Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden


Finansieringskilder

EU-strukturfonde 2014-2020

En mulig finansieringskilde er EU-strukturfondsprogrammer. Programmerne udgøres af Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) og Den Europæiske Regionalfond (Regionalfonden). 

Begge fonde har faste prioriteter og faste indsatser med specifikke målsætninger. I ansøgningen skal du kunne sandsynliggøre, dels at dit projekt falder inden for programmernes prioriteter og indsatser, og dels at projektet kan bidrage til, at de specifikke målsætninger for indsatserne opnås.  

Det er vigtigt, at du læser programmerne, før du begynder at skive din ansøgning.

Du kan finde Socialfondsprogrammet 2014-2020 her:

Du kan finde Regionalfondsprogrammet 2014-2020 her:

De regionale erhvervsudviklingsmidler (REM-midler)

REM-midler skal som udgangspunkt søges til medfinansiering af projekter, der opnår hovedfinansiering fra strukturfondene eller andre EU- eller nationale ordninger. Hvis du søger REM-midler som medfinansiering af EU-strukturfondene, skal du ikke udarbejde en særskilt ansøgning om støtte fra REM-midlerne, men kun anvende EU-strukturfondenes ansøgningsskema. 

Hvis projektets aktiviteter ikke kan indeholdes i de aktivitetstyper, der kan støttes af strukturfondene eller andre EU- eller nationale ordninger, eller ikke bidrager til at opfylde de pågældende ordningers målsætninger, kan der undtagelsesvist søges REM-midler som hovedfinansiering.  

Hvis du søger REM-midler som hovedfinansiering, skal du udarbejde en særskilt ansøgning. Du kan finde vejledning om ansøgning om REM-midler som hovedfinansiering i venstremenuen.

Kravet er stadig, at dit projekt passer under et aktuelt annonceret tema, og bidrager til, at Vækstforum kan opnå målsætningerne i handlingsplanen. 


Siden er sidst opdateret 19-10-2016
Region udvikling

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00