Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden

ForsidepilDagsordnerpilDagsordner/referater - Vækstforum 2015pilVækstforums formandskab - Referat - 10. november 2015

Vækstforums formandskab - Referat - 10. november 2015

Mødedato
10-11-2015 kl. 10:00
 
Mødested
Mødeværelse 3
 
Deltagere
 
  • Henrik Dam
  • Ib Kristensen
  • Bo Stærmose
  • Stephanie Lose

  • Afbud
     
  • Bo Stærmose

  •  

    Luk alle punkter Dagsorden
     

    1. Godkendelse af dagsorden
    2. Godkendelse af referat fra mødet i Vækstforums formandskab den 4. september 2015
    3. Resultat af offentlig høring af den regionale vækst- og udviklingsstrategi
    4. Godkendelse og udmøntning af Vækstforums handlingsplan 2016-17
    5. Vækstforums kommunikationsplan
    6. Modtagelse af statslige arbejdspladser i Region Syddanmark
    7. Tema: Internationalisering i Syddanmark
    8. Det Syddanske EU-kontors resultater og ny kontrakt
    9. D2i ansøgning til Pulje til øget internationalisering af klyngerne
    10. Vækst i yderområderne - status for 2015 og ny pulje
    11. Status for den særlige ramme til sekretariatet 2015
    12. Orientering: Præsentation af erfaringer og læring af Vækstforum-projekter
    13. Orientering: Status på Team Vækst Danmark
    14. Orientering: Region Syddanmarks Vækstbarometer. Analyse af forventninger til 4. kvartal 2015
    15. Orientering: Vækstforums kommunikationsindsats
    16. Orientering: Økonomioversigt - medio oktober 2015
    17. Orientering: Indkomne ansøgninger - LUKKET PUNKT
    18. Ansøgning: Team Vækst Danmark - LUKKET PUNKT
    19. Ansøgning: AutomationsBoost - LUKKET PUNKT
    20. Ansøgning: Kongresværtskab - LUKKET PUNKT
    21. Ansøgning: RollFlex - LUKKET PUNKT
    22. Ansøgning: Inn2Power - LUKKET PUNKT
    23. Eventuelt
    24. Meddelelser


    Sagsnr. 15/604
    1. Godkendelse af dagsorden
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet godkender dagsordenen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 15/604
    2. Godkendelse af referat fra mødet i Vækstforums formandskab den 4. september 2015
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet godkender referatet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/3187
    3. Resultat af offentlig høring af den regionale vækst- og udviklingsstrategi
    fold dette punkt ind Resume
     

    Region Syddanmarks forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi har været i offentlig høring frem til 2. november 2015 og på baggrund af høringssvarene færdiggøres nu et endeligt forslag med henblik på forventet vedtagelse på regionsrådsmøde i starten af 2016. Punktet vil indeholde et sammendrag af de tilbagemeldinger fra høringssvarene, som har relevans for de erhvervs- og vækstrettede dele af strategien.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Svarene på den offentlige høring af den regionale vækst- og udviklingsstrategi vil blive præsenteret på mødet den 1. december 2015.


    Sagsnr. 15/3187
    4. Godkendelse og udmøntning af Vækstforums handlingsplan 2016-17
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der fremlægges et revideret udkast til Vækstforums handlingsplan 2016-17 med henblik på Vækstforums endelige godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På mødet den 22. september 2015 behandlede Vækstforum udkastet til handlingsplanen for 2016-17. Efterfølgende har sekretariatet udarbejdet et revideret udkast på baggrund af Vækstforums bemærkninger. Det reviderede udkast fremlægges nu med henblik på Vækstforums endelige godkendelse.

    På baggrund af Vækstforums drøftelse af 1. udkast til handlingsplanen er nedenstående punkter indarbejdet i eller medtaget i forbindelse med udmøntningen af vedlagte udkast til handlingsplan:

    • Fortsat fokus på internationale indsatser og samarbejder på tværs af regioner, men med fremhævelse af vigtigheden af samarbejde inden for regionen.
    • Fremhævelse af digitaliseringens betydning for virksomhedernes forretningsmodeller.
    • Fokus på at stimulere efterspørgsel og kommercialisere viden i det offentlige.
    • Fremhævelse af koblingen til de regionale arbejdsmarkedsråd.
    • Fokus på udbredelse af kendskabet til Vækstforums arbejde og handlingsplan, bl.a. gennem udarbejdelse af en kommunikationsplan.

    For så vidt angår formidling af handlingsplanen foreslår sekretariatet, at der afholdes et informationsmøde med fokus på den nye handlingsplan, og at handlingsplanen desuden formidles direkte til relevante aktører i Syddanmark, bl.a. gennem udarbejdelse af målrettet informationsmateriale.

    Kommunikationsplan for Vækstforums løbende kommunikation er desuden beskrevet nærmere i næste punkt på dagsordenen.

    Den regionale vækst- og udviklingsstrategi forventes endeligt vedtaget primo 2016. Herefter kan den nye handlingsplan for 2016-2017, justeret for eventuelle ændringer som følge af den offentlige høring af strategien, træde i kraft og udgøre grundlaget for ansøgninger til Vækstforums ansøgningsfrist den 1. marts 2016. Vækstforums gældende handlingsplan for 2014-2015 udløber ved årsskiftet.

    Vækstforums udmøntning af handlingsplanen sker i tæt samarbejde med lokale, regionale og nationale aktører i erhvervsfremme- og innovationssystemet. Der vil på mødet blive givet en kort præsentation af justeringerne i handlingsplanen og af samspillet mellem aktørerne i erhvervsfremme- og innovationssystemet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum godkender Vækstforums handlingsplan 2016-17.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/604
    5. Vækstforums kommunikationsplan
    fold dette punkt ind Resume
     

    Punktet redegør for Vækstforums kommunikation og foreslår, hvilke elementer den fremadrettede kommunikation skal indeholde.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforumsekretariatet har løbende fokus på kommunikation af Vækstforums aktiviteter. De medieanalyser, der udarbejdes til Vækstforum viser, at der generelt er god presseomtale, særligt i de regionale medier.

    Vækstforums kommunikation tager overordnet set udgangspunkt i følgende formål: At synliggøre Vækstforums aktiviteter samt at synliggøre effekter og resultater af Syddansk Vækstforums arbejde med udgangspunkt i de igangsatte aktiviteter.

    Det foreslås, at målgrupperne for Vækstforums kommunikationsindsats også fremadrettet vil være: 

    • Vækstforums bagland, herunder kommuner, uddannelses- og videninstitutioner, virksomheder og erhvervsorganisationer.
    • Erhvervsfremmeaktører samt relevante styrelser og ministerier.  
    • Potentielle ansøgere, der søger information om ansøgningsmuligheder.
    • Pressen, som søger specifik viden om fx konkrete projekter eller effekten af en indsats.

    Herudover foreslås, at der fremover sættes særligt fokus på at nå ud til relevante målgrupper for Vækstforums indsatser, særligt virksomheder, der i dag ikke kender de indsatser, der igangsættes under Vækstforum.

     

    Det foreslås, at Vækstforumsekretariatet arbejder videre ud fra de hidtil anvendte overordnede kommunikationskanaler:

    • Fokuseret presseindsats
    • Vækstforums hjemmeside
    • Vækstforums nyhedsbrev
    • Særskilte publikationer med fx cases
    • Afholdelse af informationsmøder mv.
    • Foredrag og oplæg om Vækstforums arbejde

    Det foreslås desuden, at sekretariatet arbejder videre med følgende nye tiltag:

    • Der oprettes en casebank, der kan bruges til at illustrere Vækstforums arbejde i forskellige sammenhænge.
    • Der oprettes en virksomhedsrettet oversigt over aktive projekter på Vækstforums hjemmeside.
    • Der udarbejdes standard-basisoplæg til Vækstforums medlemmer med centrale informationer om Vækstforum og Vækstforums arbejde.
    • Der udarbejdes informationsmateriale om Vækstforums nye strategi og handlingsplan til formidling og inspiration til virksomheder mv.
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum godkender forslaget til kommunikationsplan.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt med en bemærkning om, at kommunikationen til virksomhederne er en vanskelig men vigtig del af kommunikationsplanen.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/46561
    6. Modtagelse af statslige arbejdspladser i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regeringen har den 1. oktober 2015 under titlen ”Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder” fremlagt en plan for flytning af statslige arbejdspladser fra København til kommuner rundt om i landet. I forlængelse heraf foreslås, at der afsættes en ramme på 4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til en pulje, der skal understøtte tiltrækning af medarbejdere til private erhverv i forbindelse med flytningen af statslige arbejdspladser.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Flytningen af statslige arbejdspladser styrker den statslige tilstedeværelse i alle regioner uden for hovedstadsområdet. I alt flyttes 3.899 arbejdspladser, svarende til over 10 pct. af de relevante statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet. Flytningen skal bidrage til at skabe en bedre balance mellem hovedstaden og provinsen.

    Med regeringens plan er der dermed lagt op til, at der nu flyttes en række statslige arbejdspladser til Region Syddanmark. Konkret er det følgende statslige arbejdspladser, jf. oversigtskortet på side 5 i den vedlagte plan ”Bedre Balance”, der flyttes til Region Syddanmark (antal arbejdspladser er angivet i parentes):

    • Esbjerg: Færdselsstyrelsen til Ribe (65), dele af Skat til Ribe (20), dele af Energistyrelsen (51), dele af Energinet.dk (49), dele af Erhvervsstyrelsen (5).
    • Vejle: Naturstyrelsen til Randbøl (81).
    • Billund: Børnerådet (16).
    • Sønderborg: NaturErhvervstyrelsen (370) og dele af Styrelsen for vand- og naturforvaltning (22).
    • Fredericia: Dele af Banedanmark (40) og dele Energinet.dk (7).
    • Haderslev: ATP/Udbetaling Danmarks regionale center (endnu ikke fastlagt).
    • Odense: Socialstyrelsens hovedsæde (177), Spillemyndigheden (50), dele af Styrelsen for Forskning og Innovation (39) og dele af SKAT (20).
    • Middelfart: Medarbejdere til inddrivelse og udbyttekontrol fra SKAT (endnu ikke fastlagt).
    • Tønder: Dele af NaturErhvervstyrelsen (20).

    Der flyttes i alt 1.032 arbejdspladser til Region Syddanmark fordelt på 976 statslige arbejdspladser og 56 arbejdspladser i en selvstændig offentlig virksomhed (Energinet.dk). Region Syddanmark er den region, der får næst flest arbejdspladser efter Region Sjælland, der får 1.205 nye arbejdspladser.

    Som det fremgår af vedlagte kronik fra Jyllandsposten den 3. oktober fra Vækstforums Formandskab, kan en samtænkning af de statslige arbejdspladser og regionale styrkepositioner være med til at skabe fornyelse og vækst. Modtagelsen af de statslige arbejdspladser rummer også et potentiale for, at syddanske virksomheder kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft og dermed bidrage til yderligere vækst og udvikling i Syddanmark. Det kræver imidlertid et modtageapparat, som f. eks. kan synliggøre jobmuligheder i bl.a. større syddanske virksomheder for ægtefæller til medarbejdere, hvis arbejdspladser udflyttes. Det vil bidrage til, at så mange som muligt vælger at flytte med de statslige arbejdspladser, der placeres i Syddanmark.

                               

    I forlængelse af drøftelserne på mødet i Vækstforum den 22. september 2015 foreslås det derfor, at der afsættes en ramme på 4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2016. Midlerne foreslås anvendt til et regionalt dækkende initiativ, der skal understøtte mulighederne for at tiltrække arbejdskraft til private virksomheder, særligt i form af ægtefællejob, i forbindelse med flytningen af statsarbejdspladser. Initiativet skal være koordineret med den allerede vedtagne kommunale og den regionale indsats for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Syddanmark, og kun aktiviteter der supplerer denne indsats og giver effekt i private virksomheder vil kunne støttes.

    Vækstforums Formandskab foreslås bemyndiget til at træffe afgørelse vedr. den konkrete udmøntning af rammen. Hvis dette vedtages, forventes der gennemført en ansøgningsrunde i starten af 2016.

    Regeringens samlede plan ”Bedre Balance” er vedlagt som bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der afsættes en ramme på 4 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016, der skal understøtte tiltrækning af medarbejdere til private erhverv i forbindelse med flytningen af statslige arbejdspladser.
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at Vækstforums Formandskab bemyndiges til at udmønte rammen.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingerne blev tiltrådt. Formandskabet understregede, at der bør lægges vægt på at anvende allerede eksisterende organisationer og tiltag.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/604
    7. Tema: Internationalisering i Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum arbejder med internationalisering som en integreret del af Vækstforums arbejde på tværs af de prioriterede forretningsområder og på tværs af rammevilkårene i den syddanske vækstmodel. Der lægges op til en drøftelse af Vækstforums arbejde med internationalisering.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På mødet vil direktør Rasmus Anker-Møller fortælle om Det Syddanske EU-kontors erfaringer, og der vil være oplæg med erfaringer fra en konkret internationaliseringsindsats.

    Internationalt samarbejde spiller overordnet set en væsentlig rolle for alle Region Syddanmarks indsatsområder og er integreret i det daglige arbejde på såvel politisk som administrativt niveau. Det internationale samarbejde er et middel til at understøtte og bidrage til områdernes målsætninger og strategier.

    Udgangspunktet for Vækstforums arbejde med internationalisering er, at de initiativer, der igangsættes, uanset om de er inden for forretningsområderne eller er en del af en bredere indsats, skal have perspektiv i forhold til globaliseringens muligheder og udfordringer, der skal omsættes til konkurrencemæssige fordele for virksomhederne. Initiativerne skal således tænkes internationalt, hvis det bidrager til øget vækst.

    Som det fremgår af udkastet til de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi vil Vækstforum arbejde målrettet på at udnytte de muligheder, der ligger i det internationale samarbejde, herunder særligt samarbejdet hen over den dansk-tyske grænse. Det gælder fx ift. EU’s Horizon 2020-program og INTERREG og internationale samarbejder, der bidrager til internationaliseringen af Vækstforums prioriterede klynger. Strategien indeholder således også et særskilt afsnit om dansk-tysk samarbejde. Målet er, at grænsesamarbejdet og det internationale samarbejde skal levere et tydeligt bidrag til opfyldelse af vækst- og udviklingsstrategiens mål. Grænsesamarbejdet og det internationale samarbejde skal øge den internationale synlighed og efterspørgsel efter syddanske kompetencer og løsninger.

    Som det fremgår af udkastet til Vækstforums handlingsplan for 2016-2017 er det på flere forretningsområder målet at videreudvikle det internationale og grænseoverskridende samarbejde blandt andet gennem klyngesamarbejde og testmuligheder, som kan tiltrække internationale virksomheder. Desuden skal højvækstmodellen henvende sig til både danske og internationale eliteiværksættere og virksomheder med stort potentiale inden for Vækstforums prioriterede forretningsområder.

    Vækstforums internationale arbejde sker blandt andet gennem:

    • Det Syddanske EU-kontor
    • De prioriterede erhvervsklynger CLEAN, Offshoreenergy.dk, Welfare Tech og Design to innovate
    • Puljen til internationalisering af klyngerne
    • Vækstpartnerskabsaftalen med regeringen
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter internationalisering i Vækstforums indsats.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 14/2755
    8. Det Syddanske EU-kontors resultater og ny kontrakt
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det Syddanske EU-kontors aktiviteter i 2014-2015 er blevet evalueret af COWI. Evalueringen er vedlagt. Det indstilles, at Region Syddanmark/Syddansk Vækstforum forlænger kontrakten med EU-kontoret i perioden 2016-2017. Et udkast til en ny kontrakt er vedlagt.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Resultatkontrakten for 2014-15 mellem Region Syddanmark/Vækstforum og det syddanske EU-kontor (SDEO) udløber ved årsskiftet. COWI har evalueret SDEO ift. resultatkontrakten for 2014-15.

    Evalueringen konkluderer, at kontoret mod slutningen af kontraktperioden overordnet set har opfyldt kontraktens opstillede aktivitets- og resultatmål, og kontoret scorer ’grøn’ ift. både projektets tilrettelæggelse, resultatskabelse og effektskabelse. Dog har kontoret ikke nået målet om direkte virksomhedsinvolvering fra de virksomheder, der er blevet screenet. COWI vurderer dog, at kontoret vil opfylde dette mål på et senere tidspunkt.

    I forhold til effektskabelse konstaterer COWI, at kontorets arbejde generelt ligger tidligt i effektkæden, og det har således karakter af, at skulle skabe de rette forudsætninger for effektskabende aktiviteter. COWI vurderer i den sammenhæng, at SDEOs aktiviteter understøtter potentialet for vækst og udvikling hos syddanske aktører.

    COWI giver i evalueringen en række konkrete anbefalinger til SDEO, herunder blandt andet at SDEO opbygger flere kompetencer inden for designområdet, at SDEO temaopdeler arrangementer i netværket NIMS og sætter større fokus på klyngeorganisationernes behov for bistand fra SDEO. Herudover har COWI givet input til en revision af målene til brug for en ny kontrakt.

    Overordnet set bygger det vedlagte udkast til ny resultatkontrakt for 2016-17 videre på målsætningerne i kontrakten for 2014-15, men ambitionsniveauet for de enkelte mål er hævet og præciseret yderligere, blandt andet på baggrund af anbefalingerne fra COWI. I den nye kontrakt forventes det eksempelvis, at kontoret i de næste to år yder vejledning til udarbejdelse af ansøgninger om minimum 125 mio. kr. (tidl. 75 mio. kr.) til syddanske aktører, og at indsatsen medfører tilsagn på EU-projekter til en EU-medfinansiering på 40 mio. kr. (tidl. 30 mio. kr.) direkte til syddanske aktører. Herudover er der blandt andet sat mål på indsatsen for kommunerne, fx at mindst 8 kommuner i dialog med SDEO får udarbejdet eller opdateret deres eksisterende strategi for deres EU-indsats.

    I kontrakten forpligter SDEO sig til at realisere aktiviteter inden for følgende emner, der skal komme SDEO’s målgrupper inden for Vækstforums forretningsområder i Syddanmark til gavn:

    • Internationalt samarbejde og projektudvikling
    • Internationalisering af syddanske virksomheder
    • Internationalisering af kommunerne i Syddanmark
    • Europæisk synlighed og interessevaretagelse
    • Synlighed og kommunikation i Syddanmark
    • Særskilte mål for SDU

    Resultatkontrakten indgås som en fælles kontrakt med Region Syddanmark/Syddansk Vækstforum, Kommunekontaktrådet Syddanmark (KKR) og Syddansk Universitet. Region Syddanmark/Syddansk Vækstforums fastsatte medlemskontingent er på 4.300.039,91 kr. i 2016 og det samme niveau for 2017, hvor der dog tages højde for pris- og lønudviklingen som brugt i aftalen for kommunernes og regionernes økonomi for 2017.

    Der foretages en intern status på kontrakten, som forelægges KKR og Vækstforum primo 2017. Desuden foretages en ekstern slutevaluering af kontrakten for 2016-2017 i andet halvår af 2017.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager evalueringen til efterretning.
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at regionsrådet godkender resultatkontrakten for 2016-17.
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der afsættes 8,75 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2015 til Region Syddanmarks andel af finansieringen af det Syddanske EU-kontor i perioden 2016-17.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 14/40456
    9. D2i ansøgning til Pulje til øget internationalisering af klyngerne
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har etableret en pulje til øget internationalisering af klyngerne på 5 mio. kr. Regionsrådet har bemyndiget Vækstforums Formandskab til at udmønte puljen via samarbejdsaftaler med de fire prioriterede klynger. D2i – Design to innovate har ansøgt om 800.000 kr. fra puljen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Det fremgår af Vækstforums handlingsplan 2014-2015, at Vækstforum vil arbejde for internationalisering af de fire prioriterede klynger. Regionsrådet har efter indstilling fra Vækstforum besluttet at etablere en Pulje til øget internationalisering af klyngerne på 5 mio. kr. Regionsrådet har bemyndiget Vækstforums Formandskab til at udmønte puljen via samarbejdsaftaler med de fire klynger. Formandskabet har tidligere bevilliget midler fra puljen til Welfare Tech, CLEAN og Offshoreenergy.dk. Disse klynger har hver modtaget 1.250.000 kr.

    D2i – Design to innovate (D2i) har ansøgt om 800.000 kr. fra puljen. Såfremt Formandskabet følger indstillingen, vil der være 450.000 kr. tilbage i puljen til øget internationalisering af klyngerne.

    Det er et krav, at samarbejdsaftalerne skal:

    • Indeholde konkrete mål for indsatsen.
    • Sikre, at hjemtagning af midler sker i samspil med klyngens øvrige aktører
    • Sikre, at klyngernes indsats er supplerende i forhold til allerede bevilgede midler til klyngerne
    • Sikre, at indsatsen er supplerende ift. øvrige aktørers indsats på det internationale område, især det Syddanske EU-kontor (SDEO), som har ansvaret for at bistå med tiltrækning af midler fra EU-programmer med fokus på Vækstforums forretningsområder. Klyngerne har til opgave at involvere virksomhederne i internationale aktiviteter.
    • Sikre, at aktiviteterne er supplerende i forhold til Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, EUDK support, samt de to markedsføringskonsortier på henholdsvis design- og velfærdsteknologiområdet.
    • Sikre, at hver klynge har en samlet international strategi.

    D2i har en solid forankring i det syddanske designfaglige vidensmiljø og har stærke nationale alliancer. D2i har internationale kontakter og opmærksomhed. Med støtte fra den syddanske Pulje til øget internationalisering af klyngerne, kan D2i tiltrække betydningsfuld international funding til nytte for klyngens virksomheder og samarbejdspartnere og til gavn for væksten i Region Syddanmark.

    Internationalisering af klyngens aktiviteter og virke er en integreret del af D2is strategi.

    Aktiviteter

    Aktiviteterne vil blive tilrettelagt og koordineret i samarbejde med det Syddanske EU-kontor (SDEO). Som grundlag herfor vil D2i etablere et mere formaliseret samarbejde med SDEO, der sikrer løbende sparring og koordination af de to organisationers indsats og i forhold til resultatmålene i samarbejdsaftalen.

    Hovedaktiviteterne er bl.a.:

    • Projektfaciliteringsarbejde, herunder opbygning af relevante netværk og kontakt til internationale designforskningsmiljøer, klynger m.v. og derved understøtte øget cross-cluster og cross-sector samarbejde.
    • Sikre syddanske virksomheders deltagelse i internationale co-creation og designdrevne udviklingssamarbejder med henblik på at tiltrække viden og styrke virksomhedernes innovationsevne.
    • Kvalificeret vejledning vedrørende funding, i samarbejde med SDEO, herunder indhente information om relevante EU støtteprogrammer som COSME, Horizon2020 og Interreg.

    Resultatmål

    Inden udløb af samarbejdsaftalen i april 2017, skal klyngesamarbejdet i D2i, som følge af støtten fra Pulje til øget internationalisering af klyngerne, have opnået følgende:

    • Identificeret mindst 8 virksomheder, som har ønske om og potentiale til at indgå i EU støttede udviklings, forsknings- og innovationsprojekter inden for fx design drevet innovation og co-creation.
    • Bidraget til at der bliver indsendt mindst 3 ansøgninger om tilskud fra EU’s tilskudsprogrammer med deltagelse af D2i og/eller medlemmer af klyngen, heraf mindst én ansøgning med D2i som lead-partner.
    • Deltaget i minimum 3 internationale konferencer, hvor design som redskab til vækst og erhvervsudvikling er et relevant tema. D2i deltager med Keynote eller anden form for synlig deltagelse.
    • Hjemtaget 17 mio. kr. fra EU programmer til projekter i designklyngen i perioden.

    Det er sekretariatets vurdering, at samarbejdsaftalen lever op til Vækstforums krav, og ansøgningen indstilles derfor til støtte.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

    • at Formandskabet godkender samarbejdsaftalen med D2i.
    • at Formandskabet udmønter 800.000 kr. fra Pulje til øget internationalisering af klyngerne til D2i.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/43633
    10. Vækst i yderområderne - status for 2015 og ny pulje
    fold dette punkt ind Resume
     

    Som led i indsatsen for udvikling af yderområderne har Vækstforum siden 2007 årligt afsat en pulje til projektudvikling i yderområderne. Der afrapporteres om puljens anvendelse en gang årligt. Puljen foreslås videreført i 2016.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforum har siden 2007 afsat en særlig pulje til projektudvikling i regionens yderområder. Formålet med disse midler er at understøtte aktiviteter, netværksdannelse og udvikling af projekter, der kan bidrage til erhvervsmæssige aktiviteter i yderområderne. I henhold til Vækstforums handlingsplan for 2014-15 har Vækstforum afsat 3,3 mio. kr. til projektudvikling i yderområderne for 2015.

    I forbindelse med udarbejdelsen af strategi og handlingsplan har der været dialog med aktører i yderområdekommunerne. Dette har dog med enkelte undtagelser først resulteret i konkrete overvejelser om forprojekter i 2. halvår 2015 efter afklaring om den fremtidige strategi og mulighederne for tilskud fra yderområdepuljen.

    Der er pr. 1. oktober 2015 bevilget 425.000 kr. til et projekt. Projektet har til formål at støtte Ærø Kommune med den nødvendige ekspertbistand for at få alle kontakter, budgetter og juridiske detaljer på plads vedr. den tilskudsramme på 126 mio. kr. fra EU Kommissionens Horizon 2020 program, som Ærø Kommune modtog i januar 2015 til at bygge og demonstrere en 100 % eldrevet konceptfærge: ’E-Ferry’. Elfærgen bygges, så den kan demonstreres i fuld drift i 2017 mellem Søby-Fynshav og Søby-Faaborg. Det vurderes, at selve E-ferry demonstrationsprojektet vil have særdeles stor betydning for Ærø Kommune og ikke mindst en stor erhvervsmæssig betydning for de maritime virksomheder fra Sydfyn og Ærø, som skal levere komponenter og kompetencer for at konstruere elfærgen.

    De resterende midler i puljen i 2015 kan søges frem til årets udgang, og der er kendskab til, at yderligere forprojektansøgninger er på vej.

    Af oversigten nedenfor fremgår disponerede midler og udestående ansøgninger:

    Oversigt over yderområdeprojekter i 2015 pr. 1. oktober 2015

    Disponerede midler

    Ansøger

    Bevilget beløb

    E-Ferry – Forberedelse af Horizon 2020-kontrakt

    Ærø Kommune

    425.000 kr.

    Samlet rest 2015 pr. 1. oktober 2015

     

    2.875.000 kr.

    Forventede ansøgninger til behandling i 2015

    Ansøger

    Ansøgt beløb

     

    EEDigi

    SDU/MCI

    556.000 kr.

    Kortlægning af IT/Maritime vækstpotentialer på Sydfyn

    Fremtidsfabrikken/Svendborg Kommune

    450.000 kr.

    IT logistik

    Udviklingsråd Sønderjylland (URS)

    Ikke fastsat

    Kvalitets fødevarer

    Kulinarisk Sydfyn

    Ikke fastsat

    Der er udarbejdet udkast til en ny handlingsplan til implementering af den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi. I den forbindelse er der lagt op til også i de kommende to år at afsætte en pulje til forundersøgelser, projektudvikling og udvikling af samarbejder, der bidrager til udvikling af større, strategiske indsatser i yderområderne. Derudover er der lagt op til, at puljen kan støtte helhedsorienterede analyser eller afdækning af den enkelte kommunes vækstpotentialer til at prioritere og organisere indsatsen. Det forventes derfor, at der bliver større interesse for at søge yderområdepuljen, og det foreslås derfor, at Vækstforum også i 2016 afsætter 3,3 mio. kr. hertil.

    Det foreslås desuden, at Region Syddanmark som hidtil bemyndiges til på direktørniveau at bevilge midlerne efter indstilling fra Vækstforums Sekretariatsgruppe. Anvendelsen af puljen afrapporteres på Vækstforums og regionsrådets sidste møder i 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager orienteringen om anvendelsen af midlerne til projektudvikling i yderområderne i 2015 til orientering,
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der bevilges 3,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 til puljen til projektudvikling i yderområderne i 2016,
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at Region Syddanmark bemyndiges til på direktørniveau at bevilge midler fra denne pulje efter indstilling fra Vækstforums Sekretariatsgruppe. Vækstforum og regionsrådet får en afsluttende afrapportering om anvendelse af midlerne på det sidste møde i 2016.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/43610
    11. Status for den særlige ramme til sekretariatet 2015
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har i de forløbne år afsat en årlig ramme på 1 mio. kr. til sekretariatets disposition til mindre aktiviteter, analyser, kortlægninger mv. Det foreslås, at Vækstforum afsætter en ramme til lignende formål i 2016.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På Vækstforums møde den 2. december 2014 blev det besluttet at afsætte en ramme på 1 mio. kr. til sekretariatets disposition til mindre aktiviteter, analyser, kortlægninger mv. i 2015. Det blev samtidig besluttet, at sekretariatet efter 1 år skulle afrapportere for anvendelsen af denne ramme.

    I alt forventes der pr. december 2015 disponeret 1.000.000 kr. fra rammen i 2015. Midlerne forventes disponeret til aktiviteterne, som fremgår af nedenstående tabel:

    Aktivitet

    Forventet forbrug

    Syddanske OPI-historier

    160.000 kr.

    Evaluering af SDEO

    85.000 kr.

    Forberedelse af finansielle instrumenter

    250.000 kr.

    Evaluering af projekt Flexhospitalet

    50.000 kr.

    Grafisk opsætning af Vækstforums handlingsplan 2016-2017 samt udarbejdelse af præsentationsmateriale

    125.000 kr.

    Analyser: Erhverv, uddannelse og beskæftigelse

    210.000 kr.

    Undersøgelse af grundlag for turismeklynge

    100.000 kr.

    Demola – medfinansiering af workshop

    20.000 kr.

    I alt

    1.000.000 kr.

    Det foreslås, at sekretariatet også i 2016 bevilges en ramme på 1 mio. kr., der kan anvendes til mindre aktiviteter, analyser, kortlægninger mv.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager orienteringen om anvendelsen af midler til orientering,
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at regionsrådet bevilger en ramme fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 på 1 mio. kr. til sekretariatets disposition til mindre aktiviteter, analyser, kortlægninger mv. i 2016,
    • at sekretariatet afrapporterer på anvendelsen efter 1 år. 
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.


    Sagsnr. 11/30244
    12. Orientering: Præsentation af erfaringer og læring af Vækstforum-projekter
    fold dette punkt ind Resume
     

    I 2009 indførte Syddansk Vækstforum som det første Vækstforum en effektmodel, hvor projekter vurderes ud fra den forventede effekt i forhold til omkostninger og forventet tid før effekten realiseres. Der følges løbende op på, hvad der kan læres af igangsatte projekter. I dette dagsordenspunkt fremhæves nogle af læringspunkterne. Samtidig orienteres der om den nye fælles evalueringsramme på tværs af de regionale vækstfora.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforumsekretariatet opsamler løbende læring om igangsatte projekter. Opsamlingen sker dels gennem en intern opfølgning dels gennem evalueringer, der foretages af eksternt konsulentfirma både midtvejs og til slut i projekternes levetid.

    På mødet vil der være en kort præsentation af de væsentligste læringspunkter fra den løbende opfølgning på projekterne, herunder hvordan læringen anvendes i forbindelse med strategiudvikling, ny projektudvikling og korrigerende handlinger i eksisterende projekter. Opsamlingen supplerer de opstillede læringspunkter, som Vækstforum blev præsenteret for ved mødet i juni 2015.

    Hovedpunkterne er følgende:

    • En god tilrettelæggelse, organisering og ledelse af projekterne er en væsentlig forudsætning for, at projekterne kan levere de forventede resultater. De eksterne evalueringer indikerer, at projekterne scorer højt på tilrettelæggelse, om end der stadig er en del projekter, der bliver forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan. Evalueringerne indikerer også, at projekterne scorer mindre højt på resultat- og effektskabelse. Udgangspunktet for at skabe resultater er således til stede, men for at styrke resultatskabelsen endnu mere, er der bl.a. brug for en klarere sammenhæng mellem aktiviteter, håndtering af kritiske succesfaktorer og forventede effekter. På den baggrund gøres der tidligt i ansøgningsprocessen opmærksom på forventningerne til, at ansøgere kan beskrive denne sammenhæng i såkaldte effektkæder, ligesom effektkæderne vurderes ifm. sagsbehandlingen.
    • Det er vigtigt med virksomhedsengagement i projekterne. Det kræver typisk, at projekterne skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov, og at projekterne arbejder med forhold, der kommer så tæt på markedet som muligt. På den baggrund er et stærkt virksomhedsengagement blevet et tværgående kriterium, som anvendes i forbindelse med bedømmelsen af Vækstforums initiativer.
    • Der er forskel på effekten af virkemidler. Nogle giver effekt hurtigt, andre giver først effekt på længere sigt. Nogle virkemidler, som fx klyngeudvikling og rammeskabende innovationsindsatser, giver typisk først effekter på længere sigt, men har til gengæld typisk stor effekt i form af varigt forbedrede rammebetingelser, der kommer en bred kreds af virksomheder til gavn. Andre virkemidler, som fx virksomhedsvejledning, giver typisk mindre, men hurtigere effekt. Denne viden indgår i vurderingen af projekternes effekter.
    • Det er vanskeligere at opnå succes med yderområdeprojekter end med andre projekter. Det skyldes bl.a. at det ofte er nødvendigt at ‘modne’ projekter i yderområderne pga. færre store aktører der kan drive projekterne. På den baggrund har Vækstforum afsat midler til en yderområdepulje.
    • Idet der er tale om forsøgs- og udviklingsindsatser, vil der være en vis usikkerhed forbundet med igangsættelsen af projekterne. Alle projekter kan således ikke forventes at være en effektmæssig succes.

    I forhold til den fremadrettede eksterne opfølgning af projekter indgår Region Syddanmark sammen med de øvrige regioner og Erhvervsstyrelsen i et fælles evalueringssetup af hhv. regional- og socialfondsprojekter samt projekter finansieret af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

    Opgaven har nu været i udbud, og Region Syddanmark har sammen med de øvrige ordregivende myndigheder besluttet at tildele COWI opgaven som fælles evaluator.

    Med den nye fælles evalueringsramme er der lagt op til at fokusere endnu mere på at uddrage og anvende læring som følge af evalueringerne. Det indebærer bl.a., at der udarbejdes et elektronisk læringsværktøj samt at evaluator fremover vil deltage i opstartsmøder med projekthaverne.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,   

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 15/5639
    13. Orientering: Status på Team Vækst Danmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    I forbindelse med annonceringen af opslag vedr. Team Vækst Danmark, hvor tilsagnsmodtager skal udarbejde EU-udbud med henblik på at finde operatører til Team Vækst Danmark, har Syddansk Vækstforum modtaget én ansøgning. Der skal tages stilling til ansøgningen under særskilt beslutningspunkt.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforaene i de fem regioner har godkendt, at der arbejdes videre med realiseringen af Team Vækst Danmark som et tværregionalt, landsdækkende initiativ for at fremme skabelsen af højvækstvirksomheder, og at der reserveres EU-midler og regionale midler til formålet.

    Igennem Team Vækst Danmark opbygges der en række regionale træningscentre baseret på de regionale specialiseringer og styrker. I Syddanmark har Vækstforum valgt følgende specialiseringer: Energieffektivisering, Offshore, Sundheds- og velfærdsteknologi og Oplevelseserhverv. Til træningscentrene rekrutteres de bedste nationale og internationale virksomheder, der har potentiale til at udvikle sig til vækstvirksomheder inden for forretningsområderne.     

    Team Vækst Danmark er et landsdækkende initiativ, men der er behov for to ”ansøgningsgeografier”. En separat ansøgning for Region Sjælland, da regionen er eget programområde (overgangsregion i EU’s definition) og en samlet ansøgning for de fire andre regioner. 

    Der er ved ansøgningsfristen 1. september indkommet én ansøgning til Syddansk Vækstforum, som har indkaldt ansøgninger til EU’s Regionalfond på vegne af de fire regioner: Syddanmark, Nordjylland, Midtjylland og Hovedstaden.

    Vækstforum skal tage stilling til ansøgningen under et særskilt beslutningspunkt.

    Såfremt Vækstforum godkender ansøgningen, forventes ansøger at kunne få tilsagn fra Erhvervsstyrelsen i starten af 2016, hvor EU-udbuddet efter operatører igangsættes.

    Team Vækst Danmark forventes endeligt at starte 1. maj 2016.

    I forbindelse med initiativet nedsættes en administrativ styregruppe bestående af repræsentanter fra vækstforumsekretariaterne, erhvervsorganisationerne, lønmodtagerorganisationerne, kommunerne og Erhvervsstyrelsen.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/604
    14. Orientering: Region Syddanmarks Vækstbarometer. Analyse af forventninger til 4. kvartal 2015
    fold dette punkt ind Resume
     

    Punktet er under udarbejdelse frem mod Vækstforummødet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Punktet var ikke til behandling.


    Sagsnr. 15/604
    15. Orientering: Vækstforums kommunikationsindsats
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforumsekretariatet følger løbende medieomtalen af Vækstforums aktiviteter, hvilket afrapporteres på Vækstforums møder. I perioden den 19. august 2015 - 26. oktober 2015 har medierne bragt ca. 350 omtaler af Syddansk Vækstforum eller projekter, der er støttet af Syddansk Vækstforum. Omtalerne er for størstedelens vedkommende positive eller neutrale.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Kommunikationsplanen for Vækstforums indsats bygger på en fokuseret presseindsats, synliggørelse af syddanske styrker, Vækstforums hjemmeside, Vækstforums nyhedsbrev og foredrag og oplæg om Vækstforums arbejde.

    Vækstforumsekretariatet følger medieomtalen af Vækstforums aktiviteter via en medieopgørelse, der kvartalsvis udarbejdes af Infomedia. I perioden den 19. august 2015 - 26. oktober 2015 har Syddansk Vækstforum eller projekter, der er støttet af Syddansk Vækstforum, været omtalt ca. 350 gange. Der måles på aktiviteter, der er igangsat fra 2010 og frem med henblik på at få hovedparten af de projekter med, der er igangsat efter Vækstforums fokusering på de nuværende tre forretningsområder.

    Medieopgørelsen viser, at omtalerne i denne periode generelt er positive. Fremtidsfabrikken, Welfare Tech og Offshoreenergy tegner sig for en stor del af omtalerne. Det bemærkes, at antallet af omtaler kan indeholde gengangere.

     

    Medieopgørelsen er vedlagt som bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/3105
    16. Orientering: Økonomioversigt - medio oktober 2015
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har indstillingsret for anvendelse af følgende midler:

    • De regionale erhvervsudviklingsmidler
    • EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020 (de nye programmer)
    • Tilbageløbsmidler fra EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2007-2013 (de gamle programmer)

    Dette punkt giver en orientering om det aktuelle forbrug på de forskellige midler.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionale erhvervsudviklingsmidler

    Samlet er der i 2015 i alt 123,0 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler til disposition. Såfremt de foreliggende indstillinger følges, har Vækstforum et merforbrug på 3,9 mio. kr. Imidlertid er der pr. 22. oktober 2015 stadig 37 projekter for programperioden 2007-2013, der ikke er slutafregnet. Der er således en del tilbageløb på vej. Derfor forventes merforbruget på rammen udlignet inden regnskabsårets udgang.

    Udover disponeringerne af 2015-midlerne har Vækstforum den 22. september 2015 reserveret en ramme på 25,0 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler for 2016 til medfinansiering af de nye initiativer om risikovillig kapital. Derudover indstilles det, at Vækstforum på mødet den 1. december 2015 reserverer i alt 8,3 mio. kr. for 2016: 3,3 mio. kr. til puljen til projektudvikling i yderområder, 1 mio. kr. til den særlige ramme til sekretariatet og 4 mio. kr. til modtagelse af statslige arbejdspladser i Region Syddanmark. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt er disponeret 33,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler for 2016.

    Endvidere har Vækstforum den 16. juni 2015 reserveret en ramme på 8 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler for 2016-2022 til finansiering eller medfinansiering af midt- og slutevalueringerne af de strukturfonds- og regionale erhvervsudviklingsprojekter, der får tilsagn i 2014-2017.

    EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020 (de nye programmer)
    Vækstforum har desuden 579,9 mio. kr. EU-midler til rådighed fra EU’s Social- og Regionalfond 2014-2020. Tabel 2 og 3 i bilaget giver en oversigt over midlernes fordeling på budgetrammer. Såfremt de foreliggende indstillinger følges, har Vækstforum 128,0 mio. kr. til rest på Socialfonden, se tabel 2 og 130,7 mio. kr. til rest på Regionalfonden, se tabel 3 i bilaget.

    Mål for bevillinger og udbetalinger af strukturfondsmidler – for perioden 2014-2020

    Vækstforum følger samlet set sin disponeringsplan. Jf. tabel 4 i bilaget er det målet for Regionalfonden, at der efter Vækstforums 4. møde i 2015 er indstillet projekter til tilsagn for 89,8 mio. kr. Det realiserede indstillingsbeløb er på 106,1 mio. kr. For Socialfondens vedkommende er målet på 105,8 mio. kr. ikke opfyldt. Der er indstillet projekter til tilsagn for i alt 92,9 mio. kr.

    Derimod er Vækstforums plan for udbetalinger ikke nået, fordi det det første tilsagn fra Erhvervsstyrelsen for programperioden 2014-2020 først blev givet den 22. maj 2015. Derfor er der p.t. ingen udbetalinger for programperioden 2014-2020. Det er en tendens Syddanmark deler med de øvrige regioner.

    Tilbageløbsmidler fra EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2007-2013 (de gamle programmer)

    I maj 2015 var alle regionale bevillinger, tilbageløbsmidler og tillægsbevillinger fra EU’s Social- og Regionalfond 2007-2013 bevilget ud til projekter. Jf. tabel 6 i bilaget er der nu et samlet tilbageløb på 4,1 mio. kr. hvoraf de 3,9 mio. kr. er ført tilbage til rammerne siden sidste møde.

    Selv om de støttede projekter følges tæt – også i forhold til forbrug sammenholdt med budget – har mange projekter uforbrugte midler ved projekternes afslutning. Da 37 af de syddanske projekter pr. 22. oktober 2015 ikke er slutafregnet, kan der forventes yderligere tilbageløb af midler.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 10-11-2015
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/604
    17. Orientering: Indkomne ansøgninger

    Sagsnr. 15/39035
    18. Ansøgning: Team Vækst Danmark

    Sagsnr. 15/41773
    19. Ansøgning: AutomationsBoost

    Sagsnr. 15/36993
    20. Ansøgning: Kongresværtskab

    Sagsnr. 15/37165
    21. Ansøgning: RollFlex

    Sagsnr. 15/36936
    22. Ansøgning: Inn2Power

    Sagsnr. 15/604
    23. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr. 15/604
    24. Meddelelser
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

     


    Siden er sidst opdateret 13-6-2016

    Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00