Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden


ForsidepilDagsordnerpilDagsordner/referater - Vækstforum 2011pilVækstforummøder 2011pilBeslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 20. september 2011

Beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 20. september 2011

Dagsorden

Møde i Vækstforum den 20. september 2011, kl. 15.00-18.00.

Regionsrådssalen, Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle 

 Deltagere: Tove Larsen, Ib Kristensen, Finn Brunse, Jan Boye, C.C. Nielsen, Kirsten Arndal Rotvel, Grethe Johnsen, Peter Zinck, Gitte Grønbæk, Jens Oddershede, Søren Vang Rasmussen, Hans Skjerning, Johanne Gregersen, Kurt Adamsen, Karsten Uno Petersen. Observatører: Hinrich Jürgensen, Ib Haahr (deltog i mødet til kl. 16), Peter Kjølhede

Afbud: Hans Jørgensen, Aase Nygaard, Henrik Styrup, Carl Holst, Lasse Krull

 

Dagsordenen er opdelt. DEL I er beslutnings- og drøftelsespunkter, DEL II er orienteringspunkter og DEL III er behandling af ansøgninger

DEL I: Beslutnings- og drøftelsespunkter

1. Godkendelse af dagsorden

2. Godkendelse af beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 16. juni 2011

3. Videnerhverv

4. Udkast til erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan

5. Partnerskabsaftale med regeringen 2011

6. Rekruttering af talent

7. Grøn Vækst pulje til regioner og kommuner

8. Rollefordeling inden for turismeområdet.

9. Afgivelse af 4 mio. kr. af socialfonden

10. Bemyndigelse til sekretariatet

 

DEL II: Orienteringspunkter

11. Strategisk partnerskab for sygehusbyggeri

12. Etablering af et offentlig-privat konsortium til markedsføring af danske velfærdsløsninger

13. Etablering af et offentlig-privat konsortium til markedsføring af design

14. Syddansk Lånefond til yderområderne og kapitalfond til velfærdsteknologi

15. Ansøgning til SPIR

16. Inspiring Denmark

17. Den Regionale UdviklingsPlan

18. Region Syddanmarks vækstbarometer for 3. kvartal 2011

19. Optag på videregående uddannelser

20. Den Europæiske Globaliseringsfond

21. Vækstforums kommunikationsindsats

22. Økonomioversigt for handlingsplan 2011

23. Bevillingsstatus og opfølgning på projekter indstillet i 2007-11

 

DEL III: Behandling af ansøgninger

24. Orientering om ansøgninger

25. Forretningsområdet: Velfærdsteknologier- og Service

26. Forretningsområdet Oplevelseserhverv

27. Forretningsområderne Velfærdsteknologier og –Service, Energi og Spirende Klynger

28. Meddelelser

29. Eventuelt

 

 

1. Godkendelse af dagsorden

 

Beslutningspunkt


Formandskabet indstiller,
 

  • at Vækstforum godkender dagsordenen.

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

2. Godkendelse af beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 16. juni 2011

 

Beslutningspunkt


Det indstilles,
 

  • at Vækstforum godkender beslutningsreferatet fra mødet i Vækstforum den 16. juni 2011.

 

Bilag

Bilag 2 – Beslutningsreferat fra mødet i Vækstforum den 16. juni 2011

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

3. Videnerhverv

 

Sagsfremstilling

En analyse fra Region Syddanmark sætter fokus på videnerhverv. Det fremføres ofte, at vi skal leve af at producere viden, men hvor mange er egentlig beskæftiget inden for videnerhverv, og er videnerhvervene faktisk mere produktive og bedre uddannet end det øvrige erhvervsliv?

 

Region Syddanmarks rapport viser:

 

  1. 100.000 personer i Syddanmark er beskæftiget inden for videnerhverv. Sønderborg, Odense og Kolding er de kommuner, der har flest beskæftigede inden for videnerhverv.
  2. Mens den syddanske beskæftigelse i den øvrige fremstillingsindustri er faldet med 8.000 personer de seneste 5 år, er beskæftigelsen inden for videnfremstilling steget.
  3. Produktiviteten inden for videnfremstilling steg med 6 pct. årligt fra 2004-2008, hvilket er det dobbelte af væksten i de øvrige fremstillingserhverv.
  4. 23 pct. af de ansatte indenfor videnerhverv har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I øvrige erhverv har 11 pct. tilsvarende uddannelsesniveau.
  5. 71 pct. af omsætningen i videnfremstilling går til eksport, i øvrig fremstilling går 39 pct. til eksport, samtidig går en større andel af eksporten fra videnerhverv til vækstmarkederne uden for EU.

 

Indstilling


Formandskabet indstiller,

 

  • at Vækstforum tager punktet til efterretning, idet resultaterne indgår i arbejdet med erhvervsudviklingsstrategien.

 

Bilag

Bilag 3 – Region Syddanmarks rapport om videnerhverv 2011.

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

4. Udkast til erhvervsudviklings-strategi og handlingsplan

 

Sagsfremstilling

På baggrund af drøftelserne i Vækstforum og de afholdte temaseminarer foreligger der nu et samlet udkast til erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 samt handlingsplan 2012-13.

 

I forhold til seneste møde i Vækstforum, er der i strategien indsat et bud på visionen for 2020, opstillet to overordnede strategiske mål samt opstillet specifikke mål på de tre forretningsområder Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi og Oplevelseserhverv.

 

Klyngeudvikling fastholdes som redskab, ligesom de nuværende vækstdrivere/redskaber, der er nævnt i erhvervsfremmeloven og i strukturfondene, også fastholdes: 

 

  • Uddannelse/menneskelige ressourcer
  • Iværksætteri
  • Forskning, innovation og nye teknologier
  • Klyngeudvikling

 

Yderområder, det grænseoverskridende samarbejde samt internationalisering af satsningerne anvendes som tværgående indsatser.

 

For at give Vækstforum fleksibilitet til at agere på den korte bane, indarbejdes muligheden for at igangsætte en række tidsbegrænsede særlige initiativer – på Vækstforums eget initiativ. Der afsættes puljemidler særskilt til særlige indsatser.

 

Der foreligger desuden et udkast til handlingsplan 2012-13, hvor der er opstillet delmål inden for Vækstforums tre forretningsområder.

 

Den 18. november 2011 er der planlagt præsentationskonference, hvor Vækstforum præsenterer sine overvejelser i forhold til erhvervsudviklingsstrategi 2012-20 og handlingsplan 2012-13. Formandskabet har godkendt vedlagte koncept for konferencen.

 

På Vækstforums møde den 8. december 2011 forelægges den endelige version af strategi og handlingsplan til godkendelse hos Vækstforum.

 

Beslutningspunkt


Formandskabet indstiller,

 

  • at Vækstforum drøfter og godkender udkast til erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan med henblik på præsentation på Vækstforums konference den 18. november 2011.

 

Bilag

Bilag 4a – Udkast til kommende erhvervsudviklingsstrategi 2012-20

Bilag 4b – Udkast til kommende handlingsplan 2012-13

Bilag 4c – Koncept for Vækstforums konference den 18. november 2011

 

Beslutning
Vækstforum godkendte udkast til erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan med enkelte præciseringer, herunder at energieffektiseringsindsatser indenfor biomasse er omfattet af erhvervsudviklingsstrategien og handlingsplanen, samt en præcisering vedrørende fødevarer i handlingsplanen.

  

5. Partnerskabsaftale med regeringen 2011

 

Sagsfremstilling

Partnerskabsaftalen om vækst og erhvervsudvikling mellem regeringen og Syddansk Vækstforum skal forhandles igen i 2011. Vækstforums sekretariat har siden Vækstforums møde den 16. juni 2011 haft en indledende drøftelse med relevante ministerier og styrelser omkring de foreslåede fyrtårnsinitiativer. På baggrund af tilbagemeldingerne fra disse drøftelser har sekretariatet udarbejdet mere detaljerede beskrivelser af initiativerne.

 

På Vækstforums møde den 16. juni 2011 blev tre forslag til fyrtårnsinitiativer drøftet:

 

- Grænseoverskridende nationalt videncenter for sejlerturisme: Centret skal i samarbejde med danske og udenlandske partnere indsamle den nyeste viden på området og udvikle nye tiltag. Formålet er at gøre Danmark til en internationalt eftertragtet sejlerdestination og dermed styrke turismeerhvervet.

- Rekruttering af højtuddannet arbejdskraft og bachelorer: Initiativet fokuserer på at tiltrække og fastholde ind- og udenlandske bachelorer og højtuddannet arbejdskraft for derigennem at øge antallet af vækstvirksomheder. Initiativet målrettes vækstforums forretningsområder - særligt Energi.

- Center for energieffektivisering - Forsknings- og demonstrationscenter: Centret skal styrke virksomhedernes adgang til anvendt forskning, udvikling, uddannet arbejdskraft og kompetenceudvikling. Centret skal desuden generere nye ”spin-off” virksomheder i forbindelse med forskningen. Grundlaget for Center for energieffektivisering er klyngeinitiativet Lean Energy, der er baseret på en stærk virksomhedsforankring.

 

På Vækstforums møde den 16. juni 2011 blev det besluttet også at formulere et initiativ indenfor designområdet. Sekretariatet foreslår derudover, at der også arbejdes videre med et initiativ, som bygger videre på RegX, ”Videncenter for klyngeinnovation”. De to initiativer fremgår nedenfor:

 

- Nordeuropæisk videncenter for designanvendelseCentret skal indsamle, opbygge og udvikle kompetencer indenfor designanvendelse og formidle disse kompetencer til erhvervslivet. Formålet med indsatsen er at øge produktiviteten og understøtte vækst gennem anvendelse af design og  gøre Syddanmark til Nordeuropas førende designcenter. Centret skal komplementere og bygge ovenpå kompetencer og viden hos bl.a. Designskolen Kolding, Center for Design, Kultur og Ledelse v. Syddansk Universitet samt klyngeorganisationen Design2innovate.

- Videncenter for klyngeinnovation Centret skal på et forskningsbaseret grundlag styrke den danske indsats inden for klyngeudvikling. Videncentret foreslås etableret gennem en fusion af eksisterende initiativer under Videnskabsministeriet (Netmatch), Økonomi- og Erhvervsministeriet (RegX) og regionale videncentre på området for derigennem at samle og styrke den eksisterende indsats.

 

Der findes detaljerede beskrivelser af initiativerne i det vedlagte bilag.

 
Nedenfor følger den af Økonomi- og Erhvervsministeriet fremlagte tidsplan. Det skal bemærkes, at tidsplanen er udarbejdet før udskrivelsen af folketingsvalget.
 

 

9. august 2011

Frist for indspil på embedsmandsplan fra de regionale vækstfora og ressortministerierne til nye fyrtårnsinitiativer.

August til oktober 2011

Udvikling af initiativer i dialog mellem ministerier og vækstfora.

1. september 2011

Frist for bidrag til status for initiativer i 2010-aftalerne. Skabeloner udsendes forinden.

Ultimo oktober 2011

Regeringens udspil til nye partnerskabsaftaler udsendes til vækstfora.

November/december 2011

Møder i de regionale vækstfora, hvor regeringens forhandlingsudspil drøftes.

December 2011/januar 2012

Politiske drøftelser mellem regeringen og vækstforaenes formandskaber

 

Sekretariatet arbejder desuden videre med implementering af de aftalte fyrtårnsinitiativer fra 2010. Det drejer sig om 1) Satsning på velfærdsteknologi og offentlig-privat innovation, 2) Styrket adgang til risikovillig kapital i Vestdanmark, 3) Grænseoverskridende forsknings- og udviklingssamarbejde samt 4) Styrkelse af grøn offshore energi.

 

Beslutningspunkt


Formandskabet indstiller,

 

  • At Vækstforum godkender forslag til fyrtårnstemaer til partnerskabsaftalen 2011.
  • At Vækstforum bemyndiger formandskabet til at forhandle partnerskabsaftalen 2011 med regeringen.

 

Bilag:

Bilag 5a - Beskrivelse af initiativer til partnerskabsaftalen 2011

Bilag 5b - Partnerskabsaftale med regeringen 2010 status per 1. september 2011

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingerne.

 

6. Rekruttering af talent

 

Sagsfremstilling

Vækstforum drøftede på mødet den 16. juni 2011 et tiltag, der skal sikre virksomheders adgang til arbejdskraft med de nødvendige kompetencer. En væsentlig barriere for fremtidig vækst i regionen er manglen på kvalificeret arbejdskraft.

 

Vækstforum anmodede vækstforumsekretariatet om, at der til det kommende møde fremlægges konkrete forslag til aktiviteter.

 

Vækstforumsekretariatet forslår, at Vækstforum igangsætter aktiviteter inden for fem nedenstående indsatsområder:

  1. Tiltrække og fastholde bachelorer fra udlandet
  2. Tiltrække og fastholde højtuddannede fra ind- og udland
  3. Opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke
  4. Tiltrække talentfulde chefer fra ind- og udland i en kortere periode
  5. Tiltrækning og fastholdelse på tværs af grænseregionerne

 

Tiltrække og fastholde bachelorer fra udlandet

Der skal både arbejdes med tiltrækning og fastholdelse af studerende og bachelorer fra udlandet.  Der vil være fokus på bachelorer til naturvidenskabelige og tekniske fagområder, som tilbydes en målrettet kandidatuddannelse, med praktikforløb i virksomheder med henblik på senere ansættelse i syddanske virksomheder. Kandidatuddannelsen skal udvikles i samarbejde med forskellige fakulteter.

 

Tiltrække og fastholde højtuddannede fra ind- og udland

Det er formålet at sikre veluddannet og tilstrækkelig arbejdskraft på både kortere og længere sigt til virksomheder indenfor Vækstforums forretningsområder via tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede.

Der er særligt fokus på ingeniører til forretningsområdet Energi. Der vil blive arbejdet med at udvikle særlige markedsførings-, rekrutterings- og fastholdelsesaktiviteter.

 

Opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke

Der vil skulle satses på to forskellige målgrupper:

  1. Nyuddannede ledige dimittender, der med kort omkvalificering vil kunne opnå ansættelse i private virksomheder
  2. En pulje som virksomheder kan ansøge enten med henblik på at udarbejde en vækstplan med fokus på opkvalificering af sine ansatte eller til en konkret efteruddannelsesindsats med udgangspunkt i den udarbejdede vækstplan.

 

Tiltrække talentfulde ledere fra ind- og udland i en kortere periode

Eksisterende virksomheder får tilbud om at få tilført ledelseskompetencer fra talentfulde ledere, der allerede har skabt markante resultater. Disse særlige talenter, som stiller deres ekspertise til rådighed, skal findes i både ind- og udland.

 

Tiltrækning og fastholdelses på tværs af grænseregionerne

Virksomheder og jobs skal markedsføres på tværs af grænsen, så der kommer flere ansøgere fra Slesvig-Holsten til stillinger i Syddanmark, særligt i det sønderjyske. Desuden skal der udvikles et kompetencecenter, hvor virksomheder på tværs af grænsen kan præsentere projekter/idéer, som studerende får mulighed for at arbejde videre med.

 

Status

Vækstforum sekretariatet har i igangsat en række analyser, som skal danne baggrund for konkrete indsatser. Sekretariatet er i dialog med relevante aktører om udvikling af konkrete projektansøgninger

De konkrete indsatser vil tage udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft, som baggrund for en konkret rekrutteringsindsats, en umiddelbar integrationsindsats og en mere langsigtet fastholdelsesindsats af de rekrutterede medarbejdere.

 

Det forventes, at Vækstforum på mødet i december 2011 får forelagt en række konkrete projektansøgninger inden for de fire første indsatsområder, mens det grænseoverskridende initiativ forventes at ansøge om INTER-REG midler.

 

Beslutningspunkt


Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum drøfter de konkrete forslag til aktiviteter og godkender, at der arbejdes videre med de fem indsatsområder

 

Beslutning
Regionsdirektør Mikkel Hemmingsen præsenterede baggrunden for tiltaget og strategien for at tiltrække en velkvalificeret arbejdsstyrke.

Vækstforum drøftede de konkrete forslag til aktiviteter og godkendte, at der arbejdes videre med de fem indsatsområder.

 

7. Grøn Vækst pulje til regioner og kommuner

 

Sagsfremstilling

Fødevareministeriet har i aftalen om Grøn Vækst afsat en særlig pulje på i alt 280 mio. kr. fra EU’s landdistriktsprogram til medfinansiering af egne indsatser i kommuner og regioner. Region Syddanmark og kommunerne i Syddanmark skal i fællesskab udarbejde et syddansk program. Der er ansøgningsfrist til Fødevareministeriet for programansøgninger 1. oktober 2011. På basis af de regionale programmer kan regionale og kommunale aktører efterfølgende ansøge om projekter inden for det regionale program.

 

På Vækstforums møde den 16. juni 2011 blev det besluttet at afsætte en ramme på i alt 20 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af projekter inden for turisme og udvikling af fødevareerhvervet.

 

Midlerne kan anvendes til projekter inden for landdistriktsudvikling, herunder turisme, udvikling af fødevareerhvervet og natur- og miljøprojekter. Midlerne fra EU’s landdistriktsprogram skal samfinansieres 1:1 med offentlige midler.

 

Syddansk Grøn Vækst Program

Udarbejdelsen af et syddansk program skal ske i samarbejde mellem region og kommuner. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra vækstforumsekretariatet, Region Syddanmark og de syddanske kommuner, som har udarbejdet et udkast til en programansøgning.

 

I arbejdsgruppens udkast foreslås det, at der fokuseres på fire indsatsområder med følgende strategiske målsætninger:

  • Indsatsområdet turisme: Udvikling og markedsføring af den syddanske turisme
    Målsætning: Højere værditilvækst i turismen i de syddanske landdistriktskommuner
  • Indsatsområdet fødevareerhverv: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet
    Målsætning: Højere værditilvækst i fødevareerhvervet i Syddanmark
  • Indsatsområdet natur: Naturkvalitet og -oplevelser
    Målsætning: Bedre naturkvalitet og bedre tilgængelige naturoplevelser
  • Indsatsområdet energi og miljø: Nye klimaløsninger
    Målsætning: De syddanske kommuner skal være blandt Danmarks mest klimavenlige og klimatilpassede

 

De regionale erhvervsudviklingsmidler kan udelukkende anvendes inden for fødevare- og turismeindsatserne, dvs. de første to indsatsområder, hvor målet er værditilvækst i erhvervene. Hvad angår den kommunale medfinansiering kan den anvendes inden for alle fire indsatsområder.

 

Dele af programmet omfatter landdistriktskommuner, som i Syddanmark er alle kommuner med undtagelse af Odense og Kolding, jf. Fødevareministeriets bekendtgørelse om lokale aktionsgrupper (bek. 472 af 5. maj 2010). De lovgivningsmæssige rammer betyder, at dele af programmet kun kan støtte aktiviteter i landdistriktskommunerne.

 

Organisering

Region Syddanmarks administration har drøftet organiseringen af programmet og behandlingen af ansøgninger med sekretariatet for kommunekontaktrådet. Følgende organisering foreslås:

 

Den administrative sagsbehandling udføres af en fælles kommunal/regional arbejdsgruppe, der udarbejder indstillinger til det politiske niveau. Der skal være en geografisk spredning, således at de forskellige egne i Syddanmark bliver repræsenteret. Der skal være repræsentanter fra Vækstforums sekretariat, de kommunale natur- og miljøforvaltninger og Lokale Aktions Grupper.

 

Politisk behandles alle ansøgninger om EU-midler fra EU’s landdistriktsprogram i et såkaldt Grøn Vækst udvalg, som består af Vækstforum og to repræsentanter fra KKR. Grøn Vækst udvalget har dog alene beslutningskompetence til at indstille til FødevareErhverv vedr. bevilling af EU-midler fra EU’s landdistriktsprogram indenfor rammerne af det Syddanske Grøn Vækst program. Hvis en ansøgning derudover indeholder støtte fra de regionale erhversudviklingsmidler, skal ansøgningen desuden behandles selvstændigt af Vækstforum. Det er således Vækstforum alene, der har beslutningskompetencen i forhold til indstilling af regionale erhvervsudviklingsmidler til regionsrådet.

 

Møderne i Grøn Vækst udvalget afholdes samme dag som de fire årlige møder i Vækstforum, umiddelbart inden selve Vækstforummødet. Her vil ansøgninger om EU-midler fra EU’s landdistriktsprogram blive behandlet. Ansøgninger om medfinansiering fra de regionale erhvervsudviklingsmidler vil blive behandlet på det efterfølgende Vækstforummøde. Arbejdsgruppen har udarbejdet et bilag, hvor forslaget til organisering er uddybet.

 

Grøn Vækst puljen blev behandlet af kommunekontaktrådet 25. august 2011. Kommunekontaktrådet godkendte arbejdsgruppens oplæg med tilføjelse af indsatsområdet ”energi og miljø”, som ikke indgik i indstillingen til kommunekontaktrådet . Punktet er indarbejdet i programskitsen og ansøgningen. Kommunekontaktrådet godkendte desuden forslaget til organisering. Kommunekontaktrådet’s formandskab blev bemyndiget til at godkende den endelige programansøgning.

 

Den endelige programansøgning vil blive forelagt regionsrådet 26. september 2011 med henblik på godkendelse.

 

Beslutningspunkt


Det indstilles,

  • at formandskabet indstiller til Vækstforum, at Vækstforum godkender arbejdsgruppens programskitse
  • at formandskabet indstiller til Vækstforum, at Vækstforum godkender forslaget til organisering

 

Bilag

Bilag 7a – Programskitse – Syddansk Grøn Vækst program

Bilag 7b – Programansøgning – Syddansk Grøn Vækst program

Bilag 7c – Organisering af Syddansk Grøn Vækst program

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingerne med nogle mindre, tekstnære justeringer i ansøgningen.

 

8. Rollefordeling inden for turismeområdet.

 

Sagsfremstilling

På mødet i Vækstforums formandskab den 30. august 2011 blev rollefordelingen inden for turismeområdet i Syddanmark drøftet.

 

Formandskabet drøftede behovet for en tværgående regional koordinering fx inden for markedsføring, kompetenceudvikling, erhvervsturisme, analyser og nationale og grænseoverskridende initiativer. Der var enighed om, at der er behov for at afklare Syddansk Turismes fremtidige opgaver og rolle på turismeområdet.

 

Formandskabet besluttede på den baggrund, at der inden vækstforummødet den 20. september 2011 afholdes et afklarende møde med repræsentanter fra kommunerne og erhvervslivet om Syddansk Turismes fremtidige opgaver og rolle på turismeområdet. Mødet blev afholdt fredag den 9. september 2011.

 

Konklusionerne fra mødet var at:

  • Syddansk Turisme skifter navn til VisitSyddanmark.
  • VisitSyddanmarks hovedformål er i koordination med erhvervet, destinationerne, subregionerne og grænseoverskridende initiativer:
    • at sikre, udvikle og fremme region Syddanmarks vækstmuligheder inden for turisme (ferieturisme og erhvervsturisme) og oplevelsesøkonomi ved at indsamle og bearbejde viden.
    • at være paraply for fælles udvikling, viden og markedsføring for de decentrale aktører.
    • at være samarbejdspart ved større nationale og internationale projekter med regional og tværregional betydning.
  • bestyrelsen i den nye struktur skal arbejde for, at der frigøres så mange frie midler som muligt til udviklings- og markedsføringsopgaver samtidigt med at opgaverne løses.
  • bestyrelsessammensætningen ændres til 12 medlemmer indeholdende 4 fra erhvervet, 4 erhvervsrepræsentanter fra destinationerne/subregionerne, 1 medlem fra KKR, 2 medlemmer fra Vækstforum og 1 medlem fra VisitDenmark.  
  • Vækstforumhvert andet år tager stilling til bevillingen og skal hvert år godkende strategiplan for det efterfølgende år.

 

Det indstilles

 

  • at Vækstforum drøfter forslaget og tager stilling til den fremtidige organisering af Syddansk Turisme.

 

Bilag

Bilag 8 - Mødenotat om Syddansk Turismes fremtidige opgaver og rolle

 

Beslutning
Vækstforum godkendte det foreliggende forslag til fremtidige opgaver, der skal varetages af Syddansk Turisme, og en navneændring til Visit Syddanmark. Vækstforum besluttede, at et oplæg til den fremtidige organisering og finansiering drøftes på det kommende møde i Vækstforum med udgangspunkt i en finansiering, der kun dækker driftsudgifter og ingen frie midler til udviklings- og markedsføringsopgaver.

 

9. Afgivelse af 4 mio. kr. af socialfonden

 

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Byggestyrelsen har den 2. september 2011 spurgt, om det er realistisk, at Syddanmarks samlede socialfondsramme kan være fuldt ud disponeret og forbrugt inden udgangen af 2014 og herunder om Syddanmark forventer at kunne opfylde sin N+2 forpligtigelse (bevilgede midler skal være forbrugt senest to år efter bevillingsåret) i 2011, 2012, 2013 og 2014.

 

Hvis dette ikke er tilfældet, opfordres Syddansk Vækstforum til frivilligt at afgive midler til et andet vækstforum, som på grundlag af allerede modtagne ansøgninger ønsker at få tilført midler udover deres oprindelige ramme af socialfondsmidler.

 

Baggrunden for EBST´s henvendelse er, at de forventer problemer med at opfylde Danmarks N+2 forpligtigelse ved udgangen af 2011. Problemstillingen forventes forstærket ved udgangen af 2012 på grund af manglende projektvolumen, hvorfor EBST opfordrer alle vækstfora til at øge deres projektvolumen hurtigt.

 

Syddanmark er i høj grad medvirkende til, at Danmark har problemer med at opfylde N+2 forpligtigelsen, da 171 mio. af de i alt 379,1 mio. kr. som Syddanmarks socialfondsramme udgør for perioden 2007-2013 på nuværende tidspunkt ikke er disponeret. Det indebærer, at Syddanmarks projektvolumen p.t. er for lille. Jf. det uddybende notat vurderer vækstforumsekretariatet derfor, at det ikke er realistisk, at Syddansk Vækstforum kan opfylde sin N+2 forpligtigelse ved udgangen af 2011.

 

Vækstforum har indtil nu modtaget for få ansøgninger om socialfondsmidler og de projekter, der har søgt og fået bevilget midler, har haft startvanskeligheder og dermed en udskydelse af det forventede forbrug. Mens startvanskelighederne nu synes at være overstået, så må det konstateres, at vækstforums fokusering på få forretningsområder har indvirket på antallet af modtagne ansøgninger. Efter klyngeinfrastrukturen er etableret, opleves dog en stigende interesse for Socialfonden.

 

Selvom der er kommet få ansøgninger om socialfondsmidler er der kommet mange midler til kompetenceudvikling i Syddanmark. Jf. dagsordenspunktet om Den Europæiske Globaliseringsfond har EU via Globaliseringsfonden bevilget 226,3 mio. kr. til omstillingsaktiviteter i Syddanmark.

 

Selv om indsatsen for at rekruttere talenter til regionens virksomheder forventes at trække mange socialfondsmidler, vil kun en mindre del af disse midler kunne nå at blive forbrugt i 2012. Derfor er det også usikkert, om Syddanmark kan opfylde N+2 kravet ved udgangen af 2012.


Det er en generel tendens i Danmark, at der er et større træk på Regionalfonden end på Socialfonden. Alle vækstfora har dog ikke afløbsproblemer af samme omfang som Syddanmark. Bornholms Vækstforum har på nuværende tidspunkt disponeret hele deres socialfondsramme. Derfor har de fremsat ønske om at få tildelt en ekstra ramme på 4 mio. kr. til et konkret projekt, der har indgivet ansøgning om støtte, og derfor hurtigt kan omsætte en bevilling til et forbrug.

 

At Syddanmark afgiver 4 mio. kr. bevirker tekniske set, at det forbrug, som Syddanmark skal dokumentere ved udgangen af 2011 og i årene frem formindskes med 4 mio. kr. Vækstforumsekretariatet vil forsøge at bytte midlerne helt eller delvist til regionalfondsmidler, men det anses ikke for at være en realistisk mulighed.

 

Det indstilles derfor, at Syddansk Vækstforum afgiver 4 mio. kr. af sin socialfondsramme for 2009 for prioritet 1, Bedre job, idet det må anses for bedre, at midlerne anvendes i Danmark, end at de tilbagebetales til EU.

 

Beslutningspunkt

 

Formandskabet indstiller

 

  • At Vækstforum afgiver 4 mio. kr. af socialfondsrammen for 2009 for prioritet 1 Bedre Job.

 

Bilag

Bilag 9a - Brev fra Erhvervs- og Byggestyrelsen

Bilag 9b - Uddybende notat om afgivelse af 4 mio. kr. socialfondsmidler

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

10. Bemyndigelse til sekretariatet

 

Sagsfremstilling

Vækstforum anmodede på mødet den 16. juni 2011 sekretariatet om til det kommende møde at udarbejde forslag til en bemyndigelse til sekretariatet, der giver sekretariatet mulighed for at give administrative indstillinger til afslag til projekter, der åbenlyst falder udenfor Vækstforums støttemuligheder.

 

Anmodningen har været drøftet med Region Syddanmarks jurister, der oplyser, at det er muligt for Vækstforum at give den ønskede bemyndigelse, således at sekretariatet på Vækstforums vegne kan meddele ansøger, at der ikke er lovgrundlag for at yde tilskud til den ansøgte aktivitet eller ansøgningen klart ligger udenfor de indsatsområder, som Vækstforum har vedtaget i handlingsplanen.

 

Ansøgeren skal i meddelelsen fra sekretariatet have en fyldestgørende begrundelse for projektets indstilling til afslag. Samtidig orienteres ansøgeren om, at Erhvervs- og Byggestyrelsen eller Region Syddanmark vil få fremsendt denne indstilling, hvorefter de vil modtage den endelige afgørelse på deres ansøgning.

 

Bemyndigelsen gælder kun for ansøgninger, hvor det lovgivningsmæssigt ikke er muligt at indstille ansøgningen til tilsagn. Bemyndigelsen kan kun benyttes, når der er tale om en vurdering af ansøgningen, der ikke er baseret på nogen form for skønsmæssig afgørelse.

 

Vækstforum kan på ethvert tidspunkt beslutte at trække bemyndigelsen tilbage.

 

Vækstforum skal have en orientering om brug af den meddelte bemyndigelse. Dette kan ske ved, at sekretariatet på førstkommende møde i Vækstforum orienterer om trufne afgørelser i henhold til den givne bemyndigelse.

 

Beslutningspunkt


Det indstilles,
 

  • at formandskabet indstiller til Vækstforum, at Vækstforum giver en bemyndigelse til Vækstforums sekretariat, hvorefter projektansøgninger, der åbenlyst falder udenfor Vækstforums støttemuligheder, administrativt kan fremsendes med indstilling om afslag. Vækstforum orienteres efterfølgende om behandling af ansøgninger i henhold til den givne bemyndigelse.   

 

Orienteringspunkter

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

11. Strategisk partnerskab for sygehusbyggeri

 

Sagsfremstilling
På Vækstforums møde den 16. juni 2011 blev det besluttet at reservere 10 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af det strategiske partnerskab for sygehusbyggeri med Økonomi- og Erhvervsministeriet/Fornyelsesfonden. Vækstforums formandskab blev bemyndiget til at godkende den endelige tilrettelæggelse af partnerskabet samt udmøntningen af midlerne.

 

Regionerne og Fornyelsesfonden har siden Vækstforums møde den 16. juni 2011 udarbejdet et aftaleudkast. På formandskabets møde den 30. august 2011 godkendte formandskabet udkast til aftale om partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation.

 

Partnerskabet skal bidrage til at realisere sygehusbyggeriernes erhvervsmæssige potentiale ved at fremme udvikling, standardisering og markedsmodning af moderne danske sygehus- og sundhedsløsninger. Der ydes tilskud til projekter, der omhandler konkrete kommercielle løsninger inden for den sekundære sundhedssektor (sygehusene). Løsningerne skal være innovative, sundheds- eller effektiviseringsfremmende, efterspurgt i alle regioner og rumme et globalt markedspotentiale. Projekter kan falde inden for tre kategorier:

 

  1. Innovation
  2. Markedsmodning
  3. Standardisering

 

Innovationsprojekter gennemføres af konsortier med en privat virksomhed eller organisation som projektholder og i samarbejde med andre private virksomheder, sygehuse og/eller regioner.

 

Markedsmodningsprojekter har til formål at teste og tilpasse en konkret løsning og bevise dets værd over for eventuelle købere. De gennemføres af en privat virksomhed som projektholder og med flere sygehuse og/eller regioner som samarbejdspartner og/eller teststeder.

 

Standardiseringsprojekter har til formål at kortlægge og eventuelt udvikle nye standarder på sundheds- og sygehusområdet. De gennemføres i et samarbejde med Dansk Standard og et antal sygehuse. De er åbne for alle interesserede parter, dvs. både fra sygehusene/regionerne, erhvervslivet, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt interesseorganisationer.

 

Både private og offentlige parter kan få del i tilskuddet. Projekter med regional bredde, dvs. tværregional deltagelse, teststeder i flere regioner og potentiale for udbredelse til hele landet, vil blive prioriteret.

 

Partnerskabet ledes af en styregruppe, der består af beslutningsdygtige repræsentanter fra de fem regioner og Fornyelsesfonden. For at sikre bred koordinering med øvrige initiativer på området suppleres styregruppen med observatører fra Danske Regioner, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og ABT-fonden (Fonden for Velfærdsteknologi). Styregruppen arbejder ud fra konsensus.

 

Styregruppen indstiller indsatsområder, ansøgningsrunder og projekter til endelig godkendelse i Fornyelsesfondens bestyrelse.

 

Styregruppen nedsætter desuden et Advisory Board, som bidrager med input til udvælgelsen af indsatsområder. Det består af 10-15 medlemmer med en ligelig fordeling mellem faglige og kommercielle eksperter. Advisory Board mødes efter behov, 1-3 gange årligt.

 

Partnerskabet sekretariatsbetjenes af Fornyelsesfondens sekretariat, der indkalder til og refererer fra møder i Styregruppen og Advisory Board samt udfører den løbende sagsbehandling i forbindelse med de konkrete ansøgningsrunder.

 

Fornyelsesfondens bestyrelse mødes mindst én gang årligt med formandskaberne for de regionale vækstfora for at drøfte foreløbige erfaringer og fremtidige aktiviteter og indsatsområder. Desuden orienterer styregruppen løbende formandskaberne om indsatsområder, ansøgningsrunder og projekter.

 

Finansieringen i partnerskabet tilvejebringes ved, at Fornyelsesfonden og de fem regioner bidrager med midler til partnerskabet ud fra fordelingsnøglen 50 pct. fra Fornyelsesfonden og 10 pct. fra hver af de fem regioner. Fornyelsesfonden bidrager som udgangspunkt med 50 mio. kr., og regionerne bidrager hver med 10 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Midlerne reserveres som puljer hos henholdsvis Fornyelsesfonden og de fem vækstfora og udmøntes i forbindelse med de konkrete ansøgningsrunder
 

Beslutningspunkt

 

Formandskabet indstiller,

 

  • at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.
     

Bilag

Bilag 11a – Endelig projektbeskrivelse for partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation

Bilag 11b – Endelig aftaleudkast for partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

12. Etablering af et offentlig-privat konsortium til markedsføring af danske velfærdsløsninger

 

Sagsfremstilling

På Vækstforums møde den 16. juni 2011 blev det besluttet at reservere op til 4. mio. kr., af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af et konsortium til markedsføring af velfærdsteknologiske løsninger i et forpligtende samarbejde mellem markedsføringsfonden og Welfare tech Region.

 

Med initiativet ønsker Økonomi- og Erhvervsministeriet at markedsføre og vise et samlet billede af Danmark som et land med stærke kompetencer inden for velfærdsløsninger med henblik på at styrke danske virksomheders muligheder for at afsætte produkter og serviceydelser på eksportmarkedet.

 

Markedsføringsfondens bestyrelse har siden Vækstforums sidste møde drøftet dannelsen af et konsortium indenfor velfærdsområdet. Bestyrelsen er positivt indstillet, men har bedt om en yderligere uddybelse af beslutningsmaterialet.

 

Sekretariatet er i løbende kontakt med Økonomi- og Erhvervsministeriet og afventer en endelig beslutning omkring konsortiets oprettelse fra Markedsføringsfondens bestyrelse.

 

Regionsrådet har efter indstilling fra Vækstforum bemyndiget formandskabet til at udmønte midlerne, såfremt det vurderes, at markedsføringsfondens initiativer støtter op om Syddansk Vækstforums indsats på velfærdsteknologiområdet. 

 

Indstilling

 

Formandskabet indstiller,
 

  • At Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

13. Etablering af et offentlig-privat konsortium til markedsføring af design

 

Sagsfremstilling

På Vækstforums møde den 16. juni 2011 blev det besluttet at reservere op til 4. mio. kr., af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af et konsortium til markedsføring af design i et forpligtende samarbejde mellem Markedsføringsfonden og Design2innovate.

 

Konsortiet af private og offentlige aktører ønsker med initiativet at markedsføre og vise et samlet billede af Danmark som et land med stærke kompetencer inden for design. Konsortiet ønsker at styrke danske virksomheders eksportmuligheder og synlighed på det globale marked. I konsortiet indgå bl.a. Designskolen Kolding, Spinderihallerne, LEGO Systems, ECCO sko og en række danske designaktører.

 

Siden Vækstforums sidste møde har konsortiets medlemmer arbejdet videre med ansøgningen og målet er fortsat at søge Markedsføringsfonden til fristen i september 2011 med behandling af fondens bestyrelse i november 2011.

 

Regionsrådet har efter indstilling fra Vækstforum bemyndiget formandskabet til at udmønte midlerne, såfremt det vurderes, at markedsføringsfondens initiativer støtter op om Syddansk Vækstforums indsats på designområdet. 

 

Indstilling

 

Formandskabet indstiller,

 

  • At Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

14. Syddansk Lånefond til yderområderne og kapitalfond til velfærdsteknologi

 

Sagsfremstilling

Vækstforum godkendte på sit møde den 18. marts 2011 et prospekt, hvor lånefonden til yderområder bliver en del af Fonden for Syddansk Vækstfremme, der ligeledes indeholder kapitalfonden til velfærdsteknologi.

 

I forlængelse af Vækstforums møde den 18. marts 2011 har vækstforumsekretariatet udarbejdet en ansøgning om lånefonden og revideret materiale om velfærdsteknologifonden. Det samlede ansøgningsmateriale er fremsendt til Erhvervs- og Byggestyrelsen til endelig godkendelse.

 

Sekretariatet har den 15. juli 2011 modtaget tilsagn på i alt 51 mio. kr. fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til kapitalfonden til velfærdsteknologi, og den 30. august 2011 har sekretariatet modtaget tilsagn på 20 mio. kr. til lånefonden. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har accepteret, at Fonden for Syddansk Vækstfremme er erhvervsdrivende og anmeldelse er i gang.

 

Udbuddet vedrørende management af fonden er under udarbejdelse. Det forventes, at fonden vil kunne investere fra starten af 2012.

 

Indstilling

 

Formandskabet indstiller,

 

  • At Vækstforum tager punktet til orientering.

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

   

15. Ansøgning til SPIR

 

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede på møde i juni 2011 at reservere en ramme på op til 19 mio. kr. til medfinansiering af en ansøgning til SPIR (Strategic Platforms for Innovation and Research).

 

Ansøgningsprocessen til SPIR forløber i to faser – en prækvalifikation og en endelig ansøgningsrunde. 

Syddansk Universitet har i juni 2011 modtaget invitation til indsendelse af endelig ansøgning. Ud af de fire ansøgninger, som Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation modtog til prækvalifikationen er tre gået videre til den endelige ansøgningsrunde. 

 

SPIR er lanceret af Det Strategiske Forskningsråd (DSF) og Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) i et fælles udbud indenfor området ”intelligente samfundsløsninger og velfærdsteknologi”. SPIR kombinerer strategisk forskning og innovation.

 

Det overordnede formål med forskning og innovation i intelligente samfundsløsninger og velfærdsteknologi er at bidrage til bedre og mere effektive løsninger af udfordringer på sundheds- og socialområdet, samt at bidrage til vækst gennem udvikling af nye erhvervs- og eksportmuligheder.

 

SPIR er en stor strategisk satsning, som kan understøtte Vækstforums mål på forretningsområdet Velfærdsteknologier og -Service.

 

Syddansk Universitet har indsendt ansøgningen til ansøgningsfristen den 7. september 2011. Svar kan forventes ultimo november/primo december 2011. Ansøgningens samlede budget er på 188 mio. kr., hvoraf den private medfinansiering udgør 78 mio. kr.

 

Det forventes, at Vækstforum kan behandle den endelige konkrete ansøgning om medfinansiering på mødet den 8. december 2011.

 

Beslutningspunkt


Formandskabet indstiller,
 

  • at Vækstforumtager punktet til orientering

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

16. Inspiring Denmark

 

Sagsfremstilling

Erhvervsturismesatsningen Inspiring Denmark, som Vækstforum har støttet, har i forbindelse med Danmarks EU-formandskab arbejdet for at trække nogle af møderne til Syddanmark. Det er lykkedes at få lagt et arbejdsgruppemøde for EU-ambassadørerne i marts 2012 i Syddanmark. Der kommer 27 EU ambassadører samt følge til regionen. Det forventes, at der i alt deltager 100-130 personer ved arrangementet.

 

Inspiring Denmark organisationen er et professionelt netværk, hvor syddanske hoteller og konferencesteder samarbejder om at gøre Syddanmark til et attraktivt sted for erhvervsturister. Organisationen er en del af Syddansk Turisme, og bistår med kvalificeret organisering af møderne og de rigtige rammer for afholdelsen. De giver gratis råd og vejledning til værter som planlægger at tiltrække en international konference eller kongres til regionen.

Organisationen hjælper med rådgivning om praktiske opgaver (faciliteter, overnatning, forplejning, begivenheder og logistik), udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale og budgetlægning.

 

Inspiring Denmark er et led i den internationale erhvervsturismesatsning, som Syddansk Vækstforum støttede med ca. 9,5 mio. kr. i 2009. Organisationen har indtil nu ca. 40 medlemmer i form af hoteller, konferencesteder m.fl. Inspiring Denmark har fået opbygget et godt netværk til Syddansk Universitet, Odense Universitets Hospital, regionens øvrige sygehuse m.fl., hvor der via ledelsen er skabt kontakt til forskere, forskerpersonale, ledende overlæger og læger. Organisationen har fået positive tilbagemeldinger fra konferenceværterne for deres arbejde med organisering af konferencerne. Der arbejdes på at udvide organisationens netværk til energi og velfærdsteknologi blandt andet via Lean Energi Clusters og Welfare Tech Region.

 

Inspiring Denmark har indtil nu trukket fem internationale konferencer til regionen – blandt andet Europas største robotkonference, EU Robotics Forum, som afholdes i Odense i 2012 med anslået 350-600 deltagere.”

 

Følgende konferencer er blevet trukket til regionen indtil nu:

 

Konference

Årstal

Forventet deltagerantal

International North Sea Wind, Bio & Solar Energy Synergistic Symposium and Workshop

 

 

Juni 2011

 

 

50-100

Processing Hygiene

November 2011

100-150

European Robotics Forum

2012

350-600

Scandinavian Course on Urinary Stone Diseases

 

maj 2012

 

80-100

Uppsala Spring Meeting 2012 – in Odense

 

maj 2012

 

150-200

 

Beslutningspunkt


Formandskabet indstiller,
 

  • at Vækstforumtager punktet til orientering.

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

17. Den Regionale UdviklingsPlan

 

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal jf. planloven offentliggøre et forslag til Regional UdviklingsPlan inden udgangen af 2011. Til udviklingsplanen knytter sig en handlingsdel med de initiativer, som sættes i gang for at følge op på planen. Til planen knytter sig desuden tre tekniske redegørelser: Infrastruktur, grænseoverskridende plan- og udviklingssamarbejder samt en miljøvurdering.

 

Arbejdet med udviklingsplanen er politisk organiseret gennem regionsrådets RUP-udvalg og et koordinationsudvalg med 5 medlemmer udpeget af kommunekontaktudvalget og 5 medlemmer udpeget af Regionsrådet.

 

Den Regionale UdviklingsPlan (RUP) skal tegne billedet af den ønskelige fremtid for Syddanmark og medvirke til sammenhæng og fælles retning for Region Syddanmarks, kommunernes, Vækstforums og andre nøgleaktørers aktiviteter. Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for Syddanmark er ifølge loven en del af grundlaget for udviklingsplanen.

 

RUP er en ny slags plan, der kan sammenlignes med en fælles motiveret dagsorden for den samlede regionale udvikling. Mange handlinger vil i praksis blive gennemført via specifikke kommunale og regionale strategier. Det kan være de kommunale planstrategier eller de forskellige regionale strategier, der omfatter henholdsvis erhvervsudvikling, uddannelse, kultur, grænsesamarbejde eller infrastruktur.

 

Centralt i RUP’en er, at den også rummer egne initiativer, der kan bidrage med ny viden og procesfacilitering. Det kan eksempelvis dreje sig om at tilvejebringe samlet viden om hele regionens udvikling og årsagssammenhænge på tværs af sektorer og geografiske områder (kommuner, pendlingsoplande, regioner og lande). 

 

Initiativerne i den nuværende RUP, der løber frem til 31. december 2011 har overvejende haft karakter af videnopbygning som grundlag for Syddanmarks udvikling – ikke mindst ny viden i form af kommunale nøgletal (Kontur) og en række byanalyser. Denne viden skal der bygges videre på.

 

Fokus og initiativer

Den nye Regionale UdviklingsPlan sigter fortsat mod visionen Det Gode Liv. Regionsrådet har dog på anbefaling af det politiske koordinationsudvalg besluttet, at den aktuelle revision af Den Regionale UdviklingsPlan skal sætte særligt fokus på vækst.

Fokuseringen skal ske på grundlag af nye trends, og på baggrund af ny viden og nye indsigter i den regionale udvikling og de globale udfordringer.

 

Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi udarbejdes parallelt med RUP således at der kan sikres synergi og arbejdsdeling. Erhvervsudviklingsstrategien fokuserer på virksomhederne og udvikling af de erhvervsmæssige styrkepositioner, mens RUP’en arbejder mere langsigtet med fundamentet for vækst og "Det gode liv" i Syddanmark.

 

RUP’en 2012-15 vil rumme tre regionale temainitiativer:

  • Uddannelse,
  • Infrastruktur & mobilitet og
  • Klima.

 

Temaerne uddannelse samt infrastruktur & mobilitet, er centrale for den regionale udvikling og vækst - ikke mindst på lidt længere sigt. Syddanmark har store udfordringer på disse områder, og mange aktiviteter er allerede i gang lokalt og regionalt.

 

Klimaindsatsen er i højere grad under opbygning nationalt, regionalt og lokalt. RUP’ens klimainitiativ vil omfatte både forebyggelse af og tilpasning til klimaændringer.

 

RUP’en rummer desuden fire områdeinitiativer, der skal bidrage til at løfte ambitionsniveauet og samspillet mellem kommunernes planer i fire områder: Sydvestjylland, Sydøstjylland, Trekantområdet og Fyn.

 

Regionsrådet ventes i december 2011 at vedtage forslaget til ny Regional UdviklingsPlan, der herefter udsendes i offentlig høring i minimum 8 uger. Efter høringen vedtager regionsrådet den nye udviklingsplan endeligt.

 

Indstilling


Formandskabet indstiller,

 

  • at Vækstforum tager punktet til orientering.

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

18. Region Syddanmarks vækstbarometerfor 3. kvartal 2011


Sagsfremstilling

I 2. kvartal 2011 var vækstoptimismen stor, men i 3. kvartal stiger bekymringen betydeligt hos regionens små og mellemstore virksomheder. Før sommer forventede over halvdelen af virksomhedslederne en vækst i omsætningen i det kommende kvartal. I september 2011 er det dalet til 40 procent. Samtidig er andelen af virksomhedsledere, der forventer et fald i omsætningen, mere end fordoblet fra 9 procent i maj til 20 procent i september 2011.

I maj 2011 troede 31 procent på en vækst i ansættelser, og 16 procent troede på et fald i antallet af ansatte. I september 2011 forventer 25 % af virksomheder færre ansatte i det kommende kvartal.

Bekymringen er særlig tydelig i de brancher, der leverer direkte til forbrugerne og blandt de mindste virksomheder. Det eneste område, hvor optimismen ser ud til at stige, er blandt leverandørerne til det offentlige.

Trods nedgangen i konjunkturerne er der stadig flere syddanskere, der har ansættelser i ”optimistiske” virksomheder end i ”pessimistiske” virksomheder

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er fortsat afdæmpet.

Målingen af konjunkturerne og forventningerne til 2011 viser udvikling på relativ kort sigt. Målingerne siger ikke noget om de langsigtede konsekvenser, der tegner sig for erhvervslivet i lyset af f.eks. lavt uddannelsesniveau, lav produktivitetsvækst og stadig færre i den erhvervsaktive alder.

Formandskabet indstiller,

  • at Vækstforum tager punktet til orientering.

 

Bilag

Bilag 18 – Region Syddanmarks vækstbarometer for 3. kvartal 2011

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

19. Optag på videregående uddannelser

 

Sagsfremstilling

De videregående uddannelser i Syddanmark har samlet set oplevet en stigning i antallet af unge der er blevet tilbudt optagelse i 2011 sammenlignet med 2010 på 13,8 %. Der er en stigning på såvel de lange videregående uddannelser og de mellemlange videregående uddannelser, mens de korte videregående uddannelser har haft et mindre fald i antallet af tilbudte optagne sammenlignet med 2010 på 3,5 %.

 

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af optagne på de videregående uddannelsesinstitutioner i Syddanmark pr. 30. juli 2011. Det er værd at bemærke, at der siden den 30. juli har været løbende optag på uddannelser med ledige pladser, hvorfor det faktiske antal af studerende kan være højere end nedenstående tabel angiver.

 

Tilbud om optag på de videregående uddannelser 2009-2011

 

Uddannelsesinstitution

Optag 2009

Optag 2010

Optag 2011

Procentvis ændring fra 2010-11

Syddansk Universitet

2594

3109

3733

20,1

Aalborg Universitet Esbjerg

73

68

66

-2,9

UC Lillebælt

1746

1817

2055

13,1

UC Syddanmark

1291

1581

1730

9,4

Erhvervsakademi Sydvest

433

460

384

-16,5

Erhvervsakademi Kolding

325

386

375

-2,8

Erhvervsakademi Lillebælt

982

1061

1098

3,5

Kilde: KOT tal opgjort pr. 30/7 2011

 

Syddansk Universitet har haft en stigning i antallet, der er blevet tilbudt optag på ca. 20,1 % sammenlignet med 2010, og der er en stigning på alle fakulteter med undtagelse af sundhedsvidenskab hvor der er status quo. Københavns Universitet og Aarhus Universitet havde til sammenligning stigninger på henholdsvis 8 og 5 %. Aalborg Universitet har haft en fremgang på 11%.

 

Både UC Syddanmark og UC Lillebælt har haft stigninger på henholdsvis 9,4 % og 13,1 % sammenlignet med 2010. Det er særligt tilbud om optagelse på uddannelsen indenfor offentlig administration der er steget, men også på pædagoguddannelserne er antallet af tilbud om optagelse steget, og på UC Lillebælt også læreruddannelserne.

 

To af de tre erhvervsakademier i Syddanmark har oplevet et mindre fald i antallet af optagne. Erhvervsakademi Sydvest har haft et fald på 16,5 % mens Erhvervsakademi Kolding har haft et fald på 2,8 % sammenlignet med 2010. Erhvervsakademi Lillebælt har derimod oplevet en stigning på 3,4 %.

 

I vedlagte bilag findes en uddybet oversigt over hvor mange der er blevet tilbudt optagelse på de videregående uddannelser – herunder en oversigt over de forskellige fakulteter på Syddansk Universitet og en status på de forskellige uddannelser på henholdsvis MVU og KVU niveauet.

Desuden er der en oversigt med udvalgte uddannelser på SDU, med særlig relevans ift. Science Region og Vækstforums forretningsområder generelt.

 

Indstilling


Formandskabet indstiller,
 

  • at Vækstforum tager punktet til orientering.

 

Bilag

Bilag 19 – Oversigt over optaget på de videregående uddannelser i Syddanmark.

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

20. Den Europæiske Globaliseringsfond

 

Sagsfremstilling

Siden 2008 har der været tre tilfælde af massefyringer på virksomheder i Syddanmark, der var så store, at EGF (den Europæiske Globaliserings Fond) kunne ansøges om støtte. I alle tre tilfælde er der udløst støtte til ekstraordinære omstillingsinitiativer, som på initiativ af Syddansk Vækstforum er ansøgt i fællesskab mellem de berørte kommuner, arbejdsmarkedets parter og Region Syddanmark.

 

Status for indsatsen i Sønderborg

I september 2009 blev der ansøgt om 74,1 mio. kr. på baggrund af fyringer på Danfoss og Linak i Sønderborg Kommune. Støtten blev bevilget i november 2010 og projektet skal afsluttes pr. 1. oktober 2011.

Jobcenter Sønderborg har netop fremlagt en status for projektet. 1.261 ledige har været berettigede til at deltage i indsatsen, hvoraf 575 selv fandt anden beskæftigelse før indsatsen startede. I alt 420 personer har deltaget i den aktive indsats, hvoraf 80 er blevet selvforsørgende i projektperioden – dermed er i alt 655 af de afskedigede blevet selvforsørgende på nuværende tidspunkt, svarende til 52 % af de afskedigede. Det forventes at andelen, der er selvforsørgende, stiger frem mod projektafslutningen

 

Af de 80 personer, der blev selvforsørgende efter at have deltaget i den aktive indsats, er kun 3 % blevet genansat i metalindustrien, mens en meget stor del af deltagergruppen har skiftet branche for at få nyt job. Primært til privat service (49 %) og offentlig service (21 %).

 

Det hedder i halvårsrapporten, at:

efter en periode, hvor de ledige i forbindelse med opkvalificeringsforløbene udviste forskellige modstandsformer og forsvarsreaktioner, oplever vi nu at de ledige i den grad arbejder målrettet med deres opkvalificering … Vi oplever at de ledige i stigende grad orienterer sig mod et brancheskifte/erhvervskifte og målrettet forsøger at koble deres nyerhvervede faglige kvalifikationer med konkrete kontakter til virksomheder”.

 

Projektet vil med sikkerhed ikke vil kunne gøre brug af den fulde bevilling. Dels fordi projektet startede senere end planlagt, dels fordi ca. halvdelen af målgruppen i denne periode fik job.

 

Status på ansøgningen fra Kolding og Haderslev Kommuner

I juli 2010 blev der ansøgt om 55,6 mio. kr. på baggrund af 1.650 afskedige fra LM Glasfiber i Kolding og Haderslev kommuner. I forbindelse med sagsbehandlingen i Bruxelles blev det ansøgte beløb i starten af 2011 nedjusteret til 46,5 mio. kr. i lyset af, at relativt mange i målgruppen havde fundet arbejde. Den 25. juli 2011 bevilgede EU midlerne og slog fast, at de skal være anvendt inden den 1. august 2012. Jobcenter Kolding koordinerer den praktiske indsats, og her satte man allerede i maj 2010 gang i udredningsforløb for målgruppen i tillid til at tilsagnet ville komme.

 

Status på ansøgningen fra Odense Kommune

I september 2010 blev der ansøgt om støtte på baggrund af Lindøværftets lukning. Ansøgningen blev justeret i februar 2011, fordi værftets lukning bliver gennemført over en periode på 3 år, og ved at justere bruttogruppen kunne så mange som muligt komme med i indsatsen i første runde. Efter justeringen er der ansøgt om 105,7 mio. kr. på baggrund af 1.356 effektuerede afskedigelser. Den 25. juli 2011 bevilgede EU disse midler og slog fast, at de skal være anvendt inden 1. oktober 2012. Jobcenter Odense koordinerer den praktiske indsats, og her satte man allerede i maj 2010 gang i udredningsforløb for målgruppen i tillid til at tilsagnet ville komme. Der er i mellemtiden sat dato på den endelige lukning af værftet, og der forventes først på efteråret at blive afsendt en supplerende ansøgning på ca. 30 mio. kr., så de sidst fyrede også kan blive omfattet af tilbuddene.

 

Status i september 2011 er altså, at EGF har bevilget 226,3 mio. kr. til globaliseringsindsats i Syddanmark, og at alle fyrede fra Danfoss, Linak, LM Glasfiber og Lindø, der stadig er ledige, nu har modtaget tilbud om at deltage i omstillingsaktiviteter.

 

Indstilling


Formandskabet indstiller,
 

  • at Vækstforum tager punktet til orientering.

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

21. Vækstforums kommunikationsindsats

 

Oversigt over medieomtale af Vækstforums aktiviteter i perioden 8. juni 2011 til 6. september 2011

Kommunikationsplanen for Vækstforums indsats i 2011 bygger på en fokuseret presseindsats, synliggørelse af syddanske styrker, Vækstforums hjemmeside, Vækstforums nyhedsbrev og foredrag og oplæg om Vækstforums arbejde. I perioden den 8. juni 2011 – den 6. september 2011 har medierne bragt nedenstående omtale af Vækstforums aktiviteter.

 

Trykte medier: 58

Online: 55

TV: 1

Radio: 1

 

Indenfor Vækstforums forretningsområder og særlige indsatser er fordelingen:

 

Velfærdsteknologier- og Services: 11

Tværgående: 8

Energi: 20

Grænseoverskridende samarbejde: 0

Oplevelseserhverv: 44

Vækst i yderområderne: 22

Klynger: 10

 

 

De mest omtalte aktiviteter er følgende:

 

Velfærdsteknologier- og Services: UNIK2 vil være med til at udvikle ny teknologi, som kan hjælpe folk med en kronisk sygdom.

 

Energi: Grøn Erhvervsvækst, som danner rammen om en ny type energirenoveringsprojekt.

 

Oplevelseserhverv: Wellcome Spa: 60 små og mellemstore virksomheder i Syddanmark har tilsammen skabt 12 nye turist-produkter, der skal brande regionen som en sund oase.

 

Tværgående: Tmsuk, er en japansk velfærdsteknologisk virksomhed flytter til Ringe, som et resultat af Vestdansk Investeringsfremme.

 

Vækst i yderområderne: Kompetenceudvikling i Jern og Metalbranchen, hvor et projekt på 33 millioner kroner skal skabe ny vækst i Syddanmark.

 

Indstilling


Formandskabet indstiller,
 

  • at Vækstforum tager punktet til orientering.

 

Bilag

Bilag 21 - Oversigt over medieomtale af Vækstforums aktiviteter i perioden 8. juni – 6. september 2011

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

22. Økonomioversigt for handlingsplan 2011

 

Sagsfremstilling

Nedenfor følger økonomioversigten for handlingsplan 2011.

 

Tabellen giver et overblik over indstillinger og budget på den nuværende handlingsplan 2011.

 

Handlingsplan 2011: Indstillede midler fordelt på finansieringskilde

 

 

Socialfonden

Regionalfonden

REM

Samlet budget 2011

55.204.041

55.204.040

99.727.990

Overførsler og tilbageløb fra 2007-10

-1.817.510

-62.019.294

9.819.450

Indstilling før 20/9-2011

0

28.838.401

86.491.022

Forventet indstilling 20/9-2011

0

8.761.041

0

Total indstillet 2011

0

37.599.442

86.491.022

Rest 2011 (efter 20/9-2011)

53.386.531

-44.414.696

23.056.418

 

Strukturfondsindstillinger i alt i 2007-13

 

 

Socialfonden

Regionalfonden

Budget 2007-13

379.148.452

379.148.452

Indstillinger i alt efter 20/9-2011

212.019.518

309.461.226

Rest for strukturfondsperioden
2007-13 efter 20/9-2011

167.128.934

69.687.226

 

 

Yderområde-% (alle handlingsplaner)

 

 

 

 

Målsætning

Før 20/9-2011

Efter 20/9-2011

Socialfond og Regionalfond

41%

44%

42%

 

 

 

 

N+2 Risiko (alle handlingsplaner)

 

 

 

 

Socialfond

Regionalfond

 

N+2 Risiko for 2011 pr. 1. sep. 2011

56 mio. kr.

3,2 mio. kr.

 

*) Ifølge N+2 reglen skal alle EU-midler være forbrugt senest det 2. år efter de bliver bevilget af EU. Dvs. i 2001 skal der minimum være forbrugt et beløb svarende til Vækstforums budget for 2008 og 2009. EU-midler regnes først som "forbrugt", når de indgår i et revideret regnskab.

**) N+2 Risiko 2011 er det maksimale beløb, Vækstforum risikerer at miste, hvis ikke projekterne når at forbruge et beløb, svarende til EU-midlerne fra 2008 og 2009 inden årets udgang. Risikoen falder i takt med, at projekternes forbrug stiger.

 

Status for indstillinger

Med de forventede indstillinger efter mødet den 20. september 2011 vil der være et ”merforbrug” på Regionalfonden på 44,4 mio. kr. samt et ”mindreforbrug” på Socialfonden på 53,4 mio. kr. inden for rammen af årets budget. Derudover er der for REM-midlernes vedkommende 23,1 mio. kr. til disposition i 2011.

 

Bemærk dog, at de årlige budgetter for hhv. Social- og Regionalfonden kun er vejledende. Det overordnede budget for strukturfondene (hhv. 379,1 mio. kr. for Socialfonden og 379,1 mio. kr. for Regionalfonden) gælder for hele den syvårige programperiode (2007-13), og der knytter sig ikke formelle kalenderårsbudgetter og krav til de enkelte år – udover N+2 princippet. Derfor er der ovenfor tilføjet en oversigt over de resterende midler i hele programperioden. 

 

N+2

N+2 risikoen for 2011 angiver det maksimale beløb, Vækstforum risikerer at miste, hvis ikke projekterne når at dokumentere, at pengene er forbrugt og revisorgodkendt inden udgangen af 2011. Risikoen falder derfor i takt med, at projekternes forbrug stiger.

 

Erhvervs- og Byggestyrelsen opfordrer Vækstforum til at være ”forud” med at benytte sin indstillingsret på strukturfondsmidlerne. Det har til formål at sikre, at de støttede projekter kan nå at bruge støttemidlerne og aflægge regnskab for dem i så god tid, at regionen ikke kommer til at skulle betale strukturfondsmidler tilbage til EU, enten på grund af at regionen ikke kan opfylde sin N+2 forpligtigelse, eller fordi tilbageløb bliver registreret så sent, at midlerne ikke kan nå at blive genbevilget. Desuden vil projektperioden for nye projekter, som Vækstforum indstiller til støtte, ikke kunne strække sig længere end til 31/12 - 2014, hvilket er en yderligere udfordring i forhold til at få midlerne forbrugt.

 

Som det ses af tabellen, er Vækstforum ”forud” med indstillingerne på Regionalfonden, men ”bagud” på Socialfonden.

 

Den syddanske velfærdsteknologifond har nu fået tilsagn, og det forventes derfor, at 25 mio. kr. af de bevilgede socialfondsmidler hertil kan blive registreret som forbrug inden årets udgang. På trods af dette, er det ikke sandsynligt, at Region Syddanmark kommer til at overholde N+2. For at nå dette forbrugsmål, skal de støttede projekter dokumentere støtteberettigede udgifter, der kan føre til en udbetaling på 31 mio. kr. via deres statusrapporter for perioden 1. marts 2011 til 31. august 2011. Til sammenligning, har de fra 2007 og frem til opgørelsestidspunktet kun vist forbrug, der har ført frem til en udbetaling på i alt 37,6 mio. kr.

 

Region Syddanmark kommer i første omgang ikke til at miste 31 mio. kr. fordi man ser på Danmarks forbrug totalt set, før en evt. tilbagebetaling beregnes. Men jf. EBST´s statusoversigt pr. 31. marts 2011 vil det også være en udfordring at nå målet på landsplan. Derfor kan det komme på tale, at Danmark skal returnere støttekroner. Endvidere vil det forhold, at Region Syddanmark har mange udisponerede socialfondsmidler indebære, at Region Syddanmark også kan risikere at miste socialfondsmidler ved opgørelsen af N+2 pr. 31. december 2012.

 

Der er igangsat en særlig indsats for at udvikle og indkalde socialfondsansøgninger jf. dagsordenspunktet – rekruttering af talent. Desuden foreslås det jf. punkt 9, at Vækstforum afgiver 4 mio. af socialfondsmidlerne.

 

Tilbageløb

Der kan komme ændringer i ovenstående økonomioversigt i form af tilbageløb. Tilbageløb kan eksempelvis forekomme af følgende årsager: Hvis projekterne afsluttes med et mindre forbrug end bevilget, hvis projekterne efterfølgende anmoder Erhvervs- og Byggestyrelsen om at få nedjusteret deres budgetter eller hvis tilsagnsmodtageren alligevel ikke ønsker at gennemføre projektet.

 

Erfaringen fra seneste strukturfondsperiode er, at de støttede projekter ikke forbruger alle de midler, som de har fået bevilling på - for Socialfondens vedkommende var der eksempelvis et tilbageløb på 33 % i strukturfondsperioden 2000-2006.

 

Det aktuelle registrerede tilbageløb på projekterne indstillet til støtte i 2007-2010 er (medregnet den forventede indstilling fra 20/9 2011):

 

  • Regionalfond: 5,1 mio. kr. svarende til 2 % af de indstillede midler.
  • Socialfond: 24,3 mio. kr. svarende til 10 % af de indstillede midler.
  • REM: 9,7 mio. kr. svarende til 2 % af de indstillede midler.

 

Ovenstående beløb forventes at stige i takt med at projekterne afsluttes. Tilbageløb vil indgå i budgettet og kan dermed disponeres igen.

 

Forbrug
I indeværende strukturfondsperiode (og inkl. den forventede indstilling fra 20/9 2011) har Vækstforum indstillet projekter til Regionalfonden for i alt 309,5 mio. (inkl. tilbageløb). kr., hvoraf der er udbetalt 90,4 mio. kr. Tilsvarende har Vækstforum indstillet projekter til Socialfonden for i alt 212 mio. kr. (inkl. tilbageløb), hvoraf der er udbetalt 37,6 mio. kr.

 

Udbetalingsbeløbene relaterer sig til projekternes revisorgodkendte forbrug til og med 28. februar 2011.

 

Handlingsplan 2011: Indstillede midler fordelt på forretningsområde

 Indstilling 2011 fordelt på forretningsområder, efter 20/9-2011

Kategorien andet dækker over bevillinger, der ikke er omfattet af forretnings- og yderområdekategorierne. Det gælder f.eks. kontingent til Vestdansk Investeringsfremme, Bruxellesforeningen mv.

 

Indstilling

 

Formandskabet indstiller,

 

  • at Vækstforum tager økonomioversigt for Handlingsplan 2011 til efterretning

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

23. Bevillingsstatus og opfølgning på projekter indstillet i 2007-11

 

Sagsfremstilling

Den udarbejdede bevillingsstatus viser, hvilke indstillede projekter der på den angivne dato enten er bevilgede, er til behandling hos Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST), hos Vækstforums sekretariat eller afventer ansøger.

 

Samtidig indeholder oversigten en status over de endelige bevillinger til projekterne fra EBST, idet differencer som følge af eventuelle nedjusteringer på grund af statsstøtteregler mv. og tilbageløb på grund af at projekterne er afsluttet, fremgår af oversigten.

 

Siden Vækstforums møde den 16. juni 2011, har en række projekter modtaget tilsagn fra Erhvervs- og Byggestyrelsen – projekterne Design2Innovate, Den syddanske Velfærdsteknologifond, projekt Dox Shelter og projekt Sustain Agri.

 

På nuværende tidspunkt er der fire projekter, som Vækstforum har indstillet til tilsagn i 2010, der ikke har fået tilsagn fra EBST, fordi de af forskellige årsager har afventet nye oplysninger fra ansøger. Årsagerne hertil fremgår af oversigten. 

Der er desuden blevet udarbejdet en oversigt over status på fremdriften for igangværende vækstforumprojekter, som har modtaget mere end 1 mio. kr. i samlet bevilling.

Oversigten udarbejdes som en rød-gul-grøn liste, hvor projekterne bliver scoret på tre mål; forbrugsafvigelse, planmæssighed og effektrealisering på baggrund af oplysninger fra tilsagnsmodtagerne.

Samlet set viser oversigten, at fremdriften i projektporteføljen er rimelig, og langt de fleste projekter forventer at kunne indfri de i ansøgningerne anførte effekter. Der er dog en række projekter, hvor forbruget er lavere end budgetteret. For de projekter, der er forsinkede i forhold til forbrug og planmæssighed, skyldes forsinkelserne hovedsageligt bevillingstekniske og organisatoriske forhold.

Sekretariatet har været i dialog med de projekter, hvor der har været konstateret større forbrugsafvigelser med henblik på opfølgning. Projekterne er blevet bedt om en redegørelse for det nuværende og fremtidige forbrug. Det drejer sig om projekterne: Brobygning til arbejdsmarkedet, Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg, Kompetenceudvikling og innovation i yderområder, Fremtidsfabrikken sydfyn, Sunrise, Demens i hjemmet, Brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier og Welfare Tech Region.

Indstilling


Formandskabet indstiller,
 

  • at Vækstforum tager punktet til orientering.

 

Bilag

Bilag 23a – Bevillingsstatus på projekter indstillet til strukturfondsstøtte 2007-11.

Bilag 23b – Status på igangværende projekter

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

24. Orientering om ansøgninger

 

Sagsfremstilling

Vækstforum skal tage stilling til i alt 3 projekter:

 

  • ProTech- Der er søgt under forretningsområdet Velfærdsteknologier og -Service
  • Enterprise Europe Network i Region Syddanmark – Der er søgt under forretningsområderne Velfærdsteknologier og –Service, Energi og Spirende Klynger
  • Tranekær Slot – Der er søgt under forretningsområdet Oplevelseserhverv


Projekterne er vurderet i forhold til deres erhvervspolitiske rationale. Dvs. om projektet lever op til formålet og intentionerne med Erhvervsfremmeloven samt Vækstforums strategi og handlingsplan, hvor der stilles krav om, at aktiviteterne skal skabe vækst og styrke konkurrenceevnen, og dermed indeholde et betydeligt erhvervspolitisk rationale.


Desuden er projekterne vurderet efter projektets forventede effekt på det specifikke forretningsområdes målsætninger jf. Vækstforums handlingsplan 2011.

 

Endelig er projekterne vurderet i forhold til de tværgående regionale kriterier for Vækstforums indsats, som fremgår af erhvervsudviklingsstrategien og er godkendt af Overvågningsudvalget.

 

Det gælder for de enkelte projekter, at de indstillede beløb er maksimumbeløb.

 

Særligt omkring potentialevurderingen

 

Potentialevurderingen er foretaget på to dimensioner på en skala fra 1-5.

 

1. Tid og pris: Projekterne vurderes med henblik på at afdække projekternes omkostninger og tidshorisont for realisering af effekten. Der tages højde for, hvor lang tid det vil kunne forventes at tage, inden projektet vil realisere det beskrevne effektpotentiale. Prisen ses i forhold til, hvor mange penge der ansøges om i Syddansk Vækstforum til gennemførelse af projektet.
 

2. Samlet forventet effekt: Vurderingen skaber et billede af, hvorvidt projektansøgninger forventes at give effekt og bidrager til at nå målsætninger i handlingsplanen for Vækstforum. Den angivne score afspejler projektets forventede forbedring af regionens præstation på projektets indikatorer.

Potentialevurdering

 

Indstilling

 

Formandskabet indstiller,

 

  • at Vækstforum tager punktet til orientering.

 

Bilag

Bilag 24 – Oversigt over ansøgte og indstillede midler til Vækstforums møde den 20. september 2011.

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingen.

 

25. Forretningsområdet: Velfærdsteknologier- og Service

Der er behandlet en ansøgning inden for forretningsområdet Velfærdsteknologier- og Service. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen. Vurderingen og kategoriseringen fremgår nedenfor.

 

Ansøgningen ”ProTech” er placeret i kategori A og indstilles derfor til støtte.

 

Indstilling

A: Tilsagn

Regionalfond: Maksimalt 8.761.040,91 kr.

Projektet

ProTech

ProTech Fast Track består af 3 selvstændige udviklingsprojekter indenfor forretningsområdet velfærdsteknologi og –service, der har til formål at udvikle og afprøve prototyper og forskellige velfærdsteknologiske løsninger, der efterfølgende kan danne udgangspunkt for en kommercialisering.

ProTech havde oprindeligt indsendt en ansøgning med henblik på behandling ved juni-mødet i Vækstforum, men valgte efter dialog med sekretariatet at videreudvikle ansøgningen, således at egenfinansiering nu er blevet højere, virksomhedsforankringen og vækstargumentationen stærkere.

 

SuMa Care: Udvikling og afprøvning af en intelligent bleløsning primært til sundhedssektoren, der giver plejepersonalet besked om, hvornår denne skal skiftes.

 

3D Sårscanning: Udvikling og afprøvning af 3D-scanner til brug på sygehuse og som telemedicinsk løsning, hvor formålet er at give en hurtig og præcis mulighed til bestemmelse af sårarealet og volumen.

 

UV LED og bakterier: Projektets formål er at udvikle en løsning, der bygger på UV-belysningsprincipper til bekæmpelse af bakterier som bærere af sygdomme på sygehuse. Løsningen kan derved reducere rengøringstiden markant.

 

Det er Welfare Tech Region som er projektholder. Tanken bag er, at Welfare Tech Region skal aflaste de deltagende virksomheder ved at påtage sig administrationsbyrden og samtidig skabe synergi mellem Protech-projektet og klyngens øvrige aktiviteter. Protech projektet er dog formelt et selvstændigt projekt, adskilt fra Welfare Tech Region, hvad angår projektledelse, udførelse og økonomi.

 

Welfare Tech Region er på aktivitetssiden i en tilfredsstillende fremdrift og har særligt under projektudviklingsposten vist gode resultater, således at Welfare Tech Region allerede på nuværende tidspunkt har imødekommet en målsætning om at understøtte skabelsen af 100 projekter i projektperioden (dog ikke med 40 % privat medfinansiering, som har været kravet i den oprindelige indstilling). Resultatet er en række målrettede matches mellem private og offentlige, forskere og finansielle aktører. Welfare Tech Region har dog opstartsperioden haft et underforbrug. Efter aftale med Erhvervs- og Byggestyrelsen er der nu ved at blive lagt en revideret aktivitets- og budgetplan, der tager hånd om denne problemstilling.

I forhold til etablering af nye arbejdspladser og virksomheder er en effektvurdering for tidlig set i lyset af, at projektet kun har løbet i 1 ½ år. 

 

Derudover skal det bemærkes, at detjf. Syddansk Vækstforums indstilling fra september 2009, er et vilkår i bevillingen til Welfare Tech Region, at udviklingsprojekter, der udvikles i regi af Welfare Tech Region, har minimum 40 % privat medfinansiering. Dette niveau af privat egenfinansiering er pt. ikke til stede i delprojekterne under ProTech, dvs. at projektet – ud fra de nuværende succeskriterier for WTR – ikke bidrager til målsætningerne for WTR. Det kan overvejes, om dette vilkår skal fastholdes, da det ikke er gældende for andre vækstforum projekter.

Ansøger og partnere

Foreningen Welfare Tech RegionAnsøger.

 

Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus

Teccluster A/SCVR 27432972

Hjemmepleje øst, Svendborg KommuneCVR 29189730

Team Online A/SCVR 21109002
ComMed CVR 25182928

Sygehus SønderjyllandCVR 29190909

DETECH ElectronicsCVR 33032218

DETECH DevelopmentCVR 29194882

SuMa Care: Selskab under oprettelse

Thambo Consulting CVR 24458686

Astrid Leisner & søn ApsCVR 2547071

Assens KommuneCVR 29189692

Syddansk UniversitetCVR 29283958

OdenseUniversitetshospital, klinisk mikrobiologisk afdeling:

Pressalit CVR 8436517

JB Holding HørsholmCVR

Ken A/S CVR 10676096

Science Venture Denmark A/S CVR 29211477

Energi Invest Fyn A/S CVR 3048983

Økonomi

Samlet budget: kr. 17.522.081,82

Regionalfonden: kr.8.761.040,91 (50 %)

Offentlig egenfinansiering: 3.507.562,91 kr. (20,02 %)

Privat egenfinansiering: 5.253.478,00kr. (29,98)

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ja

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Ja

Forventet effekt

Gennemsnitlig score på forventet effekt på projektets indikatorer (1-5): 2,8

Det vurderes, at projektet har tydelig og sandsynliggjort effekt på forretningsområdets mål.

Tid og pris

Gennemsnitlig score på tid og pris (1-5): 2,75

Det vurderes, at effekterne opnås på 6-10 års sigt og med en mellemstor investering for Vækstforum.

Yderområdeprocent

Yderområdeprocent: 14 %

Projektet dækker hele regionen.

Konklusion

Projektet indstilles til tilsagn, fordi:

  • Projektet falder inden for forretningsområdet Velfærdsteknologi og -service.
  • Projektet leverer tydelige og sandsynliggjorte effekter på forretningsområdets mål og har argumenteret stærkt for et markedspotentiale

 

Beslutningspunkt

Det indstilles,

 

  • At ansøgningen indstilles til tilsagn som ansøgt, herunder

 

  • at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på maksimalt 8.761.040,91 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
  • at det forudsættes, at der ikke kan udbetales midler til delprojektet SuMa Care, inden der er stiftet en virksomhed og foretaget registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

 

Bilag

Bilag 25 – Indstillingsskema - ProTech.

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingerne.

 

26. Forretningsområdet Oplevelseserhverv

Der er behandlet én ansøgning indenfor forretningsområdet Oplevelseserhverv. Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen. Vurderingen og kategoriseringen fremgår nedenfor.

 

Ansøgningen Tranekær Slot er placeret i kategori C og indstilles derfor til afslag.

 

Indstilling

C: Afslag

Projektet

Tranekær Slot – Musik, Oplevelse og Forretning i historiske rammer

Tranekær Gods I/S på Nordlangeland ønsker med projektet ”Tranekær Slot – Musik, Oplevelse og Forretning i historiske rammer” at skabe nye rammer på slottet til udlejning af faciliteter til forretningsmøder, politiske møder, mindre konferencer og eksklusive arrangementer koblet til slottet. Projektet er et anlægsprojekt, hvor aktiviteterne er etablering af toilet- og badefaciliteter på alle værelser, renovering af køkken og konferencefaciliteter og installation af audiovisuelt udstyr. Projektet søger tilskud under den såkaldte ø-støtteordning, hvor det er muligt for Vækstforum at støtte anlægsinvesteringer hos enkeltstående private virksomheder på de mindre øer, herunder Langeland. Projektet falder inden for forretningsområdet Oplevelseserhverv under turisme.

Ansøger og partnere

Tranekær Gods I/S

Økonomi

Samlet budget: kr. 6.404.627

Regionalfonden: kr.1.921.388

Tilskud fra Realdania: kr. 2.713.825

Egenfinansiering: kr. 1.769.413,90

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Delvist

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Delvist

Forventet effekt

Gennemsnitlig score på forventet effekt på projektets indikatorer (1-5): 1,2

Projektet forventes at give effekt på antal ferieovernatninger, antal ansatte i turismen og turisters døgnforbrug. De forventede effekter vurderes at være realistiske, men effekten er lille.

Tid og pris

Gennemsnitlig score på tid og pris (1-5): 1,5

Effekterne vil vise sig med det samme efter projektperioden. Det ansøgte beløb er forholdsvis lille.

Yderområdeprocent

Yderområdeprocent: 100 %

Konklusion

Projektet indstilles til afslag, fordi:

  • Projektets forventede effekt på forretningsområdets målsætninger er lille, og
  • Additionalitetskravet er ikke i tilstrækkelig grad opfyldt

 

Beslutningspunkt

Det indstilles,

  • At ansøgningen indstilles til afslag, herunder,

 

  • at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen, at projektet modtager afslag fra Den Europæiske Regionalfond,
  • at afslaget er begrundet i projektets lille effekt på forretningsområdets målsætninger, samt at additionalitetskravet ikke i tilstrækkelig grad er opfyldt.

 

Bilag

Bilag 26 – Indstillingsskema - Tranekær Slot.

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingerne.

 

27. Forretningsområderne Velfærdsteknologier og –Service, Energi og Spirende Klynger

 

Der er indkommet en ansøgning ”Enterprise Europe Network i Region Syddanmark” som går på tværs af forretningsområderne Velfærdsteknologier og –service, Energi og Spirende klynger (fødevarer).

Sekretariatsgruppen har foretaget en vurdering og kategorisering af ansøgningen. Vurderingen og kategoriseringen fremgår nedenfor og af det medsendte indstillingsskema.

 

Ansøgningen er placeret i kategori C og indstilles derfor til afslag.

 

Indstilling

C: Afslag

 

Projektet

Projektet Enterprise Europe Networks i Region Syddanmark har til formål at intensivere de to syddanske EEN-kontorers arbejde i forhold til virksomheder indenfor forretningsområderne Velfærdsteknologier og –service, Energi og Spirende klynger (fødevarer).

 

EEN-kontorerne – de to syddanske ligger hos hhv. Agro Business Park i Søndersø og AluCluster i Løgumkloster - har til formål at skabe vækst og økonomisk udvikling. Ansøger vil indenfor de valgte forretningsområder arbejde med oprettelse af søgeprofiler i EEN-databaser for de virksomheder der ønsker aktiv søgning efter internationale samarbejder om salg eller teknologisamarbejder, etablering af kontakter og matchmaking i forbindelse med internationale messer, organisering af studieture, formidling af kontakter til videninstitutioner og klynger i udlandet omkring forsknings- og innovationssamarbejder rundsending af kontakter til og for målgruppen i Syddanmark, tilbud om assistance til funding og teknologiudvikling for den enkelte virksomhed. Desuden  organisering af internationale business missions for virksomheder og samarbejder med klynger i andre lande samt gennemførelse af temamøder i regionen.

Ansøger angiver at de øvrige regioner medfinansierer EEN-netværket og af kontorerne ikke kan forventes opretholdt uden støtte.

 

Det vurderes, at projektet ikke adskiller sig fra de aktiviteter, der allerede i dag gennemføres af EEN-kontorerne, og projektet vurderes dermed ikke at have den fornødne nyhedsværdi.

Ansøger angiver, at nyheden ved projektet er at de to syddanske kontorer kan fokusere skarpere på at støtte aktører indenfor regionens forretningsområder og tilføre disse udvidede services. Desuden skriver ansøger, ”den eksponering, som de sydddanske EEN-kontorer vil få ved en anerkendelse i form af støtte fra Region Syddanmark, vil gøre, at netværket og kontorernes arbejde i netværket vil være en nyhed for en lang række aktører i regionen”.

 

Desuden vurderes det, at der generelt er usikkerhed knyttet til de anførte effekter, som ikke er sandsynliggjort i tilstrækkeligt omfang,

Ansøger argumenterer for. at effekterne allerede vil vise sig i projektperioden, da svartiden for virksomheder, der søger kontakt gennem EEN, er meget kort (helt ned til en uge).

Sekretariatet vurderer dog, at der går længere tid fra gennemførelsen af EENs generelle aktiviteter og til at der kan måles effekt på virksomhedsniveau end det, ansøger selv angiver.

Det vurderes samtidigt, at der er andre aktører, som i et vist omfang løser tilsvarende opgaver. Ansøger beskriver, at der er gode samarbejdsrelationer til de forskellige aktører og man forventer. at dialogen og samarbejdet vil kunne udvides.

Vækstforum har allerede indgået en resultatkontrakt med det syddanske Bruxelles kontor om løsning af lignende opgaver og Vækstforums tværgående kriterier indebærer blandt andet et ønske om at undgå overlappende aktiviteter gennem samarbejde og koordinering.

Sekretariatet vil anbefale EEN at kontakte det syddanske Bruxelles-kontor med henblik på at undersøge mulighederne for at indgå i et formelt samarbejde. 

 

Ansøger og partnere

 

  • Agro Business Park (ansøger)
  • Fonden AluCluster

Økonomi

Samlet budget: kr. 3.784.770

Regionale Udviklingsmidler: kr. 1.747.426

Anden ekstern finansiering: kr. 2.037.344

Er mål 2 kri­terierne opfyldt?

Ej relevant

Er de tværgående kriterier opfyldt?

Delvis

Forventet effekt

Gennemsnitlig score på forventet effekt på projektets indikatorer (1-5): 1,6

Tid og pris

Gennemsnitlig score på tid og pris (1-5): 2,6

Yderområdeprocent

Yderområdeprocent: 14 %

Konklusion

Projektet indstilles til afslag, fordi:

  • Det er ikke i tilstrækkelig grad beskrevet, hvordan projektets aktiviteter adresserer de udfordringer Vækstforum har identificeret inden for de valgte forretningsområder, og hvordan disse aktiviteter skaber effekt på vækst-indikatorerne.
  • Der er ikke i tilstrækkeligt omfang argumenteret for, at der er tale om nye aktiviteter i forhold til det arbejde, som Enterprise Europe Network-kontorerne allerede i dag gennemfører. Projektet lever således ikke op til kriteriet om nyhedsværdi.
  • Der er samarbejds- og snitflader til andre aktører, der løser tilsvarende opgaver, f.eks. det Syddanske Bruxelles-kontor, NetMatch, Eksportrådet m.fl., Samarbejdet med disse er pt. under udvikling, men de indgår ikke som partnere i ansøgningen.  Projektet lever således ikke op til kriteriet om samordning og koordinering.

Beslutningspunkt

Det indstilles,

At ansøgningen indstilles til afslag, fordi:

 

  • Det er ikke i tilstrækkelig grad beskrevet, hvordan projektets aktiviteter adresserer de udfordringer, Vækstforum har identificeret inden for de valgte forretningsområder, og hvordan disse aktiviteter skaber effekt på vækst-indikatorerne.
  • Der er ikke i tilstrækkeligt omfang argumenteret for, at der er tale om nye aktiviteter i forhold til det arbejde Enterprise Europe Network-kontorerne allerede i dag gennemfører. Projektet lever således ikke op til kriteriet om nyhedsværdi.
  • Der er samarbejds- og snitflader til andre aktører, der løser tilsvarende opgaver, f.eks. det Syddanske Bruxelles-kontor, NetMatch, Eksportrådet m.fl., Samarbejdet med disse er pt. under udvikling, men de indgår ikke som partnere i ansøgningen. Projektet lever således ikke op til kriteriet om samordning og koordinering.

 

Bilag

Bilag 27a – Indstillingsskema - Enterprise Europe Networks.

Bilag 27b – Brev fra Nordfyns Kommune

Bilag 27c – Brev fra Agro Business Park

 

Beslutning
Vækstforum tiltrådte indstillingerne

 

28. Meddelelser

 

 

29 Eventuelt


Sidst opdateret den 11-12-2014.Vækstforum

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00