Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden


ForsidepilDagsordnerpilDagsordner/referater - Vækstforum 2010pilVækstforummøder i 2010pilBeslutningsreferat fra mødet i Vækstforum d. 7. april 2010

Beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum d. 7. april 2010

 

Beslutningsreferat fra


Mødet i Vækstforum

den 7. april 2010 kl. 15.00-18.00,

Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle

 

Dagsordenen er opdelt. DEL I er beslutnings,- drøftelses- og orienteringspunkter.

DEL II er behandling af ansøgninger.

 

Deltagere: Carl Holst, Karsten Uno Petersen, Lasse Krull, C.C. Nielsen, Kirsten Arndal Rotvel, Peter Zinck, Grethe Johnsen, Kurt Adamsen, Gitte Grønbæk (fra 15.30), Jens Oddershede (til 18.00) Søren Vang Rasmussen, Hans Skjerning, Henrik Styrup, Ib Kristensen, Finn Brunse, Hans Jørgensen, Aase Nyegaard, Jan Boye, Peder Kjølhede, Hinrich Jürgensen, Ib Haahr (til 18.00)

 

Kjeld Zacho Jørgensen, Mikkel Hemmingsen, Dorthe Kusk, Christian Nordbek(ref.)

 

 

 

 

DEL I

1... Godkendelse af dagsorden

2... Konstituering af Syddansk Vækstforum

3... Vækstforums opgaver og status på arbejdet

4... Anbefalinger fra det tidligere Vækstforum

5... Udpegning af observatør til Beskæftigelsesråd Syddanmark

6... Indstilling af medlem til Danmarks Vækstråd

7... Indstilling af medlem fra Syddansk Vækstforum til INTEREG- udvalget

8... Udpegning af medlem til bestyrelsen for Bruxelles-kontoret

9... Udpegning til bestyrelsen for Syddansk Turisme

10.. Udpegning til bestyrelsen for Væksthus Syddanmark

11.. Orientering om gældende udpegninger i Vækstforum

12.. Indspil til partnerskabsaftale med regeringen

13.. Handlingsplan for implementering af Syddansk Turismes strategi

14.. Indsatsen vedr. LM Glasfiber, Danfoss og Lindø herunder krisepulje

15.. Syddansk Velfærdsteknologi Fond

16.. Årsberetning 2009 fra det syddanske Bruxelleskontor

 

Orienteringspunkter

17.. Globaliseringsaftalen

18.. Den konkurrenceudsatte pulje 2010

19.. Status på kommunikationsindsatsen

20.. Økonomioversigt på handlingsplan 2009-10

21.. Bevillingsstatus på projekter, der er indstillet til strukturfondsstøtte i 2007-08 og 2009-10

Del II

22.. Oversigt over indkomne ansøgninger

23.. Velfærdsteknologier og –service

24.. Energi

25.. Ansøgning indsendt uden for Vækstforums forretningsområder

26.. Meddelelser

27.. Eventuelt

 


 

1.    Godkendelse af dagsorden

 

Beslutningspunkt


Det indstilles,

·         at Vækstforum godkender dagsordenen.

 

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt. 

 

 

 

 

2.    Konstituering af Syddansk Vækstforum

 

Sagsfremstilling

Det nye Syddanske Vækstforum skal på sit første møde bl.a. tage stilling til følgende:

 

a)       Valg af formand mhp. regionsrådets udpegning

b)       Vedtagelse af udkast til revideret forretningsorden

c)       Nedsættelse af et formandskab

d)       Fastlæggelse af mødeplan 2010
 

a) Valg af formand mhp. regionsrådets udpegning
Regionsrådet udpeger jf. erhvervsfremmeloven efter inddragelse af vækstforums medlemmer vækstforums formand blandt vækstforums medlemmer.

 

Vækstforum skal vælge en formand blandt vækstforums medlemmer, som indstilles til regionsrådet.
 

b) Vedtagelse af udkast til revideret forretningsorden

På sit møde den 27. juni 2006 godkendte Vækstforum sin forretningsorden. Sekretariatet har imidlertid udarbejdet et revideret udkast. Ændringerne fremgår af vedlagte bilag.  

 

c) Nedsættelse af formandskab
I henhold til Vækstforums forretningsorden etableres et formandskab til at bistå formanden med forberedelse og opfølgning på møderne i Vækstforum. Formandskabet skal vælges blandt medlemmerne af Vækstforum og sammensættes således: En repræsentant for regionsrådet, en repræsentant for kommunerne, en repræsentant for organisationerne og en repræsentant fra vidensinstitutionerne. Formanden indgår som det ene medlem af formandskabet.


d) Fastlæggelse af mødeplan 2010
Syddansk Vækstforum afholder som udgangspunkt 4 ordinære møder årligt. Vækstforum skal derfor fastlægge de kommende tre møder i indeværende år. Udover mødet den 7. april 2010 foreslås nedenstående mødedatoer i 2010:

 

-         21. juni 2010, kl. 15-18 i Regionsrådssalen i Vejle

-         23. – 24. september 2010, døgnseminar fra kl. 12.00 – kl. 12.00

-         29. november 2010, kl. 15-18 i Regionsrådssalen i Vejle

 

Beslutningspunkt

 

Det indstilles,

·         at Vækstforum vælger en formand, som indstilles til regionsrådet med henblik på regionsrådets udpegning.

·         at Vækstforum godkender udkast til revideret forretningsorden.

·         at Vækstforum nedsætter et formandskab.

·         at Vækstforum godkender mødeplanen for 2010.

 

Bilag

Bilag 2 – Udkast til revideret forretningsorden for Syddansk Vækstforum 2010-13

Beslutning:

Carl Holst blev indstillet som formand for Vækstforum.

Forretningsordenen blev godkendt med en mindre, teknisk justering.

Vækstforum nedsatte et formandskab med følgende medlemmer: Carl Holst, C.C. Nielsen, Jens

Oddershede og Jan Boye.

Mødeplanen blev godkendt med undtagelse af den foreslåede dato for et døgnseminar. Vækstforum anmodede sekretariatet om snarest at sende forslag til ny dato.

 

 

 

 

 

3.    Vækstforums opgaver og status på arbejdet 

 

Sagsfremstilling

Vækstforums opgaver er beskrevet i lov om erhvervsfremme. Heraf fremgår det, at Vækstforum har følgende hovedopgaver:
 

1)       Inden for de nationale rammer at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen eller den del heraf, som det enkelte vækstforum dækker, med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og med fokus på yderområderne,

2)       at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår,

3)       inden for den fastlagte erhvervsudviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter – både hvad angår regionale erhvervsudviklingsmidler og EU's strukturfondsmidler.

 

Vækstforums nuværende erhvervsudviklingsstrategi er gældende frem til 31. december 2011. Som et led i implementeringen af erhvervsudviklingsstrategien udarbejder Vækstforum en handlingsplan, hvor de overordnede målsætninger konkretiseres og indsatsen fokuseres.

 

Vækstforums nuværende handlingsplan, der gælder frem til den 31. december 2010, har følgende 4 forretningsområder:
 

-         Oplevelseserhverv

-         Energi

-         Velfærdsteknologier- og service

-         Klynger

 

Vækstforums handlingsplan indeholder desuden to særlige indsatsområder. Dels ift. det grænseoverskridende samarbejde og dels en indsats ift. regionens definerede yderområdekommuner: Ærø, Langeland, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Tønder.

 

Udover den langsigtede erhvervsudvikling har Vækstforum i sin foregående periode iværksat en række kortsigtede initiativer i forhold til områder ramt af massefyringer, ligesom der er afsat en pulje på 15. mio. kr., der kan søges til aktiviteter allerede i 2010 i områder ramt af massefyringer.

 

Vedlagt findes udkast til årshjul 2010, der giver et billede af Vækstforums arbejde i 2010.

 

På mødet vil der blive givet et oplæg over status på de 4 forretningsområder samt anbefalinger til, hvordan Vækstforum målretter indsatsen ift. regionens udfordringer.


Beslutningspunkt

Det indstilles,

 

·         at Vækstforum drøfter status og den fremadrettede indsats.

·         at Vækstforum tager udkast til årshjul 2010 til efterretning.

 

Bilag

Bilag 3a – Notat om Vækstforums opgaver.

Bilag 3b – Udkast til Vækstforums årshjul 2010.

Bilag 3c – Status på implementering af Vækstforums handlingsplan.

Bilag 3d – Overvågningsnotat 2009.

 

Beslutning:

Indstillingerne blev tiltrådt.

Vækstforum anmodede desuden sekretariatet om at undersøge mulighederne for at understøtte Sønderborg som europæisk kulturby 2017.

 

 

 

 

 

4.    Anbefalinger fra det tidligere Vækstforum

 

Sagsfremstilling

Det tidligere Vækstforum besluttede i 2009 at igangsætte en evaluering af handlingsplan 2009-10 samt at sammenfatte øvrige erfaringer om bl.a. møder, mødeform, strategi, handlingsplan mv. med henblik på at videregive resultaterne til det nye Vækstforum.

 

Evalueringen, som blev godkendt på det tidligere Vækstforums afsluttende møde den 2. december 2009, kan sammenfattes i følgende anbefalinger (uddrag):

-         At det nye Vækstforum afholder 4-5 møder årligt, og at mødedeltagelsen prioriteres højt.

-         At det nye Vækstforum fastholder fokus på strategiske diskussioner frem for sagsbehandling.

-         At det nye Vækstforum nedsætter et formandskab, som forbereder møderne og
ved behov herfor kan agere på vegne af Vækstforum mellem møderne.

-         At parterne afsætter de fornødne ressourcer til at videreføre det stærke engagement i det fælles sekretariatsarbejde og sikrer bred involvering af parternes bagland.

-         At den kommende erhvervsudviklingsstrategi fra 2012 fortsat har et langsigtet strategisk perspektiv koblet med klare mål – og giver mulighed for at agere både på den korte og den lange bane.

-         At det nye Vækstforum fortsat fokuserer indsatsen på få forretningsområder i handlingsplanen.

-         At det nye Vækstforum igangsætter få men store koordinerede projekter, der samler flere mindre projekter som del af en samlet strategi.

-         At det nye Vækstforum fokuserer på regionale projekter med national gennemslagskraft.

-         At det nye Vækstforum styrker opfølgningen og forankringen af de igangsatte initiativer.

 

Der er desuden udarbejdet en årsrapport for 2009, der beskriver Vækstforums aktiviteter i det forløbne år.

 

Beslutningspunkt


Det indstilles,

 

·         at Vækstforum tager anbefalingerne til efterretning og udmønter dem i det videre arbejde.  

 

Bilag

Bilag 4a – Status og anbefalinger fra Vækstforums arbejde 2006-2009

 

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

 

5.          Udpegning af observatør til Beskæftigelsesråd Syddanmark

 

Sagsfremstilling

Såfremt Vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd finder det hensigtsmæssigt, kan det regionale beskæftigelsesråd udpege en observatør til Vækstforum, som til gengæld får en observatørpost i det regionale beskæftigelsesråd. Denne mulighed har været anvendt i den foregående vækstforumperiode.

 

Beskæftigelsesråd Syddanmark har meddelt, at Ib Haahr pr. 1. april 2010 ønsker at indtræde som beskæftigelsesrådets observatør i Syddansk Vækstforum. 

 

Det anbefales, at den gensidige observatørfunktion videreføres af hensyn til den løbende koordinering af indsatserne.

 

Beslutningspunkt

Det indstilles,

·         at Vækstforum udpeger en observatør til Beskæftigelsesråd Syddanmark.

 

Beslutning:

Lasse Krull blev udpeget som observatør i Beskæftigelsesråd Syddanmark. 

 

6.    Indstilling af medlem til Danmarks Vækstråd

 

Sagsfremstilling

Udpegningsperioden for det eksisterende Danmarks Vækstråd udløb den 31. december 2009. Der skal derfor udpeges et nyt råd frem til d. 31. december 2013. I den anledning har Økonomi- og Erhvervsministeriet fremsendt anmodning om, at Syddansk Vækstforum indstiller vækstforumformanden til Danmarks Vækstråd.

Danmarks Vækstråd har i henhold til Lov om erhvervsfremme til opgave at:

 

1)       rådgive økonomi- og erhvervsministeren om udformningen af den nationale vækstpolitik,

2)       som høringspart udtale sig om statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling,

3)       iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter inden for de indsatsområder, som er prioriteret i den nationale vækstpolitik, herunder f.eks. medfinansiere erhvervsudviklingsaktiviteter efter indstilling fra regionale vækstfora, samt

4)       rådgive økonomi- og erhvervsministeren om udvikling af og opfølgning på nationale strukturfondsfinansierede programmer og herunder udtale sig om de regionale erhvervsudviklingsstrategier.

 

Beslutningspunkt

 

Det indstilles,

·         at Vækstforum godkender, at vækstforumformanden efter regionsrådets udpegning indstilles som repræsentant i Danmarks Vækstråd.

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

 

7.    Indstilling af medlem fra Syddansk Vækstforum til INTEREG- udvalget


Sagsfremstilling
Syddansk Vækstforum er repræsenteret i INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-KERN, som påser, at programmet gennemføres korrekt, og som styringsudvalg tager beslutning om bevillinger til projekter.

 

Efter indstilling fra Syddansk Vækstforum udpegede Regionsrådet d. 20. december 2007 gårdejer Gert Karkov som medlem og borgmester Tove Larsen som personlig suppleant for Gert Karkov  til Vækstforums ene plads i INTERREG-Udvalget.

 

Jævnfør INTERREG-Udvalgets forretningsorden skal den udpegende organisation (Region Syddanmark) udpege et nyt medlem, hvis dette udtræder af udvalget inden den endelige afrapportering af programmet har fundet sted. Den udpegede suppleant får således ikke automatisk status af medlem, når dette udtræder.

 

Da Gert Karkov er trådt ud af INTERREG-udvalget, skal Vækstforum indstille et nyt medlem, hvilket skal ske under hensyntagen til Ligestillingsloven, hvorefter der ved indstilling af ét medlem skal foreslås både en mand og en kvinde.

Beslutningspunkt

 

Det indstilles,

 

·         at Vækstforum til regionsrådet indstiller både en mand og en kvinde som medlem til INTERREG-Udvalget.

 

Beslutning:

Tove Larsen blev indstillet som medlem af INTERREG-Udvalget.

Hinrich Jürgensen blev indstillet som suppleant. 

 

8.    Udpegning af medlem til bestyrelsen for Bruxelles-kontoret


Sagsfremstilling

Det syddanske Bruxelles-kontor har anmodet Syddansk Vækstforum om at udpege et medlem til bestyrelsen for Bruxelles-kontoret. Foreningen ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer (5 kommunale repræsentanter samt to repræsentanter fra regionsrådet og 1 repræsentant fra Vækstforum), der vælges for 4 år ad gangen følgende den kommunale valgperiode.

 

Vækstforum skal udpege et medlem fra Vækstforum til bestyrelsen for Bruxelles-kontoret. Det anbefales at Vækstforum udpeger et medlem, der kan repræsentere Vækstforums satsninger på de 4 forretningsområder og understøtte indsatsen for at tiltrække flere forskningsmidler.

 

Beslutningspunkt


Det indstilles,

·         at Vækstforum udpeger et medlem til bestyrelsen for Bruxelles-kontoret.

 

Beslutning:

Henrik Styrup blev udpeget til bestyrelsen for Bruxelles-kontoret.

 

9.    Udpegning til bestyrelsen for Syddansk Turisme

 

Sagsfremstilling
Vækstforum har efter hidtil gældende vedtægter for Fonden Syddansk Turisme haft udpegningsret til 4 medlemmer i Fonden Syddansk Turismes bestyrelse. Det drejer sig om tre erhvervsrepræsentanter og en repræsentant fra uddannelses- og forskningsinstitutioner.

 

Efter de hidtil gældende vedtægter bestod bestyrelsen af 7 medlemmer, som konstituerer sig med en formand og en næstformand.

 

Ud over Vækstforums 4 nuværende medlemmer er der udpeget yderligere 3 medlemmer: Èt fra Regionsrådet, ét fra kommunekontaktrådet og ét fra VisitDenmark. Udpegningsperioden for bestyrelsesmedlemmer, der udpeges af Region Syddanmark og Kommunekontaktrådet, skal følge den kommunale valgperiode.

 

Udpegningsperioden er 4-årig. Dog var 1. udpegningsperiode 2-årig for nogle af posterne for at sikre en kontinuitet i bestyrelsen.

 

Vækstforums 4 nuværende medlemmer i Syddansk Turismes bestyrelse er:

 

-          museumschef Jacob Salvig, Naturama, udpeget på Vækstforums møde den 10. marts 2008 for en 2-årig periode,

-          lektor Janne Liburd, Syddansk Universitet Esbjerg, udpeget på Vækstforums møde den 10. marts 2008 for en 2-årig periode

-          direktør Britt Steffensen Nielsen, Fonden Ribe Byferie, udpeget af Formandskabet efter Vækstforums møde den 10. marts 2008 for en 4-årig periode

-          adm. direktør Jack Nielsen, SAS Radisson, H.C. Andersen i Odense, udpeget på Vækstforums møde den 25. juni 2009 for en periode der udløber den 31. december 2010

 

Jacob Salvig og Janne Liburd blev i første omgang udpeget for en 2-årig periode og deres udpegningsperiode udløb dermed pr. 1. januar 2010.

 

Syddansk Turisme har i februar 2010 fået godkendt en anmodning om vedtægtsændringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Vedtægtsændringernes primære fokus er at sikre erhvervslivet en større vægt i bestyrelsen, hvilket Vækstforum anbefalede på sit møde den 10. marts 2008.

Vækstforum har endvidere på mødet den 2. december 2009 anbefalet, at bestyrelsessammensætningen ændres således, at erhvervslivet, herunder især turismeerhvervet, tildeles en væsentligt tungere vægt i bestyrelsen end hidtil.

Med de nye vedtægter udvides bestyrelsen fra 7 til 11 personer.

 

Vækstforum skulle efter hidtil gældende vedtægter nu udpege 2 medlemmer til en kommende 4-årig periode, heraf et medlem, der repræsenterer turisme- og oplevelseserhvervene og et medlem, der repræsenterer uddannelses- og forskningsinstitutioner.

 

Ændringerne i vedtægterne for fonden Syddansk Turisme betyder imidlertid, at Vækstforum fremover kun skal udpege 3 medlemmer til bestyrelsen i forhold til de 4 medlemmer som Vækstforum hidtil har skullet udpege. Af de 3 medlemmer skal 1 medlem være fra uddannelses- og forskningsinstitutionerne og 2 medlemmer fra turisme- og oplevelseserhvervene.

 

Britt Steffensen og Jack Nielsens, der repræsenterer turisme og oplevelseserhvervene, udpegningsperiode er endnu gældende. Som konsekvens af de nye vedtægter skal Vækstforum derfor kun udpege 1 medlem som repræsentant for uddannelses- og forskningsinstitutionerne for en 4 årig periode. Det anbefales, at Vækstforum udpeger et medlem, der har tilknytning til uddannelsesinstitutioner, der er af central betydning for turismeerhvervet i Syddanmark.

 

Beslutningspunkt

 

Det indstilles,

 

·         at Vækstforum udpeger ét medlem til bestyrelsen for Syddansk Turisme for en 4-årig periode, som repræsenterer uddannelses- og forskningsinstitutionerne.

Bilag

Bilag 9a – Udpegning af bestyrelsesmedlemmer til Syddansk Turisme.

Bilag 9b – Vedtægter for den erhvervsdrivende fond Syddansk Turisme

 

Beslutning:

Uddannelseschef Kim Larsen, PBA Hospitality Management, blev udpeget til bestyrelsen for Syddansk Turisme.

 

10.     Udpegning til bestyrelsen for Væksthus Syddanmark


Sagsfremstilling

Væksthus Syddanmark har anmodet Syddansk Vækstforum om, at Syddansk Vækstforum udpeger to bestyrelsesmedlemmer til Væksthus Syddanmarks bestyrelse til indtrædelse i den kommende periode. I henhold til Væksthusets vedtægter skal mindst det ene medlem repræsentere erhvervslivet.

 

Beslutningspunkt


Det indstilles,

 

·         at Vækstforum udpeger to bestyrelsesmedlemmer til Væksthus Syddanmarks bestyrelse, hvoraf mindst ét medlem repræsenterer erhvervslivet.

 

Beslutning:

Kurt Adamsen og adm. direktør Clas N. Andersen, Nielsen & Nielsen Holding, blev udpeget til bestyrelsen for Væksthus Syddanmark. 

 

 

 

11.     Orientering om gældende udpegninger i Vækstforum

 

Sagsfremstilling

Udover de foregående udpegningspunkter er Syddansk Vækstforum repræsenteret i en række organisationer og udvalg, hvor der ikke på nuværende tidspunkt er behov for udpegning.

 

Det drejer sig om følgende:   

 

a)       Overvågningsudvalget under målet for regional konkurrenceevne og beskæftigelse

Overvågningsudvalget har blandt andet til opgave at sikre, at de operationelle programmer gennemføres effektivt og med høj kvalitet. Overvågningsudvalget har bl.a. til opgave at følge programmets udvikling, 

godkende eventuelle vedtagne supplerende udvælgelseskriterier for de enkelte vækstfora samt

godkende årsberetningen til EU kommissionen.

 

På vegne af Syddansk Vækstforum er Afdelingschef Anny Lund valgt som medlem frem til udgangen af 2013 og seniorfondskonsulent Kasper Westh er valgt som suppleant.

b)       Innovationsudvalget i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fødevareministeren har nedsat et Innovationsudvalg i medfør af Innovationsloven. Udvalget træffer afgørelse om ydelse af tilskud til projekter under Innovationsloven og er rådgivende for ministeren.


På vegne af Vækstforum er Anne Mette de Visser, koordinator og projektleder for SMAGEN AF FYN, valgt som medlem og Henrik Frandsen, formand for Sønderjysk Landboforening, er valgt som suppleant frem til 2012. 

 

c)       Vestdansk Investeringsfremme

Foreningen Vestdansk Investeringsfremme har til formål at sikre en stærk og sammenhængende international profilering af de vestdanske spidskompetencer, især inden for udvalgte forskningsområder, med henblik på at tiltrække flere udenlandske investeringer i erhvervsvirksomheder fra seriøse samarbejdspartnere og samtidig sikre en tæt og professionel opfølgning på udenlandske henvendelser.

 

Carl Holst og C.C. Nielsen er valgt på vegne af Vækstforum. Nyudpegning forventes at finde sted i december 2011

d)       Syddansk Turisme

Adm. direktør Jack Nielsen fra SAS Radisson, H.C. Andersen i Odense er af Vækstforum udpeget til bestyrelsen for Syddansk Turisme for en periode der løber frem til frem til 31. december 2010.

Direktør Britt Steffensen Nielsen, Fonden Ribe Byferie, er udpeget af Vækstforum for en periode der løber frem til marts 2012.

 

Beslutningspunkt

Det indstilles,

 

·         at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

 

12.           Indspil til partnerskabsaftale med regeringen

 

Sagsfremstilling

Syddansk Vækstforum indgik i juni 2007 en partnerskabsaftale med regeringen om vækst og erhvervsudvikling. Partnerskabsaftalen blev indgået for perioden 2007-2009 med mulighed for en årlig drøftelse. I den forbindelse er der udarbejdet et tillæg til partnerskabsaftalen både i 2008 og 2009.

 

Formålet med partnerskabsaftalen er at sikre en lokal og regional forankring af regeringens globaliseringsstrategi. Det skal ske ved at styrke rammerne for vækst og erhvervsudvikling i hele landet samtidig med, at der tages hensyn til særlige regionale forhold og udfordringer.

 

I partnerskabsaftalerne sætter de regionale vækstfora og regeringen en række fælles mål og oplister områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats for.

 

Den nuværende partnerskabsaftale indeholder følgende otte indsatsområder:

-         Uddannelse og arbejdskraftudbud 

-         Bedre vækstvilkår for nye og mindre virksomheder 

-         Innovation 

-         Videnspredning 

-         Markedsføring af Danmark - tiltrækning af investeringer og turisme 

-         Energi 

-         Landdistrikter og yderområder

-         Det grænseoverskridende samarbejde

 

Syddansk Vækstforum skal indgå en ny partnerskabsaftale med regeringen, som vil være gældende for perioden 2010-12.

 

Det ventes, at Økonomi- og Erhvervsministeriet vil ændre principperne for den nye partnerskabsaftale, så aftalen får en mere politisk strategisk karakter med færre og mere regionaliserede indsatsområder.

 

Der er to centrale frister i spil i forbindelse med den kommende aftale:

 

-         8. marts 2010: Forslag til principielle initiativer til det overordnede udspil til partnerskabsaftalen som regionalpolitisk ministerudvalg tager stilling til medio april.

-         August 2010: Indspil til den konkrete aftale for Syddanmark mhp. konkrete forhandlinger i september.

 

Vækstforumsekretariatet har koordineret og udarbejdet forslag til indspil til mødet i det regionalpolitiske ministerudvalg. Vækstforumsekretariatet har prioriteret, at indspillet understøtter den syddanske strategimodel inden for Vækstforums fire forretningsområder.

 

Følgende forslag er meldt ind til Økonomi- og Erhvervsministeriet:

 

-         Alliancen for Grøn Offshore Energi

-         Forsøgsprojekt med varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne

-         Interregional sammenhængskraft

-         Iværksætterfond i Vestdanmark

-         Region Syddanmark som forsøgsregion på OPI (offentlig-privat innovation)

-         Region Syddanmark som modelregion for Science

-         Syddansk Uddannelsesaftale

 

Økonomi- og Erhvervsministeriet har videresendt forslagene til de relevante ressortministerier mhp. på dialog og uddybning af det konkrete indhold forud for mødet i regionapolitisk ministerudvalg i medio april.

 

Beslutningspunkt

 

Det indstilles,

 

·         at Vækstforum drøfter sekretariatets foreløbige indspil med henblik på drøftelse af det endelige indspil på næste møde i Vækstforum.

 

Bilag

Bilag 12a – Oversigt over proces for de regionale partnerskabsaftaler.

Bilag 12b – Oversigt over proces 2010.

Bilag 12c – Syddansk Vækstforums indspil til partnerskabsaftalen med regeringen 2010.

 

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

Vækstforum gjorde desuden opmærksom på vigtigheden af at udnytte potentialerne i forbindelse med bygningen af det nye Odense Universitetshospital.

13.           Handlingsplan for implementering af Syddansk Turismes strategi

 

Sagsfremstilling

På mødet den 2. december 2009 besluttede Vækstforum at udbetale et ekstraordinært forskud på 2 mio. kr. til Syddansk Turisme under forudsætning af, at Vækstforum på sit førstkommende møde forelægges en konkret handlingsplan for turismestrategiens gennemførelse. Syddansk Turisme har fremsendt denne handlingsplan til godkendelse i Vækstforum.

Handlingsplanen udfolder særligt status på de 5 indsatsområder i Syddansk Turismes strategi, projekter under udvikling og aktiviteter i 2010, alt sammen i henhold til den overordnede strategi ”Samvær med indhold”.


Handlingsplanen indeholder følgende hovedpunkter:

-         Status på arbejdet: Der er igangsat nogle store udviklingsprojekter i forskellige samarbejder mellem oplevelseserhvervets aktører.

-         Økonomi og organisation: Den igangværende økonomiske genopretning af Syddansk Turisme, likviditetsudfordring og udvidelse af bestyrelsen opridses.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

·         at Vækstforum drøfter og godkender Syddansk Turismes handlingsplan.

 

Bilag

Bilag 13 – Syddansk Turisme - handlingsplan 2010.

 

Beslutning:

Handlingsplanen blev drøftet men ikke godkendt.

Vækstforum anmodede om, at Syddansk Turisme fremlægger en samlet plan, der indeholder målsætninger, tidsperspektiv samt en plan for en samlet turismeimplementering. Direktøren for Syddansk Turisme inviteres til at præsentere planen på Vækstforums kommende møde.

 

14.           Indsatsen vedr. LM Glasfiber, Danfoss og Lindø herunder krisepulje

 

Sagsfremstilling

Syddanmark er indenfor de seneste 12 måneder i flere omgange blevet ramt af massefyringer i en række områder. Vækstforum har derfor iværksat en hurtig indsats i de ramte områder. Det drejer sig om områderne omkring Sønderborg, Odense-Kerteminde og Kolding-Haderslev-Vejen. Her følger en skematisk oversigt over de aktiviteter, Vækstforum har sat i værk. Fra Sønderborg blev der i samarbejde med Region Syddanmark indsendt en ansøgning om støtte til Den Europæiske Globaliseringsfond (EGF). Dette var første gang, der blev indsendt en ansøgning fra Danmark til denne fond. Afgørelse forventes i den nærmeste fremtid.

 

 

 

Antal fyrede

Status på arbejdet

Forretningsområder

Andet

Sønderborg

> 1.600

Primært fra Sauer Danfoss og Danfoss

§   Omstillingsplan vedtaget, EGF ansøgt og pt. under behandling i Europa-Kommissionen. Der søges om i alt 76 mio. kr.

§   Vækstplan under konkretisering i samarbejde med Sønderborg Kommune.

§   Energiteknologi

§   Oplevelseserhverv

§    Arbejde med etablering af en regional energieffektiviseringsklynge.

§    Syddansk Turisme er i gang med at udarbejde en plan for destinationsudviklingen i området.

 

Odense-Kerteminde

> 2.200

Effektueres ved lukning af Lindøværftet

§      Vækstplan fremlagt og projektudvikling forberedes.

§      Omstillingsplan og ansøgning til EGF forberedes

§      Præfabrikation og udskibning af store elementer til offshore- og infrastrukturanlæg

§      Maritime teknologier og services

§      Energieffektivt byggeri

§      Skrotning eller genanvendelse af offshore installationer, byggematerialer mm.

§      Energiteknologi

§      LORC dannet (Lindoe Offshore Renewable Center)

Kolding-Haderslev-Vejen

> 1.500

Som følge af lukning af to fabrikker ejet af LM Glasfiber

§      Omstillings- og vækstplan under udarbejdelse. EGF-ansøgning under forberedelse. EGF-ansøgningen afleveres medio april 2010.

§      Energi

§      Design

§      Turisme

§      Fødevarer & Sundhed

§      Udarbejdelse af ansøgninger til fornyelsesfonden

 

For at understøtte omstillingen i de ramte områder har Vækstforum på mødet den 2. december 2009 afsat en pulje på 15 mio. kr. til kriseramte områder. Vækstforum indstillede midlerne til regionsrådet, der har bevilget midlerne. Det er muligt at ansøge puljen om tilskud således, at midlerne kan anvendes i indeværende år.

 

Som led i indsatsen foreslås det, at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der gives støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til at løfte de administrative forpligtelser i forbindelse med hjemhentning af støtte fra den europæiske globaliseringsfond i områderne omkring Odense-Kerteminde og Haderslev-Kolding-Vejen. Det foreslås konkret, at Vækstforum indstiller en finansiering til regionsrådet, der er lige så stor som den kommunale medfinansiering af opgaven, dog højst 1,6 mio. kr. til hvert af de to områder.

 

Beslutningspunkt

Det indstilles,

·         at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der bevilges en støtte på op til 1,6 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til administrative funktioner i forbindelse med hjemtagning af midler fra den europæiske globaliseringsfond til både Odense-Kerteminde kommuner og Haderslev-Kolding-Vejen kommuner, i alt højst 3,2 mio. kr. Den samlede kommunale medfinansiering skal i begge tilfælde være mindst lige så stor som det regionale tilskud.

 

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

 

15.           Syddansk Velfærdsteknologi Fond


Sagsfremstilling
Vækstforum besluttede på sit møde den 25. juni 2009 at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der indskydes 50 mio. kr. af EU-strukturfondsmidlerne i en syddansk kapitalfond, der skal investere i nye virksomheder inden for velfærdsteknologier og – service. Fordelingen var 25 mio. kr. fra Socialfonden og 25 mio. kr. fra Regionalfonden. Der vil i alt være 300 mio. kr. i Vestdansk Iværksætterfond, hvoraf Vækstforaene for Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark hver har indstillet 50 mio. kr. af EU's strukturfondsmidler. De resterende 150 mio. kr. forventes at komme fra staten i form af tidligere afsatte finanslovsmidler.

Etableringen af Vestdansk Iværksætterfond er en del af partnerskabsaftalen 2009 mellem Syddansk Vækstforum og regeringen.

 

Etableringen af en kapitalfond, der skal investere i nye virksomheder inden for velfærdsteknologier og services er en del af Vækstforums Handlingsplan for forretningsområdet Velfærdsteknologier og –Service. Projektet Welfare Tech Region, som Vækstforum indstillede til støtte den 22. september 2009, vil sammen med projekt UNIK, som vækstforum indstillede til støtte den 2. december 2009 resultere i et udbud af velfærdsteknologier, som nye virksomheder kan have en interesse i at producere. Det kan dog være svært at skaffe den nødvendige risikovillige kapital til at starte produktion. Derfor har Vækstforum besluttet at oprette en kapitalfond med risikovillig kapital, der kan investere i nye virksomheder inden for området.

 

På trods af uoverensstemmelser vedr. den konkrete model, arbejdes der stadig på at etablere fonden, og i den forbindelse er der en løbende dialog mellem Syddansk Vækstforum og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

 

På baggrund af status på de hidtidige indstillinger af strukturfondssmidler, der viser en væsentlig lavere indstilling til Socialfondfonden end til Regionalfonden, anbefaler Vækstforumsekretariatet, at Vestdansk Iværksætterfond finansieres alene af socialfondsmidler. Dette vil have som konsekvens, at fondens fokus alene bliver investeringer, som kan understøtte iværksætteri, hvorved der forstås helt nystartede eller relativt nystartede virksomheder.

 

Ifølge vedtægerne for fonden for Syddansk Vækstfremme skal Syddansk Vækstforum udpege to medlemmer til fondens bestyrelse. Vækstforum har tidligere besluttet, at disse to medlemmer skal opfylde kriterierne i vedlagte kompetenceprofil.

 

Beslutningspunkt

Det indstilles,

 

·         at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der til Vestdansk Iværksætterfond indstilles 50 mio. kr. af EUs socialfondsmidler, og ikke 25 mio. kr. socialfondsmidler og 25 mio. kr. regionalfondsmidler som tidligere forelagt Vækstforum,

·         og at Vækstforum i forlængelse heraf indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der til stiftelsesomkostningerne i forbindelse med etablering af fonden indstilles 1 mio. kr. af EU's socialfondsmidler, og ikke 1 mio. kr. regionalfondsmidlerne som tidligere indstillet.

·         at Vækstforum udpeger to medlemmer til bestyrelsen for Fonden for Syddansk Vækstfremme.

 

Bilag

Bilag 15 – Kompetenceprofil for 2 bestyrelsesmedlemmer til Fonden for Syddansk Vækstfremme – udpeget af Syddansk Vækstforum

 

Beslutning:

Indstillingerne blev tiltrådt.

Vækstforum anmodede desuden sekretariatet om, på baggrund af de fastsatte kriterier, at udvælge to medlemmer blandt tre kandidater til bestyrelsen for Fonden for Syddansk Vækstfremme.

 

 

 

 

16.     Årsberetning 2009 fra det syddanske Bruxelleskontor

 

Sagsfremstilling

På Vækstforums møde d. 26. november 2008 besluttede Vækstforum at bevilge et årligt tilskud på 3.751.229 kr. i henholdsvis 2009-10 til det Syddanske Bruxelleskontor på baggrund af en resultatkontrakt for 2009-10, i henhold til vedtægterne og i overensstemmelse med Vækstforums strategi og handlingsplan. Det blev samtidig besluttet, at Vækstforum skulle evaluere opfyldelsen af resultatkontrakten efter 2 år, og modtage årsrapport for 2009.

 

Nu foreligger årsberetningen for 2009, hvori der i forhold til resultatkontrakten kan dokumenteres gode resultater, men hvor der samtidig er utilfredsstillende resultater vedrørende økonomien.  

 

På den positive side fremgår det af årsberetningen, at kontoret med 39 projektansøgninger og 13 godkendte projekter i 2009 har opfyldt resultatkontrakten. Målet i resultatkontrakten er 25 indsendte projekter og godkendelse af minimum 10 projekter. Det samlede projekttilskud på projekterne er ca. 100 mio. kr., hvoraf ca. 20 mio. kr. er tilskud til syddanske aktører.  

 

Kontoret er kommet ud af 2009 med et årsresultat på -6,5 mio. kr. Det negative resultat medfører en række betydelige konsekvenser, herunder en reducering af løn– og driftsudgifter med 40% over de kommende tre år. Fremadrettet vil der ske en tilpasning af Bruxelleskontorets forretningsmodel, en fokusering og specialisering af kontorets kompetencer.

 

Den samlede årsberetning for 2009 er vedlagt som bilag.

 

Beslutningspunkt

 

Det indstilles,

 

·         at Vækstforum drøfter årsberetningen og tager den til efterretning

 

Bilag

Bilag 16 - Årsberetning 2009 fra det Syddanske Bruxelleskontor

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

 


Orienteringspunkter

 

 

17.     Globaliseringsaftalen

 

Sagsfremstilling

Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre den 5. november 2009 indgået en aftale om opfølgningen på globaliseringsaftalen fra 2006. Aftalen omhandler fordelingen af godt fire milliarder kroner i 2009-2012 fra den såkaldte globaliseringspulje.

 

Aftalen er af betydning for tre af Vækstforums forretningsområder – energi, velfærdsteknologier og -service, og oplevelseserhverv. Aftalen har desuden betydning for Vækstforums indsats i forhold til områder ramt af massefyringer samt for indsatsen på uddannelsesområdet.

 

Der vil blive givet en orientering på mødet.

Beslutningspunkt

 

Det indstilles,

 

·         at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

Der ønskes et overblik over relevante puljer på Vækstforums døgnseminar.

18.     Den konkurrenceudsatte pulje 2010

 

Sagsfremstilling

Danmarks Vækstråd har fastlagt temaerne for den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse for 2010.

 

Temaerne er:

-         Etablering af videncenter for øget produktivitet i byggeriet.

-         Udvikling af den offentlige opgaveløsning og ny velfærdsteknologi.

 

Der er i 2010 som udgangspunkt i alt ca. 50 mio. kr. til rådighed fra strukturfondene til at understøtte projekter inden for disse temaer. Max. 50 pct. af projektets samlede budget kan dækkes af strukturfondsmidler. Hertil kommer en statslig medfinansiering på op til 25 pct. af det samlede projektbudget.

 

Ansøgning om støtte fra den konkurrenceudsatte pulje søges hos Erhvervs- og Byggestyrelsen.

På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside findes link med præcisering af rammer og indhold for de to temaer.


Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer afgørelse om tildeling af midler fra den konkurrenceudsatte pulje efter høring i Danmarks Vækstråd. Erhvervs- og Byggestyrelsen udsteder tilsagn eller afslag og varetager sagsbehandlingen af de indkomne ansøgninger.

Sekretariatet arbejder på at etablere et nationalt konsortium omkring en ansøgning under temaet udvikling af den offentlige opgaveløsning og ny velfærdsteknologi. Konsortiet vil have fokus på at skabe større viden om og modeller for offentlig-privat samarbejde om innovation (OPI). Konsortiet skal gennem demonstrationsprojekter og OPI eftersyn for offentlige myndigheder oparbejde et erfaringsgrundlag, som kan medvirke til at overkomme barrierer og skabe større interesse omkring OPI fra både offentlige og private aktører.

 

Ansøgninger til den konkurrenceudsatte pulje 2010 skal være Erhvervs- og Byggestyrelsen i hænde senest tirsdag den 15. juni 2010.

 

Beslutningspunkt

Det indstilles,

 

·         at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

 

19.     Status på kommunikationsindsatsen

 

Sagsfremstilling

Kommunikationsplanen for Vækstforums indsats i 2009-10 bygger på en fokuseret presseindsats, synliggørelse af syddanske styrker, Vækstforums hjemmeside, Vækstforums nyhedsbrev og foredrag og oplæg om Vækstforums arbejde.

I omtaleperioden kan særligt fremhæves den brede omtale af Syddansk Uddannelsesaftale samt Vækstforums bevillinger på energiområdet, herunder til projektet ”Energi på Havet”.

 

Omtalen af Vækstforums aktiviteter, hvor Vækstforum specifikt er nævnt, fordeler sig i perioden 26. november 2009 – 23. marts 2010 som følger:

Trykte medier: 54

Online medier: 47

Radio: 3

TV: 1

 

I relation til ovenstående bemærkes det, at sekretariatet er bekendt med, at der forefindes omtaler i såvel radio og regionalt tv, som ikke er blevet opfanget i Infomedias mediesøgning.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

 

·         at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.


Bilag

Bilag 19 – Oversigt over medieomtale af Vækstforums aktiviteter i perioden 26. november 2009 – 23. marts 2010.

 

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

 

20.     Økonomioversigt på handlingsplan 2009-10

 

Sagsfremstilling

Nedenfor følger økonomioversigten for Handlingsplan 2009-2010. Overskydende midler fra den gamle handlingsplansperiode indgår automatisk i denne handlingsplans periode.

 

Handlingsplan 2009-10: Indstillede midler fordelt på finansieringskilde

 

Socialfonden

Regionalfonden

REM

Budget 2009 og 2010

107.182.008

107.182.008

197.141.115

Overførsel fra 2007 og 2008

42.012.830

-17.220.726

2.895.642

Indstilling før 7/4-2010

58.398.978

125.070.739

101.002.367

Forventet indstilling 7/4-2010

26.000.000

-26.000.000

3.200.000

Total indstillet 2009-2010

84.398.978

99.070.739

104.202.367

Rest 2010 (efter 7/4-2009)

64.795.860

-9.109.457

95.834.390

Den negative indstilling på regionalfonden skyldes, at Vækstforum – jf. dagsordenens punkt 8 – indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der til Vestdansk Iværksætterfond, og til stiftelsesomkostningerne i forbindelse med etablering af fonden, indstilles 51 mio. kr. af EUs socialfondsmidler, og ikke 25 mio. kr. socialfondsmidler og 26 mio. kr. regionalfondsmidler sådan som Vækstforum tidligere er blevet orienteret om.

Der kan komme ændringer i finansieringsstatussen for handlingsplanen 2007-08 i form af tilbageløb. Tilbageløb kan forekomme af følgende årsager: enten fordi projekterne afsluttes med et mindre forbrug end bevilget eller hvis Erhvervs- og Byggestyrelsen bevilger færre midler end det, der er indstillet. Tilbageløb samt udisponerede midler (den sidste række i ovenstående tabel) overføres til økonomioversigten for handlingsplanen 2009-2010 og kan dermed disponeres igen. Dette fremgår af tabellen under dagsordenens punkt 21.

Handlingsplan 2009-10: Indstillede midler fordelt på forretningsområde

Kategorien andet dækker over bevillinger, der ikke er omfattet af forretnings- og yderområdekategorierne. Det gælder f.eks. Vækstpakken, kontingent til Vestdansk Investeringsfremme, Bruxellesforeningen mv.

 

Yderområde-% (begge handlingsplaner)

 

 

 

 

Målsætning

Før 7/4-2010

Efter 7/4-2010

Socialfond og Regionalfond

41%

38%

38%

 

 

 

 

N+2 Risiko (begge handlingsplaner)

 

 

 

 

Socialfond

Regionalfond

 

N+2 Risiko 2010 pr. 4. februar 2010*

61.100.000

53.400.000

 

N+2 Risiko 2009

9.100.000.

1.400.000

 

*) Ifølge N+2 reglen skal alle EU-midler være forbrugt senest det 2. år efter de bliver bevilget af EU. Dvs. i 2010 skal der minimum være forbrugt et beløb svarende til Vækstforums budget for 2008. Beløb regnes først som "forbrugt", når de indgår i et revideret regnskab. Uforbrugte beløb trækkes fra de kommende års budgetter.

N+2 Risiko 2010 er det maksimale beløb, Vækstforum risikerer at miste, hvis ikke projekterne når at forbruge et beløb, svarende til EU-midlerne fra 2008 inden årets udgang. Risikoen falder i takt med, at projekternes forbrug stiger. Overførsel af midler til en kapitalfond tæller som øjeblikkeligt forbrug, og nedsætter N+2 risikoen direkte.

 

Da Danmarks forskud fra EU medregnes i forbruget, skulle de støttede projekter i Syddanmark kun kunne dokumentere et forbrug på 22,6 mio. kr. pr. fond ved udgangen af 2009. Det nåede de støttede projekter i Syddanmark ikke op på. Imidlertid er Danmark totalt set nået op på et forbrug, der eliminerer Danmarks samlede N+2 risiko i forhold til begge fonde.

 

Beslutningspunkt

 

Det indstilles,

 

·         at Vækstforum tager økonomioversigt for Handlingsplan 2009-2010 til efterretning.

 

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

 

21.     Bevillingsstatus på projekter, der er indstillet til strukturfondsstøtte i 2007-08 og 2009-10

 

Sagsfremstilling

Den udarbejdede bevillingsstatus viser, hvilke indstillede projekter der på den angivne dato enten er bevilgede, er til behandling hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, hos Vækstforums sekretariat eller afventer ansøger.

 

Samtidig indeholder oversigten en status over de endelige bevillinger til projekterne fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvoraf differencer som følge af eventuelle nedjusteringer på grund af statsstøtteregler mv. er beskrevet.

 

Beslutningspunkt

Det indstilles,

 

·         at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

 

Bilag

Bilag 21 – Bevillingsstatus på projekter, der er indstillet til strukturfondsstøtte i 2007-08 og 2009-10.

 

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

Del II – Behandling af ansøgninger

 

 

22.     Oversigt over indkomne ansøgninger

 

Sagsfremstilling

Sekretariatet har modtaget i alt 4 projektansøgninger i denne ansøgningsrunde. Det drejer sig om følgende projekter:

 

1.       Kompetenceudvikling af film- og medieproduktion på Sydfyn”. Der er søgt indenfor Vækstforums ramme til kompetenceudvikling i yderområder. Projektet er siden da, af ansøger blevet trukket med henblik på at afsøge andre samarbejdsmuligheder. 

 

2.       DanCof. Der er søgt om anlægsstøtte til en opstart af produktion af ligkister på Langeland.

 

3.       Investeringsfond på Ærø. Vækstforum blev på mødet den 2. december 2009 orienteret om, at Formandskabet havde videreformidlet en ansøgning vedr. oprettelsen af en kapitalfond på Ærø til Vækstfonden. Her modtog ansøgningen imidlertid afslag, og derfor forelægges ansøgningen nu Vækstforum med henblik på beslutning.

 

4.       Etablering og gennemførelse af Etnisk Erhvervsfremme”.  Ansøgningen er fremsendt af Væksthus Midtjylland i samarbejde med en række andre aktører. Ansøgningen er fremsendt sammen med et brev fra Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Integrationsministeriet, hvori det fremgår, at projektet er en del af regeringsgrundlaget fra 2007, hvor der bl.a. skal oprettes et center for etnisk erhvervsfremme. I brevet opfordres de regionale vækstfora til at deltage og bidrage til projektet, som skal samle de lokale, regionale og nationale initiativer knyttet til etnisk erhvervsfremme.

 

Sædvanligvis vurderes de indkomne projekter i forhold til deres potentielle effekt, deres pris og efter tidsperspektivet ift. den forventede effekt.

 

Da ingen af de 3 projekter, der forelægges Vækstforum, ligger indenfor Vækstforums handlingsplan 2009-10, er der i denne ansøgningsrunde ingen projekter, der er blevet vurderet ud fra Vækstforums effektvurderingsmodel.   

 


Beslutningspunkt

 

Det indstilles,

 

·         at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

 

Bilag

Bilag 22 - Oversigt over ansøgte og indstillede midler til Vækstforums møde den 7. april 2010.

 

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

 

23.     Velfærdsteknologier og –service

 

Der er indkommet én ansøgning under forretningsområdet Velfærdsteknologier og –service omhandlende anlægsstøtte til opstart af produktion af ligkister på Langeland. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen. Vurderingen og kategoriseringen fremgår nedenfor og af det medsendte indstillingsskema.

 

Ansøgningen er placeret i kategori C og indstilles derfor til afslag.

Indstilling

C: Afslag

Projektet

Projektets titel: DanCof

Projektet DanCof omhandler produktion af ligkister af et nyt og miljøvenligt materiale kaldet PULP, som udgøres af naturlige træfibre/genbrugspapir. Produktionen ønskes placeret i Rudkøbing på Langeland, hvorfor der søges om anlægsstøtte under de særlige tilskudsmuligheder i visse statsstøtteområder (herunder Langeland).

 

Ansøger og partnere

Ansøgers navn: Bendt Skov

Ansøger er privatpersonen Bendt Skov, der dog snarest vil oprette selskabet DanCof, hvori projektet skal forankres.

 

Som partner deltager virksomheden BecoConsult ApS, der er indehaver af patent og øvrige rettigheder forbundet med produktet. BecoConsult er i øvrigt ejet af ansøgers hustru.

Økonomi

Samlet budget: 6.520.000 kr.

Regionalfonden: 1.956.000 kr.

Egenfinansiering: 4.564.000

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ja.

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ikke relevant, da projektet falder udenfor Vækstforums handlingsplan.

Forventet effekt

Score i effektmodellen (1-5): -

Ikke relevant, da projektet falder udenfor Vækstforums handlingsplan.

Tid og pris

Score på tid og pris (1-5): -

Ikke relevant, da projektet falder udenfor Vækstforums handlingsplan.

 

Yderområdeprocent

Yderområdeprocent: 100 %

Projektet ønskes gennemført på Langeland.

Konklusion

Projektet indstilles til afslag, fordi:

Projektet ikke henhører under de fire forretningsområder og derfor falder udenfor Vækstforums handlingsplan.

 

Beslutningspunkt

 

Det indstilles,

 

·         at ansøgningen indstilles til afslag med den begrundelse, at projektet falder uden for Vækstforums handlingsplan.

 

Bilag

Bilag 23 – Indstillingsskema til DanCof.

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

 

24.     Energi


Der er indkommet én ansøgning. Det drejer sig om en ansøgning vedr. oprettelsen af en kapitalfond på Ærø. Ansøgningen blev oprindeligt indsendt til Vækstforums møde den 2. december 2009. Vækstforum blev på mødet den 2. december 2009 orienteret om, at Formandskabet havde videreformidlet en ansøgningen til Vækstfonden. Her modtog ansøgningen imidlertid afslag, og derfor forelægges ansøgningen nu Vækstforum med henblik på beslutning.

 

Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen. Vurderingen og kategoriseringen fremgår nedenfor og af det medsendte indstillingsskema.

 

Ansøgningen er placeret i kategori C, og indstilles til afslag.

 

Investeringsfonden Ærø

Indstilling

C afslag

Projektet

Investeringsfonden Ærø

 

Projektet vil etablere en investeringsfond, der skal stille kapital til ærøske virksomheder og iværksættere med vækstpotentiale. Investeringsfonden vil have særlig fokus på energiteknologi og oplevelsesøkonomi.

Ansøger og partnere

Ansøger er Stella Shipping A/S på vegne af en privat investorkreds, Ærø Kommune, Ærø Turist- og Erhvervskontor og Væksthus Syddanmark.

Økonomi

Samlet budget: 20.340.000 kr.

Socialfonden: 10.1700.000 kr.

Privat finansiering: 10.000.000 kr.

Ærø Kommune: 85.000 kr.

Regionalt tilskud: 85.000 kr.

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ja

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Delvist

Forventet effekt

Projektet er på grund af sin særlige karakter ikke blevet effektvurderet

Tid og pris

Projektet er på grund af sin særlige karakter ikke blevet effektvurderet

Yderområdeprocent

Yderområdeprocent: 100 %

Projektet foregår udelukkende i yderområdet Ærø

Konklusion

Ansøgningen indstilles til afslag med følgende begrundelse:

Ansøgningen anses for at ligge udenfor Vækstforums handlingsplan og kriteriet om samordning og koordinering. Samtidig anses det for tvivlsomt om ansøger faktisk vil kunne rejse den nødvendige, private kapital til matchning af det offentlige indskud.

 

Beslutningspunkt


Det indstilles,

 

at Vækstforum indstiller ansøgningen til afslag med følgende begrundelse:

·         ansøgningen anses for at ligge udenfor Vækstforums handlingsplan, og kriteriet om sammenhæng og fokusering. Samtidig konstateres det at ansøger hidtil ikke har kunnet dokumentere at den nødvendige, private kapital til matchning af det offentlige indskud vil kunne rejses.

 

Bilag

Bilag 24 – Indstillingsskema til Investeringsfonden Ærø.

 

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

25.     Ansøgning indsendt uden for Vækstforums forretningsområder

 

Der er indkommet én ansøgning, som ligger uden for Vækstforums forretningsområder. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen. Vurderingen og kategoriseringen fremgår nedenfor og af det medsendte indstillingsskema.

 

Ansøgningen er placeret i kategori C og indstilles derfor til afslag.

Etablering og gennemførelse af Etnisk Erhvervsfremme 2010-2013

Indstilling

C: Afslag

 

Projektet

Projektets titel: Etablering og gennemførelse af Etnisk Erhvervsfremme 2010-2013

Integrationsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen er initiativtager til projektet. Oprettelse af et Center for Etnisk erhvervsfremme er en del af regeringsgrundlaget for 2007.

 

Væksthus Midtjylland skal opbygge en central enhed som skal lede projektindsatsen, opsamle og koordinere vidensopsamling/-spredning, netværk m.v. og profilere og positionere indsatsen.

De 6 deltagende kommuner skal varetage den udførende indsats, der primært vil bestå i vejledning og opsøgende indsats overfor nydanske iværksættere og virksomhedsejere.

Ansøger og parter

Ansøgers navn: Væksthus Midtjylland.

Bag ansøgningen står foruden ansøger en række parter: Integrationsministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Københavns Kommune, Århus Kommune, Odense Kommune, Vejle Kommune, Aalborg Kommune og Slagelse Kommune.

 

Økonomi

Samlet budget: (100 %) 64.000.000 kr.

Ansøgte beløb REM (6.25): 4.000.000 kr.

Statslige tilskud: 32.000.000 kr.

Kommunale tilskud: 16.000.000 kr.

Regionale tilskud i alt 16.000.000 kr.

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ikke relevant. Der er ikke søgt strukturfondsfinansiering.

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Nej

Forventet effekt

Score i effektmodellen (1-5):

Der er ikke grundlag for at foretage en vurdering. Der er ikke udfyldt effektvurderingsskema og der er heller ikke i ansøgningen på anden måde kvantitativt redegjort for effekter.

Tid og pris

Score i effektmodellen (1-5):

Der er ikke grundlag for at foretage en vurdering. Der er ikke udfyldt effektvurderingsskema og der er heller ikke i ansøgningen på anden måde kvantitativt redegjort for effekter.

Yderområdeprocent

Yderområdeprocenten ?

Der er ikke redegjort for projektets effekt og således heller ikke redegjort for projektets effekt i regionens yderområder. Det kan alene konstateres, at de deltagende kommuner geografisk ligger uden for yderområderne.

Konklusion

Projektet indstilles til afslag, fordi:

Projektet falder udenfor Vækstforums strategi og handlingsplan, hvor der alene er fokus på at støtte projekter indenfor forretningsområderne Velfærdsteknologi og –service, Energi, Oplevelseserhverv og Klynger.

 

Beslutningspunkt

 

Det indstilles,

 

·         At ansøgningen indstilles til afslag med den begrundelse, at initiativet falder uden for Syddansk Vækstforums strategi og handlingsplan, hvor der alene er fokus på at støtte projekter indenfor forretningsområderne Velfærdsteknologier og –service, Energi, Oplevelseserhverv og Klynger.

 

Bilag

Bilag 25 – Indstillingsskema til Etnisk Erhvervsfremme.

 

Beslutning:

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

 

26.     Meddelelser

-

 

27.     Eventuelt

-


Siden er sidst opdateret 11-12-2014

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00