Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden

ForsidepilDagsordnerpilDagsordner/referater - Vækstforum 2016pilVækstforums formandskab - Referat - 26. februar 2016

Vækstforums formandskab - Referat - 26. februar 2016

 

Mødedato
26-02-2016 kl. 10:00 - 12:00
 
Mødested
Pol 1
 
Deltagere
 
  • Henrik Dam
  • Ib Kristensen
  • Bo Stærmose
  • Stephanie Lose

  • Afbud
     
  • Henrik Dam

  •  

    Luk alle punkter Referat
     

    1. Godkendelse af dagsorden
    2. Godkendelse af referat fra den skriftlige behandling i Vækstforums formandskab november 2015
    3. Temadrøftelse om turisme
    4. Udpegning til bestyrelsen for Inspiring Denmark
    5. Udpegning til bestyrelsen for foreningen work-live-stay southern denmark
    6. Godkendelse af opdateret national klynge- og netværksstrategi
    7. Vækst og Udvikling i hele Danmark - samspil med Regeringens strategi
    8. Ny vækstpartnerskabsaftale med regeringen
    9. Ny samarbejdsaftale om Vestdansk samarbejde
    10. Samarbejde om udmøntning af strategi og handlingsplan
    11. Offshorekampagne
    12. Overvejelser om den fremtidige tilrettelæggelse af ansøgningsprocessen
    13. Kvalificeret arbejdskraft
    14. Pulje til internationalisering af klynger - tillæg til samarbejdsaftale med CLEAN
    15. Porteføljestyring - opfølgning og evaluering af Vækstforums projekter
    16. Orientering: Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen
    17. Orientering: Udbud af erhvervsuddannelser
    18. Orientering: Analyse af virksomhedernes forventninger til 2016
    19. Orientering: Monitorering og effektmåling af strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007-2011
    20. Orientering: Vækstforums kommunikationsindsats
    21. Orientering: Økonomioversigt - ultimo januar 2016
    22. Orientering: Indkomne ansøgninger til Syddansk OPI-pulje
    23. Orientering: Indkomne ansøgninger - lukket punkt
    24. Ansøgning: OPI - Mind Fitness
    25. Ansøgning: OPI - Visuel akustisk pleje og behandling
    26. Ansøgning: OPI - Evolution - Clinical
    27. Ansøgning: OPI - Vækst i lystfisketurisme
    28. Ansøgning: (Living Design Lab) OPI i LDL - lukket punkt
    29. Ansøgning: IoT-styring - lukket punkt
    30. Ansøgning: CLEAN Green Plan - lukket punkt
    31. Ansøgning: Danske Turismekompetencer - Dansk Kyst- og Naturturisme - lukket punkt
    32. Ansøgning: Strategisk Kompetenceudvikling (tillægsansøgning) - lukket punkt
    33. Ansøgning: Turismebranchen - fra potentiale til vækst via kompetencer ved Dansk Kyst- og Naturturisme - lukket punkt
    34. Ansøgning: DANISH - markedsføringsplatform
    35. Ansøgning: DEMANTEC - lukket punkt
    36. Eventuelt
    37. Meddelelser


    Sagsnr. 15/604
    1. Godkendelse af dagsorden
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet godkender dagsordenen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    Herudover blev program for Vækstforums døgnseminar den 17.-18. marts drøftet, hvor Formandskabet fremhævede, at det er vigtigt at sætte fokus på effekterne af Vækstforums projekter.


    Sagsnr. 15/604
    2. Godkendelse af referat fra den skriftlige behandling i Vækstforums formandskab november 2015
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet godkender referatet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/2563
    3. Temadrøftelse om turisme
    fold dette punkt ind Resume
     

    Temadrøftelsen vil omhandle en status for arbejdet i Fomars (Foreningen til international markedsføring af ferieturismen i Syddanmark)og en drøftelse af mulighederne for at anvende klyngeredskaber i turismeerhvervet i Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Fomars – baggrund og status

    Fomars blev stiftet i 2012 og yder støtte til markedsføringskampagner, der markedsfører Syddanmark som feriedestination i udlandet. Formålet er at skabe vækst i omsætningen og beskæftigelsen i turismeerhvervet.

    Fomars tildeler midler til markedsføringskampagner, som har deltagelse af foreningens medlemmer. Fomars må udelukkende støtte den del af markedsføringsprojekterne, som er ikke-kommerciel, dog maksimalt op til 30 % af projekternes samlede budget. Det samlede budget for projekter støttet af Fomars skal som minimum være på 500.000 kr. pr. marked. Medlemmer af Fomars betaler årligt 15.000 kr. i kontingent.

    Vækstforum har tidligere bevilget 2.860.000 kr. til Fomars-projektet ”Det gode liv” og 17.570.287 kr. til projektet ”Børnefamilie Turisme”. De to projekter forventes i alt at påvirke ca. 178.000 rejsebeslutninger svarende til over 2.000.000 overnatninger. Fomars-projekter støttet af Vækstforum er overordnet set blevet positivt evalueret af COWI og bidrager til opnåelsen af Vækstforums delmål om 10 % flere udenlandske overnatninger.

    Fomars disponerer for projektperioden 2016-2017 over en projektsum på 55.000.000 kr., hvoraf 17.250.000 kr. er bevilget af Vækstforum. Markedsføringskampagner støttet af Fomars forventes i 2016-2017 at kunne påvirke 134.287 rejsebeslutninger, svarende til ca. 1.500.000 overnatninger og ca. 1,5 mia. kr. i omsætning. 

    Formand for Fomars og direktør for Legoland, Christian Woller, vil på Vækstforummødet give en præsentation til efterfølgende diskussion af Fomars’ resultater og perspektiver for arbejdet og foreningen.

    Klyngetilgang til turismeerhvervet 

    På baggrund af en forespørgsel fra Vækstforum har sekretariatet, i samarbejde med klynge- og turismeeksperter, gennemført en undersøgelse af mulighederne for anvendelsen af klyngeredskaber i det syddanske turismeerhverv. Undersøgelsen drøftes i Koordinationsgruppen for Syddansk Turisme den 12. februar og fremlægges for Formandskabet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter status på markedsføring af turismeindsatsen og oplæg om klyngemetoden.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 12/13508
    4. Udpegning til bestyrelsen for Inspiring Denmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    Ifølge vedtægterne for Den Erhvervsdrivende Fond Inspiring Denmark skal Vækstforum udpege 3 medlemmer til bestyrelsen. Valgperioden udløber umiddelbart efter årsmødet i april 2016. I forbindelse med udløbet af valgperioden anmoder Den Erhvervsdrivende Fond Inspiring Denmark Vækstforum om udpegning af tre medlemmer til bestyrelsen. Genudpegning er mulig.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Inspiring Denmark er en non-profit organisation, der har til formål at styrke erhvervsturismen i Region Syddanmark.

    Syddansk Vækstforum har i december 2012 udpeget 3 medlemmer til bestyrelsen for fonden Inspiring Denmark. Valgperioden udløber umiddelbart efter årsmødet i april 2016. Der har i valgperioden været udskiftning af medlemmer af bestyrelsen grundet jobskifte. De nye medlemmers valgperiode udløber ligeledes umiddelbart efter årsmødet i april 2016.

    Ifølge vedtægterne skal medlemmerne af bestyrelsen tilsammen repræsentere branchemæssig, erhvervsmæssig og ledelsesmæssig indsigt. De tre medlemmer, der er udpeget af Vækstforum, skal repræsentere erhvervsturismeerhvervet. Bestyrelsen for fonden Inspiring Denmark er sammensat således:

    • Region Syddanmark udpeger 2 medlemmer
    • Kommunekontaktrådet udpeger 1 medlem
    • Visit Denmark udpeger 1 medlem
    • Syddansk Vækstforum udpeger 3 medlemmer, som skal repræsentere erhvervsturismeerhvervet

    To af de tidligere udpegede medlemmer, direktør Grete Højgaard, Messe C, og Direktør Martin Aadal Nielsen, Hotel LEGOLAND, kan modtage genudpegning, mens den nuværende formand for bestyrelsen, direktør Jack Nielsen, Radisson Blu H.C. Andersen, ikke modtager genudpegning.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum udpeger 3 medlemmer, som repræsenterer erhvervsturismen, til bestyrelsen for fonden Inspiring Denmark.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Formandskabet drøftede kandidatforslag til Vækstforums repræsentanter i Inspiring Denmark. Kandidatforslag forelægges Vækstforum forud for mødet i Vækstforum den 18. marts 2016.

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/286
    5. Udpegning til bestyrelsen for foreningen work-live-stay southern denmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der skal vælges ny bestyrelse for foreningen work-live-stay southern denmark for perioden april 2016 til april 2018. Syddansk Vækstforum er blevet anmodet om at udpege en repræsentant for den kommende periode.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Foreningen work-live-stay southern denmark blev stiftet i november 2012. Foreningens hovedformål er at forbedre syddanske virksomheders muligheder for vækst ved at sikre optimale rammer for tiltrækning og fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft.

    Foreningen har følgende fokusområder:

    ·         At synliggøre attraktive job- og karrieremuligheder

    ·         At fjerne barrierer for virksomhedernes rekruttering fra udlandet

    ·         At forbedre vilkårene for at tilflyttere fra ind- og udland falder til

    Bestyrelsen består af 12 medlemmer. Der afholdes 4 årlige bestyrelsesmøder. Følgende har udpegningsret: Kommunerne, DI, Dansk Erhverv, Horesta, Region Syddanmark, syddanske klynger, Workindenmark samt Syddansk Vækstforum.

    Syddansk Vækstforum anmodes derfor om at udpege en person med indsigt i foreningens arbejdsområder til bestyrelsen for den kommende periode, april 2016 til april 2018.

    I perioden april 2014 til april 2016 har Syddansk Vækstforums repræsentant været Direktør for Væksthus Syddanmark, Liselotte Hohwy Stokholm.

    Liselotte Stokholm modtager genudpegning.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Formandskabet drøftede kandidatforslag til Vækstforums repræsentanter i work-live-stay southern denmark. Kandidatforslag forelægges Vækstforum forud for mødet den 18. marts 2016.

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 12/26410
    6. Godkendelse af opdateret national klynge- og netværksstrategi
    fold dette punkt ind Resume
     

    I 2013 lancerede otte ministerier, de seks regionale vækstfora, Danske Regioner og KL den første danske klyngestrategi. Formålet var at styrke klyngeudviklingen og klyngernes værdiskabelse samt skabe større sammenhæng og synergi mellem den nationale, regionale og lokale klyngeindsats.

    Strategiens oprindelige målsætninger er ved at være indfriet, og Danmarks klyngestrategi skal derfor opdateres med nye ambitioner, mål og indsatser for perioden 2016-2018.

    Der fremlægges et udkast til opdateret strategi til Vækstforums godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I 2013 lancerede otte ministerier, de seks regionale vækstfora (endeligt godkendt af Vækstforums Formandskab den 12. november 2012), Danske Regioner og KL den første danske klyngestrategi. Formålet var at styrke klyngeudviklingen og klyngernes værdiskabelse samt skabe større sammenhæng og synergi mellem den nationale, regionale og lokale klyngeindsats. Som led i strategien blev der etableret et Klyngeforum, hvor de ansvarlige ministerier, regioner og større kommuner på embedsmandsniveau samarbejder om at sikre sammenhæng i klyngeindsatsen og indfri strategiens mål og indsatser.

    Strategiens oprindelige målsætninger er ved at være indfriet. Eksempelvis har 12.900 virksomheder deltaget i klyngernes aktiviteter (målet var 10.000), og der er skabt innovation i 1.600 virksomheder (målet var 1.000). Klyngeforum har derfor besluttet at opdatere Danmarks klyngestrategi med nye ambitioner, mål og indsatser for perioden 2016-2018. Den opdaterede klyngestrategi bygger videre på de indsatser og resultater, der er opnået med den hidtidige strategi, men øger samtidig ambitionsniveauet for, at man i endnu højere grad kan øge værdiskabelsen af den danske klyngeindsats.

    Klyngestrategiens vision, pejlemærker og indsatsområder

    Visionen er, at Danmark har stærke og professionelle klynger, der skaber høj værdi for virksomheder og samfund i form af innovation, videntilførsel, vækst, løsning af samfundsudfordringer, internationalt samarbejde og tiltrækning af investeringer.

    Visionen for strategien er endvidere, at Danmark 

    • har et antal stærke klynger, der er internationalt førende, og som medvirker til at positionere og udbygge de danske styrkepositioner internationalt.
    • har en underskov af professionelle klynger, der kan understøtte de regionale udviklingspotentialer over hele landet samt skabe fornyelse og innovation i de traditionelle erhverv.
    • gennem klyngerne opdyrker nye spirende vækstområder, som kan udgøre fremtidens vækstgrundlag.

    Klyngeindsatsen skal således både understøtte danske styrkepositioner, nye spirende vækstområder, fornyelse i de øvrige erhverv samt udvikling i hele landet.

    Strategien har følgende fem pejlemærker for indsatsen 2016-2018:

     

    Pejlemærker 2018

    1. Mindst 2.000 virksomheder har årligt udviklet nye innovationer som følge af klyngeaktiviteterne (status 2014: 1.600)

    2. Der skal være en passende regional fordeling af de virksomheder, der har udviklet nye innovationer, således at indsatsen kommer hele Danmark til gavn

    3. Mindst 2.500 virksomheder deltager årligt i samarbejdsprojekter med videninstitutioner gennem klyngerne (status 2014: 1.800)

    4. Mindst 1.500 virksomheder deltager årligt i internationale aktiviteter gennem klyngerne (status 2014: 900)

    5. Danmark skal have mindst 10 Guld- og 10 Sølvklynger (certificeret efter EU’s Cluster Label-system)

    Strategien har fokus på fem indsatsområder:

    • Klynger og netværk som brobygger til forskning og uddannelse 
    • Klynger som driver for internationalisering
    • Klynger som drivere i det regionale økosystem
    • Udvikling af stærke og professionelle klynger
    • Sammenhæng i klyngeindsatsen og klyngestrukturen

    Indsatsområderne er uddybet i det vedlagte bilag.

    Sammenhæng til den syddanske klyngeindsats

    Det er sekretariatets vurdering, at den hidtidigt gældende fælles klynge- og netværksstrategi har etableret en nødvendig national samarbejdsstruktur for den danske klyngeindsats, som blandt andet har ført til en øget professionalisering af de syddanske klynger, hvor tre ud af fire af Vækstforums prioriterede klynger har opnået EU-guldcertificering. Derudover har strategien udgjort en ramme for styrket koordinering og samarbejde om klyngeindsatsen på tværs af ministerier og regioner. Således er tre ud af de fire prioriterede syddanske klynger samfinansierede med staten som nationale innovationsnetværk.

    Det er sekretariatets vurdering, at samarbejdet bør fortsættes, da der er potentiale for at få mere værdi ud af klyngeindsatsen. Indsatsen kan professionaliseres yderligere i forhold til servicering af virksomhederne og internationalisering. Der er også fortsat behov for at styrke koordineringen og synergien mellem den nationale, regionale og lokale klyngeindsats. Det vurderes, at udkastet til den opdaterede klyngestrategi udgør en væsentlig og relevant ramme for den fortsatte udvikling af de danske klynger, herunder syddanske klynger.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum godkender udkastet til revideret national klyngestrategi 2016-18.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/277
    7. Vækst og Udvikling i hele Danmark - samspil med Regeringens strategi
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regeringen har lanceret strategien ”Vækst og udvikling i hele Danmark”. Strategien indeholder over 100 forskellige initiativer, som skal øge mulighederne for vækst og udvikling i hele landet. Regeringen har den 9. februar 2016 indgået aftale om realisering af konkrete initiativer fra strategien. Der lægges op til en drøftelse af samspil hermed.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Med strategien ”Vækst og udvikling i hele Danmark” ønsker regeringen at bidrage til at gøre det lettere at bo og arbejde i alle dele af Danmark. Strategien indeholder over 100 initiativer, som fordeler sig på 5 områder:

    1)    bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet

    2)    gode vilkår for produktion og investeringer

    3)    liberalisering af planloven mv.

    4)    gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark

    5)    bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser.

     

    I relation til punkt 5 om flytning af statslige arbejdspladser besluttede Vækstforum på sit møde den 1. december 2015 at afsætte 4 mio. kr. til modtagelse af de omkring 1.000 nye arbejdspladser i Region Syddanmark.

    I den samlede strategi og den politiske aftale er der dog flere initiativer, hvor der kan være gode perspektiver i, at Vækstforum samarbejder med staten om at sikre, at initiativerne får størst mulig effekt i forhold til det syddanske erhvervsliv. Det kan fx dreje sig om initiativerne om design og automatisering ifm. produktion, ny luftfartspolitisk strategi for så vidt angår Billund Lufthavn, udstationering af medarbejder fra Innovationsfonden i regionalt vidensmiljø samt initiativet om en målrettet erhvervsindsats i områder præget af stærk tilbagegang, hvor regeringen vil samarbejde med de regionale Vækstfora om udvælgelse af relevante økonomisk trængte områder.

    Der lægges derfor op til en drøftelse af, hvordan Vækstforum kan samarbejde med staten, og hvor der kan være samspil til syddanske initiativer og erfaringer. Samarbejdet kan eksempelvis ske via den kommende vækstpartnerskabsaftale, jf. næste punkt på dagsorden. 

    Regeringens samlede strategi ”Vækst og udvikling i hele Danmark” kan findes i sin fulde længde her: http://stm.dk/multimedia/V__kst_og_udvikling_i_hele_Danmark_publikation_pdf.pdf

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/287
    8. Ny vækstpartnerskabsaftale med regeringen
    fold dette punkt ind Resume
     

    Erhvervs- og Vækstministeriet lægger op til, at en ny vækstpartnerskabsaftale for 2016-2017 bliver indgået mellem regeringen og Syddansk Vækstforum i efteråret 2016. Der lægges op til en indledende drøftelse af Vækstforums indspil til aftalen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der har i de seneste år været indgået partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora og regeringen om relevante samarbejdsområder. Syddansk Vækstforum indgik senest i december 2014 en vækstpartnerskabsaftale med regeringen med fokus på:

    -      At styrke Danmark som produktionsland

    -      Styrkede vækstforudsætninger i energisektoren

    -      Kvalificeret arbejdskraft

    -      En styrket og koordineret turismeindsats

    -      Øget anvendelse af kreative kompetencer i erhvervslivet

    -      Samarbejde om Sundheds- og velfærdsteknologi

    -      Styrkelse af det dansk-tyske samarbejde

    -      Samarbejde om udbredelse af bredbånd og mobildækning

    Danmarks Vækstråd, der  bl.a. har til opgave at følge op på vækstpartnerskabsaftalerne og foreslå nye emner, der kan sættes fokus på i de kommende aftaler, forventes at skulle drøfte vækstpartnerskabsaftalerne i begyndelsen af marts 2016.

    Sekretariatet har desuden været i indledende dialog med Erhvervs- og Vækstministeriet om en ny vækstpartnerskabsaftale med Syddansk Vækstforum. Erhvervs- og Vækstministeriet lægger op til, at der indgås en ny vækstpartnerskabsaftale i efteråret 2016.

    Der er fra statens side lagt op til, at de kommende vækstpartnerskabsaftaler skal være mere fokuserede end tidligere og dermed med færre men større konkrete initiativer.

    Regeringens forhandlingsudspil forventes at ligge klar til drøftelse på Vækstforums møde i september 2016. Vækstforum får således mulighed for at drøfte mulige indspil til aftalen på junimødet og på septembermødet i Vækstforum.

    Der er foreløbigt fra statens side lagt op til samarbejde om følgende punkter:

    -      Succesfuld udflytning af statslige arbejdspladser

    -      Styrket sammenhæng mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, herunder kvalificeret arbejdskraft

    -      Målrettet erhvervsindsats i områder ramt af økonomisk tilbagegang

    Herudover kan Syddansk Vækstforum foreslå yderligere konkrete punkter til aftalen med afsæt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, og der kan peges på samarbejdsmuligheder ift. statens strategi ’Vækst og udvikling i hele Danmark’.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager orienteringen om processen for en ny vækstpartnerskabsaftale til efterretning.
    • at Vækstforum tager en indledende drøftelse af mulige indspil til en ny vækstpartnerskabsaftale med afsæt i Vækstforums nye strategi og regeringens strategi ”Vækst og udvikling i hele Danmark”.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/290
    9. Ny samarbejdsaftale om Vestdansk samarbejde
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der arbejdes hen mod en ny og mere fokuseret samarbejdsaftale mellem de tre vestdanske vækstfora. Det foreslås, at fokusområderne for en ny aftale bliver fødevarer, energiteknologi, sundheds- og velfærdsinnovation samt Smart Industri/Industri 4.0 herunder automatisering, design og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforum godkendte den 16. juni 2015 en aftale om styrket vestdansk samarbejde. Aftalen har fokus på tværregionalt samarbejde inden for Fødevarer, Energi, Sundheds- og velfærdsinnovation og Fremtidens Industri samt at åbne op for, at virksomheder kan deltage i erhvervsudviklingsaktiviteter på tværs af regionsgrænser. Der er siden arbejdet videre med det tværregionale samarbejde inden for de enkelte fokusområder.

    Med henblik på at udbygge samarbejdet yderligere og synliggøre Vestdanmark internationalt ift. investeringer og kvalificeret arbejdskraft foreslås det, at der arbejdes videre med en ny samarbejdsaftale, hvor der udvælges få strategiske indsatsområder. Med udgangspunkt i Vækstforums nye strategi og drøftelser mellem de tre vestdanske vækstfora foreslås det, at indsatsområderne i en ny aftale bliver energiteknologier, fødevarer, sundheds- og velfærdsinnovation samt Smart Industri/Industri 4.0 (herunder bl.a. design og automatisering), og at der inden for de enkelte områder indgås aftaler om konkrete handlinger.  

    Den videre proces for den nye samarbejdsaftale er, at der holdes et politisk møde mellem formændene for hhv. Syddansk Vækstforum, Vækstforum Midtjylland og Vækstforum Nordjylland primo maj med henblik på, at de tre vækstfora kan godkende en ny Vestdansk samarbejdsaftale i juni 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter mulighederne for et udvidet samarbejde mellem de vestdanske regioner.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/279
    10. Samarbejde om udmøntning af strategi og handlingsplan
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der lægges op til en drøftelse af samarbejdet med de subregionale aktører.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Det er ambitionen med den regionale vækst- og udviklingsstrategi og den tilhørende handlingsplan, at satsningerne og initiativerne gennemføres i tæt samarbejde med lokale, regionale og nationale aktører, så der skabes synergi og størst mulig effekt af indsatserne. Samtidig sikres sammenhæng og koordinering af indsatserne, så overlappende tilbud undgås.

    I forhold til staten er vækstpartnerskabsaftalerne mellem Vækstforum og regeringen omdrejningspunkt for at skabe sammenhæng i indsatsen. Der er tale om et politisk dokument, som skitserer fælles udfordringer og prioriteringer med en gensidig forpligtelse til at søge samarbejde inden for konkrete områder. Beslutning om konkrete aktiviteter, herunder finansiering, sker under hensyn til de eksisterende processer og i de respektive fora, som har beslutningskompetencen.

    I forbindelse med høringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi fremgår det, at der er en række fælles udfordringer og prioriteringer i strategierne for de subregionale, fælleskommunale erhvervssamarbejder og i erhvervsdelene af strategien

    På den baggrund foreslås det, at Vækstforum – i lighed med partnerskabsaftalerne med regeringen – indgår partnerskabsaftaler med hver af de subregionale aktører i regionen på erhvervsområdet.

    Det er forventningen, at den gennemgående struktur for vækstpartnerskabsaftalerne vil være en kort indledning og derefter en kort beskrivelse af 2-5 områder, som Vækstforum og de respektive subregionale enheder ønsker at arbejde sammen om at udmønte. Ligesom ved vækstpartnerskabsaftalerne vil beslutning om konkrete aktiviteter, herunder finansiering, ske under hensyn til de eksisterende processer og i de respektive fora, som har beslutningskompetencen.

    Det kan nævnes, at der med afsæt i høringssvarene til vækst- og udviklingsstrategien er indledt dialog med Trekantområdet om eventuelle samarbejdsmuligheder.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter, om der er en interesse for at indgå partnerskabsaftaler med de subregionale, fælleskommunale erhvervssamarbejder.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt, og Formandskabet understregede, at eventuelle aftaler bør være konkrete og have klare mål for samarbejdet.


    Sagsnr. 15/50809
    11. Offshorekampagne
    fold dette punkt ind Resume
     

    Sekretariatet har, som opfølgning på Vækstforums vækstpartnerskabsaftale med regeringen i 2015, arbejdet sammen med en række relevante parter om at igangsætte en national offshorekampagne, som skal øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Som et resultat af den regionale vækstpartnerskabsaftale med regeringen i 2015 har sekretariatet siden foråret 2015 arbejdet på at udmønte aftalen om at gennemføre en national offshorekampagne. Kampagnen skal imødegå branchens udfordringer med at sikre kvalificeret arbejdskraft ved at synliggøre jobmulighederne overfor relevante faggrupper. Derved imødekommer kampagnen Vækstforums delmål om højere optag på relevante tekniske, videregående og erhvervsfaglige uddannelser på offshoreområdet.

    Arbejdet med at iværksætte en national offshorekampagne er koordineret af sekretariatet, og følgende parter har deltaget i tilblivelsen af kampagnen: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Energistyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vindmølleindustrien, Olie Gas Danmark, Danmarks Rederiforening og foreningen work-live-stay.

    Den 1. december 2015 indsendte Danmarks Rederiforening derfor en ansøgning til Syddansk Vækstforum om at støtte en toårig offshorekampagne med 1.350.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Erhvervs- og Vækstministeriet og de øvrige involverede ministerier er ligeledes blevet ansøgt om at medfinansiere kampagnen med i alt 650.000 kr. Endvidere vil ca. 30 offshorevirksomheder deltage i kampagnens aktiviteter. Brancheorganisationerne Olie Gas Danmark og Vindmølleindustrien medvirker ikke i kampagnens aktiviteter, men bakker op om formålet med kampagnen. 

    Danmarks Rederiforening har siden 2006 drevet kampagnen World Careers, og formået at øge kendskabet til uddannelser og job indenfor Det Blå Danmark markant. Nærværende offshorekampagne vil blive gennemført som en selvstændig del af World Careers kampagnen, og vil dermed drage fordel af den position og det kendskab, som Det Blå Danmark har opnået blandt danske unge i dag.  

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der afsættes 1.350.000 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til at gennemføre en national offshorekampagne i 2016 og 2017 under forudsætning af, at staten ligeledes medfinansierer kampagnen.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/279
    12. Overvejelser om den fremtidige tilrettelæggelse af ansøgningsprocessen
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det foreslås drøftet, om Vækstforum skal ændre ansøgningsprocessen i den resterende del af strukturfondsperioden frem til 2020, således at de åbne ansøgningsrunder bortfalder og Vækstforum alene indkalder ansøgninger til rammer og puljer, afsat til specifikke indsatser indenfor strategi og handleplan, men afhængigt af konkrete behov og de midler, der er til rådighed inden for de enkelte prioriteter i strukturfondene.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    En af Vækstforums hovedopgaver er at tage stilling til ansøgninger om støtte fra henholdsvis EU´s strukturfonde og de regionale erhvervsudviklingsmidler.

    Ansøgningsprocessen har siden Vækstforums start i 2007 været tilrettelagt således, at der ved fire årlige ansøgningsrunder kan søges midler inden for alle områder, som er omfattet af den gældende strategi og handlingsplan.

    I EU-programperioden 2007-2013 har Vækstforum således som udgangspunkt benyttet sig af denne form for åbne ansøgningsrunder. I den sidste del af perioden har de åbne ansøgningsrunder dog i stigende omfang været kombineret med, at Vækstforum har afsat rammer og puljer til nærmere definerede indsatser, som er blevet udmøntet gennem indkaldelse af ansøgninger. Det gælder eksempelvist talentsatsningen og indsatsen for automatisering.

    I den nye EU-programperiode for 2014-2020 har Vækstforum intensiveret anvendelsen af rammer og puljer til nærmere definerede indsatser gennem indkaldelse af ansøgninger. Bl.a. kan nævnes Kvalificeret Arbejdskraft, Social Inklusion, Energi- og Ressourceeffektivisering af SMV’er samt den nye automatiseringsindsats. Samtidig har de åbne ansøgningsmuligheder været bibeholdt.

    Baggrunden for den stigende anvendelse af rammer og puljer til nærmere definerede indsatser gennem indkaldelse af ansøgninger har dels været et ønske fra Vækstforums side om at igangsætte aktiviteter inden for konkrete områder, eksempelvis automatisering og kompetenceudvikling, dels for at imødegå udfordringerne med, at få alle strukturfondsmidler i spil inden for rammerne af strategien og handlingsplanen.

    Erfaringerne fra den nye strukturfondsperiode er, at der er behov for endnu større opmærksomhed på tilrettelæggelsen af ansøgningsprocessen. De regionale rammer under Regionalfonden og Socialfonden er i den nye periode givet til i alt 6 underliggende prioriteter, som der skal disponeres efter. Det har tillige vist sig, at der er meget forskellig søgning til de seks prioriteter. Nogle af prioriteterne på både Socialfonden og Regionalfonden er ved at være brugt op eller på vej dertil. Andre af prioriteterne har vist sig vanskelige at få i spil og har ikke vist sig attraktive under de åbne ansøgningsrunder. 

    Status er, at Vækstforum samlet set følger sin disponeringsplan for anvendelse af midlerne i strukturfondene, men er bagud i forhold til måltallene for Socialfonden og forud for måltallene for Regionalfonden. For at sikre en fornuftig programafvikling er udgangspunktet for disponeringsplanen, at Vækstforum i de første tre år af programperioden, dvs. fra 2014-2016, bevilger mere end halvdelen af de samlede 7-årige rammer for fondene.

    Der er nu indstillet projekter for 43,8 % af de samlede rammer, hvorfor den ønskede plan for disponering næsten er opnået. Derudover er der disponeret yderligere 16,5 % til rammer, der forventes udmøntet i 2016 og primo i 2017, bl.a. til højvækstmodellen og til risikovillig kapital. Det er således kun 39,7 % af midlerne for 2014-2020, der ikke er disponerede.

    På den baggrund foreslås en drøftelse af, om der i den resterende del af perioden er behov for at tilrettelægge ansøgningsprocessen således, at Vækstforum alene indkalder ansøgninger til rammer og puljer afsat til specifikke indsatser, afhængigt af de konkrete behov og de midler, der er til rådighed inden for de enkelte prioriteter. Det vil sige, at de åbne ansøgningsrunder bortfalder, og at der kun kan søges midler inden for områder, der på forhånd er besluttet af Vækstforum, ikke inden for alle områder i strategien og handlingsplanen. Denne tilgang anvendes i flere andre regioner.

    De hidtidige erfaringer med rammer og puljer er, at processen kræver en del forberedelse, men at den også giver rammerne for en god dialog med samarbejdspartnere og ansøgerkreds. Endvidere er de ansøgninger, der indsendes efter indkaldelse inden for specifikke områder, ofte mere gennemarbejdede og af højere kvalitet. Endelig er det vurderingen, at den indeværende strukturfondsperiode ikke tillader samme muligheder for at tage nye virkemidler i brug, hvilket betyder, at gevinsten ved åbne ansøgningsrunder bliver mindre.

    Der er både fordele og ulemper ved tilgangen:

    Ulemper ved alene at anvende rammer og puljer til nærmere definerede indsatser gennem indkaldelse af ansøgninger fremfor åbne ansøgningsrunder er, at:

    ·         Ansøgningsprocessen kræver længere forberedelsestid, og der vil ikke blive indkaldt ansøgninger på alle områder samtidigt.

    ·         Gode projektideer, som falder uden for de definerede rammer og puljer, kommer ikke i betragtning.

    ·         Ansøgerne kan opleve det som begrænsende.

    Fordelene er, at:

    ·         Vækstforum fastlægger, hvilke problemer der skal løses, og definerer rammerne for indsatserne.

    ·         Det giver Vækstforum bedre mulighed for at vurdere sammenlignelige ansøgninger op mod hinanden.

    ·         Styringen af disponeringen af midler bliver bedre.

    Såfremt Vækstforum i den resterende del af perioden alene ønsker at indkalde ansøgninger fremfor at opretholde de åbne ansøgningsrunger anbefales det, at der fortsat sikres mulighed for at anvende medfinansiering fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til projekter, der finansieres af andre ordninger, eksempelvis Interreg, statslige støtteordninger mv.

    Derudover skal det sikres, at Vækstforum fortsat i særlige tilfælde kan beslutte at bevilge REM-midler uden indkaldelse af ansøgninger til etablerede samarbejder som f.eks. SDEO, Foreningen Vestdansk Investeringsfremme m.v.

    Såfremt Vækstforum ønsker at ændre ansøgningsprocessen udarbejdes en plan for tilrettelæggelsen af den nye ansøgningsprocedure, herunder en beskrivelse af en overgangsordning.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter, om der er behov for at ændre ansøgningsprocessen.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/279
    13. Kvalificeret arbejdskraft
    fold dette punkt ind Resume
     

    Som led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi forventes gennemført to årlige politiske og strategiske drøftelser om kvalificeret arbejdskraft mellem relevante fora, herunder Syddansk Vækstforum.

    Det er intentionen, at drøftelserne kan bidrage til fælles pejlemærker for Syddanmark, skabe en fælles forståelse af centrale udfordringer, målsætninger og konkrete indsatser, som aktørerne sammen eller hver for sig kan arbejde for at indfri. Det indstilles, at Vækstforum tilkendegiver sin interesse i at deltage i drøftelserne.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Det er vanskeligt for mange virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. Ifølge regionens Vækstbarometer har næsten hver anden af de virksomheder, som har søgt nye medarbejdere det seneste halve år, oplevet problemer med at skaffe den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for. Meget tyder på, at udfordringen ikke bliver mindre i fremtiden.

    Udfordringen med manglende kvalificeret arbejdskraft er kompleks. Ofte skal løsningerne findes i et samspil mellem aktører, der operer i forskellige systemer med forskellige formål, rationaler, finansieringsformer og kulturer.

    Syddansk Vækstforum har ligesom regionen og kommunerne i Syddanmark fokus på at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne med opmærksomhed på, at synergierne mellem uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen udnyttes bedre.

    I forbindelse med udmøntningen af vækst- og udviklingsstrategien er der aftalt fælles regionale/kommunale tiltag i form af aktionsplaner. En af aktionsplanerne omhandler en fælles indsats om kvalificeret arbejdskraft.

    Som led heri forventes gennemført to årlige politiske og strategiske drøftelser om kvalificeret arbejdskraft.

    Drøftelserne skal bl.a. styrke dialogen og koordineringen mellem de eksisterende fora på området (Vækstforum, regionsrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd, Kommunekontaktrådet (KKR), Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale mv.) og sikre en stærk og koordineret syddansk indsats mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområderne, som bl.a. kan styrke samspillet ift. det statslige niveau.

    Endvidere er det intentionen, at drøftelserne kan bidrage til fælles pejlemærker for Syddanmark og skabe en fælles forståelse af centrale udfordringer, målsætninger og konkrete indsatser, som aktørerne sammen eller hver for sig kan arbejde hen mod at indfri.

    Formålet er således ikke at skabe et nyt, koordinerende lag, men en katalysator for fælles fodslag og justeringer inden for de forskellige områder, som aktørerne hver især har ansvaret for.

    Rammerne for arbejdet er under udarbejdelse, herunder deltagerkreds mv.

    RAR Sydjylland og RAR Fyn har netop udarbejdet strategi- og udviklingsplaner for 2016. Det foreslås, at der indledningsvist holdes et møde mellem formandskaberne i RAR Sydjylland og RAR Fyn samt Vækstforums Formandskab.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tilkendegiver sin interesse i at deltage i politiske og strategiske drøftelser med regionsrådet, de regionale arbejdsmarkedsråd, Kommunekontaktrådet (KKR), Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale mv. om kvalificeret arbejdskraft.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 15/28453
    14. Pulje til internationalisering af klynger - tillæg til samarbejdsaftale med CLEAN
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har etableret en pulje til øget internationalisering af klyngerne på 5 mio. kr. Regionsrådet har bemyndiget Vækstforums Formandskab til at udmønte puljen via samarbejdsaftaler med de fire prioriterede klynger, hvilket er sket i 2015. Udmøntningen betyder at der er 450.000 kr. tilbage i puljen, hvoraf det foreslås at anvende 190.000 kr. til tillægsaftale med CLEAN om øget indsats i Kina – Guangdong provinsen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforum har etableret en pulje til øget internationalisering af klyngerne på 5 mio. kr. Regionsrådet har bemyndiget Vækstforums Formandskab til at udmønte puljen via samarbejdsaftaler med de fire prioriterede klynger, hvilket er sket i 2015. For hver af klyngerne CLEAN, Offshoreenergy.dk og Welfare Tech er der indgået samarbejdsaftaler på 1,25 mio. kr. For Design2innovate er beløbet 800.000 kr. Udmøntningen betyder, at der er 450.000 kr. tilbage i puljen.

    Det foreslås, at der af de resterende midler anvendes 190.000 kr. til en tillægsaftale med CLEAN om øget indsats i Kina – Guangdong provinsen med henblik på at udnytte det voksende kinesiske marked for energi-, miljø- og vandteknologi.

    CLEAN har tidligere samarbejdet med Guangzhou (hovedbyen i Guangdong) i forbindelse med etableringen af ’Sino-Singapore Guangzhou Knowledge City’. CLEAN har et etableret samarbejde med Udenrigsministeriets innovationscentre i Kina. Derudover har Region Syddanmark en samarbejdsaftale med Guangdong, som vil kunne understøtte CLEANs indsats. 

    Aktiviteterne i tillægget til samarbejdsaftalen kan opdeles i to hovedelementer:

    Aktiviteter i Guangdong:

    • Afholde møder med projektejere i Guangdong, interessenter og relevante samarbejdspartnere.
    • Afdække, opdyrke og vedligeholde kontakt med potentielle kunder og kommercielle. markedsmuligheder, herunder at kvalificere de identificerede projekter i Guangdong.

    Aktiviteter i Region Syddanmark:

    • Identificere relevante og interesserede syddanske virksomheder
    • Formidle potentiale og forretningsmuligheder ved pilotprojektet
    • Sammensætte virksomhedsgruppe med henblik på tilbudsgivning på pilotprojekt i Guangdong.

    Aktiviteterne vil blive gennemført i tre faser:

    Fase 1: Mapping og analyse.

    Dialog vedrørende eksisterende og mulige systemeksportprojektrelationer inden for energieffektiviserings-området. Udgangspunktet er efterspørgsel fra Guangdong og hvor syddanske virksomheder kan være en vigtig og integreret del af systemeksportløsningen. Af aktiviteter indgår dialog og møder med virksomhederne i Region Syddanmark, mapping af relevante beslutningstagere og projektindehavere i Guangdong og vurdering af projektmulighederne.

    Fase 2: Involvering af syddanske organisationer

    Fokus er de syddanske kompetencer og organisationer (virksomheder, videninstitutioner eksempelvis SDU og andre offentlige aktører) som kan bidrage til de integrerede løsninger og opbygning af referenceprojekter. Af aktiviteter indgår informations og dialogmøder med organisationer i Syddanmark, screening med henblik på involvering af de relevante virksomheder og udarbejdelse af de bedste systemeksport business- og referencecases.

    Fase 3: Relationsopbygning med udvalgte projektindehavere og projektmodning

    Udviklingsfase og dialog med projektindehaverne i Guangdong ved besøg og tæt dialog gennem CLEANs neutrale China Desk platform. I samarbejde med projektindehaverne og virksomhederne formes projekterne, potentialet og mulighed for implementering. I dialogen med projektindehaverne indgår vurdering af finansieringsmuligheder og tidshorisonten for projekterne. Gruppen af virksomheder formes således, at de har et stærkt udgangspunkt, som et konsortium eller lignende set-up, mhp. forhandling af kontrakter.

    Det er sekretariatets vurdering, at aktiviteterne er relevante og kan være med til at styrke mulighederne blandt medlemsvirksomhederne i CLEAN i forhold til at få opgaver, indgå kontrakter mv. med kinesiske kunder.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

    • at Formandskabet godkender, at der udarbejdes tillæg til samarbejdsaftalen med CLEAN.
       
    • at Formandskabet udmønter 190.000 kr. fra Puljen til øget internationalisering af klyngerne til finansiering af tillægget til samarbejdsaftalen.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.


    Sagsnr. 11/30244
    15. Porteføljestyring - opfølgning og evaluering af Vækstforums projekter
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har besluttet, at der som led i porteføljestyringen af Vækstforumprojekter arbejdes med løbende eksterne midtvejs- og slutevalueringer af projekter og halvårlig intern opfølgning på alle igangværende Vækstforumprojekter. Der gives status og fremdriftsrapport på igangsatte projekter

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Ekstern evaluering af projekter og opfølgende handlinger

    Denne evalueringsrunde vedrører 7 eksterne evalueringer, hvoraf 5 er slutevalueringer. 

    De evaluerede projekter vurderes ud fra en ”trafiklysskala” på parametrene tilrettelæggelse, resultat og effektskabelse. Rød betyder, at der er et eller flere kritiske forhold, som man bør være særligt opmærksom på. Gul betyder, at der er et eller flere forhold at være opmærksom på. Grøn viser, at ingen forhold giver anledning til særlig handling. I bilag 1 er der vedlagt en oversigt over projekternes samlede score samt resuméer af evalueringerne.

    Af de 7 evaluerede projekter er der 5 projekter, der får grøn score i samlet vurdering, mens 1 projekt får gul score, og 1 projekt får rød score.

    Det bemærkes vedrørende projekt Flexhospitalet, at den røde score er sekretariatets tolkning af to eksterne evalueringer, der begge konkluderer, at projektet ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret effekt.

    En nærmere beskrivelse af årsager til projekternes score samt beskrivelse af læringspunkter og opfølgende handlinger er vedlagt i bilag 2. ”Opfølgende handlinger og læring”.

    Læring på baggrund af eksterne evalueringer

    I denne evalueringsrunde anbefaler evaluator, at flere projekter bør revurdere deres milepæle og effektmålsætninger, som er højt sat ift. evaluators erfaring med tilsvarende projekter. Derudover anbefaler evaluator, at der er en tættere dialog og forventningsafstemning med de deltagende virksomheder for at øge virksomhedernes udbytte af deltagelsen. Anbefalingerne vil indgå i det fremadrettede projektarbejde.

    Intern opfølgning af projekter

    Sekretariatet har fulgt op på forbrug, milepæle og effektrealisering på alle projekter, som har været i gang i mere end et halvt år, og som ikke netop har fået eller er i gang med at få foretaget ekstern midtvejs- eller slutevaluering. Sekretariatet har scoret projekterne på de tre ovenstående parametre på en ”trafiklysskala”. Ingen projekter får en rød score på milepælsopnåelse og effektrealisering, og overordnet set er der derfor en fornuftig fremdrift i igangværende projekter. Oversigt over den interne opfølgning fremgår af bilag 3 ”Status på igangværende projekter”.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum godkender status, fremdrift på projekterne og de opfølgende handlinger.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt. Det blev understreget, at der følges op på de projekter, der er gule og røde i evalueringen, og Formandskabet foreslog at overveje at graduere krav til andelen af egenfinansiering i kommende annonceringer efter ansøgninger.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/2603
    16. Orientering: Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regeringens har igangsat et eftersyn af erhvervsfremmesystemet. Der orienteres om det igangsatte arbejde, herunder proces og organisering.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen for at forenkle og fokusere midlerne”. Der er udarbejdet et kommissorium, hvoraf det fremgår, at formålet er at

    -    kortlægge den samlede erhvervsfremmeindsats, der varetages i både erhvervs-, investerings- og innovationsfremmesystemerne i kommuner, regioner og stat

    -    evaluere organiseringen og indholdet af den samlede erhvervsfremmeindsats på tværs af den offentlige sektor

    Kortlægningen skal indeholde et overblik over:

    -    organisering af indsatsen

    -    det konkrete indhold af tilbuddene, som aktørerne leverer, og til hvilke målgrupper

    -    udgifter til indsatsen, herunder udgifter til administration

    -    antallet af virksomheder, der benytter erhvervsfremmeindsatsen

    -    de eksisterende effektevalueringer i erhvervsfremmeindsatsen

    Evalueringen skal vurdere om:

    -    organiseringen i den offentlige sektor sikrer en enkel og gennemsigtig indsats for virksomhederne

    -    organiseringen af indsatsen fører til uhensigtsmæssig konkurrence mellem aktører

    -    der er overlap mellem tilbuddene i indsatsen på tværs af den offentlige sektor

    -    midlerne i indsatsen anvendes omkostningseffektivt

    -    de eksisterende tilbud er begrundet i samfundsøkonomiske behov

    -    eksisterende effektevalueringer har en tilstrækkelig god kvalitet til at kunne anvendes til en vurdering af, om tilbuddene har en samfundsøkonomisk positiv erhvervsfremmende effekt.

     

    Proces og organisering

    Der er nedsat en tværministeriel styregruppe samt en arbejdsgruppe med deltagelse af Erhvervs- og Vækstministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet samt Finansministeriet (formand). Skatteministeriet, KL og Danske Regioner inddrages i arbejdsgruppen, ligesom relevante ressortministerier også kan inddrages efter behov. Arbejdsgruppen skal følge og understøtte konsulenternes arbejde.  Der anvendes ekstern konsulentbistand til at gennemføre eftersynet. Styregruppen har valgt et konsortium bestående af McKinsey & Company, Struensee & Co., Damvad Analytics og Landfall Strategy Group til at udføre opgaven. Eftersynet forelægges til politisk behandling i regeringens økonomiudvalg i maj 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandsskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 15/17249
    17. Orientering: Udbud af erhvervsuddannelser
    fold dette punkt ind Resume
     

    I forbindelse med den nye erhvervsuddannelsesreform skal alle nuværende udbydere af erhvervsuddannelser (gen-) ansøge om godkendelse til at forsætte som udbydere med virkning fra 1. august 2017. Resultatet af udbudsrunden har betydning for både antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne og gennemførselsprocenten, og dermed for det fremtidige udbud af faglært arbejdskraft. Regionsrådet indgår som høringspart i forbindelse med udbuddet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I forbindelse med den nye erhvervsuddannelsesreform, der trådte i kraft pr. 1. august 2015, skal alle nuværende udbydere af erhvervsuddannelser den 11. marts 2016 (gen-) ansøge om godkendelse til at forsætte som udbydere med virkning fra 1. august 2017. Resultatet af udbudsrunden har betydning for både antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne og gennemførselsprocenten, og dermed for det fremtidige udbud af faglært arbejdskraft.

    Kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst i virksomhederne. De senere år er det blevet vanskeligere for virksomhederne i Syddanmark at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, herunder faglært arbejdskraft. Derfor har Vækstforum også besluttet at igangsætte en bred indsats, der skal bidrage til at håndtere denne udfordring.

    Udbyderne af erhvervsuddannelserne kan ansøge om godkendelse til at udbyde:

    -      1. del af uddannelsernes grundforløb inden for et eller flere af de i alt fire hovedområder.

    -      2. del af grundforløbet inden for en eller flere uddannelser.

    -      Hovedforløb i en eller flere uddannelser.

    -      Praktikcentre

     

    MBUL (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling) træffer afgørelse om udbudsplacering af grundforløbenes 1. og 2. del samt hovedforløb og praktikcentre på baggrund af indstillinger fra henholdsvis regionsrådene (alene i forhold til den stedlige placering af 1. og 2. del af uddannelsernes grundforløb) og REU (Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser) samt udtalelser fra de faglige udvalg.

    MBUL’s afgørelse bygger på en vurdering af i alt fire kriterier:

    1. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til erhvervsudvikling og herunder det forventede lokale/regionale praktikpladspotentiale.
    2. Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer.
    3. Sikring af et geografisk dækkende behov under hensyn til efterspørgsel og behov.
    4. Bidrag til opfyldelse af de fire klare reformmål.

    Regionsrådets Udvalg for Regional Udvikling har af flere omgange drøftet udbudsrunden og har igangsat en dialog med erhvervsskolerne. I udvalget er der enighed om, at det er vigtigt, at der generelt er en god tilgængelighed til uddannelser i regionen. Derudover har udvalget fokus på at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne og arbejdsmarkedet generelt i Syddanmark. Begge dele indgår som væsentlige elementer i uddannelsesdelen af den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi.

    Med afsæt i regionsrådets politik på uddannelsesområdet og tildelingskriterierne fra ministeriet lægges der i forbindelse med regionsrådets høringssvar vægt på en samlet vurdering med hovedvægt på følgende tre parametre:

    1. Hvor god er tilgængeligheden til grundforløbenes 1. og 2. del?
    2. Hvordan er den nuværende og fremtidige demografi (rekrutteringsgrundlag til uddannelserne)?
    3. Hvad er arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige efterspørgsel efter faglært arbejdskraft?

    Proces og tidsplan for udbudsrunden

    • 11. marts 2016: Ansøgningsfrist for erhvervsuddannelsesudbyderne
    • 30. marts 2016: MBUL anmoder regionsrådene om at afgive indstillinger om grundforløbenes 1. og 2. del
    • 20. maj 2016: Regionsrådene afgiver indstilling til MBUL
    • September 2016: MBUL sender svar på ansøgningerne til skolerne.
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/279
    18. Orientering: Analyse af virksomhedernes forventninger til 2016
    fold dette punkt ind Resume
     

    Region Syddanmark foretager i slutningen af hvert år en analyse af vækstforventningerne i de små og mellemstore virksomheder i regionen til det kommende år. I analysen af forventningerne til 2016 er der en overvægt af virksomheder, der forventer flere ansatte, større vækst, større eksport og offensive investeringer. Kun landbrug og fødevarer er stærkt udfordret med negative vækst- og jobforventninger.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Analysen af forventningerne til 2016 viser, at de små og mellemstore virksomheder i Syddanmark generelt ser lyst på fremtiden. Halvdelen af virksomhederne tror på fremgang i omsætningen, mens kun hver tiende forventer vigende omsætning. Der er også positive forventninger til udviklingen i antal ansatte, hvor hver tredje virksomhed forventer flere ansatte, mens kun hver tiende forventer færre. Derudover er der positive forventninger til investeringer og eksport.

    Videnrådgivning og IT er den branche med de mest positive forventninger til omsætningen, mens servicevirksomheder, videnrådgivning og IT samt fremstillingsvirksomheder har de mest positive forventninger til antal ansatte. Landbrug og fødevarer er den eneste branche, hvor der er en overvægt at virksomheder med negative forventninger til både omsætning, antal ansatte og eksport.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • At Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/604
    19. Orientering: Monitorering og effektmåling af strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007-2011
    fold dette punkt ind Resume
     

    Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og Region Syddanmark har udarbejdet en rapport, som dels monitorerer, dels effektmåler 69 strukturfondsprojekter, der er igangsat i perioden 2007-2011 i Syddanmark. Rapportens resultater indikerer, at projekterne har skabt arbejdspladser og effekt på omsætningen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og Region Syddanmark har udarbejdet en rapport, som dels monitorerer, dels effektmåler 69 strukturfondsprojekter, som er igangsat i perioden 2007-2011 i Syddanmark inden for Syddansk Vækstforums forretningsområder (Energieffektivisering, Offshore, Sundheds- og velfærdsinnovation, Turisme, Design og kreative erhverv). Derudover er medtaget deltagervirksomheder fra de såkaldte brede indsatser, dvs. virksomheder udenfor forretningsområderne.

    Strukturfondsprojekterne har samlet indberettet 5.900 deltagervirksomheder – både private og offentlige. I analysens beregninger indgår udelukkende private deltagervirksomheder.

    I analysen følges projekter med opstart i 2007–2009 i en 5-årig periode fra 2009 til 2014, mens projekter med opstart i 2010 og 2011 er fulgt i en 3-årig periode fra 2011 til 2014.

    Der effektmåles ved at sammenligne gruppen af deltagervirksomheder med en kontrolgruppe og undersøge, om der er statistisk signifikant forskel på udviklingen i de to grupper. Resultaterne kan ikke lægges sammen på tværs af forretningsområder og de to projektperioder, da samme virksomhed kan have deltaget i mere end ét forretningsområde og i begge perioder. Det er alene virksomheder med under 100 ansatte, der indgår i effektmålingen.

    • For projekter startet i perioden 2007-2009 indikerer effektmålingen, at der efter 5 år er skabt 400 fuldtidsarbejdspladser inden for Energieffektivisering, 800 job inden for Offshore, 320 job inden for Turisme og 430 fuldtidsarbejdspladser inden for Brede indsatser i deltagervirksomheder med under 100 årsværk. Effektvurderingen viser i samme periode tegn på positiv effekt på omsætning inden for Energieffektivisering og Offshore.
    • For strukturfondsprojekter startet i 2010 og 2011 indikeres, at der efter 3 år er skabt 530 fuldtidsarbejdspladser inden for Design og kreative erhverv, 800 job inden for Energieffektivisering, 400 job inden for Offshore, 470 job inden for Sundheds- og velfærdsinnovation og 860 fuldtidsarbejdspladser inden for Brede indsatser i deltagervirksomheder med under 100 årsværk. Effektvurderingen viser i samme periode tegn på positiv effekt på omsætning inden for Sundheds- og velfærdsinnovation, Energieffektivisering og Brede indsatser.

    Resultaterne indikerer, at strukturfondsprojekterne har haft effekt på job og omsætning. Alligevel bør de tolkes forsigtigt. Effektmålingen sikrer, at deltagergruppen og kontrolgruppen ligner hinanden mht. virksomhedsstørrelse, branche, lokalisering og vækst forud for effektmålingsperioden. På andre karakteristika som virksomhedernes motivation og engagement, vækstorientering, udviklingsbehov mv. kan det ikke udelukkes, at deltagervirksomhederne adskiller sig fra kontrolgruppen. Resultaterne i rapporten kan derfor ikke betragtes isoleret, men de kan sammen med den løbende evaluering af projekterne give en pejling på, om indsatsen går den rette vej.

    Rapporten er vedlagt som bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/604
    20. Orientering: Vækstforums kommunikationsindsats
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforumsekretariatet følger løbende medieomtalen af Vækstforums aktiviteter, hvilket afrapporteres på Vækstforums møder. I perioden den 2. december 2015 til 8. februar 2016 har medierne bragt nedenstående omtaler af Vækstforums aktiviteter.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforums kommunikationsindsats bygger på en fokuseret presseindsats, synliggørelse af syddanske styrker, Vækstforums hjemmeside, Vækstforums nyhedsbrev og foredrag og oplæg om Vækstforums arbejde og resultater.

    Vækstforumsekretariatet følger medieomtalen af Vækstforums aktiviteter. I perioden den 2. december 2015 til 8. februar 2016 har medierne bragt nedenstående omtale af Syddansk Vækstforum eller projekter, der er støttet af Syddansk Vækstforum. Der måles på aktiviteter, der er igangsat fra 2010 og frem med henblik på at få hovedparten af de projekter med, der er igangsat efter Vækstforums fokusering på de nuværende tre forretningsområder.

    Medieopgørelsen viser, at der særligt har været mange omtaler af puljen ifm. flytning af statslige arbejdspladser samt tiltrækning af EU-midler til Syddanmark.

    Trykte medier: 46

    Online: 43

    Radio: 1

     

    Inden for Vækstforums forretningsområder er fordelingen:

    Sundheds- og Velfærdsinnovation: 9

     

    Bæredygtig energi: 20

     

    Oplevelseserhverv: 8

     

    Tværgående: 23

     

    Syddansk Vækstforum: 30

     

    Ud over medieopgørelse følges der internt op på kommunikationen om Vækstforum i tilfælde, hvor der har været udsendt pressemeddelelse, er skrevet debatindlæg og/eller der har været dialog med et medie, før en artikel er blevet bragt.

    Der kan for det seneste kvartal blandt andet fremhæves følgende historier:

    • Pressemeddelelse om udflytning af statslige arbejdspladser.
    • Citater fra Stephanie Lose om indsats for at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet.
    • Kronik af Stephanie Lose om bl.a. vækstbetingelser i Region Syddanmark.

    Der er vedlagt en oversigt over omtaler som bilag. Bemærk, at opgørelsesmetoden denne gang adskiller sig fra opgørelserne i 2015, hvorfor niveauet for antal omtaler ikke kan sammenlignes direkte.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/50344
    21. Orientering: Økonomioversigt - ultimo januar 2016
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har indstillingsret for anvendelse af følgende midler:

    • De regionale erhvervsudviklingsmidler
    • EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020 (de nye programmer)
    • Tilbageløbsmidler fra EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2007-2013 (de gamle programmer)

    Dette punkt giver en orientering om det aktuelle forbrug på de forskellige midler.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionale erhvervsudviklingsmidler

    Samlet er der i 2016 i alt 107,4 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler til disposition. Såfremt de foreliggende indstillinger følges, har Vækstforum 66,5 mio. kr. tilbage.

    Der er disponeret forholdsvis mange midler på nuværende tidspunkt, fordi Vækstforum i 2015 disponerede 33,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler for 2016 til: En ramme på 25,0 mio. kr. til medfinansiering af de nye initiativer om risikovillig kapital, 3,3 mio. kr. til puljen til projektudvikling i yderområder, 1 mio. kr. til den særlige ramme til sekretariatet og 4 mio. kr. til modtagelse af statslige arbejdspladser i Region Syddanmark.

    Derudover reserverede Vækstforum den 16. juni 2015 en ramme på 8 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til finansiering eller medfinansiering af midt- og slutevalueringer af de projekter, der får tilsagn i 2014-2017. Denne ramme udmøntes i takt med, at vækstforumsekretariatet modtager og betaler regninger fra den valgte fælles evaluator og p.t. er der ikke modtaget nogen regninger.

    EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020 (de nye programmer)
    Vækstforum har desuden 579,9 mio. kr. EU-midler til rådighed fra EU’s Social- og Regionalfond 2014-2020. Tabel 2 og 3 i bilaget giver en oversigt over midlernes fordeling på budgetrammer. Såfremt de foreliggende indstillinger følges, har Vækstforum 121,4 mio. kr. til rest på Socialfonden, se tabel 2 og 114,8 mio. kr. til rest på Regionalfonden, se tabel 3 i bilaget.

    Mål for bevillinger og udbetalinger af strukturfondsmidler for perioden 2014-2020

    Vækstforum følger samlet set sin handlingsplan. Jf. tabel 4 i bilaget er Vækstforum dog bagud ift. handlingsplanen for Socialfonden. Når overførslen af midler fra de øvrige vækstfora indregnes er målet, at der efter det 1. møde i 2016 er indstillet projekter til tilsagn for 135,0 mio. kr. Dette mål er ikke nået, primært fordi den afsatte ramme til kvalificeret arbejdskraft ikke fuldt ud er blevet udmøntet i form af tilsagn til konkrete projekter. Til gengæld er målet for Regionalfondens vedkommende på 104,4 mio. kr. mere end opfyldt. Der er indstillet projekter til tilsagn for i alt 146,0 mio. kr.

    Imidlertid er de regionale rammer på hver af de to fonde givet som bevillinger til 3 underliggende prioriteter. At Syddansk Vækstforum er bagud for sin handlingsplan for Socialfonden dækker over, at Vækstforum er bagud for sin handlingsplan for prioritet 3, Social inklusion og prioritet 4, Erhvervsuddannelser, men er forud for sin handlingsplan for prioritet 1, Iværksætteri og jobskabelse. Hvis de foreliggende indstillinger imødekommes er der, som tabel 2 viser, kun 12 mio. kr. tilbage på prioritet 1, Iværksætteri og jobskabelse i programperioden 2014-2020, før en eventuel udmøntning af programmernes resultatreserver.

    At Vækstforum samlet set er forud for sin handlingsplan for Regionalfonden dækker over, at Vækstforum er forud for sin handlingsplan for prioritet 1, Innovation og klyngedannelse og for prioritet 2 SMV konkurrenceevne, men bagud for sin handleplan for prioritet 3, SMV ressourceeffektivitet. Hvis de foreliggende indstillinger imødekommes, er der som tabel 3 viser kun 26,8 mio. kr. tilbage på prioritet 2, SMV konkurrenceevne i programperioden 2014-2020 før en eventuel udmøntning af programmernes resultatreserver.

    Vækstforums plan for udbetalinger er ikke nået, fordi Vækstforums indstillinger endnu ikke har ført til tilsagn fra Erhvervsstyrelsen inden for den tidsramme, der lå til grund for udmøntningsmålene i handlingsplanen. Derfor er der indtil nu kun to realiserede udbetalinger. Det er en udfordring, som Syddanmark deler med de øvrige regioner.

    Tilbageløbsmidler fra EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2007-2013 (de gamle programmer)

    De samlede nationale tilbageløbsmidler blev i slutningen af 2015 bevilget til de regionale lånefonde, der bedst kunne dokumentere behov og fremdrift. Den syddanske ansøgning blev ikke imødekommet. Derfor har Erhvervsstyrelsen den 20. januar 2016 meddelt, at de syddanske strukturfondsrammer for perioden 2007-2013 er nedskrevet med de daværende tilbageløbsmidler, 1 mio. kr. fra Regionalfonden og 3,3 mio. fra Socialfonden. Siden da er der løbet 1,1 mio. tilbage.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 14/1028
    22. Orientering: Indkomne ansøgninger til Syddansk OPI-pulje
    fold dette punkt ind Resume
     

    Syddansk Vækstforum har tidligere godkendt formål, rammer og budget for ”Syddansk OPI-pulje”. Til den første ansøgningsfrist til puljen den 3. november 2015 er der indkommet 4 ansøgninger, som skal behandles på Vækstforums Formandskabs møde den 26. februar 2016.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På Vækstforums møde den 25. september 2014 godkendte Vækstforum formål, rammer og budget for en ny OPI-pulje (Syddansk OPI-pulje 2015-2017) og bemyndigede Vækstforums Formandskab til at træffe afgørelse om ansøgninger under Syddansk OPI-pulje.

    Den 20. oktober 2015 modtog puljen tilsagn om regionalfondsmidler fra Erhvervsstyrelsen.

    Der er indkommet 4 ansøgninger til puljens første ansøgningsfrist den 3. november 2015. Formandskabet skal tage stilling til i alt 4 projekter. Der er indstillet 2 projekter til tilsagn og 2 projekter til afslag.

    Projekt

    Forretningsområde

    Indstilling

    Mind Fitness v. Applikator

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Tilsagn

    Evolution - Clinical v. Brain+ApS

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Afslag

    Visuel akustisk pleje og behandling v. Akuart A/S

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Afslag

    Vækst i lystfisketurisme v. OPENING a/s

    Oplevelseserhverv

    Tilsagn

    Projekterne er vurderet i forhold til, om de lever op til formålet og kriterierne i Syddansk OPI-pulje.

    Formålet med puljen er at understøtte samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder, offentlige parter og forskningsinstitutioner omkring afprøvning og dokumentation af effekt og derigennem understøtte kommercialisering af innovative produkter eller serviceydelser (fremover skrives der blot produkter, men der menes såvel produkter som serviceydelser) inden for Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi samt Oplevelseserhverv. Produkter, der testes og tilpasses, skal være tæt på markedet og skal opfylde et behov hos den offentlige sektor, hos brugere og bidrage til vækst og flere arbejdspladser hos virksomheden.

    I vurdering af ansøgningerne er der lagt vægt på følgende kriterier:

    • At det sandsynliggøres, at projektet skaber vækst og arbejdspladser i Region Syddanmark,
    • At det sandsynliggøres, at det ydede tilskud vil have en umiddelbar effekt i forhold til udviklingen af erhvervene inden for de tre forretningsområder i form af omsætningsvækst og arbejdspladser,
    • At det offentlige behov for produktet er sandsynliggjort på ansøgningstidspunktet,
    • At der foreligger en velbeskrevet forretningsplan og plan for markedsintroduktion af produktet,
    • At der er et tydeligt kommercielt sigte med projektet,
    • At produktet har et internationalt salgspotentiale,
    • At der er redegjort for potentielt udbytte på de tre bundlinjer – udbyttet for den offentlige part, brugeren og den private virksomhed,
    • At den private virksomhed har kapacitet til at løfte opgaven som projektleder/leadpartner.

    Økonomi

    Der er afsat 27,5 mio. kr. til puljen frem til august 2018, og såfremt indstillingerne følges, er der 25,8 mio. kr. tilbage i puljen.

    Ramme

    27.500.000,00 kr.

    Indstillet på mødet

    1.701.412,50 kr.

    Rest

    25.798.587,50 kr.

    Kritisk antagelse for effekter i puljen

    Det er en kritisk antagelse, at der er behov for grundig testning af produkterne blandt brugere og tilpasning af produkterne i forhold til brugernes feedback. Hvis disse aktiviteter udelades, er der en stor risiko for, at produkterne ikke kan sælges efterfølgende.

    Særligt omkring potentialevurderingen

    Potentialevurderingen er foretaget på to dimensioner på en skala fra 1-5.

    1. Tid og pris: Projekterne vurderes med henblik på at afdække projekternes omkostninger og tidshorisont for realisering af effekten. Der tages højde for, hvor lang tid det vil kunne forventes at tage, inden projektet vil realisere det beskrevne effektpotentiale. Prisen ses i forhold til, hvor mange penge der ansøges til gennemførelse af projektet inden for rammerne af puljen (min. 400.000 og maks. 1.450.000 kr.).

    2. Samlet forventet effekt: Vurderingen skaber et billede af, hvorvidt projektansøgningerne forventes at give effekt og bidrager til at indfri formålet og kriterier inden for Syddansk OPI-pulje.

    Det bemærkes, at effektvurderingen ikke kan sammenlignes med effektvurderingen af Vækstforums øvrige projekter, da der anvendes en simpel udgave af effektvurderingsværktøjet, der er tilpasset puljen. Vurderingen af projekternes effekt skal derfor primært anvendes til at se projekternes relative placering i forhold til hinanden.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet tager punktet til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/604
    23. Orientering: Indkomne ansøgninger

    Sagsnr. 15/47356
    24. Ansøgning: OPI - Mind Fitness
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”OPI - Mind Fitness” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Syddansk OPI-pulje: 1.015.537,50 kr.

    Egenfinansiering: 338.512,50 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Softwarevirksomheden Applikator ApS fra Vejle har ansøgt Syddansk OPI-pulje om ca. 1 mio. kr. i støtte til test og udvikling af en prototype for derved at bringe produktet tættere på kommercialisering.

    I et test- og udviklingssamarbejde med Aabenraa Kommune og Nordfyns Kommune testes, om produktet ”Mind Fitness”, en kognitiv træningsapplikation, kan give demente borgere længere tid i eget hjem. Formålet med det 10 måneder lange projekt er at tilpasse, evidensbasere og kvalitetssikre prototypen, så den matcher markedets konkrete behov og dermed kan kommercialiseres. Test og tilpasning af prototypen valideres af demensekspert fra Via University College samt en ekstern konsulent, hvis primære rolle bliver at evaluere Mind Fitness´ betydning for den kommunale plejes arbejdsgange, kvalitet og effektivitet. Desuden involveres Syddansk Universitet i forbindelse med videreudvikling af en forretningsplan pba. projektets resultater.

    Aktiviteterne er inddelt i en planlægningsfase, 3 testfaser og 2 tilpasningsfaser samt 2 afsluttende faser til testrapportering på projektets resultater og udarbejdelse af forretningsplan. Der testes på 10 hjemmeboende borgere i hver af de to kommuner. Applikationen ”Mind Fitness” kan tilgås på alle type enheder og indeholder et spil- og træningsmodul, der styrker fem videnskabeligt validerede funktionsområder i hjernen. Løsningen indeholder yderligere et digitalt datalager og kommunikationsmodul, der er let at anvende for demente samt et erindringsmodul, der indeholder billeder, film og musik.

    Ifølge ansøger findes der ingen konkurrerende produkter på det danske marked, som træner hjernens evne til at 1. reagere hurtigt, 2. være opmærksom, 3. være omstillingsdygtig, 4. huske bedre og 5. løse problemstillinger. Det er videnskabeligt bevist, at træning af kognitive funktioner og styrkelse af hjernens synaptiske forbindelser biddrager til at bremse udvikling af ældres demens.

    Den primære slutbrugermålgruppe for ”Mind Fitness” er borgere med begyndende demens, der bor i eget hjem. Når løsningen efter projektforløbet næsten er klar til markedet nås målgruppen gennem to salgskanaler: 1. kommuner og 2. AppStore/Google Play.

    Projektet finder sin berettigelse i, at det er meget svært at opnå første salg på et produkt som ”Mind Fitness”, da dette kræver bevis for produktets effekt. Validering af effekt er tidskrævende og udgiftstungt og kræver, at villige kommuner allokerer ressourcer til dybdegående test. Projektets output er en testrapport, en forretningsplan og en prototype, der næsten er klar til kommercialisering.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Syddansk OPI-Pulje kan støtte projekter, der skaber vækst og arbejdspladser i den syddanske region.

    Sekretariatet vurderer, at ”Mind Fitness” har et godt erhvervspotentiale, og at sandsynligheden for at skabe arbejdspladser og vækst i virksomheden er stor. Behovet for produktet begrunder ansøger i et dokumenteret behov fra 2 kommuner. Med 1 mio. kr. i støtte til projektet bidrages til, at produktet tilpasses borgernes og kommunernes behov.

    Ligeledes vurderer sekretariatet, at det er afgørende for en hurtig markedsintroduktion, at produktets evidens og tilpasning er dokumenteret i samarbejde med potentielle borgere og kommuner. Derved bidrager projektet til, at markedsintroduktionen kan finde sted kort efter endt projekt.

    Forretningsplanen bygger på, at borgere med begyndende demens hjælpes til at opnå bedre livskvalitet samt til at blive længere i eget hjem. Projektets effekter bygger på test og dokumentation hos 20 borgere i to kommuner, hvorfor det vurderes, at andre kommuners interesse for det salgsklare produkt er positiv.

    Sekretariatet vurderer, at sandsynligheden for at skabe vækst i virksomheden er stor. Grundlaget for salg via kommuner vurderes til at være sikkert, mens direkte til slutbrugere via AppStore og Google Play bygger på estimeringer uden tidligere kendskab fra dette marked.

    Projektet har en stærk erhvervsrettet tilgang, der biddrager til vækst på forretningsområdet gennem vækst i omsætning og eksport og flere ansatte. Den erhvervsmæssige effekt vil i høj grad finde sted inden for den syddanske region, hvorfor sekretariatet indstiller projektet til tilsagn.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Projektplanlægning af testforløb og inddragelse af ekstern konsulent i form af udbud
     

    3 testforløb hos 20 borgere
     

    2 tilpasningsforløb af prototype pga. test
    Udarbejdelse af rapport
     

    Udarbejdelse af forretningsplan

    Testrapport med dokumentation af effekt
     

    Tilpasset forretningsplan
     

    Testet og tilpasset prototype

    Anslået skabt årlig omsætning i. kr.

    0-2 år efter: 6,3 mio.

    3-5 år efter: 15,1 mio.

    Anslået skabt eksport i kr.

    0-2 år efter: 227.000 (0,3 mio. kr.)

    3-5 år efter: 7,3 mio.

     

    Anslået antal årligt skabte jobs

    0-2 år efter: 5,5 (for perioden 11)

    3-5 år efter: 1,66 (for perioden 5)

    I alt: 17

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Applikator ApS, Vejle, CVR: 32325750, CVR-P-nr. 1019002434

     

    Økonomiske partnere:

    Aabenraa Kommune, Aabenraa: CVR: 29189854, CVR-p: 1013430493

    Nordfyns Kommune, Bogense, CVR: 29188947, CVR-p: 103316984

    Via University College, Aarhus: CVR: 30773047, CVR-p: 1016861843

    Syddansk Universitet – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (IER), Kolding, CVR: 29283958, CVR-p: 1008133707

    Økonomi:

    Samlet budget: 1.354.050,00 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 1.015.537,50 kr.

    Egenfinansiering: 338.512,50 kr.

     

    Indstilling

    Det indstilles,

    • at Vækstforums Formandskab beslutter, at projektet modtager tilsagn fra Syddansk OPI-pulje på 1.015.537,50 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/47358
    25. Ansøgning: OPI - Visuel akustisk pleje og behandling
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”OPI - Visuel akustisk pleje og behandling” er placeret i kategori C og indstilles til afslag.

    Indstilling:

    C: Afslag

    Syddansk OPI-pulje: 0 kr.

    Egenfinansiering: 0 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Virksomheden Akuart A/S sælger akustiske vægmonterede designløsninger til kunder med behov for akustikregulering, såkaldte absorbenter. Akuart forhandler bl.a et produkt, der består af udskifteligt lærred med billeder/grafik monteret på akustikplader. De rå akustikplader leveres af verdens største akustikløsningsproducent Ecophon/Saint-Gobain. Akuart søger støtte til videreudvikling og test af Akuart Care, herunder dokumentation for, at billeder, farver og grafik har indflydelse på forskellige patientområder. Akuart Care-konceptet består af lærred monteret på støjdæmpende plader, en billedbank, hvorfra kunden kan vælge motiv samt et online bestillingssystem til sundhedssektoren. Ansøger oplyser, at produktet kan anvendes overalt på hospitaler, pleje- og behandlingsområder for at opnå øget velvære, hurtigere helbredsresultater og forbedret pleje.

    Ansøger er i dialog med Kerteminde Kommune omkring testmuligheder, men der foreligger ingen aftaler omkring tidsrum eller antal borgere. Ansøger oplyser, at forretningsmodellen er online salg og rådgivning samt salg gennem virksomhedens internationale forhandlere. Pris pr. billede inkl. online koncept og ”kunst- og billede afgifter” pr. m2 er kr. 3.200. Typisk skal der anvendes 2-3 m2 akustikplader pr. 30-40 m2 rum.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Syddansk OPI-Pulje kan støtte projekter, der skaber vækst og arbejdspladser i den syddanske region.

    Ansøger oplyser, at Akuart ønsker at åbne en afdeling i Fredericia, hvis projektet opnår tilsagn. Ansøger har i forbindelse med sagsbehandlingen fordelt forventet erhvervseffekt på de private partnere, Akuart og Clemmens & Co. Ansøger har oplyst, at der knytter sig en række underleverandører, herunder en virksomhed i Odder og en virksomhed i Shanghai. Endelig oplyser ansøger, at der forhandles med to underleverandører, Demand Production og WILL ApS. Demand Production har CVR-P såvel i København som på Ærø. VILL ApS, beliggende i Fredericia, er en investeringsvirksomhed, der afsluttede 2014-regnskabsåret med en omsætning på små 200.000 kr. Sekretariatet vurderer, at evt. erhvervsmæssige gevinster ved projektet i langt overvejende grad vil gavne virksomhederne, Akuart og Clemens & Co, der er beliggende uden for regionen.

    Sekretariatet indstiller, at projektet modtager afslag. Indstillingen skyldes for det første, at den erhvervsmæssige effekt primært fordeler sig på virksomheder uden for den syddanske region. For det andet vurderer sekretariatet, at underleverandørens opgave kan løses af andre, og dermed kan en eventuel syddansk leverandør let skiftes ud.

    Ansøgningen er ikke fyldestgørende mht. at beskrive det offentlige behov for produktet. Syddansk OPI-pulje støtter offentligt-privat innovationspartnerskab, der omhandler test og tilpasning og støtter ikke selve udviklingen af protyper. Ansøger kan dokumentere, at der foreligger en prototype på den akustiske del af projektet, mens ansøgningen ikke er fyldestgørende beskrevet mht. at sandsynliggøre, at der foreligger en prototype på den visuelle del, som er klar til test og tilpasning.

    Projektets test set up er ikke på plads i tilstrækkelig grad, og sekretariatet vurderer derfor, at testen som beskrevet i ansøgningen får svært ved at samle op på betydningen af produktets visuelle del (farver, billeder, grafik etc.). Sekretariatet vurderer således, at der er flere usikkerheder forbundet med projektet.

     

    Projektet indstilles til afslag, fordi projektets dokumentation og aftaler vurderes for usikre og fordi det ikke er sandsynliggjort, at projektet kan give varige erhvervseffekter i den syddanske region. 

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater / effekter på kort og på langt sigt:

    - fremstilling af visuelle elementer, kunst, billeder, grafik og farvesystemer.

    - udvikling af database til bestilling og vidensdeling omkring virkninger af de visuelle produkter og akustikken.

    - Udarbejdelse af testmodel i fuld skala med design og installation.

    - Undersøgelse af effekter af billeder og grafik samt test af vægakustik effekter.

    - test

    - analyser

    - fuld skala model

    - udarbejdelse af referencedokumentation

    - udarbejdelse af rapporter til brug for udvikling af salgs- og businesscase

    - Ph.D afhandling i samarbejde med DTU

    Årlig omsætning 0-2 år efter projektets afslutning:

    AKUART:      15.000.000 kr.

    Clemmens &.  3.000.000 kr.

    VILL/Demand: 6.000.000 kr.

    Årlig skabte job 0-2 år efter projektets afslutning:

    AKUART:        4-6 ansatte

    Clemmens &.     2 ansatte

    VILL/Demand: 3-4 ansatte

    X-Link:                1 ansat

    Underleverandør Shanghai: ukendt

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    1. AKUART A/SAKUART A/S1. AKUART A/SAKUART A/SAKUART A/S, København, CVR: 360250343602503436025034, CVR-p: 1019511037

    Økonomiske partnere:

    Clemmens & Co ApS, Farum, CVR: 27188672, CVR-p: 1009907161

    Kerteminde Kommune, CVR: 29189706, CVR-p: 1016398590

    Syddansk Sundhedsinnovation, Odense, CVR: 29190909, CVR-p:

    Syddansk Universitet – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (IER), CVR: 29283958, CVR-p: 1008133707

    Økonomi:

    Samlet budget: 1.929.005 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 1.446.763,75 kr.

    Egenfinansiering: 482.251,25 kr.

     

    Indstilling

    Det indstilles,

    ·         at Vækstforums Formanskab beslutter, at projektet modtager afslag fra Syddansk OPI-pulje. Dels fordi ansøgers dokumentation for prototype og aftaler for test er usikre og upræcise, dels fordi projektet ikke vurderes at kunne give varig erhvervseffekt i den syddanske region.

    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/47354
    26. Ansøgning: OPI - Evolution - Clinical
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    OPI-projektet ”Evolution - Clinical” er placeret i kategori C og indstilles til afslag.

    Indstilling:

    C: Afslag

    Syddansk OPI-pulje: 0 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Projektets formål er at afprøve, tilpasse og dokumentere effekten af hjernetræningsproduktet ”Evolution” specielt for personer med beskadiget kognitivt funktionsniveau som følge af f.eks. stress, depression eller hjerneskade. ”Evolution” skal afprøves som en del af det kommunale neurologiske behandlingstilbud for borgere i disse segmenter, i samspil med tilknyttede behandlere og som værktøj for begge parter. Dertil skal sikres, at produktet lever op til myndighedskrav ift. databeskyttelse og e-health løsninger.

     

    Forretningsmodellen er en abonnementsbaseret medlemsskabsmodel, som kendes fra fx e-læringsportaler. ”Evolution” er et softwareprodukt, som konstant udvides og tilføjes nyt indhold. Med et abonnement vil brugeren få adgang til træning i planlagte og tematiserede træningsforløb, som træner en række kognitive subfunktioner inden for opmærksomhed, arbejdshukommelse, sprog m.v. og til statistisk indblik i udvikling.

    Behandlere køber adgang til et behandlermodul med analytiske data ift. patientens kognitive profil, overblik over områder med nedsat funktionsevne samt mental udvikling.

    Forløbet er planlagt til 12 måneder og udføres i samspil mellem virksomheden Brain+ ApS, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, Syddansk Universitet og Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI), men der foreligger ingen aftaler omkring tidsrum eller antal borgere.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Syddansk OPI-pulje kan støtte projekter, der skaber vækst og arbejdspladser i den syddanske region.

    Ansøger oplyser, at man i tilfælde af tilsagn fra Syddansk OPI-pulje vil etablere et kontor/call center i Odense eller Kolding ved udgangen af 2017, under forudsætning af at man har opnået salg af produktet. Sekretariatet vurderer, at der mangler argumentation for ansøgers intention om netop at etablere call-centeret i den syddanske region, væk fra hovedkontoret og udviklingsafdelingen i København. De private ansøgervirksomheder kan heller ikke på forespørgsel oplyse nogen tilknytning til den syddanske region, hvorfor motivationen for at etablere en afdeling her ikke synes at være sandsynliggjort. Ansøgers estimat for omsætning vurderes sandsynligt, og sandsynligheden for at skabe vækst i virksomheden er til stede, men den primære erhvervseffekt hos private aktør vil finde sted uden for Region Syddanmark.

    Sekretariatet vurderer, at samarbejde med behandlere er altafgørende for produktets videre udvikling, markedstilpasning og kommercialisering. Det vurderes tillige, at ansøgers erfaringer med samarbejde med patienter, behandlere og offentlige myndigheder er begrænset. Ansøger anfører ikke, hvilke og hvor mange institutioner, behandlere og brugere, der vil deltage i tests og afprøvning, hvilket er centralt for opsamling af data og erfaringer.

    Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at der er en stor efterspørgsel fra de fagprofessionelle efter en løsning, som er rettet mod kognitiv rehabilitering, og som er underbygget med videnskabelig evidens og erfaringsmæssig validering.

    Produktet har et stort potentiale, hvis det kan genoptræne patienternes kognitive funktioner og hjælpe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet, men forretningsmodellen er uklar. Ansøger har ikke umiddelbart planer om at søge at få produktet godkendt som hjælpemiddel i Servicelovens forstand. Ansøger har ikke oplyst i tilstrækkeligt omfang, hvilke potentielle effektiviseringsgevinster, der eksisterer for kommunen eller andre behandlere ved brug af produktet. Sekretariatet vurderer derfor, at forretningsmodellen ikke er tilstrækkelig præcis.

    Det vurderes, at projektet ligger inden for Vækstforums forretningsområde Sundheds- og Velfærdsinnovation, at det er sandsynligt, at der vil kunne udvikles et salgbart produkt til behandlingscentre, men at gevinsterne for de offentlige parter ikke er sandsynliggjorte. Endeligt vurderes det, at projektets erhvervsmæssige effekt primært vil finde sted uden for den syddanske region, hvorfor projektet indstilles til afslag.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Afprøve og tilpasse ”Evolution” produktet for slutbrugeren

    Afprøve og tilpasse behandler-, monitorerings- og datamodul

    Afprøve og tilpasse forretningsmodel og business case

    Et innovativt first mover produkt til global eksport

    Effektiv hjælp til borgere ramt af depression, stress eller hjerneskade

    Forbedret behandlingstilbud i det offentlige

    Anslået skabt gennemsnitlig årlig omsætning i kr.

    0-2 år efter projektet er slut:

    2,5 mio. kr.

    3-5 år efter projektet er slut:

    385 mio. kr.

    Heraf anslået øget årlig eksport i kr.

    0-2 år efter projektet er slut:

    2,2 mio. kr.

    3-5 år efter projektet er slut:

    385 mio. kr.

    Anslået antal årligt skabte jobs

    0-2 år efter projektet er slut:

    8 pr. år, i alt 24

    3-5 år efter projektet er slut:

    35,7 pr. år, 107 i alt

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Brain+ ApS, København, CVR: 36439440, CVR-P-nr. 10199111906

    Økonomiske partnere:

    Kerteminde Kommune, CVR: 29189897  CVR-P: 1016398594

    Kolding Kommune, CVR: 29189897 CVR-P: 1016872934

    Syddansk Sundhedsinnovation, Odense, CVR: 29190909, CVR-P: 1018099264

    Syddansk Universitet – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (IER), CVR: 29283958, CVR-P: 1008133707

    Økonomi:

    Samlet budget: 1.932.309 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 0 kr.

    Egenfinansiering: 0 kr.

     

    Indstilling

    Det indstilles,

    ·         at Vækstforums Formandskab beslutter, at projektet modtager afslag fra Syddansk OPI-pulje, dels fordi ansøgers forretningsmodel ikke er tilstrækkelig præcis, dels fordi projektet ikke vurderes at kunne give varig erhvervseffekt i den syddanske region.

    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/47355
    27. Ansøgning: OPI - Vækst i lystfisketurisme
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”OPI - Vækst i lystfisketurisme” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Syddansk OPI-pulje: 685.875 kr.

    Egenfinansiering: 228.625 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Projektet ”Vækst i lystfisketurisme, Syddanske fiskesøer og -åer via digital forretningsplatform og app” har til formål at teste prototypen på ’Let’s Fish’ hos lystfiskere, ejere af fiskesøer og -åer og turismefremmeaktører på det danske og tyske marked.

    Det færdige produkt vil gavne virksomheden ved at give omsætning og indtjening, primært gennem salg af abonnementer til app’en til ejere af fiskesøer og -åer. Produktet vil gavne turismeerhvervet, særligt gennem øget omsætning i kommercielle fiskesøer og -åer og afledt heraf også i overnatningssteder, salg af fiskeudstyr etc.

    Lystfiskere kan bl.a. bruge app’en til at:

    -    få samlet oversigt over fiskelokationer (søer, åer og kyst- og havfiskeri)

    -    gemme og vurdere fiskesteder

    -    registrere og dele fangster og fangstredskaber

    -    betale for adgang til fiskeri med app’ens betalingsdel uden om turistkontor eller ”cigarkasse”
     

    Fiskesø og -åejere kan bl.a. bruge forretningsplatformen til:

    -    markedsføringsplatform

    -    at modtage elektronisk betaling

    -    at effektivisere administration

    -    at styre udsætning og fangst fra søen
     

    Turismefremmeaktører kan:

         -    få én indgang til, og bedre betjening af, fisketurister

    -    give uafhængighed af fremmøde for køb af fiskekort

    -    øge antallet af gæster/turister og dermed større omsætning også i tilstødende erhverv (overnatning, salg af fiskeudstyr etc.)

    -    lette internationalt markedsføringssamarbejde

    Konkret udføres indledende ”tænke-højt-test” samt bl.a.:

    -      tilpasning og implementering hos målgrupperne

    -      live-test, analyse af testresultater

    -      udarbejdelse af businesscase

    -      markedsresearch i Danmarks nærmarkeder

    -      Udarbejdelse og test af bl.a. kombinationsprodukter

    Ansøger har lavet markedsundersøgelser ved kontakt til Brancheorganisation Danske Ørredsøer, administratorer af udvalgte fiskesøer, turismefremmeaktører og interesseorganisationer for danske sports- og lystfiskere, som alle er meget positive overfor prototypen. Der er dialog med NaturErhvervstyrelsen om at integrere mulighed for køb af det obligatoriske fisketegn direkte i app’en. Der er lavet desk-research bl.a. i officielle rapporter om lystfiskeri.

    Ansøger har som webbureau selv kompetencer til at udvikle og programmere app’en via søsterselskabet Biscuit.

    Ansøger har redegjort for, at app’en som et brugerdrevet instrument også giver mulighed for, at lystfiskere, sportsfiskeforeninger, turismefremmeenheder kan anvise til gode fiskesteder ved hav, fjord og kyst, foruden ved de kommercielle søer og åer. Der er endvidere dialog med NaturErhvervsstyrelsen om at integrere styrelsens kendskab til gode fiskelokationer ved fjord og kyst i app’en.

    Ansøger har ligeledes redegjort for, at systemet bag app’ens forretningskoncept er forberedt til anvendelse på andre oplevelsestyper, dvs. at systemet kan overføres til videreudvikling for andre ”special interest”-segmenter, f.eks. mountain bike, vandreturisme mv. ved skift af attributter for produkter, skift af ratingparametre og skift af kommunikation og visuel identitet (tekst, foto, design).

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Ansøger oplyser, at der findes fiske-app’s, men ikke en løsning, som samler alle de elementer, som er i ansøgers prototype, såsom markedsføring og betalingsenhed for fiskerettigheder. Det er dokumenteret, at der foreligger en prototype, og det er væsentligt for forberedelse til kommercialisering af den, at den testes hos alle kommende brugergrupper.

    Sekretariatet vurderer, at virksomheden via projektets aktiviteter opnår mulighed for efterfølgende kommercialisering af produktet, som vil bidrage til omsætningsvækst og beskæftigelse for virksomheden.  

    Sekretariatet vurderer, at produktet vil understøtte udviklingen af lystfiskeriet, som allerede har en stor samfundsøkonomisk værdi, og hvor særligt Syddanmark besøges af relativt flere udenlandske lystfiskere end det øvrige Danmark. Det understøtter dermed udviklingen i turismen, potentielt hovedsaligt i landdistrikterne og herunder også overnatningssteder, salgssteder for grej mv.

    Det offentlige behov for produktet er sandsynliggjort men er relativt svagt, idet den offentlige sektor, i dette tilfælde Visit-kontorer, ikke er primære aftagere af produktet, men de kan anvende produktet i betjening af fiskeinteresserede turister, angive gode, lokale fiskesteder og dermed øge kvaliteten af den service, som de yder.

    Det vurderes, at produktet vil understøtte fiskesøernes indtjening, medvirke til at stimulere øget lystfiskeri, både hos danske og udenlandske fiskere, og kan medvirke til at strømline markedsføringen, hvilket er attraktivt for turismefremmeaktører i deres servicering af turister. Ansøger har sandsynliggjort, at abonnementsordningerne vil give den estimerede omsætning og dermed generere de estimerede antal job i virksomheden. Den estimerede vækst i lystfiskeerhvervet er baseret på ansøgers erfaringer med virksomheders generelle omsætningsvækst ved målrettet markedsføring og vurderes dermed ligeledes sandsynliggjort.

     

    Projektet vil medvirke til at afdække brugergruppernes behov og danne basis for udviklingen af et unikt redskab, som er brugerorienteret, brugervenligt og generisk ift. andre ’special interest’-oplevelser.

    Sekretariatet vurderer derfor, at det er sandsynliggjort, at produktet lever op til kravene i OPI-puljen. Projektet indstilles derfor til tilsagn, fordi det vurderes at skabe effekt for såvel virksomhed som for turismeerhvervet.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    1. Test og afprøvning af app´ens prototype

    2. Videreudvikling af app’en

    Én prototype af app’en, der skal færdigudvikles og kommercialiseres uden for projektet.

    Prototypen er generisk og forberedt for nem overføring til andre oplevelsestyper.

    Anslået årlig omsætning i Opening A/S:

    År 0-2: 2.000.000 kr./år

    År 3-5: 5.000.000 kr./år

    Dvs. 19.000.000 i alt 5 år efter projektafslutning.

    Anslået årligt skabte job:

    År 0-2: 3 pr. år

    År 3-5: 5 pr. år

    Effekter i det direkte relaterede turismeerhverv, fiskesøer og -åer i Region Syddanmark:

    Der estimeres af ansøger en årlig vækst på 7 % som følge af den digitale forretningsplan. Der forventes i år 5 120 abonnementer fra 120 danske fiskesøer og –åer, svarende til 48 % af de eksisterende.

    Der forventes supplerende følgevækst i det samlede turismeerhverv som følge af det øgede fiskeri og stigende antal udenlandske turister inden for overnatning, bespisning, indkøb mv.

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    1.  OPENING A/S, Vejle, CVR: 27126537, CVR-P:. 1009834318

    Offentlig part, sparrings- og testpartner

    2.  - VisitVejle, Vejle, CVR: 29189900, CVR-P: 1003341755

    - Syddansk Universitet – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (IER), CVR: 29283958, CVR-P: 1008133707

    Økonomi:

    Samlet budget: 914.500 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 685.875 kr.

    Egenfinansiering: 228.625 kr.

     

    Indstilling

    Det indstilles,

    • at Vækstforums Formandskab beslutter, at projektet modtager tilsagn fra Syddansk OPI-pulje på 685.875 kr., svarende til maksimalt 75 % af projektets godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/50804
    28. Ansøgning: (Living Design Lab) OPI i LDL

    Sagsnr. 15/50788
    29. Ansøgning: IoT-styring

    Sagsnr. 15/50795
    30. Ansøgning: CLEAN Green Plan

    Sagsnr. 15/36896
    31. Ansøgning: Danske Turismekompetencer - Dansk Kyst- og Naturturisme

    Sagsnr. 14/32273
    32. Ansøgning: Strategisk Kompetenceudvikling (tillægsansøgning)

    Sagsnr. 15/36896
    33. Ansøgning: Turismebranchen - fra potentiale til vækst via kompetencer ved Dansk Kyst- og Naturturisme

    Sagsnr. 16/2591
    34. Ansøgning: DANISH - markedsføringsplatform
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”DANISH - markedsføringsplatform” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 2.200.000 kr.

    Egenfinansiering: 2.400.000 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Den 22. september 2015 besluttede Vækstforum at indstille, at regionsrådet reserverede 2,2 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2015 til medfinansiering af markedsføringsplatformen DANISHTM fra 2016, og at Vækstforums Formandskab bemyndigedes til at udmønte midlerne efter konkret ansøgning. Dette blev godkendt af regionsrådet den 26. oktober 2015. Sekretariatet har nu modtaget en ansøgning fra Design2innovate (D2i) mhp. udmøntning af midlerne.

    Projektet skal sikre videreførelse af den digitale markedsføringsplatform DANISHTM, som har til formål at udbrede kendskabet til dansk design og arkitektur internationalt med henblik på at brande Danmark som internationalt førende designsamfund samt at sikre international synlighed for syddanske og danske design- og arkitektvirksomheder.

    DANISHTM har hidtil været drevet af det nationale markedsføringskonsortium Dansk Design og Arkitektur Initiativ (DDAI), som Syddansk Vækstforum de seneste tre år har medfinansieret med 4 mio. kr. Nu videreføres DANISHTM, som i dag er ejet af Erhvervs- og Vækstministeriet og Region Syddanmark i fællesskab, i regi af den syddanske klyngeorganisation D2i i strategisk partnerskab med Design Society i København.

    Aktiviteterne i DANISHTM har værdi for danske design- og arkitekturvirksomheder, som forventes at få bedre mulighed for afsætning, primært i form af eksport. Aktiviteterne kan opdeles i tre hovedaktiviteter:

    -       Produktion af redaktionelt indhold til magasinet og til sociale medier.

    -       Bearbejdning af det internationale pressenetværk med henblik på at udbrede markedsføringen mest muligt.

    -       Kontakt til virksomheder med henblik på servicering og hvervning af medlemmer samt sponsorer.

    I løbet af den 4-årige projektperiode skal DANISHTM blive økonomisk selvbærende, således at hele finansieringen tilvejebringes ved hjælp af medlemskontingenter og sponsorater. Ansøger understreger i ansøgningen, at der udelukkende søges om midler til videreudvikling af driften af magasinet og generel markedsføring, mens kommercielle aktiviteter finansieres på anden vis.

    Aktiviteterne i DANISHTM skal styrke danske design- og arkitekturvirksomheders fælles brand internationalt og dermed deres eksportmuligheder.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Ansøgningen hører under forretningsområdet ”Design og kreative erhverv”.

    Projektet adresserer udfordringer inden for design ved at understøtte internationalisering inden for forretningsområdet. Projektet understøtter i høj grad Syddansk Vækstforums vision 2020 om Syddanmark som nordeuropæisk centrum for designanvendelse i virksomheder og designkompetencer. Såfremt markedsføringsindsatsen er succesfuld, kan den have effekt på omsætning, produktivitet og beskæftigelse inden for designerhvervet. Værdien af DANISHTM vil kunne aflæses i udviklingen i antal medlemmer og sponsorater, og den generelle succes vil kunne måles på, om DANISHTM er økonomisk selvbærende ved udgangen af 2019.

    Sekretariatet har vurderet, at det ikke er muligt at identificere målbare effekter, idet der kun for disse midler ydes støtte til generel markedsføring af forretningsområdets kompetencer, hvilket gavner alle virksomheder inden for design og arkitektur. Det er således vanskeligt at følge op på effekten på omsætning og beskæftigelse. Herudover er projektet nationalt. Derfor er der ikke opstillet syddanske effektmål for projektet. De opstillede output- og resultatmål vurderes til gengæld at være særdeles relevante i forhold til at skabe øget omsætning og beskæftigelse, da de er mål for markedsføringens rækkevidde og virksomhedernes ønske om at bidrage økonomisk. Samtidig læner målene sig op af realiserede output og resultater i forbindelse med lancering og drift af DANISHTM, og de forekommer derfor velbegrundede og realistiske.

    Projektet lever op til flere af Vækstforums tværgående kriterier.

    Der er for det første et godt virksomhedsengagement, idet det forudsættes, at virksomheder medfinansierer via medlemskontingenter og sponsorater, således at hele finansieringen tilvejebringes fra virksomhedernes betalinger ved projektets afslutning. Projektets succes afhænger derfor af et stigende virksomhedsengagement.

    Projektet understøtter den regionale samordning ved, at DANISHTM forankres i den regionale klyngeorganisation D2i, samtidig med at der koordineres nationalt.

    Videreførelsen af DANISHTM understøtter såvel den fokuserede indsats på designområdet som den globale markedsføring af danske design- og arkitekturkompetencer.

    DANISHTM ligger inden for Syddansk Vækstforums handlingsplan, og projektet vil medføre en styrkelse af designerhvervet og klyngeorganisationen D2i. Projektet angiver realistiske men samtidig ambitiøse mål for projektets output, som vil styrke designerhvervets afsætningsmuligheder.

    Projektet lever op til flere af Vækstforums tværgående kriterier, og især kan der peges på det store virksomhedsengagement, som projektet står og falder med samt globalisering. Endelig er projektet additionelt, idet DANISHTM er en unik markedsføringsplatform, som ikke vil kunne videreføres uden medfinansiering i de kommende år.

    Samlet vurderes det, at indsatsen har en god forankring i Syddanmark, god udnyttelse af syddanske kompetencer og vil sikre synergieffekter i relation til øvrige syddanske aktiviteter, der kan understøtte syddanske virksomheders vækst via design.

    På baggrund af ovenstående indstilles ansøgningen til tilsagn.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater og effekter

    Produktion af redaktionelt indhold til magasin og sociale medier

    Bearbejdning af internationalt pressenetværk

    Virksomhedskontakt, medlemmer 

     

    75 artikler pr. halvår

    250 opslag pr. halvår.

    30 besøgte/kontaktede pr. halvår.

    Der er ikke angivet mål for effekter.

    Resultater i projektperioden:

    Månedlige unikke visninger på DANISHTM skal stige fra 60.000 primo 2016 til 222.000 ultimo 2019.

    Antal reach via sociale midler, globalt skal stige fra 12 mio. primo 2016 til 27,5 mio. ultimo 2019.

    Antal abonnenter til Nyhedsbrevet skal stige fra 420 primo 2016 til 1.000 ultimo 2019.

    Antal betalende medlemmer skal stige fra 20 primo 2016 til 80 ultimo 2019.

    Samlet beløb af sponsorater skal stige fra 150.000 kr. i 2016 til 300.000 i 2019.

    Samlet andel syddanske virksomheder er i 2019 på 25 pct.af de betalende medlemmer.

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Design2Innovate, Kolding, Ågade 10, 6091 Kolding

     

    Økonomiske partnere:

    Ingen. Den resterende finansiering af aktiviteterne i DANISHTM kommer fra medlemskontingenter og sponsorater.

    Økonomi:

    Samlet budget 4.600.000 kr.

    EU-Regionalfondsmidler/EU-Socialfondsmidler: 0 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 2.200.000 kr.

    Egenfinansiering: 2.400.000 kr.

     

    Indstilling

    At Formandskabet beslutter,

    • at projektet modtager tilsagn på 2.200.000 kr. fra den afsatte ramme af regionale erhvervsudviklingsmidler – bevillingen kan maksimalt udgøre 47,83 % af de samlede godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at det er et vilkår for bevillingen, at den regionale medfinansieringsprocent følger projektets ansøgte finansieringsplan, herunder at den regionale medfinansieringsprocent gradvist falder i takt med den øgede private finansiering.
    • at det er et vilkår for bevillingen, at den udelukkende anvendes til ikke-kommercielle aktiviteter. I det kommende tilsagn, vil der blive indsat supplerende vilkår, der konkretiserer dette.
    • at det er et vilkår for bevillingen, at projektet har som ambition, at mindst 25 pct. af de betalende medlemmer i DANISHTM 2019 er syddanske.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 26-02-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/50803
    35. Ansøgning: DEMANTEC

    Sagsnr. 15/604
    36. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr. 15/604
    37. Meddelelser
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

     


    Siden er sidst opdateret 13-6-2016

    Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00