokumentere, at de har tilstrækkelig økonomisk fundament til at kunne gennemføre projektet.

 

Beslutning:

Peter Zinck og Hans Skjerning erklærede sig inhabile og forlod mødet under behandling af sagen.

 

Vækstforum tiltrådte indstillingerne.

 

Bilag

Bilag 14 – Indstillingsskema til Oplevelsernes Academy

  

15. FORRETNINGSOMRÅDET KLYNGER: PLASTCENTER DANMARK INNOVATIONSNETVÆRK

Sagsfremstilling

Der er indkommet én ansøgning. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen. Vurderingen og kategoriseringen fremgår nedenfor og af det medsendte indstillingsskema.

Ansøgningen er placeret i kategori A og indstilles derfor til støtte. 

 

 

Indstilling

A: Tilsagn

REM 3.200.000 kr.

Projektet

Projektets titel: Plast Center Danmark Innovationsnetværk

Projektet opbygger indenfor en 4-årig periode et netværk der omfattende ca. 50 bidragsydende virksomheder og en række relevante videninstitutioner med henblik på at udvikle fælles kompetencer indenfor plast og polymerområdet. I projektet gennemføres 9 samarbejdsprojekter med plastteknisk indhold.

Ansøger og parter

Ansøgers navn: Plast Center Danmark.

Bag ansøgningen står et konsortium bestående af: Danmarks Tekniske Universitet (herunder Risø DTU), Dansk Polymer Center, Coloplast A/S, FORCE Technology, Syddansk Universitet – Esbjerg, Esbjerg Institute of Technology, Sydvestjysk Udviklingsforum, Fiberline Composites A/S, Ulfoss Plastic A/S, LEGO System A/S

Derudover deltager ca. 50 private virksomheder.

Økonomi

Samlet budget: (100 %) 32.000.000 kr.

Ansøgte beløb REM: (10 %) 3.200.000 kr.

Forsknings- & Viden inst. (6,6 %)2.115.334 kr.

Stat (43,8 %) 14.000.000 kr.

Privat finansiering (39,6 %) 12.683.865 kr.

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ikke relevant. Der er ikke søgt strukturfondsfinansiering.

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ja

Forventet effekt

Score i effektmodellen (1-5): 3,8

Projektet har en forholdsvis høj forventet effekt. Det vurderes at projektet vil øge de deltagende virksomheders investeringer i forskning og udvikling med mellem 5 og 10 %. Det antages at niveauet i dag i de deltagende virksomheder i absolutte tal er mellem 135 mio.kr og 270 mio. kr. Der er dog usikkerhed vedr. fastsættelse af dette niveau. Det vurderes at der gennem projektet udvikles 15-20 nye produkter og 3-5 nye processer/procesoptimeringer. Derudover vil 20-25 personer få erfaring med udvikling af nye produkter, serviceydelser og arbejdsmetoder. Effekten vurderes højt for deltagende virksomheder. Samlet ligger effekten på en middel karakter fordi den regionaløkonomiske effekt af projektet vurderes at være mindre.

Tid og pris

Score i effektmodellen (1-5): 1.6

Projektet har en lav pris for Vækstforum i forhold til det samlede budget for projektet. Derudover leveres de forventede effekter af projektets forholdsvis hurtigt, nogle i projektperioden andre 1-3 år efter projektet afslutning.

Yderområdeprocent

Yderområdeprocenten 14 %

Projektet kommer yderområder til gavn, men der gøres ikke en særligt indsats med henblik på yderligere at styrke udviklingen i yderområderne.

Konklusion

Projektet indstilles til tilsagn, fordi:

Projektet ligger inden for rammerne af forretningsområdet klynger

Projektet lever op til de tværgående kriterier

Projektet har et forholdsvis højt potentiale, leverer effekter forholdsvist hurtigt og har en lav pris.

 

Beslutningspunkt

Det indstilles,

 

  • At Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 3.200.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 10 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,
  • At det forudsættes, at aktiviteterne gennemføres i overensstemmelse med regler, retningslinier, tilsagn mv. vedr. Innovationsnetværksinitiativer under videnskabsministeriet.

 

Beslutning

 

Vækstforum tiltrådte indstillingerne.

 

Bilag

Bilag 15 – Indstillingsskema til Plastcenter Danmark Innovationsnetværk


16. EVT.

 

Gert Karkov bekendtgjorde, at han inden længe træder ud af Vækstforum. Gert Karkov takkede samtidig for et godt samarbejde.


Siden er sidst opdateret 11-12-2014

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00