Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden

ForsidepilDagsordnerpilDagsordner/referater - Vækstforum 2015pilVækstforums formandskab - Referat - 04. september 2015

Vækstforums formandskab - Referat - 04. september 2015

Mødedato
04-09-2015 kl. 09:15 - 11:00
 
Mødested
Mødeværelse 3
 
Deltagere
 
  • Henrik Dam
  • Ib Kristensen
  • Bo Stærmose
  • Stephanie Lose

  • Afbud
     

     

    Luk alle punkter Referat
     

    1. Godkendelse af dagsorden
    2. Godkendelse af referat fra Vækstforums Formandskabs skriftlige mødebehandling maj 2015
    3. Udmøntning af den nye erhvervsstrategi - Vækstforums handlingsplan 2016-2017
    4. Regeringsgrundlag, regeringens udmeldinger på det erhvervsrettede område
    5. Tema: Status og syddanske perspektiver i den nye nationale turismestrategi for kyst- og naturturisme
    6. Særlig indsats for energi- og ressourceeffektivisering af SMV'er
    7. Reservation af midler til nye initiativer om risikovillig kapital
    8. Videreførelse af design- og arkitekturkonsortiet (DDAI) efter 2015
    9. Healthcare DENMARKs ansøgning om medlemskontingent
    10. Indstilling af nyt medlem til Danmarks Vækstråd
    11. Udpegning af nyt medlem af bestyrelsen for Væksthus Syddanmark
    12. Indstilling af medlem til INTERREG 5A-udvalget
    13. Ændringer i Syddansk OPI-pulje 2015-2017
    14. Porteføljestyring - opfølgning og evaluering af Vækstforums projekter
    15. Vækstforums mødeplan 2016
    16. Orientering om igangsættelse af Team Vækst Danmark
    17. Orientering om optag på de videregående uddannelser 2015
    18. Orientering om Region Syddanmarks Vækstbarometer. Analyse af forventninger til 3. kvartal 2015
    19. Orientering om Vækstforums kommunikationsindsats
    20. Orientering om økonomioversigt for handlingsplan 2014-15
    21. Orientering om indkomne ansøgninger - Lukket punkt
    22. Ansøgning: Social inklusion - På Sporet - Lukket punkt
    23. Ansøgning: Social Inklusion - Fleksjob i Vækst - Lukket punkt
    24. Ansøgning: Social inklusion: Virksomheder tager socialt ansvar - Lukket punkt
    25. Ansøgning: Social inklusion: Virksomhedsporten - Lukket punkt
    26. Ansøgning: Kvalificeret arbejdskraft: Fremtidens arbejdskraft - Lukket punkt
    27. Ansøgning: Kvalificeret arbejdskraft: Parat til Turisme, Oplevelser og Gastronomi - Lukket punkt
    28. Ansøgning: Kvalificeret arbejdskraft: Talent smitter - Lukket punkt
    29. Ansøgning: Vækst i Offshorevirksomheder - Lukket punkt
    30. Ansøgning: AutoTurf - Lukket punkt
    31. Ansøgning: Fremtidens IT kompetencer - Lukket punkt
    32. Ansøgning: Destination Talent Southern Denmark - Lukket punkt
    33. Eventuelt
    34. Meddelelser


    Sagsnr. 15/604
    1. Godkendelse af dagsorden
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet godkender dagsordenen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 15/604
    2. Godkendelse af referat fra Vækstforums Formandskabs skriftlige mødebehandling maj 2015
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet godkender referatet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/3187
    3. Udmøntning af den nye erhvervsstrategi - Vækstforums handlingsplan 2016-2017
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der fremlægges et udkast til Vækstforums handlingsplan 2016-17 med henblik på Vækstforums drøftelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Handlingsplanen udmønter de erhvervs- og vækstrettede dele af den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi, som er godkendt af Vækstforum marts 2015. Efterfølgende har erhvervsstrategien været i høring hos Danmarks Vækstråd i juni 2015, hvilket gav anledning til enkelte mindre justeringer i strategien.

    På mødet den 16. juni 2015 godkendte Vækstforum en foreløbig ramme for handlingsplanen. På baggrund af denne samt Vækstforums drøftelser har sekretariatet udarbejdet udkast til handlingsplanen.

    Vækstforums indsatsområder i handlingsplanen for 2016-17 vil i overensstemmelse med Vækstforums strategi ligge inden for de tre forretningsområder bæredygtig energi (offshore og energieffektivisering), sundheds- og velfærdsinnovation samt oplevelseserhverv (turisme samt design og kreative erhverv). Endvidere vil handlingsplanen omfatte en ny højvækstmodel, som skal modne nye, store vækstvirksomheder inden for de tre forretningsområder. Derudover kan Vækstforum igangsætte brede indsatser, som kan række ud over de tre forretningsområder, fx i forhold til kvalificeret arbejdskraft/kompetenceudvikling, social inklusion, automatisering mv. Endelig vil handlingsplanen indeholde en indsats for yderområderne og internationalisering. 

    På mødet bliver der givet en kort præsentation af udkastet til handlingsplanen.

    Udkast til handlingsplanen er vedlagt som bilag. På baggrund af Vækstforums drøftelser af udkastet vil sekretariatet udarbejde den endelige handlingsplan med henblik på Vækstforums godkendelse på mødet den 1. december 2015. Handlingsplanen vil i den forbindelse blive grafisk layoutet.

    Vækstforums gældende handlingsplan for 2014-2015 udløber ved årsskiftet. Den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi forventes endeligt vedtaget primo 2016. Herefter kan den nye handlingsplan for 2016-2017 træde i kraft og udgøre grundlaget for ansøgninger til Vækstforums ansøgningsfrist den 1. marts 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter udkastet til Vækstforums handlingsplan 2016-17.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/604
    4. Regeringsgrundlag, regeringens udmeldinger på det erhvervsrettede område
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regeringen fremlagde sit regeringsgrundlag i juni 2015. Regeringsgrundlaget er forholdsvist overordnet i både emner og beskrivelse af initiativer. Udvalgte emner fra regeringsgrundlaget gennemgås ud fra relevansen for Vækstforums arbejde.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regeringen fremlagde sit regeringsgrundlag i juni 2015. Regeringsgrundlaget er forholdsvist overordnet i både emner og beskrivelse af initiativer.

    Nedenfor gennemgås udvalgte emner fra regeringsgrundlaget.

    Vækstforums forretningsområder (bæredygtig energi, sundheds- og velfærdsinnovation samt oplevelseserhverv)

    Regeringsgrundlaget indeholder ikke mange initiativer, der direkte adresserer Vækstforums forretningsområder. Dog nævnes i relation til sundheds- og velfærdsinnovation, at velfærdsteknologi og digitalisering kan give borgerne større fleksibilitet og selvbestemmelse i hverdagen.  I relation til oplevelseserhverv vil regeringen skabe bedre rammer for landbrug- og fødevareerhvervet.

    I relation til energi og energiforsyning vil regeringen nedsætte en energikommission, som skal se på mål og virkemidler i 2020-2030 med fokus på indfrielse af de internationale klimaforpligtelser på en omkostningseffektiv og markedsbaseret måde.

    Uddannelse og forskning

    På uddannelsesområdet skal uddannelserne orienteres mod arbejdsmarkedets behov, hvilket blandt andet skal ske ved mere praksisnær undervisning på de videregående uddannelser og en reform af taxametersystemet.

     

    Der udarbejdes en analyse af den eksisterende forskningsindsats for at opnå viden om effekterne, og inden for de nuværende rammer prioriteres midlerne, så de understøtter danske styrkepositioner. Samtidig skal der være et tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, og egenfinansieringen skal øges inden for forskning.

    Øvrige vækstinitiativer, herunder yderområder

    Der er et tema for regeringen at skabe vækst og flere private job i hele Danmark.  Konkret indebærer dette blandt andet, at:

    ·         Det skal være billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark

    ·         Der indføres straks et skatte- og byrdestop

    ·         Skatter og afgifter skal sænkes for erhvervslivet

    ·         Der gennemføres en erhvervsbeskatningsreform og forbedring af vilkårene for erhvervsdrivende fonde

    ·         Der skal ryddes op i punktafgifter samt ske lettelse af erhvervslivets administrative byrder

    ·         Brugen af offentlige-private partnerskaber (OPP) i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsprojekter skal øges.

    Der ses nærmere på implementering af EU-regler, herunder skal et regeringsudvalg sikre en systematisk og ensartet tilgang til implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning, og der nedsættes et implementeringsråd, der skal rådgive om gennemførelsen af erhvervsrettet EU-lovgivning.

    Regeringen vil også lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft for at danske virksomheder bedre skal kunne klare sig i den internationale konkurrence, gøre en ekstra indsats for at hjælpe danske eksportører i den internationale konkurrence og gøre mere for at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder.

    På erhvervsfremmeområdet vil regeringen gennemføre et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen for at forenkle og fokusere midlerne. Regeringen vil endvidere forbedre det strategiske sigte for at fremme danske styrkepositioner og skabe en koordineret indsats for udviklingen af klare erhvervsstrategier.

    Herudover har regeringen fokus på ’at skabe udvikling i hele landet’ med en offensiv regional og landdistriktspolitik. Regeringen vil blandt andet

    ·         udarbejde en samlet strategi for udviklingen uden for de største danske byer og i landdistrikterne, der skal understøtte både bosætning og erhvervsudvikling.

    ·         arbejde for, at der placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. Regeringen vil fremlægge en strategi for dette inden Folketingets åbning i oktober.

    De regionale vækstfora er ikke nævnt direkte i regeringsgrundlaget.

    I relation til spørgsmålet om statslige arbejdspladser er det vurderingen, at Syddanmark, med udgangspunkt i bl.a. Vækstforums forretningsområder, har en række styrker og potentialer, som kan understøtte og indgå i et samspil med statslige styrelser.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    ·         at Vækstforum drøfter regeringsgrundlaget i relation til Vækstforums strategi og indsatser.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 14/32113
    5. Tema: Status og syddanske perspektiver i den nye nationale turismestrategi for kyst- og naturturisme
    fold dette punkt ind Resume
     

    Punktet præsenterer status for arbejdet i selskabet Dansk Kyst- og Naturturisme og lægger op til en drøftelse af perspektiver for den syddanske kystturisme. Formand Henrik Höhrmann og direktør Jens Hausted præsenterer på mødet om selskabets nye strategi og giver en status på prioriterede indsatser og etableringen af partnerskaberne for Østersø- og Vestkystturismen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Med Lov om dansk turisme (af 16. december 2014) er der fastlagt ny organisatorisk struktur for dansk turisme, der har udgangspunkt i aftalen om vækstplan for dansk turisme samt efterfølgende aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og regionerne.

    Aftalen indebærer, at der etableres tværregionale udviklingsselskaber, der får ansvaret for udviklingen af dansk turisme inden for hhv. kyst- og naturturismen, erhvervs- og mødeturismen samt storbyturismen.

    Selskab for Dansk Kyst- og Naturturisme er etableret pr. 1. januar 2015 af regionerne efter aftale med Erhvervs- og Vækstministeriet. De regionale vækstfora / regionerne medfinansierer selskabet med 10 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, hvor Region Syddanmarks andel udgør 2,5 mio. kr. pr. år. Som led i aftalen er det aftalt, at selskabet årligt giver Vækstforum en orientering om status for arbejdet og planerne fremadrettet.

    Dansk Kyst- og Naturturisme har til formål aktivt at medvirke til at fremme og styrke udviklingen af kyst- og naturturismen i Danmark. Opgaverne omfatter udvikling af programmer og projekter, etablering af partnerskaber, fundraising, analyser af kyst- og naturturisme, opsamling og formidling af viden samt forretnings- og kompetence­­udvikling – herunder er fx et nationalt kompetenceprojekt under udarbejdelse. Opgaverne vil desuden blive defineret af efterspørgsel og bestilling fra vækstfora og andre betalende parter.

    På mødet i Vækstforum fortæller formand Henrik Höhrmann og direktør Jens Hausted om status på Dansk Kyst- og Naturturismes arbejde med afsæt i udkast til en ny strategi for kyst- og naturturismens vækst og med vægt på perspektiver for den syddanske turismeudvikling. Der er vedlagt et kort notat om Vækststrategien for Kyst- og Naturturismen i Danmark. Udmøntningen af strategien sker blandt andet gennem handlingsplaner for de etablerede partnerskaber for Vestkystturisme og Østersøturisme. På mødet orienteres også om indholdet i de udkast til handlingsplaner, der foreligger for partnerskaberne.

    For Vestkystpartnerskabet afholdes stiftende generalforsamling den 1. september 2015, og sekretariatet forankres i Hvide Sande. Sekretariatet for Partnerskabet for Østersøturisme placeres i Vordingborg, og partnerskabet forventes ligeledes stiftet i september 2015.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter status på den nationale strategi og perspektiverne i relation til den syddanske indsats.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/32027
    6. Særlig indsats for energi- og ressourceeffektivisering af SMV'er
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det foreslås, at Vækstforum beslutter at igangsætte en indsats for mere energi- og ressourceeffektive SMV’er gennem indkaldelse af ansøgninger inden for en ramme på 25 mio. kr. Indsatsen skal bidrage til at øge produktiviteten og konkurrenceevnen blandt SMV’erne i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    En effektiv udnyttelse af ressourcer er vigtig for både den enkelte virksomheds konkurrenceevne og for hele samfundsøkonomien. Danmark er internationalt anerkendt for at have arbejdet systematisk med energieffektiviseringer gennem de seneste 30 år. Det har resulteret i, at Danmark i dag er et af verdens mest energieffektive lande og Danmark har demonstreret, at det er muligt at afkoble væksten i CO2 fra væksten i BNP. Dog er der fortsat gode muligheder for at forbedre energieffektiviteten i dansk erhvervsliv.

    I den igangværende strukturfondsperiode skal 16 pct. af midlerne, svarende til ca. 50 mio. kr., afsat fra EU’s Regionalfond 2014-2020, udmøntes til en indsats for ’Energi- og ressourceeffektive SMV’er’. Indsatsen har til formål at støtte overgangen til en klimavenlig økonomi i alle sektorer for at reducere CO2-udledningen med 20 % frem mod EU's 2020 mål. Målgruppen for indsatsen er SMV’er med et betydeligt potentiale for energi- og ressourceoptimering.

    Syddansk Vækstforum har støttet flere initiativer, der skal styrke efterspørgslen efter energieffektive teknologier gennem energieffektivisering af virksomheder, herunder bl.a. projekterne ”Energi- og innovationsuddannelser” og ”Effektiv Energi”.

    Erfaringerne fra projekterne er, at der er gode potentialer for energieffektivisering, ofte med tilbagebetalingstider på 1–2 år. Erfaringerne har samtidig vist, at der er flere barrierer i SMV’erne for at få gennemført investeringerne. SMV’erne har et stort behov for en ’håndholdt proces’, som kan bidrage til screening for potentialer, beregning og projektering af løsninger, investerings- og beslutningsproces samt udbud og kontrakt.

    Sekretariatet foreslår, at Vækstforum udmønter en del af midlerne som en særlig indsats, der kan række ud over Vækstforums forretningsområder, og at midlerne udmøntes gennem indkaldelse af ansøgninger (et call).

    I vurderingen af de indkomne ansøgninger, foreslås det, at ansøgningerne prioriteres i forhold til, hvor stor effekt indsatsen vil skabe i form af øget produktivitet og øget konkurrenceevne.

    Der foreslås endvidere, at ansøgningerne vægtes positivt, hvis

    • indsatsen er målrettet virksomheder inden for Vækstforums tre forretningsområder,
    • der etableres partnerskaber, som sikrer involvering af eller samarbejde med leverandører af energieffektive teknologier,
    • indsatsen fokuserer på energieffektivisering (og ikke ressourceoptimering generelt), da en sådan indsats kan skabe en efterspørgsel, som vil gavne det syddanske erhverv inden for energieffektive teknologier,
    • de i særlig grad er supplerende i forhold til eksisterende tilbud,
    • de demonstrerer effekter i form af øgede private investeringer i effektiviseringer, årligt fald i CO2, fald i energiforbrug og/eller fald i materialeforbrug.

    Det foreslås, at der fastsættes en ansøgningsfrist primo december 2015 med forventet behandling i Vækstforum på marts-mødet i 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    ·         at Vækstforum reserverer en ramme på 25 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfonds Prioritet 3 til en særlig indsats for energi- og ressourceoptimering.

    ·         at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at regionsrådet reserverer en ramme på 12,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 til medfinansiering af en særlig indsats for energi– og ressourceoptimering.  

    ·         at Vækstforum bemyndiger vækstforumsekretariatet til at udarbejde og offentliggøre et call til udmøntning af indsatsen under hensyntagen til, dels de foreslåede kriterier for prioritering af ansøgninger, der er beskrevet i sagsfremstillingen, og dels de tværgående kriterier i Vækstforums Handlingsplan 2014-2015.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Formandskabet drøftede indstillingerne. Der var enighed om, at call’et skal række ud over Vækstforums forretningsområder, og at effekterne skal vægtes højest ved kommende projekter på området. Dermed udgår det første kriterium.

    Indstillingerne blev med den ene ændring tiltrådt.


    Sagsnr. 15/4051
    7. Reservation af midler til nye initiativer om risikovillig kapital
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har tilkendegivet et ønske om, at der arbejdes for, at finansielle instrumenter kan anvendes i den nye strukturfondsperiode.

    I den nye strukturfondsperiode er anvendelse af finansielle instrumenter en option. For at denne kan udnyttes, er der en række krav, der skal opfyldes. Syddansk Vækstforum skal blandt andet tage stilling til prioriteringer og beløbsrammer for et eventuelt nyt kapitalinitiativ inden næste møde i Overvågningsudvalgets for EU's strukturfonde den 19. november 2015.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Den 17. marts 2015 tilkendegav Vækstforum ønske om, at der arbejdes for, at finansielle instrumenter kan anvendes i den nye strukturfondsperiode. Vækstforum ønskede i den forbindelse, at der bygges videre på eksisterende, velfungerende regionale initiativer. Det vil i praksis sige kapitalfonden Welfare Tech Invest.

    Welfare Tech Invest er etableret af Syddansk Vækstforum og har været i drift siden januar 2012. Welfare Tech Invest blev ultimo 2014 evalueret af COWI, som scorede projektet ”grønt” og anbefalede at bygge videre på succesen.

    Fonden driver to aktiviteter: udlån til iværksættere og unge virksomheder med vækstpotentiale – uanset branche - i regionens yderområder samt investeringer og udlån til iværksættere og unge virksomheder med vækstpotentiale inden for forretningsområderne velfærdsteknologi, energi og design.

    Siden starten er yderområdeaktiviteten tilført 20 mio. kr. fra EU’s Socialfond.  Investeringer og udlån til forretningsområderne er tilført midler af flere omgange, således at der siden starten tilført i alt 69,7 mio. kr. fra EU´s Socialfond og 50 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler.

    Begge projekter er forlænget frem til 30. september 2015, og det forventes, at samtlige EU-midler og hovedparten af de regionale erhvervsudviklingsmidler vil være investeret og udlånt på dette tidspunkt. Der er fortsat god søgning til fonden, og det forventes derfor, at der også fremadrettet vil være et udækket kapitalbehov hos de unge virksomheder inden for forretningsområderne. Dette understøttes af en gap-analyse, som regionerne i fællesskab har fået udarbejdet. Analysen omhandler behovet for kapital bredt, og den går derfor ikke direkte på de syddanske forretningsområder. Samtidig har Vækstforum taget beslutning om et ambitiøst vækstprogram, Team Vækst Danmark, som må forventes at øge efterspørgslen efter risikovillig kapital.

    I den nye strukturfondsperiode er anvendelse af finansielle instrumenter en option. For at optionen kan udnyttes, kræver det, at Overvågningsudvalget for EU’s strukturfonde godkender, at der arbejdes videre med muligheden. Desuden kræver det, at der gennemføres en gap-analyse, som påviser, at der er ”huller” i det finansielle marked, og endelig kræver det, at de regionale vækstfora beslutter prioritering og omfanget af midler, der skal afsættes. Herefter skal EU-kommissionen i givet fald godkende programændringen.  

    Overvågningsudvalget har godkendt, at der arbejdes videre med muligheden, og gap-analysen er som nævnt gennemført. Næste skridt er således, at Syddansk Vækstforum tager stilling til prioriteringer og beløbsrammer for et eventuelt nyt kapitalinitiativ inden næste møde i overvågningsudvalget den 19. november 2015.

    Overvejelser vedr. valg af prioritet

    Finansielle instrumenter kan anvendes under Regionalfondens prioritet 2 – vækstvirksomheder, hvor finansielle instrumenter vil kunne understøtte arbejdet i Team Vækst Danmark direkte.

    Finansielle instrumenter kan også anvendes under Socialfondens prioritet 1 - iværksætteri. Finansielle instrumenter under Socialfonden vil være bundet til at finansiere iværksættere/unge virksomheder. Dette vil kunne understøtte initiativer i yderområder, ligesom det vil kunne understøtte de iværksætterinitiativer, der udgør en fødekæde til Team Vækst Danmark.

    Etablerings- og driftsomkostninger er høje og vejer relativt tungere, jo mindre låne- og investeringskapital, der lægges i kapitalinstrumentet. Derfor bør et nyt kapitalinitiativ have en vis volumen.

    Set i lyset af erfaringerne fra Welfare Tech Invest og de midler, der er til rådighed foreslås det, at Syddansk Vækstforum afsætter en ramme på i alt 50 mio. kr. fordelt med 20 mio. kr. fra EU’s Regionalfond – prioritet 2 og 30 mio. kr. fra EU’s Socialfond – prioritet 1. Derudover forslås det, at der reserveres en ramme på 25 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, der kan indgå som matchende medfinansiering fra starten.  Den resterende matchende medfinansiering forventes at komme fra privat side, ved at man i de enkelte investeringer og udlån matcher med midler fra banker og investorer. Endvidere forslås det, at Vækstforum tilkendegiver, at der kan tilføres yderligere 25 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, når der foreligger en midtvejsevaluering, såfremt denne viser positive resultater.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,  

    • at Vækstforum afsætter følgende økonomiske rammer til nye initiativer om risikovillig kapital i perioden 2016-2020:
      • 20 mio. kr. fra EU’s Regionalfond – Prioritet 2. Flere vækstvirksomheder.
      • 30 mio. kr. fra EU’s Socialfond – Prioritet 1. Iværksætteri og jobskabelse.

    ·         At Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der afsættes 25 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016.

    • at Vækstforum tilkendegiver, at ovenstående ramme kan tilføres yderligere 25 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler, når der foreligger en midtvejsevaluering, såfremt den viser positive resultater.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Beskrivelsen af finansielle instrumenter præciseres.

    Indstillingerne blev tiltrådt.


    Sagsnr. 11/27121
    8. Videreførelse af design- og arkitekturkonsortiet (DDAI) efter 2015
    fold dette punkt ind Resume
     

    Syddansk Vækstforum har de seneste tre år medfinansieret det nationale Dansk Design og Arkitektur Initiativ (DDAI) med 4 mio. kr. Med udgangen af 2015 opløses foreningen bag initiativet. Det foreslås at videreføre DDAIs digitale magasin i regi af den syddanske designklynge D2i i strategisk partnerskab med Design Society i København.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Syddansk Vækstforum har over de seneste tre år medfinansieret det nationale markedsføringskonsortium Dansk Design og Arkitektur Initiativ (DDAI) med 4 mio. kr. Initiativet er placeret med sekretariat i Kolding i tilknytning til design2innovate (D2i).

     

    DDAI blev etableret med finansiering fra Fonden til markedsføring af Danmark, og formålet var indledningsvist at fremme den internationale forståelse af Danmark som designland gennem internationale markedsføringsaktiviteter samt at bidrage til opbygningen af nationalt forankrede oplevelsesplatforme, såkaldte ”design hubs”.

    Den syddanske medfinansiering blev givet ud fra en forventning om en syddansk placering af sekretariatet, som ville understøtte klyngesatsningen D2i og give mulighed for synergi. Medfinansieringen var desuden betinget af, at markedsføringsinitiativet støtter op om Syddansk Vækstforums indsats på designområdet.

    Ved udgangen af 2015 opløses DDAI som forening. Det primære aktiv i DDAI er brandet og kommunikationsplatformen DANISHTM, som er ejet af Erhvervs- og Vækstministeriet og Region Syddanmark i fællesskab. Parterne har udarbejdet en model for videreførelse af DANISHTM, som indebærer en fremtidig forankring af markedsføringsplatformen i regi af designklyngen D2i i et strategisk partnerskab med Design Society i København. Design Society er et nyetableret selskab bestående af: Dansk Design Center, INDEX: Design to Improve Life og Danish Fashion Institute. Design Society arbejder for at styrke udviklingen i dansk design- og modeindustri.

    DANISHTM er en kommunikationsplatform, der fungerer som et digitalt showroom for dansk design og arkitektur. Der er p.t. flere end 50 virksomhedsprofiler på hjemmesiden, og der udvikles 3-5 nyheder og indlæg om ugen. Siden har ca. 10.000 unikke brugere om måneden og nyder stor international opmærksomhed (efter Danmark, kommer de fleste besøgende fra USA og UK).

    Model for DANISH™ efter 2015

    En model for et kommende samarbejde mellem D2i og Design Society præsenteres og godkendes på DDAI bestyrelsesmødet i september 2015. Herefter udarbejder D2i og Design Society en samarbejdsaftale, hvori de gensidige forpligtelser i relation til videreførelse af DANISH™ konkretiseres.  Samarbejdsaftalen godkendes af Erhvervs- og Vækstministeriet og Region Syddanmark.

    Design Society, Dansk Arkitektur Center og D2i mødes én gang årligt, for at vurdere fremdrift på samarbejdsaftalen og sikre fortsat strategisk retning. Bestyrelsesformanden for D2i aftaler nærmere med de involverede parter.

    Modellen indebærer, at virksomheder fra 2016 og frem skal betale for medlemskab og profilering på DANISHTM, hvilket vil betyde gradvist faldende behov for offentlig medfinansiering. D2i har præsenteret en model for en 4-årig periode fra 2016, hvor der ventes 60 betalende medlemmer, frem til 2019, hvor der ventes 100 betalende medlemmer. Den offentlige medfinansiering nedtrappes gradvis med forventning om, at DANISH™ er selvbærende efter denne periode.

    Det samlede forventede offentlige medfinansieringsbehov i perioden 2016 – 2019 er ca. 2,2 mio. kr. Erhvervs- og Vækstministeriet er indstillet på at overdrage aktiverne i DDAI til D2i under forudsætning af, at Region Syddanmark tilvejebringer den nødvendige offentlige medfinansiering til videreførelsen.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    ·       at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at regionsrådet reserverer 2,2 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2015 til medfinansiering af DANISH™ fra 2016.

    ·       at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at Vækstforums Formandskab bemyndiges til at udmønte midlerne efter konkret ansøgning, såfremt det vurderes, at aktiviteterne i DANISH™ støtter op om Syddansk Vækstforums indsats på designområdet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Beskrivelsen af de fremadrettede aktiviteter uddybes.

    Indstillingerne blev tiltrådt.


    Sagsnr. 15/3145
    9. Healthcare DENMARKs ansøgning om medlemskontingent
    fold dette punkt ind Resume
     

    Den hidtidige finansiering af det nationale markedsføringskonsortium Healthcare DENMARK udløber i august 2015. Regionsrådet har efter indstilling fra Syddansk Vækstforum afsat en ramme på 3 mio. kr. over en tre-årig periode, som kan udmøntes af Vækstforum på baggrund af en konkret ansøgning. Healthcare DENMARK ansøger om udbetaling af kontingent løbende fra 1. september 2015 til 31. december 2018 på samlet 1.111.000 kr.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Markedsføringskonsortiet Healthcare DENMARK blev dannet i maj 2012 af en bred partnerkreds bestående af Erhvervs- og Vækstministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet, DI, Danske Regioner, Region Syddanmark, KMD, Systematik og COWI. Region Syddanmark bevilligede i perioden 2012-2015 en ramme til Healthcare DENMARK på 4 mio. kr. Bevillingen var afsat til medlemskabskontingent samt sekretariatsdrift og konkrete aktiviteter, der understøtter markedsføring af syddanske og danske sundheds- og velfærdsteknologiske styrker. Konsortiets hidtidige bevilling over 3 år udløb den 31. august 2015.

    Vækstforum besluttede den 2. december 2014 at indstille til regionsrådet at afsætte en ny ramme på 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler fordelt over godt 3 år (1. september 2015 til 31. december 2018) til medfinansiering af videreførelse af Healthcare DENMARK. Medfinansieringen er betinget af, at Healthcare DENMARK fortsat er placeret i Forskerparken i Odense, at der fremlægges tilfredsstillende dokumentation for resultater, og at den øvrige finansiering dækkes af andre aktører.

    Healthcare DENMARK ansøger nu Vækstforum om kontingentet fra Region Syddanmark på samlet 1.111.000 kr. over en periode på 3 år og 4 måneder fra (1. september 2015-31. december 2018). Healthcare DENMARK planlægger at ansøge om det resterende beløb fra den afsatte ramme til konkrete aktiviteter, som understøtter vækst og beskæftigelse i Syddanmark, når Vækstforums eksterne evaluering af den hidtidige indsats foreligger i løbet af efteråret 2015.

    Ved ansøgningen om medlemskontingentet har Healthcare DENMARK bekræftet, at de fortsat vil være placeret i Forskerparken i Odense, og at den øvrige finansiering dækkes af kontingenter fra partnerne Erhvervs- og Vækstministeriet, Danske Regioner, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Falck, Systematic og 2 yderligere private partnere, som forventes at komme til i løbet af efteråret. Som dokumentation for at Healthcare DENMARK har opnået tilfredsstillende resultater af deres hidtidige indsats, er deres oplysninger om status på output- og effektmål samlet i en tabel i bilaget. Derudover vedlægges Healthcare DENMARKs eget notat om konsortiet fra 2012-2015. Samlet set forventes det, at de opsatte output- og effektmål vil blive indfriet inden aktiviteterne i Healthcare DENMARKS hidtidige indsats udløber til årsskiftet. Resultaterne af den hidtidige indsats vurderes derfor at være tilfredsstillende.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum imødekommer ansøgningen om medlemskontingent på 1.111.000 kr. fra Region Syddanmarks afsatte ramme til Healthcare DENMARK.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/584
    10. Indstilling af nyt medlem til Danmarks Vækstråd
    fold dette punkt ind Resume
     

    Syddansk Vækstforum skal indstille et nyt medlem til Danmarks Vækstråd.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Syddansk Vækstforum skal indstille ét medlem til erhvervs- og vækstministerens udpegning til Danmarks Vækstråd. Medlemmet udpeges for op til 4 år ad gangen.

    Carl Holst var udpeget som medlem for Syddansk Vækstforum. Carl Holst er trådt ud af Syddansk Vækstforum, og der skal derfor indstilles et nyt medlem. 

    Medlemmet skal jf. Lov om erhvervsfremme og regional udvikling være formand for et regionalt Vækstforum.

    Regionsrådet har efter høring i Vækstforum på møde den 24. august 2015 udpeget Stephanie Lose som ny formand for Syddansk Vækstforum.

    De øvrige medlemmer af Danmarks Vækstråd udpeges ligeledes af erhvervs- og vækstministeren efter indstilling fra de øvrige regionale vækstfora, de kommunale parter, arbejdsgiver- og erhvervsorganisationerne samt af lønmodtagerorganisationerne. Der udpeges i alt 20 medlemmer. 

    Danmarks Vækstråd har i henhold til erhvervsudviklingslovens til opgave at:

    1. Rådgive erhvervs- og vækstministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik,
    1. Styrke koordinationen mellem den lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik samt bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark,
    1. Udtale sig som høringspart om vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af de regionale vækst- og udviklingsstrategier, herunder indsatsen for yderområderne, samt løbende følge effekten af de erhvervs- og vækstrettede dele af disse strategier,
    1. Udtale sig som høringspart om statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling og
    1. Rådgive erhvervs- og vækstministeren om udvikling af og opfølgning på nationale regionalfonds- og socialfondsfinansierede programmer.

    Der afholdes normalt 4 møder årligt i Danmarks Vækstråd. Næste møde afholdes den 3. december 2015 kl. 13.00-17.00.

    Borgmester Ib Kristensen er desuden i april 2014 udpeget som suppleant til Danmarks Vækstråd.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum indstiller, at erhvervs- og vækstministeren udpeger Stephanie Lose, formand for Syddansk Vækstforum, som medlem af Danmarks Vækstråd.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 15/615
    11. Udpegning af nyt medlem af bestyrelsen for Væksthus Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    Væksthus Syddanmark har anmodet Syddansk Vækstforum om at udpege et nyt medlem til bestyrelsen for Væksthus Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Væksthus Syddanmark tilbyder vækstvirksomheder og vækstiværksættere sparring og individuel kortlægning af deres vækstmuligheder og potentialer.

    Syddansk Vækstforum har på møde den 7. april 2014 udpeget følgende to medlemmer til bestyrelsen for Væksthus Syddanmark:

    ·       Ejer af FirmCare, Carsten Kryth

    ·       Partner i RSM plus, Marianne Christoffersen,

    Carsten Kryth er udtrådt af bestyrelsen efter eget ønske.

    Væksthus Syddanmark har derfor anmodet Syddansk Vækstforum om at udpege et nyt medlem til bestyrelsen.

    Udpegningen til Væksthus Syddanmarks bestyrelse gælder for en ny 4-årig periode. I henhold til Væksthusets vedtægter skal mindst det ene medlem repræsentere erhvervslivet.

    Væksthus Syddanmarks bestyrelse har fremsat følgende ønske til sammensætningen af bestyrelsen:

    ”Der bør sikres så bred repræsentation fra virksomhederne som muligt i Væksthus Syddanmarks bestyrelse. Der opfordres derfor til at KKR Syddanmark og Vækstforum ved nyudpegninger retter henvendelse til DI, Dansk Erhverv, Finansrådet og Håndværksrådet m.fl. for at sikre den bredest mulige virksomhedsrepræsentation.” 

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum udpeger et nyt bestyrelsesmedlem til Væksthus Syddanmarks bestyrelse.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Formandskabet drøftede kandidatforslag, der forelægges på det kommende møde i Vækstforum.

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/615
    12. Indstilling af medlem til INTERREG 5A-udvalget
    fold dette punkt ind Resume
     

    Syddansk Vækstforum skal indstille et nyt medlem til det kombinerede overvågnings- og styringsudvalg for det dansk-tyske INTERREG 5A-program.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    INTERREG 5A henviser til det dansk-tyske program, der støtter grænseoverskridende projekter inden for det erhvervsøkonomiske, sociale og kulturelle område.

    For perioden 2014 – 2020 er der etableret ét stort dansk-tysk INTERREG 5A-program, som drives i fællesskab af Region Syddanmark, Region Sjælland samt 9 kredse og byer fra delstaten Slesvig-Holsten. Programmet kan give tilskud til grænseoverskridende projekter fra EU’s Fond for Regionaludvikling. Programmet har en tydelig vækstdagsorden baseret på fælles erhvervsmæssige styrkepositioner.

    Der er nedsat et fælles overvågnings- og styringsudvalg for programmet, kaldet ”INTERREG 5A-Udvalget”. Udvalgets overordnede opgave er at udvælge projekter og sikre en korrekt gennemførelse af programmet. Møderne afholdes på skiftende steder i programområdet. Frekvensen er ca. 2 gange årligt. Det næste møde afholdes 16. december 2015 i Vejle. 

    INTERREG 5A-Udvalget har i alt 34 danske og tyske medlemmer, der repræsenterer alle 11 deltagende programpartnere samt regionale repræsentanter for erhvervspolitik, miljø, ligestilling, beskæftigelse, det danske og tyske mindretal, nationalstaterne, EU-kommissionen og forvaltningsmyndigheden.

    Syddansk Vækstforum skal indstille medlemmer og suppleanter til INTERREG 5A-udvalget til regionsrådets udpegning. Syddansk Vækstforum har 2 medlemmer.

    På mødet den 7. april 2014 indstillede Vækstforum Stephanie Lose og Steen Møller som medlemmer til udvalget og Hinrich Jürgensen som suppleant. Regionsrådet udpegede dem på møde den 28. april 2014.

    Stephanie Lose har meddelt udvalget at hun er nødt til at trække sig fra sin post, og der skal derfor indstilles et nyt medlem til regionsrådets udpegning.

    Indstillingen skal ske under hensyntagen til Ligestillingsloven.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • At Vækstforum indstiller 1 medlem til INTERREG 5A-udvalget til regionsrådets udpegning, under hensyn til ligestillingslovens regler.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Formandskabet drøftede kandidatforslag, der forelægges på det kommende møde i Vækstforum.

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 14/1028
    13. Ændringer i Syddansk OPI-pulje 2015-2017
    fold dette punkt ind Resume
     

    Syddansk Vækstforum har tidligere godkendt formål, rammer og budget for ”Syddansk OPI-pulje 2015-2017”. Efterfølgende har det vist sig, at der er behov for at foretage enkelte justeringer af indhold og økonomi i puljen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Den tidligere OPI-pulje har været attraktiv for virksomhederne. Puljen har bidraget til, at virksomhederne står med et testet og videreudviklet produkt samt med kvalificeret og solid referencedokumentation, som er afgørende i forbindelse med markedsintroduktion. Dette viser midtvejsevalueringen og sekretariatets opfølgning på projekterne ved puljens afslutning.

    På Vækstforums møde den 25. september 2014 godkendte Vækstforum formål, rammer og budget for en ny OPI-pulje (Syddansk OPI-pulje 2015-2017) og indstillede til Erhvervsstyrelsen, at der skulle bevilges midler fra Regionalfonden til projektet.

    Formålet med den nye pulje er, at virksomhederne får støtte til at teste og videreudvikle produkter i samarbejde med offentlige parter, på en så administrativ let måde som muligt. Siden Vækstforum godkendte puljen, har det vist sig, at der er behov for at foretage enkelte justeringer af indhold og økonomi i puljen.

    For at gøre puljen så administrativ let for virksomhederne som muligt er det nødvendigt, at sekretariatet løfter en større del af de administrative opgaver, ligesom der er brug for mere vejledning af virksomhederne. Derfor foreslår sekretariatet, at der overføres en mindre del af puljens budget fra projektmidler til sekretariatets administrative bistand til virksomhederne svarende til ca. 530.487 kr. Som konsekvens heraf foreslår sekretariatet endvidere, at der bevilges yderligere ca. 176.929 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til puljen, for at fastholde virksomhedernes egenfinansiering på 25 pct. Herefter vil der være 27,5 mio. kr. til fordeling til konkrete OPI-projekter samt 3.870.500 kr. til at gennemføre projektet (herunder til administrativ bistand).

    Vækstforums indstilling til Erhvervsstyrelsen faldt endvidere sammen med starten af det nye regionalfondsprogram. Erhvervsstyrelsen har efterfølgende i godkendelsen af puljen lagt vægt på, at der indgår en forskningsinstitution i alle OPI-projekterne, og at der skal ske samarbejde eller erfaringsudveksling mellem de enkelte virksomheder på tværs af OPI-projekterne. Det er aftalt med SDU – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, at SDU bidrager i forhold hertil. Projekterne kan derudover også vælge at inddrage andre forskningsinstitutioner i partnerkredsen.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    ·         at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der bevilges yderligere 176.928,90 kr. til medfinansiering af Syddansk OPI-pulje fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2015. Herefter udgør den samlede bevilling til Syddansk OPI-pulje 30.028.009,58 kr., – bevillingen kan maksimalt udgøre 72,77 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

    ·         at Vækstforum godkender ovenstående indholdsmæssige ændringer.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 11/30244
    14. Porteføljestyring - opfølgning og evaluering af Vækstforums projekter
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har besluttet, at der som led i porteføljestyringen af Vækstforumprojekter arbejdes med løbende eksterne midtvejs- og slutevalueringer af projekter og halvårlig intern opfølgning på alle igangværende Vækstforumprojekter. Der gives status og fremdriftsrapport på igangsatte projekter.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Ekstern evaluering af projekter og opfølgende handlinger

    Indeværende evalueringsrunde vedrører 16 eksterne evalueringer, hvoraf 14 er slutevalueringer. 

     

    De evaluerede projekter statusvurderes ud fra en ”trafiklysskala” på parametrene tilrettelæggelse, resultat og effektskabelse. Rød betyder, at der er et eller flere kritiske forhold, som man bør være særligt opmærksom på. Gul betyder, at der er et eller flere forhold at være opmærksom på. Grøn viser, at ingen forhold giver anledning til særlig handling. I bilag 1 er der vedlagt en oversigt over projekternes samlede score samt resuméer af evalueringerne.

     

    Af de 16 evaluerede projekter er der 10 projekter, der får grøn score i samlet vurdering, mens seks projekter får gul score.

     

    En nærmere beskrivelse af årsager til projekternes score samt beskrivelse af læringspunkter og opfølgende handlinger er vedlagt i bilag 2 ”Eksterne evalueringer – opfølgende handlinger og læring”.

    Læring på baggrund af eksterne evalueringer

    I forbindelse med Vækstforums møde i juni blev der afrapporteret om generel læring på tværs af projektevalueringerne. I indeværende evalueringsrunde kan det fremhæves, at hvis projekterne ønsker at opnå størst mulig effekt, så skal de prioritere at bruge tid på virksomhederne med størst effektpotentiale. Derudover anbefaler evaluator, at projekterne har et tættere samarbejde med relevante klynger for dels at nå ud til flest mulige relevante virksomheder og dels at sprede viden om mulighederne i regionens forretningsområder. Endelig anbefales det, at projekterne er mere opsøgende over for deltagende virksomheder for at sikre, at virksomhederne får et optimalt udbytte af projektdeltagelsen.

    Intern opfølgning af projekter

    Sekretariatet har fulgt op på forbrug, milepæle og effektrealisering på alle projekter, som har været i gang i mere end et halvt år, og som ikke netop har fået eller er i gang med at få foretaget ekstern midtvejs- eller slutevaluering. Sekretariatet har scoret projekterne på de tre ovenstående parametre på en ”trafiklysskala”. Ingen projekter får rød score på milepælsopnåelse og effektrealisering, og overordnet set er der derfor en fornuftig fremdrift i igangværende projekter. Oversigt over den interne opfølgning fremgår af bilag 3 ”Status på igangværende projekter medio 2015”.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum godkender status, fremdrift på projekterne og de opfølgende handlinger.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/603
    15. Vækstforums mødeplan 2016
    fold dette punkt ind Resume
     

    Planen for Vækstforums møder i 2016 forelægges til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Syddansk Vækstforum afholder jf. forretningsordenen 4 ordinære møder årligt.

    Der foreslås nedenstående mødedatoer i 2016. Alle møder afholdes i regionsrådssalen i Vejle fra 15.00 – 18.00.

     

    • 30. marts 2016
    • 10. juni 2016
    • 30. september 2016
    • 6. december 2016
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum godkender mødeplanen for 2016.
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Mødeplanen blev drøftet, og der var enighed om at se på møderækken og tidspunkterne igen. Der var desuden enighed om at forslå Vækstforum, at der afholdes et døgnseminar i foråret 2016 med fokus på implementering af Vækstforums kommende strategi og handlingsplan.


    Sagsnr. 15/5639
    16. Orientering om igangsættelse af Team Vækst Danmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    Syddansk Vækstforum har nu annonceret et opslag vedr. Team Vækst Danmark, hvor tilsagnsmodtager skal udarbejde EU-udbud med henblik på at finde operatører til Team Vækst Danmark. Tilsagnsmodtager vil få ansvaret for administrationen af Team Vækst Danmark, men kan ikke selv påtage sig opgaven som operatør. Fristen for indsendelser af ansøgninger er 1. september 2015.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforaene i de fem regioner har godkendt, at der arbejdes videre med realiseringen af Team Vækst Danmark som et tværregionalt, landsdækkende initiativ for at fremme skabelsen af højvækstvirksomheder, og at der reserveres EU-midler og regionale midler til formålet.

    Igennem Team Vækst Danmark opbygges der en række regionale træningscentre baseret på de regionale specialiseringer og styrker. I Syddanmark har Vækstforum valgt følgende specialiseringer: Energieffektivisering, Offshore, Sundheds- og velfærdsteknologi og Oplevelseserhverv. Til træningscentrene rekrutteres de bedste nationale og internationale virksomheder, der har potentiale til at udvikle sig til vækstvirksomheder inden for forretningsområderne.     

    Team Vækst Danmark er et landsdækkende initiativ, men der er behov for to ”ansøgningsgeografier”. En separat ansøgning for Region Sjælland, da regionen er eget programområde (overgangsregion i EU’s definition), og en samlet ansøgning for de fire andre regioner. 

    De to ansøgningsrunder med opslag til Team Vækst Danmark er nu igangsat. Syddansk Vækstforum har indkaldt ansøgninger til EU’s Regionalfond på vegne af de fire regioner: Syddanmark, Nordjylland, Midtjylland og Hovedstaden.

    Fristen for indsendelser af ansøgninger er 1. september 2015.

    Valg af tilsagnsmodtager forventes behandlet på Vækstforums møde den 1. december 2015. Tilsagnsmodtager kan ikke selv påtage sig rollen som operatør. Den valgte tilsagnsmodtager skal udforme og igangsætte EU-udbuddet, hvor der skal findes operatører, der kan varetage den konkrete opgave i relation til de regionale træningscentre.

    Team Vækst Danmark forventes endeligt at starte 1. maj 2016. Komplet tidsplan for oprettelsen af Team Vækst Danmark findes i bilag 1.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/28951
    17. Orientering om optag på de videregående uddannelser 2015
    fold dette punkt ind Resume
     

    Den 30. juli 2015 blev over 12.000 unge tilbudt en plads på en af de videregående uddannelser i Syddanmark. Det svarer til en stigning på 3% sammenlignet med 2014.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    De videregående uddannelser i Syddanmark har samlet set oplevet en stigning på 3 procent i antallet af unge, der er blevet tilbudt optagelse i 2015 sammenlignet med 2014. Det svarer til knap 400 flere studerende i 2015 end i 2014. På landsplan er det samlede optagelsestal for de videregående uddannelser steget med 2%.

    Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af ansøgere, der er blevet tilbudt optagelse på de videregående uddannelsesinstitutioner i Syddanmark pr. 30. juli 2015 sammenlignet med samme tidspunkt i 2013 og 2014. De endelige optagelsestal opgøres først den 1. oktober, og her viser tidligere års erfaringer, at i perioden mellem 1. og 2. runde optag, vil nogle ansøgere vælge at takke nej til tilbudte pladser, mens andre vil søge ledige pladser. Det endelige optag af studerende pr. 1. oktober vil derfor typisk afvige fra tallene i nedenstående tabel.

    Tilbud om optag på de videregående uddannelser 2013-2015

    Uddannelsesinstitution

    2013

    2014

    2015

    Procentvis ændring 2014-15

    Syddansk Universitet*

       4.568

       4.839

       5.029

    4%

    Aalborg Universitet Esbjerg

          161

          172

          138

    -20%

    UC Lillebælt

       2.056

       1.986

       2.028

    2%

    UC Syddanmark

       1.819

       1.789

       1.789

    0%

    Erhvervsakademi Sydvest

          514

          613

          649

    6%

    Erhvervsakademi Kolding

          464

          640

          629

    -2%

    Erhvervsakademi Lillebælt

       1.341

       1.356

       1.487

    10%

    SIMAC

          119

          139

          150

    8%

    Fredericia Maskinmesterskole

            67

            99

          105

    6%

    Designskolen Kolding

            62

            72

            81

    13%

    Den Frie Lærerskole

            71

            64

            69

    8%

    I alt

     11.242

     11.769

     12.154

    3%

    *) SDU’s uddannelser i Slagelse er ikke indregnet i optagelsestallene.

    Kilde: KOT tal opgjort pr. 30/7 2015

         
         

    Syddansk Universitets uddannelser i Syddanmark, har oplevet en stigning i antallet der er blevet tilbudt optag på 4% sammenlignet med 2014. Opdeles uddannelserne på fakulteter, kan der konstateres en fremgang på 5% på naturvidenskab, 4% på teknisk videnskab, 11% på samfundsvidenskab, og 2% på Humaniora. Sundhedsvidenskab har derimod oplevet en minimal tilbagegang i optagelsestallet på 1%.

    Både Erhvervsakademi Sydvest og Erhvervsakademi Lillebælt oplever en pæn fremgang i optaget (henholdsvis 6% og 10%). Det er i særlig grad uddannelserne til bygningskonstruktør, markedsføringsøkonom, serviceøkonom og procesteknolog, der trækker optaget i vejret.

    Optaget på SIMAC (Svendborg International Maritime Academy) og Fredericia Maskinmesterskole (inklusiv afdelingen i Esbjerg) er steget igen i år. Det er positivt i forhold til bl.a. offshore sektoren.

    Alle uddannelsesinstitutioner i Syddanmark har oplevet fremgang i antallet af optagne studerende, dog med undtagelse af Erhvervsakademi Kolding og Aalborg Universitet i Esbjerg, hvor optagelsestallene er faldet med henholdsvis 2% og 20%. Derudover er optagelsestallet for UC Syddanmark uændret i forhold til 2014.

    Størstedelen af nedgangen på Erhvervsakademi Kolding kommer fra uddannelserne til multimediedesigner og E-designer. Begge disse uddannelser er omfattet af den øgede brug af dimensionering, der blev introduceret i 2014, og som er trådt i kraft i år, men trods dette er der pt. ledige studiepladser på begge uddannelser.

    Nedgangen i optagelsestallet på Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg kan alene tilskrives det forhold, at uddannelsen i Medialogy ikke længere udbydes i Esbjerg. Optagelsestallet for AUC’s to ingeniør-uddannelser i Esbjerg er derimod steget med samlet set 9%.

    De naturvidenskabelige og tekniske uddannelser på SDU og AUC Esbjerg, har igen i år haft en fremgang i optaget, denne gang på 6%. Desuden har en række af de tekniske uddannelser på erhvervsakademierne haft fremgang. Fremgangen styrker Syddanmark som Science Region og er vigtig i forhold til på sigt, at kunne imødekomme efterspørgslen efter teknisk uddannede.

    I vedlagte bilag findes en uddybet oversigt over, hvor mange der er blevet tilbudt optagelse på de videregående uddannelser, samt en oversigt med udvalgte uddannelser med særlig relevans i forhold til Science Region og Vækstforums forretningsområder generelt.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/9010
    18. Orientering om Region Syddanmarks Vækstbarometer. Analyse af forventninger til 3. kvartal 2015
    fold dette punkt ind Resume
     

    Region Syddanmark foretager hvert kvartal en analyse af vækstforventningerne i de små og mellemstore virksomheder i regionen. Analysen af forventningerne til 3. kvartal dokumenterer, at optimismen blandt virksomhederne vokser, og der er også en mindre bedring i forventningerne til jobvækst. Meget tyder på, at dele af erhvervslivet er på vej til at lægge den økonomiske krise bag sig. Kun landbruget er stærkt udfordret med betydelig vækst- og jobpessimisme, som forværres. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder har problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft. Det er faglærte medarbejdere, som virksomhederne har vanskeligst ved at finde.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I forhold til analysen af 2. kvartal viser analysen af 3. kvartal, at en større vækstoptimisme præger de små og mellemstore virksomheders forventninger til 3. kvartal. Nu forventer næsten hver anden virksomhed (47 pct.) større vækst. I udsigten for 2. kvartal var det 41 pct.  Forventninger om flere ordrer og en bedring af eksportudsigterne har sammen med en stigende investeringslyst trukket optimismen op.

    Vækstforventningen vokser i langt de fleste brancher med landbruget som en klar undtagelse. Her er der en udbredt negativ vækstforventning, og den vokser.

    Jobforventningerne er vokset en smule. De højere forventninger til flere ansatte findes især i industri, bygge-anlæg, transport og post og hotel-restauration. Til gengæld er jobforventningen stort set uændret i brancher som videnservice, handel med motorkøretøjer, engros- og detailhandel. På minussiden er de i forvejen negative jobudsigter for landbruget blevet forværret.

    Næsten hver anden syddansk virksomhed (46 pct.), der har søgt arbejdskraft det seneste halve år, har haft problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Udfordringen for virksomhederne har ligget på et stabilt, højt niveau siden september 2014. Det er især mangel på faglærte medarbejdere til opgaver i produktion og drift, og udfordringen rammer særligt bygge-anlægsbranchen og de små virksomheder.

    Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer, maj-juni 2015,

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Problemerne med at finde kvalificeret arbejdskraft blev drøftet.

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/604
    19. Orientering om Vækstforums kommunikationsindsats
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforumsekretariatet følger løbende medieomtalen af Vækstforums aktiviteter, hvilket afrapporteres på Vækstforums møder. I perioden den 5. maj 2015 – 19. august 2015 har medierne bragt ca. 280 omtaler af Syddansk Vækstforum eller projekter, der er støttet af Syddansk Vækstforum. Omtalerne er for størstedelens vedkommende positive eller neutrale.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Kommunikationsplanen for Vækstforums indsats bygger på en fokuseret presseindsats, synliggørelse af syddanske styrker, Vækstforums hjemmeside, Vækstforums nyhedsbrev og foredrag og oplæg om Vækstforums arbejde.

    Vækstforumsekretariatet følger medieomtalen af Vækstforums aktiviteter via en medieopgørelse, der kvartalsvis udarbejdes af Infomedia. I perioden 5. maj 2015 – 19. august 2015 har Syddansk Vækstforum eller projekter, der er støttet af Syddansk Vækstforum, været omtalt ca. 280 gange. Der måles på aktiviteter, der er igangsat fra 2010 og frem med henblik på at få hovedparten af de projekter med, der er igangsat efter Vækstforums fokusering på de nuværende tre forretningsområder.

    Medieopgørelsen viser, at omtalerne generelt er positive. Ses der på projektniveau tegner Welfare Tech, Offshoreeenergy.dk og Fremtidsfabrikken sig for den største del af omtalerne ligesom i sidste periode. Det bemærkes, at antallet af omtaler kan indeholde gengangere.

    Medieopgørelsen er vedlagt som bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/3105
    20. Orientering om økonomioversigt for handlingsplan 2014-15
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har indstillingsret for anvendelse af følgende midler:

    • De regionale erhvervsudviklingsmidler
    • EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020 (de nye programmer)
    • Tilbageløbsmidler fra EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2007-2013 (de gamle programmer)

    Dette punkt giver en orientering om det aktuelle forbrug på de forskellige midler.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionale erhvervsudviklingsmidler

    Samlet er der i 2015 i alt 118,8 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler til disposition. Såfremt de foreliggende indstillinger følges, har Vækstforum 20,8 mio. kr. tilbage af rammen for 2015, se tabel 1 i bilaget.

    Der er endvidere reserveret en ramme på 12,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler for 2016 til medfinansiering af den særlige indsats for energi- og ressourceeffektivisering af SMV’er, og en ramme på 25,0 mio. kr. til medfinansiering af de nye initiativer om risikovillig kapital.

    EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020 (de nye programmer)
    Vækstforum har desuden 579,9 mio. kr. EU-midler til rådighed fra EU’s Social- og Regionalfond 2014-2020. Tabel 2 og 3 i bilaget giver en oversigt over midlernes fordeling på budgetrammer. Såfremt de foreliggende indstillinger følges, har Vækstforum 128,0 mio. kr. til rest på Socialfonden, se tabel 2 og 124,4 mio. kr. til rest på Regionalfonden, se tabel 3 i bilaget.

    Mål for bevillinger og udbetalinger af strukturfondsmidler – for perioden 2014-2020

    Vækstforums indstillinger til tilsagn følger disponeringsplanen. Jf. tabel 4 i bilaget er det målet for Socialfonden, at der efter Vækstforums 3. møde i 2015 er indstillet projekter til tilsagn for 85,3 mio. kr. Det realiserede indstillingsbeløb er på 85,4 mio. kr. For Regionalfondens vedkommende er målet på 70,0 mio. kr. mere end opfyldt, da der er indstillet projekter til tilsagn for i alt 78,3 mio. kr. Syddansk Vækstforum er således lidt forud for sine disponeringsmål for begge fonde.

    Derimod er Syddansk Vækstforums plan for udbetalinger ikke nået, idet det første tilsagn fra Erhvervsstyrelsen i programperioden 2014-2020 blev givet den 22. maj 2015. Derfor er der p.t. ingen udbetalinger for programperioden 2014-2020.

    Tilbageløbsmidler fra EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2007-2013 (de gamle programmer)

    I maj 2015 var alle regionale bevillinger, tilbageløbsmidler og tillægsbevillinger fra EU’s Social- og Regionalfond 2007-2013 bevilget ud til projekter. Jf. tabel 6 i bilaget er der efterfølgende kommet et mindre tilbageløb på Regionalfonden fra to afsluttede projekter.

    Selv om de støttede projekter følges tæt – også i forhold til forbrug sammenholdt med budget – viser erfaringerne, at mange projekter alligevel har uforbrugte midler ved projekternes afslutning. Da en lang række af de syddanske projekter først aflægger slutregnskab i løbet af 2015, kan der således forventes flere mindre tilbageløb af midler i den resterende del af 2015, hvor det ikke længere er muligt at igangsætte nye aktiviteter for tilbageløbsmidlerne. På nuværende tidspunkt er 44 af de syddanske projekter endnu ikke slutafregnet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 04-09-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/604
    21. Orientering om indkomne ansøgninger

    Sagsnr. 15/21365
    22. Ansøgning: Social inklusion - På Sporet

    Sagsnr. 15/21384
    23. Ansøgning: Social Inklusion - Fleksjob i Vækst

    Sagsnr. 15/21087
    24. Ansøgning: Social inklusion: Virksomheder tager socialt ansvar

    Sagsnr. 15/21104
    25. Ansøgning: Social inklusion: Virksomhedsporten

    Sagsnr. 15/21371
    26. Ansøgning: Kvalificeret arbejdskraft: Fremtidens arbejdskraft

    Sagsnr. 15/21168
    27. Ansøgning: Kvalificeret arbejdskraft: Parat til Turisme, Oplevelser og Gastronomi

    Sagsnr. 15/21392
    28. Ansøgning: Kvalificeret arbejdskraft: Talent smitter

    Sagsnr. 15/21364
    29. Ansøgning: Vækst i Offshorevirksomheder

    Sagsnr. 15/21338
    30. Ansøgning: AutoTurf

    Sagsnr. 15/21101
    31. Ansøgning: Fremtidens IT kompetencer

    Sagsnr. 15/21372
    32. Ansøgning: Destination Talent Southern Denmark

    Sagsnr. 15/604
    33. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr. 15/604
    34. Meddelelser
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     


    Siden er sidst opdateret 21-9-2015

    Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00