Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden


ForsidepilDagsordnerpilDagsordner/referater - Vækstforum 2010pilVækstforummøder i 2010pilDagsorden for mødet i Vækstforum den 29. november 2010

Dagsorden for mødet i Vækstforum den 29. november 2010

Dagsorden


Møde i Vækstforum mandag den 29. november 2010, kl. 15.00-18.00,
Regionrådssalen, Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle.

Dagsordenen er opdelt. DEL I er beslutnings- og drøftelsespunkter. DEL II er orienteringspunkter.

DEL III er behandling af ansøgninger.

 

Del I

1. Godkendelse af dagsorden

2. Godkendelse af beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 9. september 2010

3. Endelig evalueringsrapport og afrapportering fra 35 projekter støttet af Vækstforum

4. Vækstforums Handlingsplan 2011, herunder opfølgning på Vækstforums døgnseminar den
8.-9. september 2010

5. Porteføljestyring

6. Screening af ressourcer i yderområderne

7. Oprettelse af en lånefond til yderområderne

8. Proces for udarbejdelsen af den kommende erhvervsudviklingsstrategi + handlingsplan gældende fra 2012

9. Partnerskabsaftalen med regeringen 2010

10. Igangsætning af velfærdsteknologifonden og samspil med Vækstfondens afdeling i Vestdanmark (Vojens)

11. Evaluering af det Syddanske Bruxelleskontor, resultatkontrakt for 2011 samt samarbejdsaftale for 2011-13

12. Oprettelse af pulje til kommercialisering af offentlig-privat innovation

13. Afrapportering og videreførelse af pulje til projektudvikling i yderområderne

14. Syddanmark som Science Region

15. Udpegning til Syddansk Turisme

16. Udpegning af medlem til Centerrådet for VEU-center Vest

17. Udpegning til bestyrelsen for Vestdansk Investeringsfremme

18. Udpegning til overvågningsudvalget

 

Del II

19. Syddansk Turismes handlingsplan

20. Region Syddanmarks vækstbarometer 3. kvartal 2010

21. Indsatsen vedr. Danfoss, Lindø og LM Glasfiber

22. Optaget på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser 2008 - 2010

23. Konference vedr. Alliancen for Grøn Offshore

24. Regeringens strategi for styrket innovation i virksomhederne samt aftale om globaliseringsreserven til forskning og udvikling

25. Implementering af Vækstforums handlingsplan 2009-10

26. Vækstforums kommunikationsindsats

27. Økonomioversigt for handlingsplan 2009-10

28. Bevillingsstatus på projekter, der er indstillet til strukturfondsstøtte i 2007-08 og 2009-10

 

Del III

29. Orientering om indkomne ansøgninger

30. Forretningsområdet: Velfærdsteknologier og -service

31. Forretningsområdet: Energi

32. Forretningsområdet Oplevelseserhverv

33. Forretningsområderne: Velfærdsteknologi, Energi og Klynger

34. Ramme til Kompetenceudvikling i yderområder

35. Meddelelser

36. Eventuelt


 

1. Godkendelse af dagsorden

 

Beslutningspunkt


Formandskabet indstiller,

 

· at Vækstforum godkender dagsordenen.

 

2. Godkendelse af beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 9. september 2010

 

Beslutningspunkt


Det indstilles,
 

· at Vækstforum godkender beslutningsreferatet fra mødet i Vækstforum den 9. september 2010.

 

Bilag

Bilag 2 – Beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 9. september 2010

3. Endelig evalueringsrapport og afrapportering fra 35 projekter støttet af Vækstforum


Sagsfremstilling

Vækstforum har fået gennemført en statusevaluering af projekter støttet af Vækstforum. I den forbindelse blev der i juni 2010 udvalgt 35 projekter til en nærmere vurdering af projekternes foreløbige erfaringer, problemstillinger, fremdrift og effekt.

Ved udvælgelsen er der lagt vægt på spredning mellem projekter i handlingsplan 2007-08 og handlingsplan 2009-2010, mellem de forskellige forretningsområder samt spredning på projekternes økonomiske volumen.

Vækstforum blev på døgnseminaret den 8.-9. september 2010 præsenteret for undersøgelsens overordnede resultater.

Konklusionen er, at der er god fremdrift i alle 35 projekter i forhold til projekternes opstillede aktivitetsplaner. Det er dog gennemgående, at projekterne har brugt mange kræfter på at få organiseringen på plads, ikke mindst i de store initiativer, hvilket betyder, at en række projekter er forsinkede i forhold til den oprindelige tidsplan. I forlængelse heraf kan det også forventes, at en række projekter ikke får anvendt det samlede tildelte støttebeløb.

Samtidig er det en gennemgående tilbagemelding, at der er store administrative udfordringer forbundet med at modtage et strukturfondstilskud, idet der er et stort arbejde med at overholde de formelle tilskudsregler.

Endelig fremhæves det, at der er kapacitetsmæssige udfordringer i at engagere yderområderne i projekterne, typisk pga. manglende manpower.

De projekter, som har de største forventninger til resultater i form af et positivt bidrag til den regionale økonomi, er igangsat med baggrund i Vækstforums Handlingsplan 2009-10, hvor der også er et øget fokus på projekternes forventede resultater og effekter.

De største resultatforventninger kan knyttes til forretningsområderne Energi og Oplevelseserhverv. Her er der igangsat en række projekter, hvor der forventes et stærkt positivt bidrag til øget beskæftigelse og omsætning inden for de to forretningsområder.

Det vurderes desuden, at der er et stort potentiale i projekterne under forretningsområdet Det Sunde Liv og Velfærdsteknologier og -service, men at det kræver et langt sejt træk i form af øget fokus på markedsgørelsen og kommercialiseringen, såfremt de nye udviklede produkter og opnåede BDI-resultater skal resultere i ny vækst og beskæftigelse.

Undersøgelsen peger på tre centrale anbefalinger til det fremtidige administrative opfølgningsarbejde med projekterne:

1)Best practice: Der må være en tæt dialog med projekterne for at kunne fjerne eventuelle bump på vejen, samt sikre, at der sker videndeling på tværs af projekterne om best practice.

2)Projektopfølgningsværktøj: Der bør udvikles et opfølgningsværktøj, som kan anvendes til at få information om projekternes fremdrift på kritiske punkter i projektforløbet.

3)Administrative støtteforanstaltninger: Der er brug for administrative værktøjer, der kan håndtere projekt- og budgetopfølgning i de enkelte projekter.

Arbejdet med opfølgningen på flere af evalueringens konklusioner og anbefalinger er allerede igangsat – se bl.a. dagsordenens punkt 5 om porteføljestyring.


Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

· at Vækstforum godkender afrapporteringen

· at Vækstforum godkender, at der arbejdes videre med at udmønte de nævnte konklusioner og anbefalinger i statusevalueringen.


Bilag

Bilag 3 - Statusevaluering af 35 projekter i Syddanmark

 

 

4. Vækstforums Handlingsplan 2011, herunder opfølgning på Vækstforums døgnseminar den 8.-9. september 2010

Sagsfremstilling

Handlingsplanen for 2011 forelægges på mødet til Vækstforums endelige godkendelse.

På Vækstforums døgnseminar drøftedes erfaringerne med den hidtidige indsats og ønsker til handlingsplan 2011. Vækstforum tilkendegav i forlængelse heraf blandt andet:

  1. At klynger i Handlingsplanen 2011 fastholdes som forretningsområde, men at området indsnævres til alene at omfatte spirende klynger med dokumenteret potentiale til at blive modne klynger. Derudover vil klynger være at betragte som et redskab inden for de andre tre forretningsområder: Velfærdsteknologier og -service, Energi og Oplevelseserhverv.
  2. Ønske om rapportering af fremdriften i de støttede projekter.
  3. At sekretariatet anmodes om at foretage en screening af regionens yderområder med særligt fokus på at afdække ressourcer i yderområderne, som kan bringes i spil, herunder uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv.

Der er allerede igangsat en række initiativer i forlængelse af Vækstforums beslutninger på døgnseminaret:

 

Handlingsplan 2011

Som opfølgning på punkt 1 er der udarbejdet vedlagte udkast til handlingsplan på baggrund af Vækstforums drøftelser på døgnseminaret den 8.-9. september 2010. Vækstforum konkluderede, at de overordnede linjer i den nuværende handlingsplan videreføres i handlingsplan 2011, der bliver etårig, så den følger erhvervsudviklingsstrategien.

Følgende ændringer kan fremhæves:

-Der udarbejdes et nyt forord.

-Forretningsområdet klynger er blevet erstattet af spirende klynger, og herunder er effektmålene ændret

-Klyngeudvikling er tilføjet som en fjerde vækstdriver i den tværgående værktøjskasse indenfor forretningsområderne.

-Den årlige ramme på 20 mio. kr. til kompetenceudvikling i yderområderne afløses af en regional lånefond på 20 mio. kr. for opstartsvirksomheder i yderområderne.

-Der er tilføjet nye cases under alle forretningsområderne.

-Under finansiering er det blevet tilføjet, at der skal arbejdes for at sikre en hensigtsmæssig balance mellem finansieringskilderne, herunder øget fokus på socialfonden.

-Virksomhedsdrevet kompetenceudvikling fremhæves som en tværgående indsats

-Fokus på kommercialisering og innovative offentlige udbud er tilføjet inden for velfærdsteknologier og -service.


Afrapportering

Som opfølgning på punkt 2 er der på baggrund af Vækstforums diskussion om afrapportering fra projekter udarbejdet et modeludkast til porteføljestyring, som vil danne grundlag for den fremtidige rapportering. I dagsordenens punkt 5 er der opstillet et udkast til et koncept for porteføljestyring.

Yderområder

Som opfølgning på punkt 3 er der igangsat en screening af yderområder med henblik på at afdække de ressourcer, som kan bringes i spil i forhold til den fremadrettede erhvervsudvikling – se dagsordenens punkt 6.

Beslutningspunkt


Formandskabet indstiller,

 

· at Vækstforum godkender udkast til handlingsplanen for 2011

· at Vækstforum godkender implementeringen af de nævnte beslutninger fra Vækstforums døgnseminar

Bilag

Bilag 4 – Udkast til Handlingsplan 2011

 

5. Porteføljestyring


Sagsfremstilling

En generel anbefaling fra statusevalueringen af 35 af Vækstforums igangsatte projekter er udviklingen af et nyt portefølje- og projektstyringsværktøj, som kan sikre en bedre løbende opfølgning på projekternes fremdrift, budgetter og effekt.

Udviklingen af et sådant værktøj er allerede igangsat og der pågår i øjeblikket et arbejde med at få specificeret de indholdsmæssige og tekniske krav.

En styrket porteføljestyring vil kunne give Vækstforum et bedre overblik over indsatsen – både samlet set, og fordelt på de enkelte forretningsområder. Samtidig kan værktøjet muliggøre en hurtig, efterspørgselsstyret og standardiseret dokumentation for den øjeblikkelige status og fremdrift på projekternes leverancer, effekter, målopfyldelse og økonomi.

Formål, indhold og proces

Et første bud på porteføljestyringsmodellen vil blive forelagt for Vækstforum den 29. november 2010. På mødet præsenteres en model for, hvordan afrapporteringen vil kunne udformes. Denne model skal beskrive hvilket output, der vil komme fra værktøjet, og som er relevant for Vækstforum. Samtidig bør modellen tage højde for, hvilke forventninger modellen har til projekternes fremtidige arbejdsindsats på afrapporteringssiden.

Det er ambitionen, at den endelige model kan præsenteres på Vækstforums døgnseminar i marts 2011.

Beslutningspunkt

 

Formandskabet indstiller,

 

· at Vækstforum godkender, at sekretariatet arbejder videre med modellen.

 

6. Screening af ressourcer i yderområderne


Sagsfremstilling

På Vækstforums møde 9. september 2010 blev det besluttet, at der skulle foretages en screening af ressourcerne i regionens yderområder.

Screeningen består af to elementer. Dels en kortlægning og dels en kvalitativ interviewundersøgelse blandt Vækstforums store regionale satsninger, kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i yderområderne, samt en forsker inden for udvikling i yderområder.

Konklusionerne fra screeningen i forhold til de regionale satsninger er:

•Der er lokale styrkepositioner i alle yderområderne inden for et eller flere af Vækstforums forretningsområder

•Der er færrest styrkepositioner på øerne Ærø og Langeland inden for Vækstforums forretningsområder. Langeland og Ærø er desuden præget af helt små virksomheder, også inden for de forretningsområder, hvor der er lokale styrkepositioner

•Der er store forskelle i omfanget af de regionale satsningers inddragelse af yderområderne

•Alle de regionale satsninger har angivet, at der efter deres vurdering er begrænsede ressourcer i yderområderne til at indgå i satsningerne

•Der er modstridende opfattelser på flere punkter hos hhv. kommunerne og de regionale satsninger, herunder for eksempel potentialerne inden for energiområdet og hvem der har initiativforpligtelsen

•Den interviewede forsker vurderer, at det kan være vanskeligt for yderområder at deltage i megasatsninger og strategiske forretningsområder pga. mangel på human kapital, men at der også er mangel på gode lokale projekter


Konklusionerne fra screeningen i forhold til kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner samt en forsker inden for udvikling af yderområder er:

•Alle fem kommuner i yderområderne vurderer, at der er mulige samarbejdsflader til mindst to af de store regionale satsninger, som Vækstforum har igangsat

•Alle kommunerne ønsker, at de regionale satsninger afsætter øremærkede organisatoriske ressourcer til at sikre inddragelse og ejerskab af projekterne i yderområderne

•samtlige kommuner i yderområderne efterlyser bedre muligheder for projekter, der bygger på lokale styrkepositioner, der ligger uden for Vækstforums forretningsområder, f.eks. maritime erhverv.

•Virksomhedsrepræsentanterne ser alle flere potentialer i yderområderne inden for forretningsområderne, særligt inden for fødevareområdet.

•Flere virksomhedsrepræsentanter vurderer, at der er behov for at afsætte særlige ressourcer i de regionale satsninger til at være opsøgende overfor virksomhederne i yderområderne.

•Der er generelt få videregående uddannelser i yderområderne

På baggrund af resultaterne af screeningen foreslår sekretariatet følgende opfølgning:

  • Sekretariatet går i dialog med de regionale satsninger vedrørende afsættelse af særlige, organisatoriske ressourcer til inddragelse af yderområderne
  • Vækstforums særlige indsats for projektudvikling i yderområderne videreføres i handlingsplanen for 2011. Indsatsen består af en task-force for projektudvikling og en pulje til projektudvikling (se punkt 13 i dagsordenen)
  • Vækstforum vil forsat vurdere effekter til gavn for yderområderne særlig positivt i handlingsplan 2011
  • Vækstforum etablerer en regional lånefond til iværksættere i yderområderne (se punkt 7 i dagsordenen)

 

Beslutningspunkt

Det indstilles:
 

  • At Vækstforum godkender sekretariatets forslag til opfølgning på screeningen.

Bilag

Bilag 6a – Notat om konklusioner fra Vækstforums screening af ressourcer i syddanske yderområder

Bilag 6b – Screening af ressourcer i syddanske yderområder

 

7. Oprettelse af en lånefond til yderområderne 

 

Sagsfremstilling

På Vækstforums døgnseminar var der enighed om, at der også fremadrettet vil være behov for at iværksætte særlige tiltag for yderområderne i Syddanmark. Adgangen til kapital bliver ofte nævnt som en barriere for vækst og udvikling – også for virksomheder i yderområderne.

Region Syddanmark fik i november 2009 gennemført en registerundersøgelse af virksomheder i Syddanmark. Denne undersøgelse konkluderede, at virksomheder i regionen, og i særlig grad virksomhederne i yder- og ø-kommunerne, betaler en markant højere pris for at få fremmed kapital stillet til rådighed. Dette kan ikke umiddelbart forklares med en lavere rentabilitet eller højere gældsandel. Analysen konkluderede, at den primære årsag til den højere finansieringspris er virksomhedernes størrelse (gennemsnitligt små virksomheder med mindre mulighed for at stille sikkerhed) – men det kan ikke udelukkes, at långiverne vurderer en virksomhedsplacering i et yderområde som mere risikofyldt end andre virksomhedsplaceringer og at de af den grund forlanger en risikopræmie for investering i sådanne områder.

Etablering af en regional lånefond for opstartsvirksomheder i yderområderne kunne være et muligt initiativ til at imødegå denne særlige problemstilling.

Vækstforum har i 2009-2010 afsat 20 mio. kr. årligt til kompetenceudvikling i yderområder. Sekretariatet foreslår, at der i 2011 indskydes 20 mio. kr. af EU’s socialfondsmidler i en lånefond til yderområderne.

Etablering af en lånefond vil blive en del af Vækstforums Handlingsplan 2011 jf. dagsordenens punkt 4, og vil erstatte den hidtidige ramme til kompetenceudvikling i yderområder.

En lånefond finansieret med disse midler må ikke træde i stedet for de normale finansieringskilder, men den må samfinansieres i forholdet 1:1. Det vil sige, at der i det enkelte udlån skal være deltagelse af private aktører, typisk pengeinstitutter.

Der vil være særlige omkostninger i forbindelse med etablering af en lånefond. Det forventes at disse omkostninger dækkes af midler fra en særlig pulje oprettet af regionsrådet i budgettet for 2011.

Sekretariatet vil afsøge mulighederne for synergi mellem lånefonden til yderområderne, Vækstforums iværksætterfond til Velfærdsteknologier og –Service og Vækstfondens afdeling i Vestdanmark, både i forhold til finansiering og administration.
 

Sekretariatet vil afsøge mulighederne for synergi mellem lånefonden til yderområderne og Vækstforums iværksætterfond til Velfærdsteknologier og –Service i forhold til forvaltning og administration samt et investeringssamarbejde, hvor Vækstfondens afdeling i Vestdanmark ligeledes inddrages som samarbejdspartner.

Beslutningspunkt

 

Det indstiller,

  • at Vækstforum godkender, at der etableres en regional lånefond for iværksættere i yderområder i Syddanmark
  • at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der indskydes 20 mio. kr. af EU Socialfondsmidler i lånefonden, under forudsætning af, der kan etableres en konstruktion, der opfylder de lovgivningsmæssige bestemmelser
  • at Vækstforum bemyndiger sekretariatet til at arbejde videre med et prospekt for den konkrete udmøntning af lånefondens virke. Dette prospekt vil, når det er udarbejdet, blive forelagt Vækstforum til godkendelse.

Bilag

Bilag 7 - Notat om lånefond for yderområder

 

8. Proces for udarbejdelsen af den kommende erhvervsudviklingsstrategi + handlingsplan gældende fra 2012

 

Sagsfremstilling

Den nuværende erhvervsudviklingsstrategi blev vedtaget af Vækstforum i december 2006 og er gældende frem til den 31. december 2011. Den reviderede erhvervsudviklingsstrategi skal vedtages på Vækstforums møde den 8. december 2011, således at den kan træde i kraft 1. januar 2012.

 

Det foreslås, at den kommende erhvervsudviklingsstrategi bliver 4-årig.

Fra 1. januar 2012 træder der ligeledes en ny handlingsplan i kraft, der udmønter strategien. Det foreslås, at denne handlingsplan bliver 2-årig.

 

Sekretariatet foreslår følgende proces for udarbejdelsen af erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan:

29. november 2010 – Møde i Vækstforum

Vækstforum forelægges en procesplan for det kommende år til drøftelse og godkendelse.

 

17.-18. marts 2011 – Døgnseminar i Vækstforum

- Fokus på udfordringer – analytisk baggrund

- Erfaringerne fra den nuværende strategi og handlingsplan for 2007-08 og 2009-10

- Danmarks Vækstråd v. Lars Nørby Johansen

- Evt. oplæg fra OECD

- Evt. oplæg om EU’s 2020 strategi

- De store linjer og temaer i strategien fastlægges

18. marts 2011 – 9. maj 2011 - Temakonferencer

 

Temakonferencer med involvering af Vækstforums medlemmer – eksempelvis inden for Offshore Energi i Esbjerg, Velfærdsteknologi i Odense, Oplevelseserhverv i Billund eller Kolding à input til såvel strategi som handlingsplan

31. maj 2011 – Møde i Formandskabet

Formandskabet forelægges udkast til indsatsområder, målsætninger mv. på baggrund af drøftelserne på Vækstforums døgnseminar samt temakonferencerne

16. juni 2011 – Møde i Vækstforum

Vækstforum forelægges udkast til indsatsområder, målsætninger mv. på baggrund af drøftelserne på Vækstforums døgnseminar samt temakonferencerne

30. august 2011 – Møde Formandskabet

 

Formandskabet forelægges og drøfter udkast til:

- Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2015

- Handlingsplan 2012-2013

 

20. september 2011 – Møde i Vækstforum

 

Vækstforum forelægges og drøfter udkast til:

- Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2015

- Handlingsplan 2012-2013

Oktober 2011 – Konference

 

Udkast til erhvervsudviklingsstrategien og handlingsplanen præsenteres og drøftes

22. november 2011 – Møde i Formandskabet

Strategi og Handlingsplan drøftes i formandskabet

8. december 2011 – Møde i Vækstforum

Strategi og Handlingsplan drøftes og godkendes i Vækstforum

12.december 2011

Strategi og handlingsplan godkendes i regionsrådet

Medio december 2011

Strategi og handlingsplan sendes til høring i Danmarks Vækstråd


Beslutningspunkt


Formandskabet indstiller,

 

· Vækstforum godkender sekretariatets forslag til proces for udarbejdelse af den kommende erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan.

9. Partnerskabsaftalen med regeringen 2010

Sagsfremstilling

I forlængelse af drøftelserne i Vækstforum på mødet den 9. september 2010 indgik formandskabet den 24. september 2010 en aftale om den nye partnerskabsaftale med regeringen.

I partnerskabsaftalen, som i langt overvejende grad imødekommer Vækstforums forhandlingsindspil, er parterne enige om at sætte særligt fokus på fire initiativer:

Satsning på velfærdsteknologi og offentlig-privat innovation, hvor et strategisk partnerskab med Eksportrådet skal sikre de syddanske virksomheder inden for bl.a. velfærdsteknologi, en kortere og hurtigere vej til eksportmarkederne – og hvor Syddanmark vil stille Innovationscentret for brugerinddragelse til rådighed som nationalt testcenter og vidensbase for offentlig-privat innovation og stille sig til rådighed som forsøgsregion på området.

Styrket adgang til risikovillig kapital i Vestdanmark, hvor regeringen vil etablere en afdeling af Vækstfonden i Vestdanmark med en specifik investeringspulje på 150 mio. kr. øremærket til vestdanske virksomheder. – og hvor Syddansk Vækstforum allerede i 2009 har afsat 50 mio. kr. til risikovillig kapital til virksomheder inden for velfærdsteknologi og -service. Det er efterfølgende blevet fastlagt, at afdelingen i Vestdanmark placeres i Vojens.

Grænseoverskridende forsknings- og uddannelsessamarbejde, hvor regeringen ser positivt på vækstforums visioner om et vidtrækkende samarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner på tværs af den dansk/tyske grænse. Et samarbejde som Vækstforum på sigt ønsker at udvikle til et egentligt grænseoverskridende universitet.

Styrkelse af grøn offshore energi, hvor Vækstforum og regeringen er enige om en styrket indsats for at fremme grøn offshore energi gennem markedsføring og synliggørelse af Alliancen for Grøn Offshore Energi i EU og internationalt. Vækstforum vil desuden i samspil med det nationale center for natur, teknik og sundhed og efter dialog med regeringen, igangsætte initiativer til understøttelse af naturvidenskabelige fag på alle niveauer af uddannelsessystemet. Dette vil blandt andet styrke udviklingen af Lean Energy Cluster og grøn offshore - se dagsordenens punkt 14.

Desuden blev problemstillingen vedr. den lave gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelserne diskuteret – herunder den betydning det kan få, hvis der bliver færre, men større skoler.

Aftalen indebærer desuden en fælles indsats inden for en række hovedtemaer med tilhørende konkrete initiativer, som fremgår af bilaget.

I forhold til den konkrete udmøntning og opfølgning på aftalen foreslås det at:

-Sekretariatet indleder dialog med staten om igangsætning af de aftalte initiativer inden for velfærdsteknologi og offentlig-privat innovation

-Velfærdsteknologifonden etableres med strukturfondsmidler, som skitseret i punkt 12, og der indledes dialog med Vækstfondens nye afdeling i Vestdanmark om samarbejde og samfinansiering.

-Der arbejdes videre med at konkretisere det grænseoverskridende forsknings- og universitetssamarbejde i samspil med de tyske parter som grundlag for dialog med Videnskabsministeriet.

-Sekretariatet indleder dialog med staten om igangsætning af de aftalte initiativer inden for styrkelse af grøn off-shore. I forbindelse hermed arbejdes der på at tiltrække et af de fem EU-testcentre til region Syddanmark.

-Der arbejdes videre med at sikre udkantsgymnasierne bedst mulige vilkår for at sikre et tilstrækkeligt dækkende udbud af gymnasier, og dermed fastholde flest mulige i ungdomsuddannelserne i yderområderne.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

· at Vækstforum tager resultatet af partnerskabsforhandlingerne til efterretning og godkender opfølgningen på aftalen.

Bilag

Bilag 9 – Regional partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling mellem regeringen og Syddansk Vækstforum

 

10. Igangsætning af velfærdsteknologifonden og samspil med Vækstfondens afdeling i Vestdanmark (Vojens)

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på sit møde den 25. juni 2009 at indstille til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der indskydes 50 mio. kr. af EU-strukturfondsmidlerne (Socialfondsmidler) i en syddansk kapitalfond, der skal investere i nye virksomheder inden for velfærdsteknologier og –service.

Det har været forventningen, at denne skulle være en del af en større Vestdansk Iværksætterfond, og etableringen af denne var en del af partnerskabsaftalen, 2009 mellem Syddansk Vækstforum og regeringen.
 

Efterfølgende har Syddansk Vækstforum været i løbende dialog med Økonomi- og Erhvervsministeriet med henblik på at finde en model for en fond, og siden maj 2010 har sekretariatet afventet et nyt udspil til en model fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.
 

I den netop indgåede partnerskabsaftale, 2010 mellem Syddansk Vækstforum og regeringen er ”Styrket adgang til risikovillig kapital i Vestdanmark” igen et initiativ, der er fokus på, uden at der er tale om at etablere en fælles fond.
 

Af aftalen fremgår det, at der i tilknytning til etablering af Vækstfondens afdeling i Vestdanmark, etableres fonden Vestdansk Vækstkapital med 150 mio. kr. i statslige midler. Siden indgåelse af partnerskabsaftalen med regeringen er aftalen om 150 mio. kr. til Vestdansk Vækstkapital faldet på plads. Vækstfonden opretter samtidig en afdeling i Vestdanmark, der placeres i Vojens. Den vestdanske afdeling får bl.a. ansvaret for at foretage investeringer fra investeringspuljen Vestdansk Vækstkapital på 150 mio. kr., der blev oprettet som led i regeringens udspil "Danmark i balance", og som er øremærket til investeringer i virksomheder i Vestdanmark. Regeringen og Syddansk Vækstforum lægger vægt på, at Vestdansk Vækstkapital skal arbejde tæt sammen med innovationsmiljøerne, væksthusene og de regionale vækstfora.


Situationen er altså ændret i forhold til det, der var udgangspunktet for Vækstforums beslutning i 2009 og den strukturfondsansøgning, der dengang blev udarbejdet til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Med afsæt i partnerskabsaftalen 2010 er det nu nødvendigt at etablere en fond udelukkende med strukturfondsmidler, men med krav om, at der i de enkelte investeringer skal være mindst 50% privat medfinansiering. Skal dette kunne lykkes, er det helt afgørende, at der etableres et godt og tæt samarbejde ikke bare med Vækstfonden og fonden Vestdansk Vækstkapital men også med alle de øvrige udbydere af risikovillig kapital i Syddanmark.
 

Den regionale kapitalfond skal administreres af en professionel kapitalforvalter, som skal findes via udbud. Etablering af samarbejde med en bred vifte af udbydere af risikovillig kapital vil være en særlig opgave for kapitalforvalteren.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum bemyndiger vækstforumsekretariatet til at revidere den tidligere indsendte strukturfondsansøgning, så den er i overensstemmelse med den nye situation, og at Erhvervs- og Byggestyrelsen anmodes om at igangsætte behandlingen af ansøgningen
  • at Vækstforum godkender at Fonden for Syddansk Vækstfremme etableres og anmeldes til Civilstyrelsen og registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Syddansk Vækstforum har tidligere godkendt vedtægter, og bestyrelsesmedlemmer er udpeget.


Bilag

Bilag 10 – Notat om risikovillig kapital i Region Syddanmark
 

11. Evaluering af det Syddanske Bruxelleskontor, resultatkontrakt for 2011 samt samarbejdsaftale for 2011-13

Sagsfremstilling
På Vækstforums møde den 26. november 2008 blev resultatkontrakten for 2009-10 med Bruxellesforeningen godkendt, og det blev samtidig besluttet, at resultatkontrakten med Bruxellesforeningen skulle evalueres efter 2 år.
 

Sekretariatet har bedt PricewaterhouseCoopers om at udarbejde evalueringen. Den overordnede konklusion er, at Bruxelleskontorets aktiviteter, projekter og ydelser har været målrettet Syddansk Vækstforums handlingsplan for 2009-10 som ønsket af Vækstforum. Evalueringen konkluderer desuden, at de konkrete resultatmål er opfyldt tilfredsstillende. Derudover fastslår evalueringen, at de i Årsberetning 2009 beskrevne tiltag til genopretning af kontorets økonomiske situation er planlagt og gennemføres efter den i bestyrelsen vedtagne plan.

Da Vækstforums kommende handlingsplan kun bliver 1-årig foreslås det, at der i forhold til Bruxelleskontoret nu udarbejdes dels en resultatkontrakt for 2011 samt en samarbejdsaftale for 2011-2013.

 

Resultatkontrakt for 2011

Resultatkontrakten for 2011 er 1-årig så den følger Vækstforums kommende handlingsplan for 2011. Resultatkontrakten angiver, at Bruxelleskontorets projekter og ydelser skal målrettes mod Vækstforums Handlingsplan for 2011. Kontrakten indeholder desuden 7 konkrete aktivitetsmål.

Målgruppen for kontorets aktiviteter er private virksomheder, offentlige institutioner og myndigheder samt universiteter, videncentre, klynger, brancheorganisationer og erhvervsfremmeaktører

I 2011 vægtes succesfuld implementering af 13 igangværende EU-projekter, som kontoret er juridisk forpligtet til at gennemføre, med 75 % af kontorets ressourcer. De resterende ressourcer anvendes til kontaktskabelse, rådgivning og udvikling af nye projekter.

Der afrapporteres kvartalsvis på effektmålene.

Det foreslås, at den næstkommende resultatkontrakt med Bruxelleskontoret fra 2012 bliver 2-årig og målrettes Vækstforums kommende strategi og handlingsplan, som vil være gældende fra 2012 og fremefter.

Samarbejdsaftalen for 2011-2013

Samarbejdsaftalen er en hensigtserklæring om fortsat samarbejde i 2011-2013 inden for samarbejdsaftalens rammer, såfremt resultatkontrakten opfyldes tilfredsstillende i 2011. Samarbejdsaftalen omfatter Bruxellesforeningens samlede indsats og indeholder indsatsområderne energi & miljø, Alliancen for Grøn offshore energi, sundhed og velfærdsteknologi samt forskning og innovation

Vækstforum/Region Syddanmarks medlemsbidrag til Bruxellesforeningen for 2011 udgør 3.927.786 kr.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

·at Vækstforum godkender evalueringsrapporten og indstiller til regionsrådet, at regionsrådet godkender evalueringsrapporten.

·at Vækstforum godkender resultatkontrakten for det Syddanske Bruxelleskontor for 2011 og indstiller til regionsrådet, at regionsrådet godkender resultatkontrakten.

·at Vækstforum godkender samarbejdsaftalen for 2011-2013 og indstiller til regionsrådet, at regionsrådet godkender samarbejdsaftalen for 2011-2013.

·at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at det Syddanske Bruxelleskontor for 2011 bevilges 3.927.786 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Bilag

Bilag 11a – Udkast til resultatkontrakt for det Syddanske Bruxelleskontor for 2011
Bilag 11b – Udkast til samarbejdsaftale for 2011-2013
Bilag 11c – Evalueringsrapport om det Syddanske Bruxelleskontor

12. Oprettelse af pulje til kommercialisering af offentlig-privat innovation

Sagsfremstilling

Det er Syddansk Vækstforums mål at skabe vækst gennem et stærkt og forpligtende offentlig-privat samarbejde om innovation, som involverer det offentlige, private virksomheder og videninstitutioner.

Offentlig-privat samarbejde om innovation vurderes at rumme et stort erhvervsøkonomisk såvel som velfærdsmæssigt potentiale. De hidtidige erfaringer fra ind- og udland viser, at offentlig-privat samarbejde fremmer udviklingen af nye teknologier og løsninger og fører både til bedre og billigere opgavevaretagelse i det offentlige og vækst i private virksomheder.

Region Syddanmark satte sig i foråret i spidsen for en tværregional ansøgning til de konkurrenceudsatte strukturfondsmidler om etableringen af et Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi. Erhvervs- og Byggestyrelsen har den 12. oktober 2010 bevilget 29 mio. kr. ud af et samlet budget på 48 mio. kr. hertil. Med den forventede etablering af laboratoriet den 1. januar 2011 vil der være skabt et godt fundament for at realisere målsætningen om at skabe vækst gennem offentlig-privat innovation.

Mange offentlige budgetter har imidlertid ikke ressourcer til innovationsprocesser. Dette hindrer investeringer i produktudvikling og kommercialisering.

Igangsætning af sådanne aktiviteter kræver ressourcer hos såvel offentlige som private parter.

Samtidig viser evalueringen af den hidtidige indsats jf. dagsordenens punkt 3, at der er behov for at styrke markedsgørelsen og kommercialisering ift. satsningerne på Velfærdsteknologier og -Service og Energi

Det foreslås derfor, at der som en yderligere styrkelse af arbejdet med offentlig-privat innovation oprettes en pulje for offentlig-privat innovation. Puljen skal gøre det muligt hurtigt og ubureaukratisk at tildele midler til mindre offentlig-private innovationssamarbejder, med fokus på kommercialisering.

Puljen skal kunne søges til projekter indenfor forretningsområderne med fokus på Velfærdsteknologier- og Service samt Energi.

Puljen skal stille mindre beløb til rådighed til blandt andet bistand til kommercialisering, frikøb af medarbejdere og bistand til dokumentation af effekt mv. i små korterevarende projektforløb med deltagelse af små og mellemstore virksomheder.

Det skal være et krav, at projekter der modtager støtte fra puljen skal have et stort kommercialiseringspotentiale.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

 

  • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der bevilges 20 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til oprettelsen af en kommercialiseringspulje for offentlig-privat innovation
  • at Vækstforum anmoder vækstforumsekretariatet om at udarbejde rammer, vilkår og tildelingskriterier for puljen
  • at Vækstforum bemyndiger Formandskabet til at godkende rammer, vilkår og tildelingskriterier for puljen
  • Vækstforum bemyndiger Formandskabet til at bevilge penge fra puljen efter indstilling fra Vækstforums sekretariatsgruppe

 

13. Afrapportering og videreførelse af pulje til projektudvikling i yderområderne

Sagsfremstilling

Vækstforum har siden 2007 afsat puljer til erhvervsfremme i regionens yderområder. Formålet med disse midler er at understøtte aktiviteter, netværksdannelse og medfinansiering af projekter, der kan bidrage til erhvervsmæssige aktiviteter i yderområderne.

For perioden 2007 – 2008 var den samlede bevilling på 6.238.500 kr., hvoraf hele beløbet er udbetalt eller restancebogført.

For perioden 2009 – 2010 var den samlede bevilling på 6.600.000 kr., hvoraf 2.859.041 kr. er udbetalt eller restancebogført på nuværende tidspunkt. Der er for øjeblikket én ansøgning under behandling og administrationen er i kontakt med to grupper af ansøgere.

I 2008 er følgende projekter bevilget tilskud:

-Tilskud til konsulentbistand til udarbejdelse af LAG-strategier

-Coast Alive, Interreg IV projekt

-Langelandsfortet

-Maritime potentialer

-Ærøskøbing Skibsværft

-Nationalpark Det Sydfynske Øhav

-Sound Experiment

-Fremtidsfabrikken Sydfyn

I 2009 og 2010 blev følgende projekter bevilget tilskud:

-Styrkelse af innovationsgraden i jern-, metal- og mekatronikindustrien

-Naturturisme i Sydvestjylland

-Input med kontant output - Behovs- og omverdensanalyse af SMV’s behov for højtuddannet arbejdskraft i regionens yderområder

-Tønder Festival

-Medicinhave, Tranekær

-Bio-Energipark Tønder

-Bagenkop Havn

-Kompetenceudvikling i Vestjylland

-Projektudvikling for energiinnovationsaktiviteter i Tønder Kommune

Indtil nu har de afsluttede forprojekter og konceptudviklinger resulteret i, at 5 projekter har indsendt tilsammen 4 egentlige strukturfondsansøgninger til Vækstforum, idet 2 projekter har indsendt en fælles ansøgning.

Vækstforumsekretariatet anbefaler, at der for 2011 oprettes en pulje på 3,3 mio. kr. så tilskud til projektudvikling i yderområder kan fortsætte, hvilket understøtter anbefalingerne fra screeningen af yderområderne.

Beslutningspunkt

 

Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum tager afrapporteringen om anvendelsen af midlerne til projektudvikling i yderområderne til efterretning
  • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at regionsrådet afsætter 3,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2010 til projektudvikling i yderområderne for 2011.
  • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at udviklingsdirektøren bemyndiges til at bevilge midler fra denne pulje efter indstilling fra Vækstforums sekretariat. Vækstforum får afsluttende afrapportering om anvendelse af midlerne på mødet den 8. december 2011.

Bilag

Bilag 13 – Afrapportering om yderområdeprojekter 2010

 

14. Syddanmark som Science Region

Sagsfremstilling

I forlængelse af, at det nationale center for Natur, Teknik og Sundhed i 2009 blev placeret på Alsion i Sønderborg, besluttede regionsrådet at arbejde for at udvikle Syddanmark til en Science Region. Der er efterfølgende etableret en regional afdeling i Økolariet i Vejle.

I den netop indgåede partnerskabsaftale med regeringen er Science Region en del af energiinitiativet ”Styrkelse af grøn offshore energi” – se punkt 9. Regeringen og Syddansk Vækstforum er enige om, ”at en af forudsætningerne for at sikre den nødvendige fremtidige arbejdskraft på energiområdet er, at tilstrækkelig mange studerende vælger naturvidenskabelige og tekniske fag på de videregående uddannelser.”

De langsigtede formål

Målet er at udvikle Syddanmark til en spydspidsregion for udviklingen af en national science satsning med de overordnede formål:

·at regionen på sigt kan skabe og tiltrække vækstvirksomheder indenfor natur, teknik og sundhed, og

·at virksomhederne i regionen har adgang til arbejdskraft med de relevante naturfaglige kompetencer for at sikre en langsigtet bæredygtig udvikling i virksomhederne, og

·at befolkningen i regionen har en almen dannelse indenfor, og kendskab til, naturvidenskab og dermed viden til at kunne tage stilling til den samfundsmæssige og teknologiske udvikling

Dermed hæves arbejdsstyrkens kompetenceniveau på sigt til gavn for erhvervsudviklingen i regionen.

Øget uddannelsesniveau indenfor science området er særligt relevant indenfor Vækstforums forretningsområder Energi og Velfærdsteknologi, hvor det blandt andet er en udfordring at tiltrække kvalificerede ingeniører til energierhvervene. Skal potentialet i forretningsområderne realiseres på langt sigt, så er det nødvendigt at virksomhederne har adgang til højt kvalificeret arbejdskraft – noget som science region initiativet kan være med til at understøtte.

Herudover viser netop udarbejdede fremskrivninger, at der i regionen kan forventes flaskehalsproblemer for arbejdskraft med tekniske mellemlange uddannelser og lange naturvidenskabelige uddannelser.

Midlet på kort sigt

Midlet til at nå de langsigtede mål er at højne arbejdsstyrkens kompetencer ved allerede i grundskolen at skabe interesse indenfor de naturvidenskabelige fag. Dette skal medvirke til, at flere unge vælger natur-, tekniske- og sundhedsvidenskabelige fagretninger på både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser - og på sigt også vælger videregående uddannelser indenfor disse fag.

Region Syddanmark arbejder i øjeblikket på at indgå en samarbejdsaftale med det Nationale center for natur, teknik og sundhed i Sønderborg samt Dansk Naturvidenskabelig Formidling.

Dansk Naturvidenskabsformidling bliver, i samarbejde med det nationale center for natur, teknik og sundhed, ansvarlig for at etablere en kommunal infrastruktur, hvor de trækker på erfaringerne fra Science Kommune projektet.

Det nationale center for natur, teknik og sundhed får ansvaret for opkvalificering af underviserne i grundskole og ungdomsuddannelse samt udvikling og afprøvning af nye læseplaner og nyt undervisningsmateriale.

Initiativet vil omhandle hele uddannelseskæden fra grundskole til videregående uddannelser med en kobling til erhvervslivets behov. Initiativet er støttet af Region Syddanmarks Uddannelsespulje.

Beslutningspunkt

 

Det indstilles,

 

·at Vækstforum godkender, at der arbejdes videre med Science Region som led i opfølgningen på partnerskabsaftalen

 

15. Udpegning til Syddansk Turisme

Sagsfremstilling

Vækstforum har efter de gældende vedtægter for Fonden Syddansk Turisme udpegningsret til tre bestyrelsesmedlemmer i Fonden Syddansk Turisme. Det drejer sig om to erhvervsrepræsentanter og en repræsentant fra uddannelses- og forskningsinstitutioner. Ved årets udgang udløber Jack Nielsens udpegningsperiode og Vækstforum skal derfor udpege et bestyrelsesmedlem til Fonden Syddansk Turisme, som repræsenterer turisme- og oplevelseserhvervene.

Bestyrelsen for Fonden Syddansk Turisme består, efter gældende vedtægter, af 11 medlemmer med en formand, Jack Nielsen, direktør, Radisson Blu H.C. Andersen Hotel og næstformand, Lasse Krull, regionsrådsmedlem, Region Syddanmark.

Udpegningsperioden er fremadrettet 4-årig for Vækstforums udpegninger. Hvert medlem kan efter gældende vedtægter genudpeges 1 gang.

Vækstforums tre nuværende medlemmer i bestyrelsen hos Fonden Syddansk Turisme er:

-Direktør Jack Nielsen, Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, udpeget den 25. juni 2009. Jack Nielsen overtog den resterende valgperiode for Jørgen Krab Jørgensen. Udpegningsperioden løber indtil den 31. december 2010. Herefter vil valgperioden være 4 år.  

-Uddannelseschef Kim Tværgaard Larsen, Erhvervsakademiet Lillebælt, Tietgen KompetenceCenter, udpeget den 7. april 2010 for en valgperiode på 4 år

-Direktør René Lennart Madsen, Spar Nord – Esbjerg, udpeget frem til 10. marts 2012

Da Jack Nielsens udpegningsperiode udløber den 31. december 2010 betyder det, at Vækstforum skal udpege ét medlem som repræsenterer turisme- og oplevelseserhvervene for en 4-årig periode. Det anbefales, at Vækstforum udpeger ét medlem, der har central tilknytning til turisme- og oplevelseserhvervene.

Ud over Vækstforums tre nuværende medlemmer er der udpeget yderligere 8 medlemmer: Ét fra kommunekontaktrådet, to fra Region Syddanmark, ét fra VisitDenmark, ét fra Turistbureauerne i Region Syddanmark (TRS) og tre fra Syddansk Turismes repræsentantskab.

Beslutningspunkt

 

Formandskabet indstiller,

 

·At Vækstforum genudpeger direktør Jack Nielsen, Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, til bestyrelsen for Syddansk Turisme for en 4-årig periode, som repræsentant for turisme- og oplevelseserhvervene.

 

Bilag

Bilag 15 – Vedtægter for Fonden Syddansk Turisme

 

16. Udpegning af medlem til Centerrådet for VEU-center Vest

Sagsfremstilling

På Vækstforums møde den 9. september 2010 blev det besluttet at takke nej til at udpege et medlem til VEU-Center Vests styregruppe.

Efterfølgende har direktør Torben Pedersen fra VEU-Center Vest henvendt sig igen med en anmodning om at genoverveje sagen. Begrundelsen er, at strukturen VEU centrene imellem er meget forskellig. Ved VEU Center Vest har Centerrådet alene en rådgivende funktion, mens fastlæggelse af strategi og indsatsområder sker i styregruppen.

VEU-Center Vest fastholder således, at styregruppen i VEU-Center Vests tilfælde er det mest relevante forum for Vækstforum at være repræsenteret i.

Alternativt åbner VEU-Center Vest op for, at Syddansk Vækstforum kan tilbydes en plads i Centerrådet for VEU-Center Vest.

 

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

·At Vækstforum udpeger Johanne Gregersen til Centerrådet for VEU-Center Vest.

 

17. Udpegning til bestyrelsen for Vestdansk Investeringsfremme

Sagsfremstilling

Vestdansk Investeringsfremme er et samarbejde mellem Invest in Denmark (Udenrigsministeriet), Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, der formelt er organiseret i en forening. Formålet er at fremme internationale investeringer og tiltrækning af arbejdspladser til Vestdanmark. Der er placeret 7 projektledere i de 3 regioner, hvoraf de 2 er placeret i Syddanske Forskerparker i Odense.

Region Syddanmark har ret til at udpege 2 medlemmer fra Syddansk Vækstforum til bestyrelsen, hvor formandsposten alene kan besættes af et medlem fra Vækstforum, der ligeledes er medlem af regionsrådet. Region Nordjylland har formandsposten i indeværende valgperiode.

I øjeblikket er Carl Holst og C.C. Nielsen medlemmer af bestyrelsen, hvor C.C. Nielsen er næstformand. Carl Holst ønsker imidlertid at udtræde af bestyrelsen, og der skal derfor udpeges et nyt medlem.

Bestyrelsens valgperiode udgør 3 år, og den nuværende bestyrelse tiltrådte den 9. december 2008. Senest den 9. december 2011 skal der således vælges en ny bestyrelse.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

· at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der udpeges et nyt medlem til bestyrelsen. Udpegningen gælder den resterende valgperiode frem til 9. december 2011.

 

18. Udpegning til overvågningsudvalget

Sagsfremstilling

Syddansk Vækstforum er berettiget til at udpege et medlem, og en suppleant herfor, til overvågningsudvalget for Mål 2 (strukturfondsmidler) i Danmark. Overvågningsudvalget er et mødeforum, hvor Europa-Kommissionen møder danske repræsentanter og drøfter spørgsmål vedr. forvaltning af EU-tilskud fra henholdsvis EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond til det danske Mål 2-program, som i praksis er den EU-finansiering de danske vækstfora har indstillingsret til i forbindelse med de regionale erhvervsudviklingsstrategier.

Drøftelserne i Overvågningsudvalget har en meget teknisk karakter. Hidtil er Syddansk Vækstforum blevet repræsenteret af afdelingschef Anny Lund, Regional Udvikling. I forbindelse med Anny Lunds fratrædelse skal der vælges en ny repræsentant. Senior fondskonsulent Kasper Westh, Regional Udvikling, fungerer som suppleant. Mål 2-programmet løber indtil 31. december 2013.

Beslutningspunkt

Formandskabet indstiller,

·At Vækstforum udpeger afdelingschef Trine Korsgaard, Region Syddanmark, til Overvågningsudvalget. Udpegningen gælder i resten af Mål 2-programmets periode.

 

Del II

 

Orienteringspunkter

 

19. Syddansk Turismes handlingsplan

Sagsfremstilling

På Vækstforums møde 9. september 2010 præsenterede direktør Peter Saabye Simonsen planerne for Syddansk Turismes arbejde i de kommende år. Vækstforum besluttede derefter, at en endelig handlingsplan med milepæle fra Syddansk Turisme skal foreligge på Vækstforums møde den 29. november 2010.

Nu foreligger handlingsplanen med fokus på følgende hovedaktiviteter:

-Markedsføring

-Viden & analyse

-Destinationsudvikling

-Forretningsudvikling

Indstilling

Formandskabet indstiller,

·at Vækstforum tager orienteringen om Syddansk Turismes handlingsplan til efterretning.

Bilag

Bilag 19a – Handlingsplan for implementering af strategien for turismen i Syddanmark.
Bilag 19b – Bilag til Syddansk Turismes Handlingsplan
Bilag 19c – Handlingsplansoversigt

 

20. Region Syddanmarks vækstbarometer 3. kvartal 2010

Sagsfremstilling
De nyeste konjunkturtal fra Region Syddanmarks Vækstbarometer (baseret på 900 virksomheder) viser, at den vækstoptimisme, som startede i foråret, har bidt sig fast i hovedparten af brancherne, og forventninger til ansættelser følger efter, dog ikke helt på samme niveau. Enkelte brancher har tabt pusten, bl.a. detailhandlen, hvor forventninger til både vækst og beskæftigelse er dalende. Ledigheden er på et niveau, hvor de fleste virksomheder kan finde den arbejdskraft, de har brug for.

Men krisen har ikke sluppet sit tag i de små og mellemstore virksomheder endnu, selv om ordrebøgerne vokser, eksporten er i bedring og mængden af afskedi­gelser stilner af. Der udskydes fortsat mange af de inve­steringer, der skal bringe virksomhederne videre efter krisen.

Målingen af konjunkturerne og af virksomhedernes økonomiske krise viser udvikling på kort sigt. Vækstbarometeret siger ikke noget om de langsigtede konsekvenser, der tegner sig for erhvervslivet i lyset af. f.eks. lavt uddannelsesniveau, lav produktivitetsvækst og stadig færre i den erhvervsaktive alder.

Indstilling

Formandskabet indstiller,

 

·at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

 

Bilag
Bilag 20 - Region Syddanmarks vækstbarometer 3. kvartal 2010

 

21. Indsatsen vedr. Danfoss, Lindø og LM Glasfiber

Sagsfremstilling

Vækstforum har iværksat en hurtig indsats i de kriseramte områder. Det drejer sig om områderne omkring Sønderborg (Danfoss), Kolding-Haderslev-Vejen (LM Glasfiber) og Odense-Kerteminde (Lindø).

Fra Sønderborg (sendt september 2009), Kolding-Haderslev-Vejen (sendt juli 2010) og Odense-Kerteminde (sendt oktober 2010) er der indsendt ansøgning om støtte til Den Europæiske Globaliseringsfond (EGF). For alle tre områder er der udformet vækst- og omstillingsplaner i samarbejde med relevante lokale aktører.

EU Kommissionen har den 2. august 2010 indstillet ansøgningen fra Sønderborg til støtte, og Europa-Parlamentet har den 7. oktober 2010 tiltrådt indstillingen. Herefter mangler kun den endelige vedtagelse i Ministerrådet, hvorefter en støtte på i alt 75,3 mio. kr. udbetales. Sønderborg Kommune er langt i den praktiske forberedelse, så de ekstraordinære uddannelsesinitiativer i området kan sættes i værk.

I forhold til LM Glasfiber er der ansøgt om en støtte på 56,6 mio. kr. (indstilling fra EU Kommissionen til Europa-Parlamentet ventes sidst på året), mens det ansøgte beløb i forbindelse med afskedigelserne på Lindø indtil videre er på 94,5 mio. kr. (indstilling ventes i januar eller februar 2011).

 

Indstilling

Formandskabet indstiller,
 

·at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

22. Optaget på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser 2008 - 2010

Sagsfremstilling

På mødet i Vækstforum den 9. september 2010 blev Vækstforum forelagt status på optaget på en række videregående uddannelser 2010 og status på udviklingen på ungdomsuddannelserne. I den forbindelse ønskede Vækstforum at kunne se udviklingen over 3 år, for at få et bredere billede af udviklingen.

Optaget på regionens ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i perioden fra 2008 til 2010 viser, at udviklingen går i den rigtige retning i forhold til at øge det samlede uddannelsesniveau på langt sigt, men at målene langt fra er nået.

På regionens ungdomsuddannelser viser Undervisningsministeriets seneste prognose, at 80,5 % af en ungdomsårgang 25 år efter afsluttet grundskole forventes at have gennemført mindst én ungdomsuddannelse, mod 79,9 % sidste år.

Der er dermed stadig lang vej til målsætningen om at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og set i forhold til prognosen for 2006 årgangen er der tale om en lille tilbagegang.

Prognosen viser, at 97,2 % starter på en ungdomsuddannelse efter endt grundskole, og der er således stadigt et stort frafald på ca. 16,7 % point.

 

Undervisningsministeriets profilmodel

 

2006- årgang

2007-årgang

2008-årgangen

     

I alt

Drenge

Piger

Andel der starter på en ungdomsuddannelse

97,2 %

95,9 %

97,2 %

96,5 %

98,0 %

Andel der forventes at gennemføre (mindst) en ungdomsuddannelse

81,8 %(85,9)

79,0 % (83,6)

80,5 % (84,2)

77,5 % (80,0)

83,6 % (88,7)

Andel der forventes at gennemføre en videregående uddannelse

46,8 %

42,6 %

45,2 %

36,8 %

54,1 %

Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel. Note: Tallet i parentes angiver andelen der gennemfører en ungdomsuddannelse incl. dem, der har gennemført en videregående uddannelse uden at have ungdomsuddannelse.

Undervisningsministeriets seneste model viser ligeledes, at 45,2 % af en ungdomsårgang 25 år efter afslutning af grundskolen forventes at have gennemført en videregående uddannelse, hvilket er en stigning i forhold til prognosen for 2007 årgangen men et fald ift. den tilsvarende 2006 årgang.

For piger forventes det i den seneste prognose, at 54,1 % gennemfører en videregående uddannelse mod 36,8 % af drengene.

Den samlede målsætning er, at 50 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse – et mål som altså kun pigerne indfrier. Der er stadig for få drenge i Syddanmark der tager en videregående uddannelse.

 

Optaget på de videregående uddannelser 2008-2010

Uddannelsesinstitution

Optag 2008

Optag 2009

Optag 2010

Syddansk Universitet

2368

3117

3708

Aalborg Universitet Esbjerg

171

194

209

UC Lillebælt

1551

1746

1902

UC Syddanmark

1247

1476

1581

Erhvervsakademi Sydvest

299*

456

570

Erhvervsakademi Kolding

278

448

475

Erhvervsakademi Lillebælt

960

1176

1211

Kilde: SDU, Erhvervsakademi Kolding, UC Lillebælt og KOT 2008-2010. *KOT tal opgjort pr. 30/7-2008

Søgningen til de videregående uddannelser var i 2010 rekordstort, og der er optaget flere studerende på regionens videregående uddannelser end nogensinde. Blandt andet har SDU optaget ca. 24 % flere studerende i 2010 sammenlignet med 2009. Sammenligner man med 2008 er der tale om en endnu større fremgang. Dog var 2008 et år med et meget lavt antal optagne, men udviklingen fra 2009 er fortsat ind i 2010.

Humanistisk Fakultet og Samfundsvidenskabeligt Fakultet er stadig de største, men der er fremgang på alle fakulteter. Bilaget indeholder en oversigt over optaget på uddannelser af relevans for Vækstforum, hvor der blandt andet er nye uddannelser indenfor Velfærdsteknologi og Lærings- og Oplevelsesteknologi.

Syddansk Universitet har stadig flest studerende fra regionen, sammenlignet med Aarhus og København Universitet.

Optaget på regionens to University Colleges har budt på en fremgang i antallet af studerende og særligt lærer- og pædagoguddannelserne har oplevet fremgang. Erhvervsakademierne har ligeledes oplevet en fremgang i antallet af studerende, og bl.a. har Erhvervsakademi Sydvest (Esbjerg og Sønderborg) optaget 20 % flere end i 2009 og 71 % flere end i 2008.

Indstilling

 

Formandskabet indstiller,

·at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

 

Bilag

Bilag 22 – Notat om optaget på udvalgte uddannelser 2008-2010 på Syddansk Universitet

 

23. Konference vedr. Alliancen for Grøn Offshore

Sagsfremstilling

Konferencen ”Fra Samling til Handling: Fremtidens danske investeringsbehov og offshore kompetencer” blev afholdt fredag den 29. oktober på Copenhagen Business School på Frederiksberg.

Alliancen for Grøn Offshore Energi afholdt konferencen i samarbejde med Vindmølleindustrien. På konferencen blev Megavind-strategien fremlagt, Alliancens nationale investeringsstrategi – med bud på de fremtidige investeringsbehov, hvis Danmark skal bevare sin førerposition - og Alliancens fundraisingstrategi. Strategierne skal sætte rammerne for, at virksomheder og forskningsinstitutioner kan danne konsortier og nye netværk, der skal være med til at sikre, at Danmark bevarer sin førerposition indenfor grøn offshore. Danmark sidder i dag på 90% af verdensmarkedet for havvindmøller og den globale vækst er 40% om året.

Konferencen var opdelt i to dele: På den første del var der fokus på den nuværende og fremtidige danske position inden for offshore energi samt det fremtidige investeringsbehov. Blandt formiddagens talere var Vindmølleindustriens formand, Peter C. Brun, Alliancens formand, Poul Nyrup Rasmussen, repræsentanter fra ATP og Energistyrelsen. Endvidere var der en paneldebat blandt andre med deltagelse af næstformændene i Alliancen: Carl Holst, Niels Aage Giversen samt adm. Direktør i Semco Maritime Steen Brødbæk.

På konferencens anden del præsenterede Alliancen for Grøn Offshore Energi en strategi for, hvordan man kan tiltrække flere EU-midler til danske projekter inden for offshore energi. Eftermiddagen gav også virksomheder og universiteter mulighed for at mødes i forskellige workshops for at høre udvalgte faglige præsentationer og diskutere mulighederne for fremtidige projektsamarbejder, inspireret af de fremlagte strategier.

 

Indstilling

 

Formandskabet indstiller,

·at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

 

 

24. Regeringens strategi for styrket innovation i virksomhederne samt aftale om globaliseringsreserven til forskning og udvikling

Sagsfremstilling

Regeringens strategi for styrket innovation i virksomhederne

Det er regeringens mål, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden i 2020. For at nå dette mål har regeringen og parterne bag globaliseringsaftalen afsat 39 mia. kr. frem til 2012 til investeringer i uddannelse, forskning, innovation, iværksætteri og efteruddannelse.

Regeringen ønsker at øge overskueligheden i det eksisterende innovationssystem og vil i løbet af efteråret 2010 indbyde til dialogmøder om, hvordan virksomhedernes innovationsstyrke kan øges og hvordan de offentlige midler anvendes optimalt. For at styrke virksomhedernes muligheder for at udnytte innovationssystemet etablerer staten en webportal og et call-center i regi af væksthusene, som kan vejlede om ydelser, programmer og netværk.

Der er fire overordnede ledetråde for regeringens arbejde:

  1. Det skal være nemt for virksomhederne at finde og anvende offentlige ordninger.
  2. Rammerne for små og mellemstore virksomheders innovationsaktiviteter skal styrkes.
  3. Virksomhedernes adgang til international viden og teknologi skal styrkes.
  4. Innovations- og vækstpotentialet indenfor det grønne område og inden for velfærdsløsninger skal styrkes.

Der lægges op til en styrkelse af GTS-institutterne og af væksthusene, som er virksomhedernes primære indgang til innovationssystemet. Der lægges desuden op til at undersøge mulighederne for et mere bevidst brug af efterspørgselsdreven innovation og en strategisk anvendelse af offentlig efterspørgsel. Endelig skal virksomhedernes anvendelse af design styrkes.

Vækstforumsekretariatet afsøger muligheden for at indgå i en aktiv dialog med staten om, hvordan der bedst skabes synergi mellem Vækstforums initiativer og statens virksomhedsrettede innovationsstrategi.

I Syddanmark arbejdes der allerede med en række tiltag inden for forretningsområderne energi samt velfærdsteknologier og -services, som spiller sammen med regeringens strategi.

Region Syddanmarks Enhed for velfærdsinnovation og Innovationspanelet arbejder med efterspørgsels- eller behovsdrevet offentlig innovation og udvikling af nye teknologier og services samt OPI-Lab. Omkring internationalisering er der i Syddanmark iværksat et pilotprojekt om mobilisering af syddanske virksomheder i forhold til internationale forsknings- og udviklingssamarbejder i samarbejde med det Syddanske Bruxelleskontor.

Inden for Energi vil udviklingen af erhvervet inden for Lean Energy Cluster kunne spille sammen med regeringens strategi. Ligeledes vil offshore branchen, bl.a. ved Alliancen for Grøn Offshore Energi, Offshore Center Denmark og LORC kunne spille sammen med innovationsstrategien.

De syddanske innovationsnetværk og klynger vil desuden være gode udgangspunkter for skabelse af internationale kontakter og for matchmaking mellem danske og udenlandske parter. Der arbejdes desuden i regi af såvel Lean Energy Cluster som i Welfare Tech Region med at vejlede om og lette virksomhedernes adgang til det offentlige innovationssystem.

Aftale om Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har den 28. oktober 2010 indgået en aftale om udmøntning af i alt 1,4 mia. kr. af globaliseringsreserven til forskning og udvikling i 2011 og 263 mio. kr. i 2012.

Midlerne fordeles overordnet set på:

·basismidler til universiteterne,

·en ny matchfond som skal styrke universiteternes incitament til at tiltrække eksterne midler,

·strategisk forskning, hvor områderne energi og miljø, sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi samt bære- og konkurrencedygtig landbrugsproduktion prioriteres,

·et initiativ, der har til formål at tiltrække unge forskertalenter til Danmark,

·styrkelse af en række initiativer, der har til formål at styrke innovation og videnoverførsel.

Af særlig interesse for Vækstforum er, at der under Det Strategiske Forskningsråd afsættes 171 mio. kr. til forskning inden for effektive energiteknologier og –systemer og 105 mio. kr. til den basale sygdomsbiologiske forskning, hvoraf en del af bevillingen vil kunne anvendes til forskning i velfærdsteknologi. Der afsættes endvidere 348. mio. kr. til Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

Af de i alt 767 mio. kr. der afsættes til strategisk forskning falder hovedparten inden for områder, der understøtter Vækstforums indsatsområder. Derudover afsættes 115 mio. kr. til forskning i bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion, for eksempel ved øget brug robotteknologi, som generelt er en syddansk styrkeposition.

Der er således en stor grad af overensstemmelse mellem prioriteringerne inden for den strategiske forskningsindsats og vækstforums innovationsindsats – og dermed er der god mulighed for at skabe synergi i indsatsen.

Indstilling

 

Formandskabet indstiller,
 

·at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Bilag 24a - Regeringens strategi for Styrket innovation i virksomhederne

Bilag 24b - Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-12
 

25. Implementering af Vækstforums handlingsplan 2009-10

Sagsfremstilling

Implementeringsplanen beskriver, hvilke konkrete aktiviteter der er – eller planlægges – igangsat på initiativ af Vækstforum for at realisere Vækstforums handlingsplan 2009-10.

Siden det seneste møde i Vækstforum kan følgende fremhæves inden for de 4 forretningsområder og de to særlige indsatser:

Velfærdsteknologier og -service

Siden sidst er projektansøgning vedrørende et nationalt OPI-laboratorium og ansøgningen imødekommet (konkurrenceudsatte midler). Der har i september været afholdt en velbesøgt international AAL konference. Endelig er der blevet gennemført en afdækning af kompetencebehov i social og sundhedssektoren og i forlængelse af denne afdækning har der været afholdt en konference.

 

Energi

På energiområdet er der iværksat en kortlægning og analyse af relevante forsknings- og uddannelsesaktiviteter, samt afdækning af hvilke behov branchen har inden for Lean Energy Clusters arbejdsområde. Resultatet af analysen vil desuden være en række anbefalinger, som i samarbejde med relevante parter skal munde ud i en handlingsplan for den videre proces med at styrke forsknings- og uddannelsesområdet.

 

Oplevelseserhverv og yderområder

Inden for forretningsområdet oplevelseserhverv er der faciliteret en designsatsning med etablering af en selvstændig enhed som samlende platform for videnudvikling, formidling og netværksdannelse.
 

Herudover har Syddansk Turisme præsenteret deres overordnede strategi for erhvervsturismen, hvori det allerede igangsatte projekt, International Erhvervsturisme indgår som en væsentlig del.

 

Vedr. yderområderne er der i forlængelse af Vækstforums møde den 9. september 2010 gennemført en screening af ressourcerne i regionens yderområder. Screeningen afdækker ressourcerne i erhvervsliv, vidensmiljøer/uddannelse og offentlige institutioner inden for Vækstforums forretningsområder.

Herudover er der modtaget en forprojektansøgning vedr. projektet ”Verdens bedste øhavsdestination” samt igangsat et undersøgende arbejde af mulighederne for at etablere en regional lånefond for opstartsvirksomheder i yderområderne.

 

Klynger

Den spirende klynge på transportområdet har den 15. august 2010 indsendt ansøgning til Center for Grøn Transport vedr. projektet ”Forsøgsprojekt med varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne”. Ansøgningen har et samlet budget på 13 mio. kr. Forsøgsprojektet indgår i Vækstforums partnerskabsaftale med regeringen. Der forventes svar på ansøgningen i november 2010.

 

Indstilling

 

Formandskabet indstiller,

·at Vækstforum tager opfølgningen på implementering af Vækstforums handlingsplan 2009-2010 til efterretning.

Bilag

Bilag 25 – Implementering af Vækstforums handlingsplan 2009-10

 

26. Vækstforums kommunikationsindsats

Sagsfremstilling

Kommunikationsplanen for Vækstforums indsats i 2009-10 bygger på en fokuseret presseindsats, synliggørelse af syddanske styrker, Vækstforums hjemmeside, Vækstforums nyhedsbrev og foredrag samt oplæg om Vækstforums arbejde.

 

I perioden den 27. august 2010 – 18. november 2010 har medierne bragt nedenstående omtale af Vækstforums aktiviteter. Omtalerne er fordelt på trykte medier, online medier, TV og radio.

Trykte medier: 146

Online: 158

TV: 4

Radio: 3

I forlængelse af mødet i Vækstforum den 9. september 2010 er kommunikationsoversigten opdelt, så omfanget af historier indenfor de enkelte forretningsområder fremgår.

Indenfor Vækstforums forretningsområder og særlige indsatser er fordelingen:

Velfærdsteknologier- og Services: 76

Energi: 166

Oplevelsesøkonomi: 32

Klynger: 14

Grænseoverskridende samarbejde: 7

Yderområder: 14

Tværgående: 2

De mest omtalte aktiviteter er følgende:

Velfærdsteknologier- og service:

-Den store europæiske konference om ældre og velfærdsteknologi AAL Forum 2010. AAL står for ’Ambient Assisted Living’, herunder stor synlighed af Welfare Tech Region.

-Partnerskabsaftalen med regeringen – bl.a. med fokus på velfærdsteknologi.

-Synliggørelse af fællesindsatsen for at sætte ekstra skub i det offentlig-private samarbejde på velfærdsområdet: ”Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi.”

Energi:

-Push/Pull projektet med energirigtig renovering af boliger

-Vækst og Danmarks fremtid som førende nation indenfor vedvarende energi vil stå som to centrale temaer på konferencen, der onsdag markerer den officielle åbning af LORC’s faciliteter i Lindø Industripark.

-Millionstøtte til el-skraldebilen i regi af Lean Energy Cluster.

-Partnerskabsaftalen med regeringen sætter fokus på grøn energi.

 

Klynger:

-En satsning på fælles forretningsudvikling og strategisk samarbejde skal skabe vækst i syddanske fødevarevirksomheder.

 

Oplevelsesøkonomi:

-Ny erhvervsturismestrategi fra Syddansk Turisme, der skal markedsføre regionen som kursus- og konferencedestination på både det danske og internationale marked.

Grænseoverskridende samarbejde

-Partnerskabsaftale mellem regeringen og Regionen støtter op om udvikling i grænseområdet.

Vækst i yderområderne:

-Ærøskøbings gamle skibsværft bliver rammen om nyt uddannelsestilbud for unge med særlige behov.

 

Sekretariatet er bekendt med, at der forefindes omtaler i trykte medier, online medier TV og radio, som ikke er blevet opfanget i Infomedias mediesøgning.

 

Indstilling

Formandskabet indstiller,

 

·at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.


Bilag

Bilag 26 – Oversigt over medieomtale i perioden 27.august 2010 – 18. november 2011

 

 

27. Økonomioversigt for handlingsplan 2009-10

Sagsfremstilling

Nedenfor følger økonomioversigten for handlingsplan 2009-2010.

Budget

Med de forventede indstillinger efter mødet den 29. november 2010 vil der være et ”merforbrug” på Regionalfonden på 62,4 mio. kr. samt et ”merforbrug” på Socialfonden på 4,6 mio. kr. og et ”mindreforbrug” på REM-midlerne på 2,2 mio. kr.

Bemærk, at budgetterne for hhv. Social- og Regionalfonden er vejledende. Det overordnede budget for strukturfondene (hhv. 379,1 mio. kr. for Socialfonden og 379,1 mio. kr. for Regionalfonden) gælder for hele den syvårige programperiode (2007-13), og der knytter sig ikke formelle kalenderårsbudgetter og krav til de enkelte år – udover N+2 princippet (se nedenfor).

Erhvervs- og Byggestyrelsen opfordrer Vækstforum til at være ”forud” med at benytte sin indstillingsret på strukturfondsmidlerne. Det har til formål at sikre, at de støttede projekter kan nå at bruge støttemidlerne og aflægge regnskab for dem i så god tid, at regionen ikke kommer til at skulle betale strukturfondsmidler tilbage til EU. Som det ses af tabellen er Vækstforum ”forud” med indstillingerne både på Regionalfonden og Socialfonden.

Nedenstående tabel giver et overblik over indstillinger og budget på den nuværende handlingsplan 2009-2010.

 

Handlingsplan 2009-10: Indstillede midler fordelt på finansieringskilde

 

Socialfonden

Regionalfonden

REM

Budget 2009 og 2010

107.182.008

107.182.008

197.141.115

Overførsel fra 2007 og 2008

42.012.830

-15.789.873

3.740.880

Indstilling før 29/11-2010

96.077.990

122.321.977

146.086.787

Forventet indstilling 9/9-2010

57.434.832

31.490.676

52.598.908

Total indstillet 2009-2010

153.512.822

153.812.653

198.685.695

Rest 2010 (efter 29/11-2010)

-4.317.983

-62.420.518

2.196.299


Tilbageløb

Der kan komme ændringer i ovenstående økonomioversigt i form af tilbageløb. Tilbageløb kan eksempelvis forekomme af følgende årsager: Hvis projekterne afsluttes med et mindre forbrug end bevilget, hvis projekterne efterfølgende anmoder Erhvervs- og Byggestyrelsen om at få nedjusteret deres budgetter eller hvis tilsagnsmodtageren alligevel ikke ønsker at gennemføre projektet.

Erfaringen fra seneste strukturfondsperiode er, at de støttede projekter ikke forbruger alle de midler, som de har fået bevilling på - for Socialfondens vedkommende var der eksempelvis et tilbageløb på 33 % i strukturfondsperioden 2000-2006.

Det aktuelle tilbageløb på projekterne indstillet til støtte i 2007-2008 er:

- Regionalfond: 4.400.000 kr. svarende til 3 % af de indstillede midler.

- Socialfond: 21.800.000 kr. svarende til 14 % af de indstillede midler.

- REM: 3.600.000 kr. svarende til 2 % af de indstillede midler.

Ovenstående beløb forventes at stige i takt med at projekterne afsluttes. Tilbageløb vil indgå i budgettet og kan dermed disponeres igen.

Forbrug

I indeværende strukturfondsperiode har Vækstforum indstillet projekter til Regionalfonden for i alt 222,3 mio. kr., hvoraf der er udbetalt 43,8 mio. kr. Tilsvarende har Vækstforum indstillet projekter til Socialfonden for i alt 178,9 mio. kr., hvoraf der er udbetalt 21,1 mio. kr. Udbetalingsbeløbene relaterer sig til projekternes revisorgodkendte forbrug til og med 28. februar 2010.

Handlingsplan 2009-10: Indstillede midler fordelt på forretningsområde

Kategorien andet dækker over bevillinger, der ikke er omfattet af forretnings- og yderområdekategorierne. Det gælder f.eks. Vækstpakken, kontingent til Vestdansk Investeringsfremme, Bruxellesforeningen mv.

Yderområde-% (begge handlingsplaner)

 

 

 

 

Målsætning

Før 29/11-2010

Efter 29/11-2010

Socialfond og Regionalfond

41%

40%

43%

 

 

 

 

N+2 Risiko (begge handlingsplaner)

 

 

 

 

Socialfond

Regionalfond

 

N+2 Risiko 2010 pr. 28. oktober 2010*

11 mio. kr.
 

- 11,7 mio. kr.
(opfyldt for 2010)

 

*) N+2 Risiko 2010 er det maksimale beløb, Vækstforum risikerer at miste, hvis ikke projekterne når at forbruge et beløb, svarende til EU-midlerne fra 2007 og 2008 inden årets udgang. Risikoen falder i takt med, at projekternes forbrug stiger. Overførsel af midler til en kapitalfond tæller som øjeblikkeligt forbrug, og nedsætter N+2 risikoen direkte. Derfor vil overførslen af de 50 mio. kr. til den Syddansk Velfærdsteknologifond bevirke, at Socialfondens N+2 risikoen bortfalder. Der er forlydender om, at Kommissionen generelt arbejder på at eliminere N+2 risikoen i 2010, men dette er p.t. ikke officielt bekræftet.

 

Indstilling

Formandskabet indstiller,

·at Vækstforum tager økonomioversigt for Handlingsplan 2009-2010 til efterretning

 

28. Bevillingsstatus på projekter, der er indstillet til strukturfondsstøtte i 2007-08 og 2009-10

Sagsfremstilling

Den udarbejdede bevillingsstatus viser, hvilke indstillede projekter der på den angivne dato enten er bevilgede, er til behandling hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, hos Vækstforums sekretariat eller afventer ansøger.

Samtidig indeholder oversigten en status over de endelige bevillinger til projekterne fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvoraf differencer som følge af eventuelle nedjusteringer på grund af statsstøtteregler mv. er beskrevet.

Oversigten viser, at der kun er få projekter, der ikke har modtaget bevilling fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Der udestår nu kun de 2 projekter fra Vækstforums møde den 21. juni 2010 og de 3 projekter fra Vækstforums møde den 9. september 2010 samt kapitalfonden, der jf. dagsordenens punkt 8 skal justeres.

Indstilling

 

Det indstilles,

·at formandskabet indstiller til Vækstforum, at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Bilag 28 – Bevillingsstatus på projekter indstillet til strukturfondsstøtte.

 

Del III

29. Orientering om indkomne ansøgninger

Sagsfremstilling

Vækstforum skal tage stilling til i alt 11 projekter.

Det drejer sig om følgende projekter:

-Intelligent Wayfinding på sygehuse. Der er, under forretningsområdet Velfærdsteknologier- og Services, søgt om medfinansiering til fornyelsesfond ansøgning.

-Multilift til plejecentre og hjemmeplejen. Der er, under forretningsområdet Velfærdsteknologier- og Services, søgt om medfinansiering til fornyelsesfond ansøgning.

-Udvikling af innovative kommunikationsløsninger til ældre og handicappede. Der er, under forretningsområdet Velfærdsteknologier- og Services, søgt om medfinansiering til fornyelsesfond ansøgning.

-DanCof. Der er søgt under forretningsområdet Velfærdsteknologier- og Services

-Adaptiv forbrugsbalancering af supermarkedskøl og –frost. Der er søgt under forretningsområdet Energi.

-Design2Innovate. Der er søgt under forretningsområdet Oplevelseserhverv.

-Destinationsudvikling. Der er søgt under forretningsområdet Oplevelseserhverv.

-MARV – Mobilisering af Regional Viden. Der er søgt under forretningsområdet Oplevelseserhverv.

-TEK Innovation – erhvervsinnovation og teknologi i Syddanmark. Der er søgt under forretningsområderne Velfærdsteknologier- og Service, Energi og Klynger.

-Virksom Viden.Der er søgt under forretningsområderne Velfærdsteknologier- og Service, Energi og Klynger.

-Den innovative virksomhed. Der er søgt under Vækstforums ramme til kompetenceudvikling i yderområder.


Projekterne er vurderet i forhold til deres erhvervspolitiske rationale. Dvs. om projektet lever op til formålet og intentionerne med Erhvervsfremmeloven samt Vækstforums strategi og handlingsplan, hvor der stilles krav om, at aktiviteterne skal skabe vækst og styrke konkurrenceevnen, og dermed indeholde et betydeligt erhvervspolitisk rationale.


Desuden er projekterne vurderet efter projektets forventede effekt på det specifikke forretningsområdes målsætninger jf. Vækstforums handlingsplan 2009-10.

Endelig er projekterne vurderet i forhold til de tværgående regionale kriterier for Vækstforums indsats, som fremgår af erhvervsudviklingsstrategien og er godkendt af Overvågningsudvalget.

Det gælder for enkelte projekter, at de indstillede beløb er maksimumbeløb.

Særligt omkring potentialevurderingen

Potentialevurderingen er foretaget på to dimensioner på en skala fra 1-5.

1. Tid og pris: Projekterne vurderes med henblik på at afdække projekternes omkostninger og tidshorisont for realisering af effekten. Der tages højde for, hvor lang tid det vil kunne forventes at tage, inden projektet vil realisere det beskrevne effektpotentiale. Prisen ses i forhold til, hvor mange penge der ansøges om i Syddansk Vækstforum til gennemførelse af projektet.
 

2. Samlet forventet effekt: Vurderingen skaber et billede af, hvorvidt projektansøgninger forventes at give effekt og bidrager til at nå målsætninger i handlingsplanen for Vækstforum. Den angivne score afspejler projektets forventede forbedring af regionens præstation på projektets indikatorer.

Bilag

Bilag 29 – Oversigt over ansøgte og indstillede midler til Vækstforums møde den 29. november 2010.

 

30. Forretningsområdet: Velfærdsteknologier og -service

Der er behandlet fire ansøgninger. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningerne. Vurderingerne og kategoriseringerne fremgår nedenfor.

 

I tre ansøgninger er der søgt om medfinansiering fra Fornyelsesfonden. Her har vækstforums sekretariatsgruppe forudsat en maksimal medfinansiering fra Vækstforum på 25 % af den maksimale offentlige støtte, ud fra en betragtning om, at hovedfinansieringen skal komme fra Fornyelsesfonden. Derudover kommer den private medfinansiering.

 

Projektet Indendørs Intelligent Wayfinding på sygehuse, er placeret i kategori A og indstilles derfor til støtte.

Indstilling

A: Tilsagn

REM: Min. 844.800 kr. - Maks. 1.960.080 kr.

Projektet

Projektets titel: Indendørs intelligent wayfinding på sygehuse

Projektet handler om at udvikle ny teknologi til anvendelse på sygehuse, der kan kommercialiseres. Der skal udvikles en teknisk platform til teknologi, der kan hjælpe patienter, pårørende osv. med at finde vej inden døre.

Ansøger og parter

Ansøgers navn:Kofoed og Co Aps -kommerciel udvikler af produktet

Øvrige partnere:

Alexandra Instituttet A/S – bidrager med viden om IT

Sygehus Lillebælt – testfacilitet af prototype

Syddansk Universitet (Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Teknisk Fakultet) – bidrager med særlig viden omkring software.

Økonomi

Samlet budget: (100 %) 13.067.200 kr.

Ansøgte beløb REM: (46,5 %) 6.071.680 kr.

Egenfinansiering (0 %) kr.

Fornyelsesfonden (53,5 %) 6.995.520 kr.

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ikke relevant. Der er ikke søgt strukturfondsfinansiering.

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ja

Forventet effekt

Score i effektmodellen (1-5): 1.7

Ansøger angiver, at den private virksomhed forventes at investere 2-4 mio. kr. årligt i forskning og udvikling umiddelbart efter projektperioden i den fortsatte udvikling af produktet. På længere sigt forventes investeringen årligt at ligge på 3-5 mio. kr.

Ansøger forventer i projektperioden at ansætte 4-5 højtuddannede i virksomheden og yderligere 5-6 fuldtidsansatte hos de andre partnere. 1-3 år efter projektperioden forventes 10-20 nye medarbejdere, og yderligere 10-20 i perioden derefter.

Ansøger forventer at øge bruttoomsætningen med 50-100 mio. kr. i perioden efter projektets afslutning, hvoraf størstedelen vil være eksportgenereret.

Det vurderes samlet, at projektet leverer en mindre, men forholdsvis sikker effekt på forretningsområdet.

Tid og pris

Score i effektmodellen (1-5): 1.4

Da der er tale om medfinansiering af en ansøgning til Fornyelsesfonden har projektet en lav pris for Vækstforum i forhold til de forventede effekter.

Yderområdeprocent

Yderområdeprocenten 14 %

Projektet vurderes at komme regionen generelt til gavn, men der er ingen særlig indsats i yderområderne.

Konklusion

Projektet indstilles til tilsagn, fordi:

-Projektet ligger inden for rammerne af forretningsområdet Velfærdsteknologi- og service

-Projektet lever op til de tværgående kriterier

-Projektet leverer mindre effekter til en lav pris.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

·at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på maksimalt 1.960.080 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af den maksimale offentlige støtte til projektet,og maksimalt 15 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

·at det er en forudsætning for bevillingen, at projektet modtager støtte fra Fornyelsesfonden,

·at projektet gennemføres i overensstemmelse med regler, retningslinjer mv. for tilskud fra Fornyelsesfonden.

 

Bilag

Bilag 30a – Indstillingsskema Indendørs Intelligent Wayfinding på sygehuse

 

 

Projektet Multilift til plejecentre og hjemmeplejen, er placeret i kategori A og indstilles derfor til støtte.

Indstilling

A: Tilsagn

REM: Maks. 750.405 kr.

Projektet

Projektets titel: Multilift til plejecentre og hjemmeplejen

Projektet handler om test og tilpasning af Multiliften i forhold til plejecentre og hjemmeplejen. MultiLiften er en selvkørende personlift med eldrevne baghjul og intuitiv styring. Målet er, at multiliften bidrager til effektiviseringsgevinster, kvalitetsforbedringer og øget tilfredshed blandt medarbejdere eller borgere.

Ansøger og parter

Ansøgers navn: HeCare Systems Aps

Øvrige netværksdeltagere:

Sønderborg kommune - Stiller med testinstitutioner

Welfare Tech Region

Handicare A/S

Kommunernes Landsforening

Delta (GTS-Institut)

Økonomi

Samlet budget: (100 %) 5.002.696 kr.

Ansøgte beløb REM: Ikke angivet – afhænger af anden offentlig støtte

Egenfinansiering (38,6 %) 1.932.496 kr.

Fornyelsesfonden (59,3 %) 2.967.326 kr.

Kommunal finansiering (2,1 %) 102.874 kr.

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ikke relevant. Der er ikke søgt strukturfondsfinansiering.

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ja

Forventet effekt

Score i effektmodellen (1-5): 2.1

Det forventes, at projektet kan medvirke til en frigørelse af arbejdskraft svarende til 10 årsværk i Sønderborg Kommune. Derudover forventes vækst i omsætningen af nye produkter på 3.375.000 kr. i projektperioden og 119 mio. kr. indenfor 3 år. Eksportandelen af væksten i omsætningen forventes i projektperioden at ligge på 50 % af 3.375.000 kr. = 1.687.500 kr. og 90 % af 119 mio. kr. = 107 mio. kr. indenfor 3 år.

 

Samlet vurderes det, at projektet i projektperioden leverer en mindre, men forholdsvis sikker effekt på forretningsområdet. På længere sigt, hvor effekten er større, er effekten dog stærkt afhængig af troen på, at liften er det rette svar på behov i pleje- og ældresektoren.

Tid og pris

Score i effektmodellen (1-5): 1.5

Da der er tale om medfinansiering af en ansøgning til Fornyelsesfonden, har projektet en lav pris for Vækstforum i forhold til det samlede budget for projektet. Derudover leveres de forventede effekter af projektets forholdsvis hurtigt, nogle i projektperioden og andre 1-3 år efter projektets afslutning.

Yderområdeprocent

Yderområdeprocenten 14 %

Projektet kommer yderområder til gavn, men der gøres ikke en særlig indsats med henblik på yderligere at styrke udviklingen i yderområderne.

Konklusion

Projektet indstilles til tilsagn, fordi:

-Projektet ligger inden for rammerne af forretningsområdet Velfærdsteknologier- og service

-Projektet lever op til de tværgående kriterier

-Projektet leverer en mindre, men forholdsvis sikker effekt på forretningsområdet og har en lav pris.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

·at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på maksimum 750.405 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af den maksimale offentlige støtte til projektet og maksimalt 15 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

·at vækstforums støtte forudsætter at projektet modtager tilsagn om støtte fra Fornyelsesfonden,

·at projektet gennemføres i overensstemmelse med regler, retningslinjer mv. for tilskud fra Fornyelsesfonden.

Bilag

Bilag 30b – Indstillingsskema Multilift til plejecentre og hjemmeplejen

 

 

Projektet Udvikling af innovative kommunikationsløsninger til ældre og handicappede, er placeret i kategori A og indstilles derfor til støtte.

Indstilling

A: Tilsagn

REM: Maks. 1.829.550 kr.

Projektet

Projektets titel: Udvikling af innovative kommunikationsløsninger til ældre og handicappede

Projektets formål er at skabe nye kommunikationsprodukter til ældre og handicappede, som kan forbedre deres mulighed for kommunikation med omverden. Projektet vil indtage et brugerorienteret designperspektiv og benytte sig af eksisterende teknologi på en innovativ måde.

Ansøger og parter

Ansøgers navn: Tele Call Danmark

Øvrige partnere:

Ark. Maa B. og P. E. Finds tegnestue

Odense kommune

FLT Alarmer Aps.

Netværksdeltagere:

Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (centeret drives af Region Syddanmark)

Økonomi

Samlet budget: (100 %) 12.197.000 kr.

Ansøgte beløb REM: (20,7 %) 2.523.400 kr.

Egenfinansiering (18,1 %) 2.204.200 kr.

Fornyelsesfonden (58,6 %) 7.150.200 kr.

Kommunal finansiering (2,6 %) 319.200 kr.

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ikke relevant. Der er ikke søgt strukturfondsfinansiering.

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ja

Forventet effekt

Score i effektmodellen (1-5): 1.9

Ansøger angiver at ville investere 5,5 mio. kr. i 2015 i forskning- og udviklingsaktiviteter I 2020 forventes omsætningen at være steget til 110 mio. kr., hvilket svarer til 11 mio. kr. i øgede private F&U investeringer. De samlede private investeringer i F&U i Syddanmark ligger i 2008 på 430 mio. kr.

 

I projektperioden forventes 2-3 højtuddannede direkte beskæftiget i projektet. Efter 3 år vil der være 25-30 ansatte som følge af projektet. Hovedparten af disse vil være højtuddannede.

Ansøger forventer desuden, at projektet i 2015 være direkte årsag til vækst i omsætningen på 55 mio. kr.

Samlet er den angivne effekt forholdsvis stor. Det vurderes dog, at der en betydelig usikkerhed vedr. effekterne, da der er usikkerhed vedr. produktets relevans og markedsmæssige muligheder. Der er tale om et innovationsprojekt, som via brugerdreven innovationsmetoder vil udvikle kommunikationsløsninger til ældre og handicappede på baggrund af observerede behov. Det gør på den ene side projektet forholdsvis kompliceret. På den anden side rummer det mulighed for at kunne udvikle helt nye produkter, der mere præcist svarer til behovene og dermed bedre sikrer afsætningsmulighederne.

Tid og pris

Score i effektmodellen (1-5): 2

Da der er tale om medfinansiering af en ansøgning til Fornyelsesfonden har projektet en lav pris for Vækstforum i forhold til de forventede effekter.

Yderområdeprocent

Yderområdeprocenten 14 %

Det vurderes, at projektet kommer hele regionen til gavn, og at projektet ikke har særlig effekt i yderområder.

Konklusion

Projektet indstilles til tilsagn, fordi:

-Projektet ligger inden for rammerne af forretningsområdet Velfærdsteknologi- og service

-Projektet lever op til de tværgående kriterier

-Projektet leverer lille effekt, men også til en lav pris.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

·at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på maksimum 1.829.550 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af den maksimale offentlige støtte til projektet og maksimalt 15 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

·at vækstforums støtte forudsætter at projektet modtager tilsagn om støtte fra Fornyelsesfonden,

·at projektet gennemføres i overensstemmelse med regler, retningslinjer mv. for tilskud fra Fornyelsesfonden.

Bilag

Bilag 30c – Indstillingsskema Udvikling af innovative kommunikationsløsninger til ældre og handicappede

Projektet Dancof er placeret i kategori A og indstilles derfor til tilsagn.

Indstilling

A: Tilsagn

Regionalfonden: 3.460.500

Projektet

DanCof

Der ansøges om anlægsstøtte til start af produktionsvirksomhed i Rudkøbing, Langeland. Sagen forelægges til fornyet vurdering i Vækstforum på baggrund af nye oplysninger af betydning for sagens behandling. Projektet omhandler produktion af ligkister baseret på materialet PULP, der er et biologisk nedbrydeligt og let materiale. Ansøger har taget verdenspatent på materialet. Ansøger har designet en kiste i materialet, der minder om traditionelle kister. Ansøger forventer i løbet af ganske kort at få en stor andel af markedet for kister – også på verdensplan.

Ansøger og partnere

Ansøger er privatpersonen Bendt Skov, der ved siden af projektet driver It-virksomhed. Virksomheden DanCof forventes oprettet snarest, og denne virksomhed vil gennemføre projektet.

Beco Consult Aps, der er ejet af ansøgers hustru, er anført som partner. Denne virksomhed er indehaver af patent og øvrige rettigheder.

Økonomi

Samlet budget: 11.535.000

Regionalfonden: 3.460.500 kr.

Egenfinansiering: 8.074.500 kr. (skal være rent privat)

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ja – ansøgningen retter sig mod en særlige støttemulighed i ”visse statsstøtteområder”, hvor Regionalfondsprogrammet kan støtte anlægsaktiviteter i private virksomheder. Denne mulighed findes i Region Syddanmark på Langeland og Ærø.

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ja

Forventet effekt

Gennemsnitlig score på forventet effekt på projektets indikatorer (1-5): 1,9

Tid og pris

Gennemsnitlig score på tid og pris (1-5): 1,5

Yderområdeprocent

Yderområdeprocent: 100 %

Konklusion

Projektet indstilles til tilsagn, fordi:

-Projektet forventes at have en direkte jobeffekt (mindst 10 nye job og hertil ifølge ansøger på sigt betydeligt flere)

-En innovativ og eksportorienteret virksomhed oprettes

-Projektet understøtter et yderområde (Langeland)

Beslutningspunkt

Det indstilles,

·at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 3.460.500 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 30 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

·at det forudsættes, at der fremlægges dokumentation for den nødvendige private finansiering senest 4 måneder efter vækstforums drøftelse af sagen,

·at det forudsættes at anlægsaktiviteterne skal være startet inden udgangen af 2011. I modsat fald betragtes tilsagnet som bortfaldet.

 

Bilag

Bilag 30d – Indstillingsskema DanCof

 

31. Forretningsområdet: Energi

Der er behandlet én ansøgning. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen. Vurderingen og kategoriseringen fremgår nedenfor.

Projektet – Adaptiv forbrugsbalancering af supermarkedskøl og –frost, er placeret i kategori A og indstilles derfor til støtte.

Indstilling

A: Tilsagn

Regionalfonden: 7.668.147 kr.

Regionale erhvervsudviklingsmidler: 2.300.444 kr.

Projektet

Adaptivforbrugsbalancering af supermarkedskøl og –frost.

Projektet indgår som en del af Vækstforums fyrtårnssatsning Lean Energy Cluster. Projektet vil gennem dets aktiviteter bidrage til, at Lean Energy Cluster når sit mål om at styrke de mange virksomheder, som arbejder med energi, samt skabe nye virksomheder gennem samarbejde om bl.a. viden, innovation og forretningsudvikling. Resultaterne der opnås gennem projektet, vil via Lean Energy Cluster blive spredt ud til relevante virksomheder og vidensinstitutioner.

Projektets overordnede mål er:

  • at skabe ny viden og udvikle metoder til at øge energieffektivitet i industrielle processer. Dette opnås ved at optimere processerne og ved at planlægge driften således, at energiforbruget så vidt muligt flyttes til tidspunkter hvor eksterne (ikke styrbare) betingelser tilvejebringer en effektiv udnyttelse af energien.
  • at skabe grundlag for og metode til at optimere energiproduktion og forbrug samtidig, således at el-forbrugernes fleksibilitet bliver udnyttet maximalt med henblik på en højere grad af udnyttelse af vedvarende energi samt at reducere el-produktionsomkostningerne.

Ansøger og parter

Lean Energy Cluster ved Køle VirksomhedsCenter Alsion

Danfoss A/S, Dong Energy, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Netværksdeltagere:

EMD International A/S, Teknologisk Institut

Økonomi

Samlet budget: 15.336.294 kr.

Regionalfonden: 7.668.147 kr.

REM: 2.300.444 kr.

Egenfinansiering: 5.367.703 kr.

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ja

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ja

Forventet effekt

Gennemsnitlig score på forventet effekt på projektets indikatorer (1-5): 2,6
Det er sekretariatets vurdering, at de faktiske aktiviteter som beskrevet i ansøgningen vil have en betydelig positiv effekt særligt på indikatorerne ”Vækst i virksomheders investeringer i forskning og udvikling”, ”Vækst i antallet af erhvervsPh.d.’er og videnpiloter” og ”Vækst i omsætning af nye produkter som andel af virksomhedernes samlede omsætning”

Det er sekretariatets vurdering, at der foreligger et stort potentiale i projektet, samt at det er påvist, at projektet vil afgive positive synergier for virksomheder, der udvikler teknologier til effektiv energianvendelse, herunder ikke mindst SMV’ere, hvor især formidlingen til LEC-netværket vil have afgørende betydning for væksten i omsætning af nye produkter som andel af virksomhedernes samlede omsætning.

Det vurderes, at effekterne er sandsynliggjorte i tilstrækkeligt omfang.

Tid og pris

Gennemsnitlig score på tid og pris (1-5): 2,4

Vidensniveauet på området forventes at blive øget allerede på kort sigt, da projektet tilknytter 4 ph.d.er. Deres resultater vil blive spredt via Lean Energy Clusters netværk samt anerkendte tidsskrifter.

Derimod vil effekterne på ”Vækst i virksomheders investeringer i forskning og udvikling”, og ”Vækst i omsætning af nye produkter som andel af virksomhedernes samlede omsætning” vil på kort sigt (1-3 år) ske i mindre grad, mens der derimod forventes en høj effekt på lang sigt.

Sekretariatet vurderer, at det ansøgte beløb er i overensstemmelse med de forventede effekter.

Yderområdeprocent

Yderområdeprocent: 14 %

Projektets aktiviteter vil ikke i projektperioden have en direkte effekt på yderområderne. Det forventes, at projektets resultater kan implementeres i processer og produkter, hvilket også vil have en effekt på virksomhederne i yderområderne, som har dette felt som fokusområde

Konklusion

Projektet indstilles til tilsagn, fordi:

-Det er sekretariatets vurdering, at de mål der er opstillet i projektet i meget høj grad er sammenfaldende med de mål, Vækstforum har på forretningsområdet Energi.

-Det vurderes, at projektet vil kunne gøre en væsentlig forskel i forhold til at udnytte det enorme marked for energieffektiv teknologi, der vil være på globalt plan de kommende år.

-Lean Energy Cluster vil gennem projektet få skabt positive synergier, som vil illustrere, hvad Lean Energy Cluster og deres medlemmer kan, og derved vil projektet bidrage til, at Lean Energy Cluster bliver en anerkendt klynge, som regionale, nationale og internationale virksomheder retter henvendelse til, når de skal udvikle energieffektive teknologiløsninger.

 

Beslutningspunkt

Det indstilles,

·at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 7.668.147 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

·at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 2.300.444 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 15 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

·at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden

 

Bilag

Bilag 31 – Indstillingsskema Adaptiv forbrugsbalancering af supermarkedskøl og –frost

 

32. Forretningsområdet Oplevelseserhverv

Der er indkommet tre ansøgninger indenfor forretningsområdet Oplevelseserhverv. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningerne. Vurderingerne og kategoriseringerne fremgår nedenfor.

Projektet Design2Innovate er placeret i kategori A og indstilles dermed til tilsagn.

Indstilling

A: Tilsagn

Socialfonden: 11.807.000 kr.

Regionalfond: 13.836.977 kr.

REM: 10.346.350 kr.

Projektet

Design2Innovate

Projektet er et innovations- og kompetenceudviklingsprojekt, som via en opsøgende virksomhedsindsats skal løfte Vækstforums målsætning om at flere virksomheder har vækst ved øget brug af design. Aktiviteterne omfatter 1. En fælles platform for en langsigtet og vidensbaseret satsning på design i Region Syddanmark gennem hvilken der gennemføres en række aktiviteter, som bidrager til videnudvikling og –formidling, netværksdannelse og internationalisering blandt virksomheder, designvirksomheder og designere i regionen. Platformen skal koordinere og skabe synergi mellem de forskellige aktører på designområdet. 2. En række efteruddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter for virksomhederne og designere, som styrker viden og erfaring med forskellige designmetoder og implementering af disse, og dermed booster virksomhedernes anvendelse af design som innovationsværktøj.

Indsatsen gennemføres af en selvstændig juridisk enhed. Enhedens bestyrelse vil have stærk virksomhedsrepræsentation mhp. at sikre, at aktiviteterne gennemføres med udgangspunkt i virksomhedernes behov.

Ansøger og partnere

Trekantområdets Innovationsforum TRIN er ansøger og tilsagnsmodtager indtil den selvstændig juridisk enhed med stærk virksomhedsrepræsentation er etableret. Projektet er udarbejdet i tæt samarbejde mellem TRIN, Designskolen Kolding, Syddansk Universitet, House of Design, Dansk Design Center, og DesignVækst. Der foreligger i alt pt. 29 partnererklæringer, heraf 16 fra virksomheder og resten fra uddannelsesinstitutioner og erhvervsserviceorganisationer. Virksomheder vil løbende blive optaget som partnere igennem projektperioden.

Økonomi

Samlet budget: 51.971.450 kr.

Socialfonden: 11.807.000 kr. (22,7 %)

Regionalfond: 13.836.977 kr. (26,6, %)

REM: 10.346.350 kr. (19,9 %)

Egenfinansiering: 15.981.123 kr. (30,8 %)

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ja

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ja

Forventet effekt

Gennemsnitlig score på forventet effekt på projektets indikatorer (1-5): 3,2

Det vurderes at projektet har væsentlig effekt på forretningsområdets mål.

Tid og pris

Gennemsnitlig score på tid og pris (1-5): 3,9

Effekterne opnås på mellemlangt sigt og med en relativt høj investering for Vækstforum.

Yderområdeprocent

Yderområdeprocent: 14 %

Projektet dækker hele regionen, og vil komme yderområderne til gavn i det omfang virksomheder fra yderområderne deltager i aktiviteterne

Konklusion

Projektet indstilles til tilsagn, fordi:

Projektet falder inden for forretningsområdet Oplevelsesøkonomi og vil hjælpe Vækstforum med at opnå målsætningen om, at 20 % flere af alle regionens virksomheder skal have øget vækst gennem brug af design, og 20 % vækst i antallet af virksomheder inden for formgivning, image- og brandingerhvervene. Projektet leverer væsentlige effekter på forretningsområdet mål.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

·at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 11.807.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 48,6 % af de godkendte støtteberettigede udgifter i ansøgningen til Den Europæiske Socialfond,

·at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 13.836.977 kr.– bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter af ansøgningen til Den Europæiske Regionalfond,

·at Vækstforum indstiller til Regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 10.346.350 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 19,9 % af de samlede, godkendte, støtteberettigede udgifter på 51.971.450 kr. ,

·at det er en forudsætning for bevillingen, at den selvstændige juridiske enhed etableres som beskrevet i ansøgningen inden 1. marts 2011.

·at det er en forudsætning for bevillingen, at parterne senest den 1. marts 2011 dokumenterer, at den nødvendige likviditet og faglige ekspertise er til stede for at den selvstændige juridiske enhed kan agere, som tilsagnsmodtager,

·at det er en forudsætning for bevillingen, at projektet koordinerer den opsøgende kontakt overfor virksomhederne med øvrige vækstforumprojekter og erhvervsfremmeaktører,

·at det er en forudsætning for bevillingen, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden,

·at det er en forudsætning for bevillingen, at ansøger senest 1. januar 2010 over for sekretariatet fremlægger behørig dokumentation for den pt. ikke dokumenterede kontante privat egenfinansiering på 3.000.000 kr.

Bilag

Bilag 32a – Indstillingsskema Design2Innovate

Projektet Destinationsudvikling er placeret i kategori C og indstilles dermed til afslag

Indstilling

C: Afslag

Projektet

Destinationsudvikling

Projektets formål er at skabe en systematisk turismeudvikling i regionen ved hjælp af en masterplan for destinationsudviklingen i Region Syddanmarks 4 destinationer, Fyn-Langeland-Ærø, Sydvestjylland, Sønderjylland og Trekantområdet. Målet er, at hver destination opleves som en helstøbt destination med mange facetter og stor sammenhængskraft.

Masterplanen skal være det bærende værktøj og beslutningsgrundlag for fremtidige udviklingstiltag i hver destination. På baggrund af masterplanen samt udvikles der i samråd med erhvervslivet en implementeringsplan for destinationer videre turismeudvikling.

Ansøger og partnere

Ansøger: Syddansk Turisme

Partnere:

HORESTA CVR:17 01 48 11

Langeland Kommune CVR: 29188955

Fredericia Kommune CVR: 69116418

Vejle Kommune CVR: 29189900

Nordfyns Kommune CVR: 29188947

Sønderborg Erhvervs- og TuristcenterCVR: 32816940

Udvikling Odense CVR: 35209115

Assens Kommune CVR: 29189692

Svendborg Kommune CVR: 29189730

Der er ikke indkommet partnererklæringer fra de resterende kommuner. Pt. ligger partnererklæringerne til beslutning i kommunerne.

Erhvervet skal være rådgivende i projektets udvikling og sikre at erhvervets behov tilgodeses. Erhvervet har en afgørende rolle dels i det regionale advisory board samt de fire advisory boards på destinationerne. Boardenes arbejde bliver at vejlede i forhold til udarbejdelsen af masterplanen og de efterfølgende implementeringsplaner.

Økonomi

Samlet budget: 32.131.847,00 kr.

Reionalfonden: 16.065.923,50 kr.

Regionale erhvervsudviklingsmidler: 8.032.962,00 kr.

Kommunal medfinansiering: 8.032.962,00 kr.

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ja

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Delvist

Forventet effekt

Gennemsnitlig score på forventet effekt på projektets indikatorer (1-5): 1,9

Størstedelen af de beskrevne aktiviteter vurderes at være planlægnings- og undersøgelsesaktiviteter. Projektets udviklingsaktiviteter er derimod ikke tilstrækkeligt beskrevet, og det er dermed ikke sandsynliggjort, hvordan projektet vil opnå de anførte effekter.

Tid og pris

Gennemsnitlig score på tid og pris (1-5): 4

Yderområdeprocent

Yderområdeprocent: 14%

Konklusion

Projektet indstilles til afslag, fordi:

-Størstedelen af de beskrevne aktiviteter vurderes at være planlægnings- og undersøgelsesaktiviteter. Projektets udviklingsaktiviteter er derimod ikke tilstrækkeligt beskrevet, og det er dermed ikke sandsynliggjort, hvordan projektet vil opnå de anførte effekter.

-Projektet har ikke tilstrækkelig deltagelse af kommunale partnere. Dette medvirker til, at der ikke er et bredt ejerskab og fælles forankring af projektet hos kommunerne.

Beslutningspunkt

Det indstilles:

-At ansøgningen indstilles til afslag, herunder

 

·at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager afslag fra Den Europæiske Regionalfond og at projektet ikke indstilles til støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler,

·at afslaget begrundes med, at størstedelen af de beskrevne aktiviteter vurderes at være planlægnings- og undersøgelsesaktiviteter. Projektets udviklingsaktiviteter er derimod ikke tilstrækkeligt beskrevet, og det er dermed ikke sandsynliggjort, hvordan projektet vil opnå de anførte effekter.

·at afslaget er desuden begrundet i projektets utilstrækkelige deltagelse af kommunale partnere.

Bilag

Bilag 32b – Indstillingsskema Destinationsudvikling

Projektet MARV – Mobilisering af Regional Viden er placeret i kategori C og indstilles dermed til afslag.

Indstilling

C: Afslag

Projektet

Projektets titel: MARV – Mobilisering af Regional Viden

Projektets hovedfokus er på udvikling af oplevelseserhvervet i 4 kommuner: Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg. Det skal ske gennem dannelse af 64 arbejdsgrupper i løbet af projektperioden bestående af 5-8 studerende, 1-2 virksomheder eller kulturelle institutioner, 1-2 repræsentanter fra kommuners borger-, erhvervs-, kunst- og kulturliv, 1 erhvervsforsker (evt. ph.d.), 1-2 IT-eksperter. Arbejdsgrupperne skal indsamle og dele viden, hvilket skal skabe innovationspotentialer.

Ansøger og parter

Ansøgers navn: Tønder Kommune, CVR 29189781 (Ansøger) – koordinerende funktion

Haderslev Kommune, CVR 29189757 – deltager for at understøtte Hertug Hans Festen

Sønderborg Kommune – deltager for at understøtte Sønderjyllands Symfoni Orkester og arbejdet med Kulturby 2017

Aabenraa Kommune, CVR 29188754 – deltager for at understøtte Brundlund Slot og initiativet omkring ’Aabenraa Under Sejl’

Tønder Erhvervs Forum, CVR 29189781rekruttering af virksomheder

Sønderborg Erhvervs – og Turistcenter, CVR 32816940 – rekruttering af virksomheder

Udviklingscenter Haderslev, CVR 13329192- rekruttering af virksomheder

University Link, CVR 32568246 – Privat konsulentfirma – rekruttering af parter til projektet.

Syddansk Universitet, Institut for miljø- og erhvervsøkonomi, Esbjerg . CVR 29283958- sikrer den forskningsmæssige forankring generelt såvel som specifikt på oplevelseserhvervsområdet, regional udvikling, innovation og entreprenørskab.

Copenhagen Business School, Center for Anvendt ICT, Frederiksberg, CVR 19596915 - sikrer den forskningsmæssige forankring generelt såvel som specifikt på oplevelseserhvervsområdet, regional udvikling, innovation og entreprenørskab

Foreningen Nydansker, CVR 28884177 – etablering af kontaktnet mellem virksomheder og nydanskere

---

For nedenstående partnere gælder, at der per 25/10-2010 ikke er fremsendt partnererklæring, eller at andre oplysninger er manglende.

Aabenraa Erhvervsråd - rekruttering af virksomheder

Biblioteket Sønderborg Kommune, CVR 29189773 - udvikling bl.a. af digitale løsninger til videnindsamling

Økonomi

Samlet budget: (100 %) 18.420.000 kr.

Ansøgte beløb REM: (16.3 %) 3.006.000 kr.

Egenfinansiering (28,5 %)5.250.000 kr.

Statslige tilskud: (5,2 %) 954.000 kr.

Regionalfonden (50 %) 9.210.000 kr.

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Projektet er støtteberettiget under regionalfonden, men fremstår ikke velbeskrevet.

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ja

Forventet effekt

Score i effektmodellen (1-5): 1,2

Ansøger beskriver, at et gennemført pilotprojekt har medført opstart af nye virksomheder og ’nye tiltag indenfor produkt-, service- eller procesinnovation’.

Ansøger angiver desuden, at der gennem en overførsel af specialviden fra universiteterne til virksomhederne vil kunne skabes innovation og entreprenørskab.

Endelig vurderer ansøger, at 10-20% af de deltagende kandidatstuderende vil søge beskæftigelse i området. I projektet forudsættes dannet 64 arbejdsgrupper med deltagelse af 5-8 studerende i hver gruppe. I alt mellem 320 og 512 studerende. 10-20 % af dette er således mellem 32 og 102 studerende.

Sekretariatet vurderer, at ansøger ikke har sandsynliggjort, at der skabes flere vækstvirksomheder inden for formgivnings-, image- og brandingerhvervene. Det begrundes med, at der er usikkerhed om projektets faktiske aktiviteter/metoder og dermed forventede effekter.

Det er ligeledes sekretariatets vurdering, at der ikke i projektbeskrivelsen eller i ansøgers effektargumentation er aktiviteter eller metoder, der tydeligt understøtter målsætningen om, at flere virksomheder har vækst gennem øget brug af design.

Revideret effektberegning:

Ansøger har den 2. nov. 2010, efter sekretariatsgruppen behandling af ansøgningen, fremsendt supplerende beregninger af ansøgningens forventede effekt baseret på tal fra Forskning- og innovationstyrelsen. Ansøger forventer på den baggrund at kunne skabe en værditilvækst på 1.28 mio. kr. per deltagende virksomhed. Da ansøger i alt forventer deltagelse af 64 virksomheder, giver det en samlet forventet værditilvækst på 81.920.000 kr. (beregnet af sekretariatet i det ansøger angiver 122.880.000, hvilket ikke umiddelbart stemmer). Det svarer til 234 stillinger (ansøger angiver 350 stillinger).

Sekretariatet har per 2/11-2010 modtaget tilkendegivelser fra 2 interesserede virksomheder, og der mangler således 62 virksomheder i forhold til ansøgers angivne forventede antal.

Projektets beskrevne aktiviteter og metoder er i øvrigt uændrede, hvorfor den modtagne reviderede effektberegning ikke umiddelbart giver anledning til at ændre sekretariatets indstilling i sagen.

Tid og pris

Score i effektmodellen (1-5): 2,3

Projektet vurderes at have en høj pris i forhold til sekretariats vurdering af effekt.

Yderområdeprocent

Yderområdeprocenten 41 %

Hvis det antages, at 25 % af projektets aktiviteter kommer Tønder Kommune til gavn, vurderes det, at der således er tale om en særlig indsats i dette yderområde.

Konklusion

Projektet indstilles til afslag, fordi:

Det vurderes, at ansøgningen ikke har sandsynliggjort tilstrækkelig effekt på forretningsområdets målsætninger

Beslutningspunkt

Det indstilles,

·at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager afslag fra Den Europæiske Regionalfond og at projektet ikke indstilles til støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler,

·at afslaget er særligt begrundet i ansøgningens svage og ikke sandsynliggjorte effekter på forretningsområdets målsætninger, herunder

·at det er sekretariatets vurdering, at der ikke i projektbeskrivelsen eller ansøgers effektargumentation er aktiviteter eller metoder, der tydeligt understøtter forretningsområdets målsætninger om 1) flere virksomheder har vækst gennem øget brug af design og 2) flere vækstvirksomheder inden for formgivnings-, image-, og brandingerhvervene.

Bilag

Bilag 32c – Indstillingsskema MARV – Mobilisering Af Regional Viden

 

33. Forretningsområderne: Velfærdsteknologi, Energi og Klynger

Der er indkommet to ansøgninger indenfor. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningerne. Vurderingerne og kategoriseringerne fremgår nedenfor.

 

Projektet TEK Innovation – erhvervsinnovation og teknologi i Syddanmark er placeret i kategori A og indstilles derfor til tilsagn.

Indstilling

A: Tilsagn

REM: 3.262.527 kr.

Regionalfond: 6.525.052 kr.

Projektet

Projektets titel: TEK Innovation – erhvervsinnovation og teknologi i Region Syddanmark

Der er tale om en ansøgning om funktions- og kapacitetsopbygning hos SDU med henblik på en opsøgende og mere systematisk indsats i forhold til samarbejde mellem universitet og erhvervsliv. Projektets aktiviteter understøtter, kvalificerer og accelererer virksomhedernes innovationsaktiviteter, via teknisk og innovationsmetodemæssig sparring mv., systematisk og strategisk planlægning af innovation og innovationsprocesser, og mere kvalificeret beslutningsgrundlag vedr. investeringer i innovation/produkt- og procesudvikling.

Projektets aktiviteter bygger blandt andet på konklusioner fra 10 virksomhedsinterviews, der er gennemført som del af en forundersøgelse.

Ansøger og parter

Ansøgers navn: Syddansk Universitet

Væksthus Syddanmark

Økonomi

Samlet budget: (100 %) 13.050.104 kr.

Ansøgte beløb REM: (25 %) 3.262.527

Ansøgt beløb Regionalfonden: (50 %) 6.525.052 kr.

Egenfinansiering SDU og Væksthus Syddanmark (25 %) 3.262.525 kr.

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ja.

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ja.

Forventet effekt

Score i effektmodellen (1-5): 3.2

Det forventes, at projektet vil medføre øget privat investering i forskning og udvikling på ca. 110 mio. kr. Der forventes opstartet mindst 23 nye erhvervsforskerstillinger og et tilsvarende antal videnpilotforløb. Der forventes skabt ca. 600 nye arbejdspladser, hvoraf størstedelen vil være videnarbejdspladser.

Tid og pris

Score i effektmodellen (1-5): 2.1

Det vurderes, at projektet leverer væsentlige effekter på forretningsområderne Energi, Velfærdsteknologi og –service og klynger, dog størst på velfærdsteknologi og energi. Det vurderes, at projektets effekter er sandsynliggjorte. For en del af effekterne er der dog en kompleksitet, som gør effekterne lidt mindre sikre. På den anden side rummer projektet også effekter, som leveres forholdsvis hurtigt og ukompliceret og dermed sikrere. Samlet vurderes det, at effekten er velunderbygget, høj og forholdsvis sikker.

Yderområdeprocent

Yderområdeprocenten 14 %

Projektet har effekter til gavn for yderområder. Det vurderes dog også samtidigt, at projektet ikke særligt kommer yderområder til gavn.

Konklusion

Projektet indstilles til tilsagn, fordi:

-Projektet ligger inden for rammerne af forretningsområderne Energi, Klynger og Velfærdsteknologi- og service

-Projektet lever op til de tværgående kriterier

-Projektet leverer væsentlige effekter på de tre berørte forretningsområder og til en pris som er lav i forhold til det.


Beslutningspunkt

Det indstilles,

·at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 6.525.052 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

·at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 3.262.527 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

·at det forudsættes, at projektet koordinerer den opsøgende kontakt overfor virksomhederne med øvrige vækstforumprojekter og erhvervsfremmeaktører

·at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden,

Bilag

Bilag 33a – Indstillingsskema TEK Innovation – erhvervsinnovation og teknologi i Syddanmark

Projektet Virksom Viden , er placeret i kategori A og indstilles derfor til støtte.

Indstilling

A: Tilsagn

Socialfonden: 9.843.531,60 kr.

Regionale erhvervsudviklingsmidler: 4.921.766,10 kr.

Projektet

Virksom Viden

Med projektet ønsker KarriereCentret ved Syddansk Universitet (SDU) at medvirke til øget vækst i Syddanmark inden for forretningsområderne Velfærdsteknologier og –Service, Energi og Oplevelseserhverv.
 

Der er igangsat en række regionale initiativer til at fremme forretningsområderne Velfærdsteknologier og –Service, Energi og Oplevelseserhverv. SDU ønsker i projektet at tilføje en anden vinkling ved at fokusere på brobygning mellem studerende og dimittender fra alle fakulteter, virksomhederne i regionen samt kommuner og erhvervsfremmeaktører.

Ansøgningen var oprindelig alene fokuseret på forretningsområdet Velfærdsteknologier og -Service, men i sekretariatets behandling af ansøgningen, blev det forudsat, at projektet – indenfor samme budgetramme - skulle udvides til at Vækstforums øvrige forretningsområder. Dette er blevet imødekommet af ansøger.

Ansøger og partnere

Karrierecenter ved Syddansk Universitet er ansøger

Økonomi

Samlet budget: kr. 19.687.063,20

Socialfonden: kr. 9.843.531,60

REM: kr. 4.921.766,10

Egenfinansiering: kr. 4.921.765,50

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ja

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ja

Forventet effekt

Gennemsnitlig score på forventet effekt på projektets indikatorer (1-5): 3.018

Projektet har en høj forventet effekt.

Projektet vil på kort sigt bidrage med en højere andel af højtuddannede indenfor forretningsområderne energi, oplevelseserhverv og velfærdsteknologi og –service. På længere sigt vil andelen af højtuddannede i Region Syddanmark give klare positive effekter på beskæftigelsen og produktiviteten hos de involverede virksomheder.

Tid og pris

Gennemsnitlig score på tid og pris (1-5): 2.5

Projektet har en høj pris for Vækstforum. Det samlede ansøgte beløb fra Socialfonden og de regionale erhvervsudviklingsmidler er ca. 14,8 mio. kr. Det svarer til 75% af de samlede omkostninger til projektet. Projektet har dog høj forventet samfundsøkonomisk effekt efter 5 år. For virksomheder der investerer i erhvervsPh.d.’er vil afkastet blive på 66%. For hver krone virksomheden investerer i forskning og udvikling vil de få 66 øre mere på bundlinjen.

 

Projektet er udvidet til at omfatte vækstforums forretningsområder: Velfærdsteknologier og –service, Energi samt Oplevelseserhverv. Projektudvidelsen er sket inden for samme budget.

Yderområdeprocent

Yderområdeprocent: 41%

Projektet satser på brobygning til yderområderne ved at sikre virksomhedsdeltagelse fra yderområderne. Herudover er der tilsagn om netværksdeltagelse fra blandt andre Svendborg Kommunes erhvervskontor og Tønder Kommune

Konklusion

Projektet indstilles til tilsagn, fordi:

-Projektet falder indenfor forretningsområderne Velfærdsteknologier og –service, Energi samt Oplevelseserhverv.

-Projektet lever op til mål 2 kriterierne og de tværgående kriterier.

-Projektet har et højt potentiale. Den forholdsvis høje pris opvejes af en høj forventet effekt.

-Projektet kommer yderområderne til gavn.

-Ansøgers gode erfaringer og resultater fra tidligere tiltag giver grund til at tro, at de nævnte målsætninger og effekter vil kunne opfyldes.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

·at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 9.843.531,60 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

·at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 4.921.766.10 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

·at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, og

·at det forudsættes, at virksomhedsindsatsen koordineres med de øvrige regionale tiltag, der er igangsat på forretningsområderne.

Bilag

Bilag 33b – Indstillingsskema Virksom Viden

34. Ramme til Kompetenceudvikling i yderområder

Der er behandlet en ansøgning. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen. Vurderingen og kategoriseringen fremgår nedenfor.

 

Projektet Den innovative virksomhed, er placeret i kategori A og indstilles derfor til tilsagn.

Indstilling

A: Tilsagn

Socialfonden: 15.784.300

Projektet

Den innovative virksomhed

Projektet er et innovations- og kompetenceudviklingsprojekt, hvis partnere kommer fra Tønder, Ærø, Langeland, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Assens og Odense Kommuner. Projektet bygger på resultaterne fra to forprojekter, hvor i alt 80 virksomheder har deltaget. De tilbud projektet giver til virksomhederne, er udformet på baggrund af input fra disse. Projektets formål er at udvikle industrivirksomheders innovationskompetencer gennem kompetenceudvikling af henholdsvis ledelsen og medarbejderne i 90 industrivirksomheder. I disse virksomheder forventer projektet at 450 medarbejdere skal deltage en eller flere af projektets aktiviteter.

Ansøger og partnere

Faaborg-Midtfyn Kommune er ansøger og tilsagnsmodtager

Tønder Kommune og Sydfyns UdviklingsSamarbejde (SUS I/S) er partnere

5 erhvervsservice organisationer er partner eller netværksdeltager

12 uddannelsesinstitutioner

Der skal i alt deltage 90 virksomheder. Pt. foreligger én partnerskabserklæring og 16 netværkserklæringer

Økonomi

Samlet budget: 32.323.600

Socialfonden:15.784.300 kr.

Egenfinansiering:16.539.300 (Statslige tilskud, virksomheder og kommuner betaler egenfinansieringen)

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ja

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ja

Forventet effekt

Gennemsnitlig score på forventet effekt på projektets indikatorer (1-5): 2,5

Tid og pris

Gennemsnitlig score på tid og pris (1-5): 3

Yderområdeprocent

Yderområdeprocent: 100%

Konklusion

Projektet indstilles til tilsagn, fordi:

-Projektet falder inden for den særlige pulje til kompetenceudvikling i yderområderne

-Projektet lever op til mål 2 kriterierne og de tværgående kriterier

-Projektet vil tydeligt øge kompetenceudvikling i små- og mellemstore industrivirksomheder i yderområderne

-Effekterne opnås på relativt kort sigt

-Projektet kommer yderområderne til gavn

Beslutningspunkt

Et flertal i sekretariatsgruppen indstiller,

·at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Socialfond på 15.784.300 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 48,83 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

·at det forudsættes, at projektet koordinerer den opsøgende kontakt overfor virksomhederne med øvrige vækstforumprojekter og erhvervsfremmeaktører,

·at det forudsættes, at projektet nedsætter en styregruppe med flertal af virksomheds­repræsentanter og

·at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden.

 

Bilag

Bilag 34 – Indstillingsskema Den Innovative Virksomhed

 

35. Meddelelser

-Innovationsudvalget i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er blevet nedlagt. Vækstforums repræsentanter, Anne Mette de Visser og suppleant Henrik Frandsen, er blevet underrettet herom.

-Danmarks Vækstråd og Erhvervs- og Byggestyrelsen udskrev i august en konkurrence med titlen ”Det Entreprenørielle Universitet”. Pengene til det nye initiativ rejses gennem statslig medfinansiering, de regionale vækstfora, øvrige sponsorer og univer­siteterne selv. Syddansk Universitet deltog i konkurrencen med en ansøgning, som også har været i høring hos Formandskabet for Syddansk Vækstforum. Fredag d. 19. november 2010 blev det offentliggjort, at to ”fyrtårnprojekter” har vundet konkurrencen. Det ene er Aarhus Universitet og det andet er samarbejde mellem CBS, DTU og Københavns Universitet.

36. Eventuelt


Sidst opdateret den 11-12-2014.Vækstforum

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00