Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsidenTil Region Syddanmark

ForsidepilDagsordnerpilDagsordner/referater - Vækstforum 2016pilVækstforums formandskab - Referat - 18. maj 2016

Vækstforums formandskab - Referat - 18. maj 2016

Mødedato
18-05-2016 kl. 15:00 - 17:00
 
Mødested
Pol 1
 
Deltagere
 
  • Henrik Dam
  • Ib Kristensen
  • Bo Stærmose
  • Stephanie Lose

  • Afbud
     

     

    Luk alle punkter Referat
     

    1. Godkendelse af dagsorden
    2. Godkendelse af referat for Formandskabets møde den 26. februar 2016
    3. Temadrøftelse om uddannelse i et erhvervsrettet perspektiv
    4. Flere unge til erhvervsuddannelserne - forældrekampagne
    5. Forslag til justeret ansøgningsproces
    6. Ny Vækstpartnerskabsaftale med regeringen
    7. Målrettet erhvervsindsats
    8. Aftale om styrket vestdansk erhvervssamarbejde
    9. Erhvervspartnerskabsaftale med Trekantområdet Danmark
    10. Dialog med Slesvig-Holsten om deres udviklingsstrategi (Landesentwicklungsstrategie 2030)
    11. Vestdansk Investeringsfremme - beslutning om kontingent 2017-2018
    12. Kommunikation og synlighed af Vækstforums tilbud
    13. Vækstforums mødeplan for 2017
    14. Orientering: Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen
    15. Orientering: Partnerskab med Japan inden for velfærds- og robotteknologi
    16. Orientering: Analyse af kapitalbehov i Syddanmark
    17. Orientering: Vækstforums kommunikationsindsats
    18. Orientering: Økonomioversigt
    19. Orientering: Indkomne ansøgninger til Syddansk OPI-pulje
    20. Orientering: Indkomne ansøgninger
    21. Ansøgning: OPI - Lydeo - Ordblindetræning
    22. Ansøgning: OPI: Test af Inducas
    23. Ansøgning: EUX - en del af svaret
    24. Ansøgning: Tillægsbevilling: FOMARS - projekter 2016 - 2017
    25. Ansøgning: ACSUS, Accelereret Bæredygtighed
    26. Ansøgning: Social inklusion af udsatte flygtninge
    27. Ansøgning: Start-Up
    28. Eventuelt
    29. Meddelelser


    Sagsnr. 16/277
    1. Godkendelse af dagsorden
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet godkender dagsordenen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/277
    2. Godkendelse af referat for Formandskabets møde den 26. februar 2016
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet godkender referatet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/5316
    3. Temadrøftelse om uddannelse i et erhvervsrettet perspektiv
    fold dette punkt ind Resume
     

    På mødet i Vækstforum den 18. marts 2016 blev det besluttet, at uddannelsessystemet og uddannelsesdækning tages op som en temadrøftelse på det næste møde i Vækstforum med fokus på, hvordan man kan sikre relevante uddannelsestilbud, der tilgodeser virksomhedernes behov. Temadrøftelsen indledes at et eksternt oplæg om virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft samt korte konkrete indspil fra virksomhedsrepræsentanterne i Vækstforum.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Det er vanskeligt for mange virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. Ifølge regionens Vækstbarometer har næsten hver anden af de virksomheder, som har søgt nye medarbejdere det seneste halve år, oplevet problemer med at skaffe den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for. Meget tyder på, at udfordringen ikke bliver mindre i fremtiden.

    På mødet i Vækstforum den 18. marts 2016 blev det besluttet, at uddannelsessystemet og uddannelsesdækning tages op som en temadrøftelse på mødet i Vækstforum den 13. juni 2016 med fokus på, hvordan man kan sikre relevante uddannelsestilbud, der tilgodeser virksomhedernes behov.

    Det forventes, at der bliver mangel på visse typer af faglært arbejdskraft og videregående uddannelser inden for det tekniske område, både som følge af øget efterspørgsel og øget afgang fra arbejdsmarkedet. Det er dog vanskeligt at give et præcist bud på, hvilken type kvalificeret arbejdskraft virksomhederne kommer til at mangle og i hvilket omfang. Det skyldes bl.a., at de markeder som virksomhederne opererer på er foranderlige kombineret med behovet for en langsigtet tilgang til kompetenceudvikling. Hertil kommer, at arbejdsmarkedet er dynamisk.

    Håndteringen af udfordringen med manglende kvalificeret arbejdskraft er kompleks. Ofte skal løsningerne findes i et samspil mellem aktører, der opererer i forskellige systemer med forskellige formål, rationaler, finansieringsformer og kulturer. Og ofte har løsningerne forskellige tidshorisonter.

    Der er således flere ”veje” til at adressere udfordringen med kvalificeret arbejdskraft, hvor Vækstforum allerede har taget en række initiativer:

    • Uddannelsesindsats i forhold til den kommende arbejdsstyrke (de unge).
    • Efteruddannelse/opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke.
    • Bedre match mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft til private virksomheder.
    • Tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft (indenlandsk og udenlandsk).
    • Udvidelse af arbejdsstyrken, herunder social inklusion.

    Temadrøftelsen indledes af et eksternt oplæg om virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft samt korte konkrete indspil fra virksomhedsrepræsentanterne i Vækstforum.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter tema og oplæg.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Formandskabet bemærkede, at drøftelsen bør baseres på oplæg fra både aftagere (virksomheder) og udbydere (uddannelsesinstitutioner).

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/13621
    4. Flere unge til erhvervsuddannelserne - forældrekampagne
    fold dette punkt ind Resume
     

    Som en del af Vækstforums indsats for kvalificeret arbejdskraft arbejdes der på at sikre flere dygtige faglærte til de syddanske virksomheder, herunder at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Region Hovedstaden har taget initiativ til en national forældrekampagne, som skal bidrage til, at erhvervsuddannelserne indgår i forældrenes samtaler med de unge om valg af uddannelse og herved få flere unge til at søge en erhvervsuddannelse. Vækstforum skal tage stilling til, om Vækstforum vil medfinansiere forældrekampagnen med 0,5 mio. kr.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Det er vanskeligt for mange virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. Særligt forventes der mangel på faglærte. Søgningen til erhvervsuddannelserne har været faldende de sidste 15 år, så der i 2015 kun var ca. 21 % af en ungdomsårgang, som søgte en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen.

    Region Hovedstaden har taget initiativ til en national forældrekampagne, som skal sikre flere faglærte i fremtiden. Kampagnen er målrettet forældre, da de har en afgørende og ofte overset betydning og indflydelse på de unges uddannelsesvalg. Kampagnen forventes at starte i efteråret 2016 og slutte medio 2017.

    Målet med kampagnen er, at:

    • Øge forældrenes kendskab til erhvervsuddannelser, således at erhvervsuddannelserne kommer med i forældrenes samtaler med de unge, der skal til at træffe et uddannelsesvalg.
    • Søgningen til erhvervsuddannelserne direkte efter 9. og 10. kl. stiger med 3 procentpoint på landsplan i 2017 i forhold til 2016.

    Kampagnen skal primært bestå af korte film, som skal lanceres via sociale medier og regionale/nationale TV stationer samt kampagnesite, radiospots og outdoor annoncering, fx standere ved indkørsel til byer.

    Kampagnen har et overslagsbudget på ca. 4,5 mio. kr. Den tunge post i budgettet er indrykning af korte film på nationalt TV. Der er budgetteret med regional medfinansiering på ca. 3 mio. kr. Heraf har Region Hovedstaden støttet med 1,3 mio. kr. og Region Midtjylland med ca. 0,5 mio. kr. Desuden vil der blive søgt forskellige fonde for at opnå den fulde finansiering. Selvom kampagnen er national, forventes der regionale forskelle, som vil afspejle størrelsen på medfinansieringen fra de enkelte regioner.

    Udover regioner er der en række andre samarbejdsparter i forældrekampagnen. Det er Danske Erhvervsskoler, Dansk Byggeri, LO-Hovedstaden, HANDS-ON aktører herunder 3F, Dansk Metal, Dansk Industri og Teknisk Landsforbund samt Danske Maritime.

    Der er brug for en helhedsorienteret indsats på mange fronter, hvis det skal lykkes at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.  Herunder fx at de unge allerede i folkeskolen får praktiske erfaringer med erhvervsuddannelserne og faglærte job, så de kan tage et kvalificeret uddannelsesvalg, og at der er et fornuftigt decentralt udbud af erhvervsuddannelser og gode transportmuligheder, så transporttiden til en erhvervsuddannelse ikke bliver for lang.

    Forældrene spiller en stor rolle i de unges valg af uddannelse, og derfor er det vurderingen, at det er velbegrundet, at kampagnen i overvejende grad retter sig mod forældrene. Kampagner gør det dog ikke alene, men kan være med til at skabe opmærksomhed og fungere som et ”bagtæppe” for de øvrige indsatser for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Erhvervsskoler, kommuner mm.  kan få adgang til og gøre brug af kampagnematerialet og har dermed mulighed for at koordinere og supplere med egne indsatser i forhold til de unge og deres forældre.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandsskabet indstiller,

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt, og formandskabet understregede, at de sociale medier er en væsentlig kommunikationskanal i denne sammenhæng.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/279
    5. Forslag til justeret ansøgningsproces
    fold dette punkt ind Resume
     

    På Vækstforums møde den 18. marts 2016 blev det besluttet at justere den nuværende ansøgningsproces for at sikre realiseringen af handlingsplanen inden for de økonomiske rammer. Sekretariatet blev bedt om at udarbejde en model for justeringen samt en plan for overgang hertil. Plan og model forelægges til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På Vækstforums møde den 18. marts blev det besluttet at justere den nuværende ansøgningsproces for at sikre, at Vækstforum kan realisere sin strategi og handlingsplan inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed. Baggrunden er, at erfaringerne med rammerne for de nye strukturfondsprogrammer viser, at der er mindre råderum end tidligere, hvilket stiller nye krav til tilrettelæggelsen af ansøgningsprocessen og udmøntningen af midlerne.   

    Hidtil har ansøgningsprocessen været tilrettelagt som 4 årlige ansøgningsrunder, hvor der kan søges bredt inden for Vækstforums handlingsplan, kombineret med indkaldelse af ansøgninger inden for tematiserede, specifikke områder, som Vækstforum har besluttet, f.eks. automatisering og kvalificeret arbejdskraft.

    Fremadrettet forslås det, at der alene indkaldes ansøgninger inden for tematiserede, specifikke områder, som Vækstforum træffer beslutning om. Dels for at sikre mere optimal udnyttelse af midlerne og bedre overensstemmelse med de rammer, strukturfondene stiller til rådighed. Dels for at skabe øget konkurrence og kvalitet, idet der vil være en større sammenlignelighed ved vurderingen af ansøgninger inden for samme område. 

    Forslag til justeret proces

    Den nye proces indebærer, at Vækstforum fremadrettet overordnet træffer beslutning om:

    • Investeringsplan for de midler, Vækstforum har indstillingsretten til.
    • Løbende udmøntning af midler i investeringsplanen.
    • Løbende udmøntning af midler, der ikke er disponeret i investeringsplanen (fri ramme). 

    Det foreslås, at der på Vækstforums møde i september fremlægges en investeringsplan, der løber handlingsplansperioden ud, dvs. til og med 2017. Investeringsplanen udarbejdes dels ud fra de indsatser, der er beskrevet i handlingsplanen, dels ud fra de økonomiske rammer, der er til rådighed. Investeringsplanen angiver, hvornår der indkaldes ansøgninger til de indsatser, der er angivet handlingsplanen, og hvor mange midler, der forventes afsat til de enkelte indsatser. Investeringsplanen omfatter både forretningsområderne og de allerede besluttede brede indsatser, eksempelvis kvalificeret arbejdskraft.

    Som grundlag for indkaldelse af ansøgninger forelægges Vækstforum herudover løbende beslutningsoplæg, som beskriver det enkelte tema, rammer og kriterier.

    Det foreslås desuden, at der i investeringsplanen reserveres en ’fri ramme’ af udisponerede midler til Vækstforums disposition ud over de midler, der er prioriteret til konkrete indsatser i investeringsplanen. Den frie ramme kan, sammen med eventuelle tilbageløbsmidler, anvendes til de indsatser, der ikke på forhånd er beskrevet og prioriteret i handlingsplanen.

    Den frie ramme giver således fleksibilitet til, at Vækstforum kan træffe beslutning om at sætte ind i forhold til problemstillinger, der viser sig efter handlingsplanens vedtagelse, herunder nye, brede indsatser. Desuden giver den frie ramme mulighed for at disponere midler til initiativer af anden karakter, f.eks. kontingent til det syddanske EU-kontor, yderområdepuljen, medfinansiering af Interreg-projekter m.m. 

    Vækstforum vil som hidtil få forelagt alle ansøgninger til beslutning.

    Derudover vil Vækstforum fremover få forelagt en oversigt over modtagne idéer og henvendelser, som falder uden for de temaer, der indkaldes ansøgninger inden for.

    Implementering

    Der er udmeldt ansøgningsfrister til Vækstforums møder i september og december 2016. Det anbefales, at disse to frister opretholdes, og at de indkomne ansøgninger behandles på vanlig vis i resten af 2016.

    Dog anbefales det, at der ud fra disponeringsplanen for EU's strukturfondsmidler sættes et loft over, hvor mange midler der indstilles på decembermødet 2016 for at sikre, at der også er midler til rådighed i 2017 og i den resterende del af strukturfondsperioden. Det vil konkret indebære, at der i 2016 som udgangspunkt ikke kan bevilges yderligere midler inden for Regionalfondens prioritet 1, Styrket Innovation i SMV’ere, inden for Regionalfondens prioritet 2, Flere vækstvirksomheder og inden for Socialfondens prioritet 1, Iværksætteri og jobskabelse, jf. bilaget. Dog kan der være brug for ekstraordinært at trække på strukturfondsmidlerne inden for disse prioriteter med henblik på at sikre hjemmel.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum godkender modellen for en justeret ansøgningsproces.
    • at Vækstforum beslutter, at sekretariatsgruppen udarbejder et udkast til investeringsplan for den nuværende handlingsplansperiode til godkendelse på Vækstforums septembermøde.
    • at Vækstforum godkender, at den nuværende disponeringsplan for EU-midlerne danner grundlag for indstillingen af EU-midler på decembermødet 2016.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/287
    6. Ny Vækstpartnerskabsaftale med regeringen
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det forventes, at en ny vækstpartnerskabsaftale for 2016-2017 kan indgås mellem regeringen og Vækstforum i efteråret 2016. Vækstforum har tilkendegivet, at der ønskes en kort og fokuseret vækstpartnerskabsaftale med afsæt i Vækstforums strategi. Sekretariatet er i dialog med Erhvervs- og Vækstministeriet om emner, og Vækstforum skal drøfte hvilke konkrete initiativer, der skal foreslås fra Vækstforums side.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Sekretariatet er i indledende dialog med Erhvervs- og Vækstministeriet om en ny vækstpartnerskabsaftale mellem Syddansk Vækstforum og regeringen. Erhvervs- og Vækstministeriet lægger op til, at der indgås en ny vækstpartnerskabsaftale i efteråret 2016.

    Der er fra statens side lagt op til, at de kommende vækstpartnerskabsaftaler skal være mere fokuserede end tidligere og dermed med færre men større konkrete initiativer. Vækstforum har desuden tilkendegivet, at der ønskes en kort og fokuseret vækstpartnerskabsaftale med afsæt i Vækstforums strategi. Sekretariatet er i dialog med Erhvervs- og Vækstministeriet om emner, og Vækstforum skal drøfte hvilke konkrete initiativer, der skal foreslås fra Vækstforums side.

    Regeringens endelige forhandlingsudspil forventes at ligge klar til drøftelse på Vækstforums møde i september 2016. Der er foreløbigt fra statens side lagt op til samarbejde om følgende punkter:

    • Udflytning af statslige arbejdspladser
    • Styrket sammenhæng mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen samt kvalificeret arbejdskraft
    • Målrettet erhvervsindsats i områder ramt af økonomisk tilbagegang
    • Evt. initiativer som følge af analysen af erhvervsfremmeindsatsen.

    Det foreslås, at der arbejdes videre med initiativer til aftalen, hvor der er fælles ambitioner, og hvor Syddanmark har særlige styrker og potentialer. På baggrund af drøftelserne i Vækstforum, Vækstforums strategi og de indledende drøftelser med Erhvervs- og Vækstministeriet foreslås, at der særligt arbejdes videre med følgende initiativer fra syddansk side:

    • Etablering af et Power Electronic ”Center” eller ”Kompetence Hub” (PE:Center)
    • Vækst i yderområder via målrettet erhvervsindsats
    • Avanceret produktion - automatisering og robotteknologi samt anvendelse af design

    Indledende beskrivelse af initiativerne er vedlagt som bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter forslag til vækstpartnerskabsaftalen 2016-2017.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Formandskabet ønskede yderligere præcisering af initiativet om en målrettet erhvervsindsats. Formandskabet foreslog desuden, at kvalificeret arbejdskraft prioriteres i aftalen.

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/13027
    7. Målrettet erhvervsindsats
    fold dette punkt ind Resume
     

    Erhvervs- og vækstmisteren har primo maj orienteret Vækstforum om regeringens initiativ: ”Målrettet erhvervsindsats”. Initiativet er en del af regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark.

    Regeringen vil udpege op til tre geografiske områder forskellige steder i landet, som efter ansøgning fra udvalgte kommuner, kan blive omfattet af indsatsen. Udpegningen sker efter indstilling fra de regionale vækstfora. Syddansk Vækstforum har mulighed for at indstille ét område til den målrettede erhvervsindsats – indstillingen skal omfatte beskrivelse af Vækstforums bidrag. Regeringen har afsat 9 mio. kr. i 2016 og 5 mio. kr. årligt i 2017-2019 til initiativet. I alt 24 mio. kr. over fire år fordelt på op til tre geografiske områder i hele landet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Erhvervs- og vækstmisteren har primo maj orienteret Vækstforum om regeringens initiativ: ”Målrettet erhvervsindsats”. Initiativet er en del af regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark. Initiativet er rettet mod områder, der er præget af økonomisk tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag med vækstpotentiale og et stærkt lokalt engagement, der kan bygges på. Formålet med initiativet er at styrke den lokale vækst og jobskabelse.

    24 kommuner i hele landet har mulighed for at blive omfattet af indsatsen – se nærmere om kriterierne for udvælgelse i vedlagte bilag. I Region Syddanmark er det Svendborg, Langeland, Ærø, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner (dog kan Ærø og Langeland kommuner ikke søge selvstændigt, men vil skulle gå sammen med en eller flere nabokommuner).

    Erhvervs- og vækstministeren vil udpege op til tre områder i hele landet, som kan blive omfattet af indsatsen. Udpegning sker i to trin. I første trin sender en eller flere kommuner en ansøgning til det regionale vækstforum.  Vækstforum prioriteter på baggrund af nedenstående kriterier mellem de indkomne ansøgninger og indstiller ét område i regionen til en målrettet erhvervsindsats. I trin to træffer erhvervs- og vækstministeren den endelige afgørelse om, hvilke områder der vil blive omfattet af indsatsen. Afgørelsen bygger på de samme kriterier, som er anvendt af Vækstforum, kombineret med en vurdering af regionens/vækstforums engagement i indsatsen.

    Regeringen lægger op til, at både ministerier, styrelser og region vil tage aktivt del i det statslige initiativ, men en afgørende forudsætning er, at kommunerne sammen med relevante aktører (både offentlige og private) også er klar til at afsætte ressourcer og sætte sig i spidsen for indsatsen.

    Ansøgning fra kommune(r) skal omfatte og vil blive vurderet på følgende kriterier:

    1. Geografisk fokus

    Det skal anføres hvilke(n) kommuner, ansøgningen omfatter. Op til tre geografisk sammenhængende kommuner kan omfattes af én fælles ansøgning. Det vil blive vægtet positivt, hvis der aktivt deltager aktører fra kommuner, som ikke er blandt de 24, der lever op til kriterierne, for eksempel forholdsvis stærke nabokommuner. Fokus i ansøgningen og den konkrete indsats skal dog være på de 24 omfattede kommuner.

    2. De erhvervsmæssige kompetencer og potentialer i området

    Ansøgningen skal beskrive de vigtigste erhvervsmæssige kompetencer i området, herunder anføre 15-20 private navngivne virksomheder, som har stor betydning for områdets beskæftigelse og værdiskabelse i dag, og/eller forventes at kunne få det i fremtiden, dvs. virksomheder med betydeligt vækstpotentiale og fokus på eksport.

    3. Lokal forankring og ejerskab

    Ansøgningen skal liste alle de lokale aktører (offentlige og private virksomheder, inkl. fonde), der tilkendegiver aktivt at ville støtte en målrettet erhvervsindsats (dokumentation skal vedlægges). Det er et krav, at toneangivende private virksomheder i området, og relevante aktører uden for området (fx forholdsvis stærke nabokommuner, virksomheder, videninstitutioner eller klyngeorganisationer) er indstillet på at deltage aktivt.

    4. Barrierer/udfordringer for privat vækst

    Ansøgningen skal beskrive de væsentligste barrierer/udfordringer for vækst, som de private virksomheder i området giver udtryk for. Det kan fx være mangel på kapital eller mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det kan også være adgang til bredbånd eller problemstillinger med hensyn til fysisk planlægning. Investeringer i trafikal infrastruktur indgår imidlertid ikke som en del af den målrettede erhvervsindsats.

    5. Sammenhæng i indsatsen

    Den målrettede erhvervsindsats er et supplement til den lokale og regionale indsats, hvorfor ansøgningen kort skal iagttage igangværende eller planlagte indsatser for at øge væksten i området, som en målrettet erhvervsindsats bør koordineres med, for eksempel den regionale vækst- og udviklingsstrategi, lokale strategier m.v.

    Relation og sammenhæng til Vækstforums yderområdeindsats

    Regeringens initiativ minder på mange områder om Vækstforums yderområdeindsats. Siden efteråret har sekretariatet været i dialog med regionens yderområdekommuner om udvikling af indsatser. Som redskab herfor er der på administrativt niveau etableret henholdsvis en jysk (Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner) og en sydfynsk/øer (Svendborg, Ærø og Langeland kommuner) arbejdsgruppe. Arbejdsgrupperne er i løbet af april blevet informeret om de foreløbige overvejelser fra regeringen vedr. Målrettet erhvervsindsats. Det har været sekretariatets vurdering, at det er oplagt at se regeringens initiativ i sammenhæng med den eksisterende yderområdeindsats, som Vækstforum har igangsat. Herunder, at ansøgningsarbejde, som ikke munder ud i en indstilling til Erhvervsministeren, eventuelt kan danne grundlag for indsatser i regi af Syddansk Vækstforums yderområdeindsats. Vækstforumsekretariatet vil facilitere ansøgningsprocessen og vil arbejde på, at der skabes bedst mulig sammenhæng til den regionale strategi.

    Den videre proces

    Da erhvervs- og vækstministeren skal modtage indstilling fra Vækstforum den 27. september 2016, vil der blive tale om et komprimeret forløb med ansøgningsfrist til Vækstforum den 20. juni 2016. Vækstforum vil dermed kunne tage stilling til, hvilken ansøgning der indstilles til erhvervs- og vækstministeren, samt tage stilling til, hvordan Vækstforum/regionen vil bidrage til initiativet på Vækstforums møde den 27. september 2016.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandsskabet indstiller,   

    • at Vækstforum godkender den regionale tilrettelæggelse af regeringens initiativ: Målrettet erhvervsindsats.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/290
    8. Aftale om styrket vestdansk erhvervssamarbejde
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der fremlægges udkast til politisk aftale om styrket vestdansk erhvervssamarbejde. Med aftalen foreslås det, at de tre vækstfora går sammen i et mere forpligtende samarbejde med afsæt i de forskellige vestdanske globale styrkepositioner og potentialer inden for fødevarer, energiteknologi, sundheds- og velfærdsinnovation og smart industri samt at de vestdanske kompetencer inden for automatisering, digitalisering, design og kreative erhverv anvendes aktivt inden for de fire områder.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforum gav på mødet den 18. marts 2016 sekretariatet mandat til at gå videre i dialogen med Region Nordjylland og Region Midtjylland om indgåelse af en ny aftale om vestdansk samarbejde med et ønske om en fokuseret aftale, som tager udgangspunkt i den øgede regionale specialisering og samarbejde herom.

    Sekretariaterne for de tre vestdanske vækstfora har derfor arbejdet videre med et udkast til en aftale. Udkastet har været drøftet politisk mellem de tre vækstforumformænd den 2. maj 2016. Her blev det besluttet at godkende udkastet til videre behandling i de tre vækstfora og at udarbejde fælles kommunikation. Udkastet forelægges nu de tre formandskaber, inden det behandles på møderne i de tre vækstfora i juni 2016.

    Med aftaleudkastet sættes virksomhedernes behov yderligere i centrum gennem et mere formaliseret og forpligtende vestdansk erhvervssamarbejde med afsæt i de forskellige regionale styrkepositioner. De forskellige vestdanske styrker bruges dermed aktivt til gavn for virksomhederne i et sammenhængende og koordineret erhvervsfremmesystem på tværs af administrative grænser.

    Hovedpunkterne i udkastet er derfor:

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • At Vækstforum godkender udkastet til aftale om styrket vestdansk erhvervssamarbejde. 

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/279
    9. Erhvervspartnerskabsaftale med Trekantområdet Danmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    Som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Vækstforums handlingsplan har Vækstforum besluttet at arbejde hen mod at indgå samarbejdsaftaler med de fælleskommunale subregionale erhvervsenheder. Formålet er at skabe sammenhæng og koordinering af indsatserne inden for erhvervsfremme. Der fremlægges nu et udkast til erhvervspartnerskabsaftale med Trekantområdet Danmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Ambitionen med den regionale vækst- og udviklingsstrategi og den tilhørende handlingsplan er, at satsningerne og initiativerne gennemføres i tæt samarbejde med lokale, regionale og nationale aktører, så der skabes synergi og størst mulig effekt af indsatserne. Samtidig sikres sammenhæng og koordinering. Vækstforum drøftede derfor samarbejdet med de fælleskommunale subregionale erhvervsenheder på døgnseminaret i marts 2016. Vækstforum besluttede, at der skulle arbejdes hen mod at indgå samarbejdsaftaler med udgangspunkt i fælles interesser og potentialer. På baggrund af politiske drøftelser mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum fremlægges der nu et udkast til erhvervspartnerskabsaftale med Trekantområdet Danmark.

    Erhvervspartnerskabsaftalen skal med udgangspunkt i Trekantområdet Danmarks strategiske program for Danmarks Produktionscentrum og den regionale vækst- og udviklingsstrategi skabe rammerne for et samarbejde om at styrke Trekantområdet som Danmarks produktionscentrum til gavn for hele Region Syddanmark. Aftalen, der er vedlagt som bilag, indeholder fire aktivitetsspor, der alle støtter op om produktionserhvervene:

    • Kvalificeret arbejdskraft: Målet er at produktionserhvervet i Trekantområdet fremover har adgang til den nødvendige kompetente arbejdskraft.
    • Automatisering: Målet er at samtænke Vækstforums initiativer inden for automatisering med Trekantområdets styrker inden for produktionserhverv.
    • Design: Målet er at videreudvikle og udbrede anvendelsen af design i produktionsvirksomhederne med henblik på at styrke deres værditilvækst og konkurrenceevne.
    • Fødevarer: Målet er at afdække om der er særlige styrker og udfordringer, som ikke tilgodeses gennem eksisterende tilbud til fødevareerhvervet, herunder behov for etablering af nye samarbejdsrelationer.

    Under de fire aktivitetsspor er der aftalt konkrete indsatser, som er beskrevet i Erhvervspartnerskabsaftalen, der er vedlagt som bilag.

    Erhvervspartnerskabet løber fra 2016-19 og kan tages op til revision midtvejs, dvs. ved udgangen af 2017.

    Erhvervspartnerskabsaftalen er en del af en samlet udviklingsaftale mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Vejen, Middelfart og Vejle. Den samlede byregionale udviklingsaftale forelægges for regionsrådet til godkendelse, mens Erhvervspartnerskabsaftalen godkendes af Vækstforum.    

    Der er sideløbende igangsat en proces med at udarbejde en erhvervspartnerskabsaftale med Udvikling Fyn og det forventes, at der ligger et udkast klart til mødet i Vækstforum i september.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum godkender erhvervspartnerskabsaftalen med Trekantområdet Danmark.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 12/13465
    10. Dialog med Slesvig-Holsten om deres udviklingsstrategi (Landesentwicklungsstrategie 2030)
    fold dette punkt ind Resume
     

    Statskancelliet i delstaten Slesvig-Holsten har henvendt sig til Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum, da delstaten er ved at udarbejde en ny udviklingsstrategi (Landesentwicklungsstrategie 2030). Statssekretær Thomas Losse-Müller præsenterer strategien på Vækstforums møde med henblik på en efterfølgende drøftelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der er i de seneste år sket en styrkelse af samarbejdet på tværs af den dansk-tyske grænse, hvor der særligt på områderne for energi og velfærdsteknologi er igangsat en række nye INTERREG-projekter, nogle med medfinansiering fra Vækstforum, hvor det blandt andet er målet at styrke det grænseoverskridende klyngesamarbejde

    Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum har i februar 2016 modtaget en henvendelse fra statskancelliet i delstaten Slesvig-Holsten vedr. Slesvig-Holstens nye udviklingsstrategi (Landesentwicklungsstrategie 2030). Strategien skal omhandle både nutidige og fremtidige tendenser og trends samt delstatsregeringens strategier og planer.

    Aktuelt færdiggør Slesvig-Holsten en grønbog, som skal danne grundlag for en høringsfase, hvor der bl.a. planlægges dialog med centrale samarbejdspartnere. Resultaterne fra dialogfasen vil indgå i en mere dybtgående rapport – en hvidbog – med en række indsatsspor og en konkret handlingsplan.

    Det bemærkes endvidere, at Region Syddanmark og delstaten Slesvig-Holsten i 2007 underskrev en partnerskabsaftale om regionalt samarbejde. Som led i aftalen udarbejdes bl.a. 2-årige planer for aktiviteter, der har fælles interesse. Årsplanen for 2015-2016 inkluderer aktiviteter inden for områderne: Uddannelse og arbejdsmarked, Erhvervsudvikling: Udbygning af fælles styrker og etablering af grænseoverskridende klynger, Sundhedssamarbejde, Infrastruktur og mobilitet, Kulturelt samarbejde og mindretal.

    Statssekretær Thomas Losse-Müller vil på mødet i Vækstforum præsentere Slesvig-Holstens Landesentwicklungsstrategie 2030 i form af ovennævnte grønbog med henblik på at drøfte denne samt snitflader til Vækstforums strategi. Relevante emner forventes bl.a. at være digitalisering, internationalisering, vækst og regional udvikling.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter samarbejdsmuligheder med afsæt i oplægget.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Formandskabet bemærkede at det vil være relevant for Vækstforum også at blive orienteret om betragtningerne fra det fælles dansk-tyske møde blandt uddannelsesinstitutionerne den 6. juni 2016.

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 07/24377
    11. Vestdansk Investeringsfremme - beslutning om kontingent 2017-2018
    fold dette punkt ind Resume
     

    Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI) har til formål at tiltrække internationale investeringer og videnarbejdspladser til Vestdanmark. Vækstforum har støttet initiativet siden 2007. På baggrund af de hidtidige gode resultater foreslås det, at medlemskab og finansiering videreføres for årene 2017 og 2018. Derudover ønsker foreningens bestyrelse Vækstforums holdning til brug af opsparede midler på ansættelse af en investeringsfremmemedarbejder i Hamborg.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI) er et samarbejde mellem Invest in Denmark (Udenrigsministeriet), Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Formålet er at tiltrække internationale investeringer og videnarbejdspladser til Vestdanmark. Vækstforum har støttet initiativet siden 2007 med et årligt kontingent til foreningen på 3,2 mio. kr. 

    Der er placeret 9 projektledere i de 3 regioner, heraf 3 i Syddanmark. De 2 er placeret i Odense i henholdsvis Syddanske Forskerparker og på Lindø Industripark. Disse projektledere har særligt fokus på at tiltrække virksomheder inden for Vækstforums forretningsområder Bæredygtig energi og Sundheds- og velfærdsinnovation. Endvidere er der en projektleder inden for designområdet med fysisk placering på Designskolen Kolding i tilknytning til Design2innovate.

    Foreningen ledes af en bestyrelse udpeget af de tre vestdanske vækstfora og Udenrigsministeriet. Syddansk Vækstforum har udpeget Karsten Uno Pedersen og Erik Buhl Nielsen til bestyrelsen.

    Til brug for en årlig resultatmåling, kontakter revisionsfirmaet KPMG alle virksomheder, der er tiltrukket eller fastholdt i Vestdanmark med bistand fra FVI for at vurdere, om FVI’s indsats har haft en afgørende betydning for placeringen samt at verificere antallet af jobs. Som noget nyt fra 2015 indregnes bygge- og anlægsjob i de helt særlige situationer, hvor en udenlandsk investering er karakteriseret ved, at projektet varer mindst ét år, og at investeringssummen udgør mindst 75 mio. kr.

    De samlede resultater af Vestdansk Investeringsfremmes indsats for hvert år fremgår nedenfor:

     

    Jobskabelse i Vestdanmark

    Region

    2007

    2008

    2009

    2010

    2011

    2012

    2013

    2014

    2015

    Total

    Nord

    40

    117

    156

    65

    432

    85

    73

    275

    98

    1.341

    Midt

    31

    203

    367

    11

    103

    400

    219

    66

    267

    1.667

    Syd

    340

    268

    45

    38

    40

    246

    244

    105

    305

    1.631

    Total

    411

    588

    568

    114

    575

    731

    536

    446

    670

    4.639

    Som det fremgår, er der store udsving mellem de forskellige år. Det skyldes, at der er stor forskel på de enkelte investeringsprojekters størrelse. F.eks. dækker tallene i 2015 over henholdsvis 6 investeringsprojekter i Syddanmark, 3 investeringsprojekter i Nordjylland og 9 investeringsprojekter i Midtjylland.

    Hvis man ser på hele perioden 2007–2015, er der samlet tiltrukket eller fastholdt 1.631 jobs til Syddanmark. Vækstforum har i samme periode investeret 28,8 mio. kr. i kontingent til foreningen. Det svarer til en pris per job på 17.658 kr.

    I 2015 er der skabt 283 og fastholdt 22 (i alt 305) arbejdspladser i Region Syddanmark, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. Ligeledes vurderes det, at de samlede resultater for perioden 2007-2015 for jobskabelsen og/eller fastholdelsen både i Syddanmark og i de tre vestdanske regioner tilsammen er tilfredsstillende.

    Bag tallene for 2015 i Syddanmark ligger blandt andet to virksomheder inden for bæredygtig energi, som har etableret sig i Region Syddanmark. Det drejer sig om Grupo Benicio, der gennem datterselskabet Envo Group står bag etableringen af et af verdens største biogasanlæg i Aabenraa i 2015. Et tilsvarende anlæg er etableret i Tønder i 2014. E.ON bygger også et biogasanlæg placeret i Vojens.

    Økonomi

    Det nuværende aktivitetsniveau/budget i FVI er på 10 mio. kr. årligt. FVIs bestyrelse foreslår dette fastholdt i 2017 og 2018. Det er og har været muligt at operere med et budget, der er højere end de årlige kontingentbidrag på 8 mio. kr. fordi der i foreningens første år skete en betydelig opsparing. De øgede aktiviteter er ledsaget af øgede resultatkrav. Ved udgangen af 2018 vil der, trods meraktiviteten, stadig være uforbrugte midler på ca. 1,8 mio. kr., som bestyrelsen overvejer at anvende på en styrket investeringsfremmeindsats i Hamborg.

    På baggrund af resultaterne anbefaler bestyrelsen for FVI, at medlemskabet og det årlige kontingent videreføres for årene 2017 og 2018 med et samlet kontingent på 8 mio. kr. årligt. Region Syddanmarks andel, som er beregnet på baggrund af befolkningstal i de tre vestdanske regioner, er på 3,15 mio. kr. om året. Region Midtjyllands og Region Nordjyllands andel er på henholdsvis 3,35 mio. kr. og 1,5 mio. kr. Invest in Denmarks bidrag er estimeret til en værdi af 4 mio. kr. årligt i form af medarbejderressourcer.

    Investeringsfremmemedarbejder i Hamborg

    En analyse af en øget nærmarkedsindsats (Norge, Sverige, Tyskland) foretaget af Invest In Denmark for FVIs bestyrelse viser, at der er potentiale for yderligere investeringer fra disse lande. Invest in Denmark har derfor flyttet ressourcer fra Asien til en forstærket investeringsfremmeindsats i Norge og Sverige, hvor der vil blive ansat investment managers. I forhold til Tyskland lancerede regeringen den 4. februar en ny Tysklandsstrategi, der bl.a. fokuserer på en forstærket eksport-, innovations- og investeringsfremmeindsats, herunder opgradering af handelskontoret i Hamborg til et generalkonsulat. Invest in Denmark har allerede to investment managers i Tyskland med base i München, og der er derfor ikke yderligere ændringer til Invest in Denmarks bemanding i Tyskland som følge af den nye Tysklandsstrategi.

    Det er Invest in Denmarks og FVI bestyrelsens vurdering, at der med fordel kan ske en styrkelse af investeringsfremmeindsatsen ved at ansætte en medarbejder i Hamborg på linje med Invest in Denmarks forstærkede indsats i Norge og Sverige. Invest in Denmark har meddelt, at de ikke har ressourcer til en ansættelse i Hamborg.

    FVIs bestyrelse har drøftet muligheden for at anvende opsparede midler til ansættelse af en investeringsfremmemedarbejder i Hamborg i en toårig forsøgsperiode (2017-2018). Det vil dog bryde med princippet om arbejdsdelingen i investeringsfremmearbejdet i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, der er baseret på, at Invest in Denmark finansierer udeapparatet, og FVI finansierer hjemmeapparatet i Vestdanmark.

    Det vurderes, at de samlede omkostninger til ansættelse af en investeringsfremmemedarbejder i Hamborg beløber sig til 840.000 kr. årligt.

    FVI’s bestyrelse ønsker Vækstforums holdning til, om bestyrelsen bør gå videre med at anvende opsparende midler til ansættelse af en investeringsfremmemedarbejder i Hamborg (i foreløbigt to år). Det er sekretariats vurdering, at en FVI-finansiering af medarbejderen i Hamborg i en to årig pilotfase bør forudsætte, at indsatsen videreføres af Invest In Denmark efter pilotfasen.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at regionsrådet bevilger støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 på i alt 6.300.000 kr. til kontingent for medlemskab af Foreningen Vestdansk Investeringsfremme i 2017 og 2018.
    • at Vækstforum tilkendegiver, om FVIs bestyrelse bør arbejde videre med ansættelsen af en investeringsfremmemedarbejder i Hamborg finansieret af FVI.  
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/278
    12. Kommunikation og synlighed af Vækstforums tilbud
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum drøftede på mødet i marts Vækstforums kommunikationsindsats, herunder synliggørelse af de forskellige muligheder for virksomhederne. Vækstforum besluttede at fortsætte drøftelserne på junimødet, særligt hvordan Vækstforums indsatser kan blive mere tydelige for Vækstforums målgrupper. I punktet beskrives en styrket kommunikationsindsats overfor virksomheder.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforum har bedt om et oplæg til, hvordan de igangsatte aktiviteter og tilbud kan blive mere tydelige for virksomhederne.

    En stor del af kommunikationen fra Vækstforum har taget udgangspunkt i, at mulige ansøgere skal have information om nye initiativer fra Vækstforum. Dette skyldes blandt andet, at der er en række krav til denne type kommunikation fra strukturfondene.

     

    Der er dog også behov for opmærksomhed på, at kommunikationen når ud til de virksomheder, som kan få gavn af de tilbud og aktiviteter, der er støttet af Vækstforum. Der arbejdes derfor på at målrette kommunikationen endnu mere til virksomheder, både gennem mere målrettede kanaler og mere virksomhedsnære tekster om Vækstforums investeringer. Herudover kan virksomhederne finde information om konkrete projekter på staertvaekst.dk.

    Som udgangspunkt er det er de udførende aktører, der løbende har kontakten til virksomhederne. Når Vækstforum har afsat midler til at igangsætte en konkret indsats, er det især disse aktører, der har ansvaret for at varetage kommunikationen.

    Sekretariatet vil dog gå i dialog med de væsentligste af disse for at undersøge, om det i samarbejde er muligt at styrke kommunikationen yderligere. Der er desuden sat gang i følgende initiativer:

    • Der er oprettet en casebank, der vil indeholde relevante virksomhedscases med information om virksomheders erfaringer med deltagelse i aktiviteter. Disse cases kan bruges enkeltvis løbende i kommunikationen fra Vækstforum, bl.a. til at illustrere konkrete indsatser i nyhedsbrev, til pressen, på hjemmeside, Linked In og i informationsmateriale. De konkrete cases bliver løbende indsendt til sekretariatet.
    • En virksomhedsrettet oversigt over aktive projekter på Vækstforums hjemmeside er under udarbejdelse. Der arbejdes på en løsning, der er nem at finde og mere tekstmæssigt målrettet virksomheder.
    • Et nyt oplæg til Vækstforummedlemmer, som kan bruges ved eksterne oplæg om Vækstforums arbejde, investeringer og tilbud er under udarbejdelse. Oplægget tilpasses den nye strategi og handlingsplan.
    • Kortfattet informationsmateriale om Vækstforum er under udarbejdelse til formidling og inspiration til virksomheder mv. af fx Vækstforum, sekretariatsgruppe, på messer mv.
    • Styrket kommunikation på de sociale medier, herunder Linked In.

    I bilaget gives et generelt overblik over kommunikationsindsatsen i forhold til målgrupper, middel mv.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter den foreslåede kommunikationsindsats over for virksomhederne.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/279
    13. Vækstforums mødeplan for 2017
    fold dette punkt ind Resume
     

    Planen for Vækstforums møder i 2017 forelægges til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Syddansk Vækstforum afholder jf. forretningsordenen 4 ordinære møder årligt.

    Der foreslås at møderne i 2017 afholdes:

    • 20. marts 2017
    • 12. juni 2017
    • 27. september 2017
    • 4. december 2017

    Alle ordinære møder afholdes i regionsrådssalen i Vejle fra 15.00 – 18.00.

     

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum godkender mødeplanen for 2017.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/2603
    14. Orientering: Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regeringen har igangsat et eftersyn af erhvervsfremmesystemet. Der orienteres om det igangsatte arbejde, herunder proces og organisering. Konklusionerne af eftersynet forventes at foreligge til vækstforummødet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforum blev den 18. marts 2016 orienteret om eftersynet af erhvervsfremmeindsatsen, hvor regeringen vil ’gennemføre et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen for at forenkle og fokusere midlerne’.

    Formålet er at

    • kortlægge den samlede erhvervsfremmeindsats, der varetages i både erhvervs-, investerings- og innovationsfremmesystemerne i kommuner, regioner og stat
    • evaluere organiseringen og indholdet af den samlede erhvervsfremmeindsats på tværs af den offentlige sektor

    Kortlægningen skal indeholde et overblik over:

    • organisering af indsatsen
    • det konkrete indhold af tilbuddene, som aktørerne leverer, og til hvilke målgrupper
    • udgifter til indsatsen, herunder udgifter til administration
    • antallet af virksomheder, der benytter erhvervsfremmeindsatsen
    • de eksisterende effektevalueringer i erhvervsfremmeindsatsen

    Evalueringen skal vurdere om:

    • organiseringen i den offentlige sektor sikrer en enkel og gennemsigtig indsats for virksomhederne
    • organiseringen af indsatsen fører til uhensigtsmæssig konkurrence mellem aktører
    • der er overlap mellem tilbuddene i indsatsen på tværs af den offentlige sektor
    • midlerne i indsatsen anvendes omkostningseffektivt
    • de eksisterende tilbud er begrundet i samfundsøkonomiske behov
    • eksisterende effektevalueringer har en tilstrækkelig god kvalitet til at kunne anvendes til en vurdering af, om tilbuddene har en samfundsøkonomisk positiv erhvervsfremmende effekt.

    Proces og organisering

    Der er nedsat en tværministeriel styregruppe samt en arbejdsgruppe med deltagelse af Erhvervs- og Vækstministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet samt Finansministeriet (formand). Skatteministeriet, KL og Danske Regioner inddrages i arbejdsgruppen, ligesom relevante ressortministerier også kan inddrages efter behov. Arbejdsgruppen skal følge og understøtte konsulenternes arbejde. Der anvendes ekstern konsulentbistand til at gennemføre eftersynet. Styregruppen har valgt et konsortium bestående af McKinsey & Company, Struensee & Co., Damvad Analytics og Landfall Strategy Group til at udføre opgaven. Resultaterne af eftersynet forelægges til politisk behandling i regeringens økonomiudvalg i maj 2016. Det forventes, at der på vækstforummødet kan redegøres for konklusionerne.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandsskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/13026
    15. Orientering: Partnerskab med Japan inden for velfærds- og robotteknologi
    fold dette punkt ind Resume
     

    I vækstpartnerskabsaftalen 2013 mellem regeringen og Syddansk Vækstforum er det aftalt at styrke samarbejdet med Japan inden for velfærds- og robotteknologi. Punktet giver en status på samarbejdsindsatsen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstpartnerskabsaftalen for 2013 mellem regeringen og Syddansk Vækstforum indeholdt en række initiativer inden for sundheds- og velfærdsinnovation. Det fremgik af aftalen, at partnerne ønskede at styrke samarbejdet med Japan om velfærds- og robotteknologi, herunder at undersøge innovations- og erhvervsperspektiverne i et styrket samarbejde jf. regeringens strategiske samarbejdsaftale med Japan.

    På den baggrund gennemførte Erhvervs- og Vækstministeriet og Syddansk Vækstforum i efteråret 2014 en fælles fact-finding mission til Japan. Besøget var tilrettelagt i et samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Syddansk Vækstforum. Formålet var at afklare, hvilke udfordringer og potentielle gevinster, der kan være i et samarbejde med Japan inden for automatiserings, robot- og velfærdsteknologi. I turen deltog repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Formandskabet for Syddansk Vækstforum, Region Syddanmark samt Væksthus Syddanmark.

    De overordnede konklusioner fra fact-finding-besøget var, at der kunne være et potentiale for samarbejde om innovation og produktudvikling inden for velfærdsteknologi. Vurderingen var, at de japanske styrker på teknologisiden i kombination med de danske styrker inden for design, brugerinvolvering og testmuligheder kunne udgøre et godt fundament for et styrket samarbejde, som kunne give gevinst for begge parter.

    Erhvervs- og Vækstministeriet og Region Syddanmark besluttede derfor at undersøge potentialet yderligere. I forbindelse med den næste Vækstpartnerskabsaftale med regeringen fik Erhvervs- og Vækstministeriet og Syddansk Vækstforum i fællesskab ansvaret for at afdække evt. samarbejder, der kunne skabe erhvervsmæssig vækst og gevinst for såvel japanske som danske virksomheder og aktører.

    Til at gennemføre det videre afdækningsforløb nedsatte Erhvervs- og Vækstministeriet og Syddansk Vækstforum primo 2015 en arbejdsgruppe med deltagelse af nationale og regionale aktører med interesse for samarbejdsmuligheder med Japan inden for velfærds- og robotteknologi. Arbejdsgruppen fik til opgave at afdække den konkrete interesse for samarbejde blandt virksomheder og andre parter i henholdsvis Japan og Danmark samt på baggrund heraf, at konkretisere eventuelle samarbejdsmuligheder.

    I arbejdsgruppen deltog repræsentanter fra Dansk Industri, Invest in Denmark, Erhvervsstyrelsen, Region Syddanmark, Odense Kommune, Udvikling Fyn, RoboCluster, Teknologisk Institut, Healthcare Denmark, Welfare Tech samt Væksthus Syddanmark.

    Arbejdsgruppen konkluderede, at:

    • Danske virksomheder inden for velfærdsteknologi efterspørger ikke nye tiltag mhp. øget eksport til det japanske marked.
    • Der er enighed om, at det danske økosystem for velfærdsteknologi er attraktivt for japanske virksomheder at investere i.

    På den baggrund blev der aftalt et intensiveret samarbejde mellem det danske økosystem for velfærdsteknologi og Vestdansk Investeringsfremme/Invest in Denmark, og primo 2016 blev der igangsat et pilotinitiativ inden for de eksisterende rammer. Initiativet tager udgangspunkt i danske styrker inden for usability, brugerinvolvering og design og har som mål i løbet af 18 måneder at tiltrække fem japanske virksomheder. Det langsigtede mål med pilotinitiativet og det intensiverede samarbejde mellem relevante aktører er at skabe erhvervsmæssig vækst og gevinst for de danske virksomheder og aktører.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/964
    16. Orientering: Analyse af kapitalbehov i Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    I forlængelse af Vækstforums beslutning om at arbejde videre med at undersøge mulighederne for anvendelse af finansielle instrumenter i den indeværende strukturfondsperiode, er der blevet gennemført en analyse af behovet for finansielle instrumenter specifikt i Region Syddanmark. Analysen ligger i forlængelse af den tidligere gennemførte nationale gap-analyse og er gennemført af Keystones og Oxford Research. Analysen konkluderer, at der også i Region Syddanmark er et finansierings-gap, og at der fra virksomhedernes side efterspørges bedre adgang til risikovillige lån og investeringer. Den yderligere finansiering vil styrke virksomhedernes vækst og udvikling samt medvirke til at skabe nye arbejdspladser.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    De fem danske regioner fik i 2015 gennemført en såkaldt gap-analyse om det finansielle marked. Analysen identificerede to huller i markedet, som med fordel kunne adresseres regionalt. På Vækstforums møde den 17. marts 2015 blev det besluttet, at arbejde videre med at undersøge mulighederne for anvendelse af finansielle instrumenter i den indeværende strukturfondsperiode. På Vækstforums møde den 22. september 2015 blev det yderligere besluttet, at afsætte midler fra EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond samt Regionale Erhvervsudviklingsmidler til formålet, i perioden 2016-2020.

    For at kunne anvende midler fra EU's strukturfonde til finansielle instrumenter skal der vedtages en tilføjelse til de danske programmer. Foruden en såkaldt gap-analyse, som allerede er gennemført, er det desuden et krav fra Europa kommissionen, at der udarbejdes en såkaldt Ex-ante assessment. Vækstforum sekretariatet har fået denne regionale analyse udarbejdet af Keystones og Oxford Research.

    Den udførte analyse peger på følgende fem konklusioner:

    1. Region Syddanmarks finansierings-gap

    Overordnet vurderes det, at de markedsfejl, som er nævnt på nationalt plan, også gør sig gældende på regionalt niveau i Region Syddanmark. Finansierings-gap’et for lånekapital til opstartsvirksomheder i Region Syddanmark anslås at være på mellem 83-385 mio. kr. For egenkapital til opstartsvirksomheder og egenkapital til vækstvirksomheder antyder beregningerne, at finansierings-gap’et ligger på et niveau omkring 80-350 mio. kr. pr. gap. Finansierings-gap’et for egenkapital til opstartsvirksomheder anslås at inkludere op til 154 virksomheder med et gennemsnitligt finansieringsbehov på cirka 5 mio. kr.

     2. Virksomheder i Region Syddanmark vurderer at yderligere finansiering vil styrke udvikling og vækst

    Spørgeskemaundersøgelsen inkluderer virksomheder inden for de tre regionale fokusområder sundheds- og velfærdsinnovation, energi og oplevelseserhverv. Undersøgelsen viser, at 52 % af virksomheder vurderer, at der mangler risikovillige lån til at accelerere deres vækst, mens 41 % af virksomhederne vurderer, at der mangler investorkapital.

    3. Virksomheder i Region Syddanmark vurderes at kunne skabe flere hundrede arbejdspladser ved at finansierings-gap’et minimeres

    Erfaringer indikerer, at kapitalinstrumenterne kan opnå gearing med andre midler, gearingen varierer dog alt efter om det er lån eller egenkapital. Ligeledes peges der på, at en minimering af finansierings-gap’et vil skabe jobs. Det anslås, at der på kortere sigt (inden for få år) kan skabes omkring 100-150 jobs, hvilket kan vokse til i alt cirka 450 jobs på længere sigt (to til ti år). Baseret på tidligere erfaringer kan Region Syddanmark forvente, at der for hver 100 mio. kr., der investeres som egenkapital i opstarts- og mindre vækstvirksomheder skabes lige under 100 job på kort sigt og 250-325 job på lidt længere sigt.

    4. Der er fremadrettet et betydeligt behov for finansiering og ønsker om bedre tilgang til især risikovillige lån og investorkapital

    Undersøgelsen peger på, at der er et stort behov blandt såvel start-ups som vækstvirksomheder for ny finansiering. Over halvdelen af de adspurgte virksomheder, der har søgt finansiering, har problemer med at få finansieringen. Virksomhederne vurderer, at de i gennemsnit kan beskæftige ca. 15 medarbejdere yderligere om 3 år, hvis de får den ønskede finansiering.

    5. Nye finansielle instrumenter bør sikre kritisk masse, tilskynde gearing og øge videndeling i markedet

    Det vigtigt at sikre, at et nyt finansielt instrument har et tilstrækkeligt stort deal flow i forhold til brancher, stadier og geografi, med henblik på, at det er de mest sunde virksomheder, der investeres i. Samtidig er det vigtigt, at videndelingen i regionen øges således, at det bliver lettere for virksomhederne at finde måder at geare finansieringen i form af andre kilder i markedet.

    Analysens hovedkonklusioner er videreformidlet til brug for eftersynet af erhvervsfremmeindsatsen, hvor bl.a. er opmærksomhed på de finansielle instrumenter.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/279
    17. Orientering: Vækstforums kommunikationsindsats
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforumsekretariatet følger løbende medieomtalen af Vækstforums aktiviteter. Der gives et overblik over omtaler af Vækstforums aktiviteter i perioden den 3. marts 2016 til 1. maj 2016.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforums kommunikationsindsats bygger på en fokuseret presseindsats, synliggørelse af syddanske styrker, Vækstforums hjemmeside, Vækstforums nyhedsbrev og foredrag og oplæg om Vækstforums arbejde og resultater. Formålet er at synliggøre Vækstforums aktiviteter samt at synliggøre effekter og resultater af Vækstforums arbejde med udgangspunkt i de igangsatte aktiviteter.

    Vækstforumsekretariatet følger medieomtalen af Vækstforums aktiviteter. I perioden den 3. marts 2016 til 1. maj 2016 har medierne bragt nedenstående omtaler af Syddansk Vækstforum eller projekter, der er støttet af Syddansk Vækstforum. Der måles på aktiviteter, der er igangsat fra 2010 og frem med henblik på at få hovedparten af de projekter med, der er igangsat efter Vækstforums fokusering på de nuværende tre forretningsområder.

    Trykte medier: 35

    Online: 38

    TV: 1

    Inden for Vækstforums forretningsområder er fordelingen:

    Sundheds- og Velfærdsinnovation: 23

    Bæredygtig energi: 12

    Oplevelseserhverv: 9

    Tværgående: 8

    Grænseoverskridende samarbejder: 6

    Vækst i yderområderne: 16

    Ud over medieopgørelsen følges der internt op på kommunikationen om Vækstforum i tilfælde, hvor der har været udsendt pressemeddelelse, er skrevet debatindlæg og/eller der har været dialog med et medie, før en artikel er blevet bragt.

    Der kan for det seneste kvartal blandt andet fremhæves følgende historier:

    Ny Vækst og udviklingsstrategi

    Igangsættelse af ny automationsindsats

    Udflytning af statslige arbejdspladser og ny indsats hos work-live-stay

    Der er vedlagt en oversigt over omtalerne som bilag. Som det fremgår af oversigten, er der for størstedelens vedkommende tale om positive eller informerende artikler om igangsatte initiativer.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/50344
    18. Orientering: Økonomioversigt
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har indstillingsret for anvendelse af følgende midler:

    • De regionale erhvervsudviklingsmidler
    • EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020 (de nye programmer)
    • Tilbageløbsmidler fra EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2007-2013 (de gamle programmer)

    Dette punkt giver en orientering om det aktuelle forbrug af de forskellige midler.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionale erhvervsudviklingsmidler

    I 2016 har Vækstforum i alt 114,8 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler til disposition. Hvis de foreliggende indstillinger følges, er der 59,1 mio. kr. tilbage.

    Der er disponeret forholdsvis mange midler på nuværende tidspunkt, fordi Vækstforum i 2015 disponerede 33,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler for 2016 til: En ramme på 25,0 mio. kr. til medfinansiering af de nye initiativer om risikovillig kapital, 3,3 mio. kr. til puljen til projektudvikling i yderområder, 1 mio. kr. til den særlige ramme til sekretariatet og 4 mio. kr. til modtagelse af statslige arbejdspladser i Region Syddanmark.

    Derudover reserverede Vækstforum den 16. juni 2015 en ramme på 8 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til finansiering eller medfinansiering af midt- og slutevalueringer af de projekter, der får tilsagn i 2014-2017. Denne ramme vil blive udmøntet i takt med, at vækstforumsekretariatet modtager regninger fra den valgte fælles evaluator.

    EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020
    Vækstforum har desuden 637,4 mio. kr. EU-midler til rådighed fra EU’s Social- og Regionalfond 2014-2020. Heraf er de 57,5 mio. overførsler fra de øvrige vækstfora og fra Erhvervsstyrelsen, fordi Syddanmark har påtaget sig at være leadpartner på de to nationale projekter ”Danske Turistkompetencer” og ”Scale-up Denmark”, som projekt ”Team Vækst Danmark” er omdøbt til.

    Tabel 2 og 3 i bilaget giver en oversigt over midlernes fordeling på budgetrammer. Hvis de foreliggende indstillinger følges, har Vækstforum 121,4 mio. kr. til rest på Socialfonden, se tabel 2 og 116,3 mio. kr. til rest på Regionalfonden, se tabel 3 i bilaget.

    Mål for bevillinger og udbetalinger af strukturfondsmidler for perioden 2014-2020

    Vækstforum er samlet set forud for sin disponeringsplan. Jf. tabel 4 i bilaget er Vækstforum dog lidt bagud ift. målet for Socialfonden. Når overførslen af midler fra de øvrige vækstfora indregnes er målet, at der efter det 2. møde i 2016 er indstillet projekter til tilsagn for 148,7,0 mio. kr. Dette mål er ikke helt nået, primært fordi de afsatte rammer til social inklusion og til kvalificeret arbejdskraft ikke fuldt ud er blevet udmøntet i tilsagn til konkrete projekter. Til gengæld er målet for Regionalfondens vedkommende på 161,1 mio. kr. mere end opfyldt. Der er indstillet projekter til tilsagn for i alt 187,5 mio. kr.

    De regionale rammer på hver af de to fonde er givet som bevillinger til 3 underliggende prioriteter. At Syddansk Vækstforum er lidt bagud for sin disponeringsplan for Socialfonden dækker således over, at Vækstforum er bagud for sine mål for prioritet 3 og prioritet 4, Social inklusion og Erhvervsuddannelser, men meget forud for sit mål for prioritet 1, Iværksætteri og jobskabelse. Hvis de foreliggende indstillinger imødekommes, er der, som tabel 2 viser, kun 12 mio. kr. tilbage på prioritet 1, Iværksætteri og jobskabelse i programperioden 2014-2020, før en eventuel udmøntning af programmernes resultatreserver.

    At Vækstforum samlet set er forud for sin disponeringsplan for Regionalfonden dækker over, at Vækstforum er forud for sit mål for prioritet 1, Innovation og klyngedannelse og især forud for sit mål for prioritet 2, SMV konkurrenceevne. Samtidig er Vækstforum bagud for sit mål for prioritet 3, SMV ressourceeffektivitet. Hvis de foreliggende indstillinger imødekommes, er der som tabel 3 viser kun 26,8 mio. kr. tilbage på prioritet 2, SMV konkurrenceevne i programperioden 2014-2020 før en eventuel udmøntning af programmernes resultatreserver.

    Vækstforums plan for udbetalinger er ikke nået, fordi Vækstforums indstillinger endnu ikke har ført til tilsagn fra Erhvervsstyrelsen inden for den tidsramme, der lå til grund for udmøntningsmålene i handlingsplanen. Derfor er der indtil nu kun tre realiserede udbetalinger. Det er en udfordring, som Syddanmark deler med de øvrige regioner.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 14/1028
    19. Orientering: Indkomne ansøgninger til Syddansk OPI-pulje
    fold dette punkt ind Resume
     

    Til den anden ansøgningsfrist til Syddansk OPI-pulje, den 2. februar 2016, er der indkommet 4 ansøgninger. Heraf skal 2 behandles på Vækstforums Formandskabs møde den 18. maj 2016.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På Vækstforums møde den 25. september 2014 bemyndigede Vækstforum Formandskabet til at træffe afgørelse vedrørende ansøgninger til Syddansk OPI-pulje.

    Der er indkommet 4 ansøgninger til puljens anden ansøgningsfrist den 2. februar 2016. Formandskabet skal tage stilling til i alt 2 projekter, der begge er indstillet til tilsagn. 2 ansøgninger er trukket tilbage af ansøger.

    Projekt

    Forretningsområde

    Indstilling

    Lydeo v. Ordblindetræning

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Tilsagn

    Test af Inducas v. Come-Back

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Tilsagn

    Remote Patient care v. Dignio ApS

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Trukket tilbage

    Energy Storage System v. DFT ApS

    Energieffektivisering

    Trukket tilbage

    Projekterne er vurderet i forhold til, om de lever op til formålet og kriterierne i Syddansk OPI-pulje.

    Formålet med puljen er at understøtte samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder, offentlige parter og forskningsinstitutioner omkring afprøvning og dokumentation af effekt og derigennem understøtte kommercialisering af innovative produkter eller serviceydelser (fremover skrives der blot produkter, men der menes såvel produkter som serviceydelser) inden for Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi samt Oplevelseserhverv. Produkter, der testes og videreudvikles, skal være tæt på markedet og skal opfylde et behov hos den offentlige sektor, hos brugere og bidrage til vækst og flere arbejdspladser hos virksomheden.

    I vurdering af ansøgningerne er der lagt vægt på følgende kriterier:

    • At det sandsynliggøres, at projektet skaber vækst og arbejdspladser i Region Syddanmark,
    • At det sandsynliggøres, at det ydede tilskud vil have en umiddelbar effekt i forhold til udviklingen af erhvervene inden for de tre forretningsområder i form af omsætningsvækst og arbejdspladser,
    • At det offentlige behov – herunder interesse – for produktet er sandsynliggjort på ansøgningstidspunktet,
    • At der foreligger en velbeskrevet forretningsplan og plan for markedsintroduktion af produktet,
    • At der er et tydeligt kommercielt sigte med projektet,
    • At produktet har et internationalt salgspotentiale,
    • At der er redegjort for potentielt udbytte på de tre bundlinjer – udbyttet for den offentlige part, brugeren og den private virksomhed,
    • At den private virksomhed har kapacitet til at løfte opgaven som projektleder/leadpartner.

    Økonomi

    Der er afsat 27,5 mio. kr. til puljen frem til august 2018, og hvis indstillingerne følges, er der ca. 23,2 mio. kr. tilbage i puljen.

    Ramme

    27.500.000,00 kr.

    Bevilget 26. feb. 2016

     1.701.412,50 kr.

    Indstillet på mødet 18. maj 2016

    2.611.960,68 kr.

    Rest

    23.186.626,82 kr.

    Kritisk antagelse for effekter i puljen

    Det er en kritisk antagelse, at der er behov for grundig testning af produkterne blandt brugere og videreudvikling af produkterne i forhold til brugernes feedback. Hvis disse aktiviteter udelades, er der en stor risiko for, at produkterne ikke kan sælges efterfølgende.

    Særligt omkring potentialevurderingen

    Potentialevurderingen er foretaget på to dimensioner på en skala fra 1-5.

    1. Tid og pris: Projekterne vurderes med henblik på at afdække projekternes omkostninger og tidshorisont for realisering af effekten. Der tages højde for, hvor lang tid det vil kunne forventes at tage, inden projektet vil realisere det beskrevne effektpotentiale. Prisen ses i forhold til, hvor mange penge der ansøges til gennemførelse af projektet inden for rammerne af puljen (min. 400.000 og maks. 1.450.000 kr.).

    2. Samlet forventet effekt: Vurderingen skaber et billede af, hvorvidt projektansøgningerne forventes at give effekt og bidrager til at indfri formålet og kriterier under Syddansk OPI-pulje.

    Det bemærkes, at effektvurderingen ikke kan sammenlignes med effektvurderingen af Vækstforums øvrige projekter, da der anvendes en simpel udgave af effektvurderingsværktøjet, der er tilpasset puljen. Vurderingen af projekternes effekt skal derfor primært anvendes til at se projekternes relative placering i forhold til hinanden.

    fold dette punkt ind Indstilling
     
    • At Formandskabet tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/279
    20. Orientering: Indkomne ansøgninger

    Sagsnr. 16/4851
    21. Ansøgning: OPI - Lydeo - Ordblindetræning
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    OPI-projektet ”Lydeo” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Syddansk OPI-pulje: 1.162.226,25 kr.

    Egenfinansiering: 387.408,75 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Virksomheden Ordblindetræning IVS har udviklet Lydeo, som er en omfattende digital platform til træning af elever med ordblindhed. Formålet med projektet er at teste konceptet og prototypen på 300 elever samt 20 fagpersoner for at skabe en valid og solid erfaringsbase til endelig udvikling og senere kommercialisering.

    Ca. 7 procent af eleverne i folkeskolen har alvorlige afkodningsvanskeligheder, som kan betegnes ordblindhed. Ordblindhed kan afhjælpes eller i hvert fald begrænses ved at arbejde systematisk og grundigt med skriftens principper. Undervisningsministeriet har lanceret en tværgående ordblindetest, der skal bidrage til en sikker og ensartet identifikation af ordblindhed. Elever med læse- og staveproblemer skal tilbydes testen allerede fra foråret i 3. klasse. Der er således et stort behov for såvel undervisningsmaterialer som efteruddannelse af folkeskolelærere mht. undervisning af elever med ordblindhed.

    Virksomheden Ordblindetræning IVS har i de sidste 4 år afholdt kurser for børn, unge og forældre, undervist folkeskolelærere m.v., samt udgivet lærebøger til børn, unge og voksne om ordblindhed. Med Lydeo ønsker Ordblindetræning IVS i samarbejde med Tutee ApS at teste og tilpasse deres digitale læringsplatform Lydeo til elever med ordblindhed specielt henvendt til elever fra 1.-6. klassetrin.

    Prototypen og senere det endelige produkt udvikles til web, tablet og smartphone-baseret monitorering med adgang for undervisere. Prototypen vil indeholde et øvelseskatalog (træning) med lydbaserede digitale test samt overblik over elevens progression. Til at understøtte læreren rummer systemet en lærerguide med indføring i metodologien (train-the-trainer).

    Det endelige produkt skal senere sælges gennem en licensbetalt kommuneløsning distribueret af MV Nordic (stand-alone app), som en konsulentydelse til individuelle skoler og endelig som en rådgivningstjeneste til private familier. Forretningsmodellen afspejler således i høj grad den velafprøvede model, som Ordblindetræning i dag benytter, med undtagelse af MV Nordics involvering, som repræsenterer den gængse distributionsform for læringsapps til det kommunale system.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Ansøgningen relaterer sig til de områder inden for velfærdsteknologi, der har særlige erhvervspotentialer, specielt intelligente hjælpemidler og IT-systemudvikling.

    Lydeo vil imødegå den stigende efterspørgsel efter kvalificeret uddannelse og træning af både børn, forældre og lærere inden for ordblindhed. Produktet kan distribueres digitalt, og undervisning foregår på en onlineplatform, hvorfor det ikke har geografiske begrænsninger og kan dække hele Danmark. Derigennem kan der opnås en lang række besparelser gennem effektiviseringer, som kommer kommunernes økonomi, såvel som de ordblinde børn, til gavn.

    På grund af bl.a. den ny indførte nationale ordblindetest er der meget stor interesse for Lydeo hos de to folkeskoler i Esbjerg Kommune, der skal teste produktet. Der findes ikke et omfattende digitalt træningsmateriale til ordblinde børn, som de på daglig basis kan arbejde med. Begge skoler ønsker således at anskaffe sig produktet efter endt test og tilpasning.

    Med det stigende antal børn, der identificeres som ordblinde, vurderes det at være sandsynligt, at kommunerne ønsker at købe produktet, hvis testene falder positivt ud, og produktet kommer i brug på testskolerne.

    Det vurderes, at forretningsidéen er solid og gennemarbejdet og at partnerskabet med Tutee ApS, vil være en fordel for begge parter. Ligeledes vurderes det, at et senere samarbejde med MV Nordic er en hensigtsmæssig salgskanal til det danske marked.

    Effekterne i forhold til antal skabte jobs, omsætning og eksportpotentiale vurderes at være sandsynliggjorte, hvorfor Lydeo indstilles til tilsagn.

    Hovedaktiviteter:

    Output/leverancer

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Test af demo og brugercentreret validering med brugergrupper

    Udvikling af SaaS (Software as a Service) til mobile løsninger

    Test og tilpasning af version 1.0 mobile løsninger samt testudgivelse i App Store

    Færdiggørelse og integration af prototype

    Leverancer:

    Rapport med antropologiske indsigter, resultater fra brugerworkshops og kids advisory board

    En omfattende prototype af platformen, der dækker bredt til brug i 1.–6. klasse

    En rapport med testerfaringer fra 300+ brugere

    En pædagogisk og didaktisk evalueringsrapport

    Projektspecifikt output

    En testet og tilpasset prototype

    Anslået skabt gennemsnitlig årlig omsætning i kr.

    0-2 år efter projektet er slut: Iht. budget: 2,5 mio. kr. pr. år, dvs. 5 mio. kr. i alt for perioden

    3-5 år efter projektet er slut: Iht. budget: 4-6 mio. kr. pr. år, dvs. 12-18 mio.kr. i alt for perioden

    I alt: 17-23 mio. kr.

    Heraf anslået øget årlig eksport i kr.

    0-2 år efter projektet er slut: Iht. budget: 0 mio. kr.

    3-5 år efter projektet er slut:1,3-2,6 mio. kr. pr. år, dvs. 4-8 mio. kr. i alt for perioden

    I alt: 4-8 mio. kr.

    Anslået antal årligt skabte job

    0-2 år efter projektet er slut: 1 pr. år, dvs. 2 i alt for perioden (freelancere forventes fastansat til online hjælp m.m.)

    3-5 år efter projektet er slut: 2-3 pr. år, dvs. 6-10 i alt for perioden

    (afhængigt af outsourcing niveau)

    I alt: 8-12 ansatte

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Ordblindetræning IVS, CVR: 35661859, CVR-p: 1019127970

    Økonomiske partnere:

    1. Tutee ApS, Esbjerg, CVR: 32345271, CVR-p: 1018969994

    2. UC Syddanmark, Videnscenter for almen pædagogik, Haderslev, CVR: 30840402, CVR-p: 1013879091

    3. Syddansk Universitet – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Kolding, CVR: 29283958, CVR-p: 1008133707

    Økonomi:

    Samlet budget:1.549.635 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 1.162.226,25 kr.

    Egenfinansiering: 387.408,75 kr.

     

    Indstilling

    Det indstilles,

     

    • At Vækstforums Formandskab beslutter, at projektet modtager tilsagn fra Syddansk OPI-pulje på 1.162.226,25 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/4850
    22. Ansøgning: OPI: Test af Inducas
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    OPI-projektet ”Test af Inducas” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Syddansk OPI-pulje: 1.449.734,43 kr.

    Egenfinansiering: 483.244,81 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Come-Back er en beskæftigelses- og sundhedsfaglig virksomhed, som er specialiseret i afklaring, vejledning og opkvalificering af borgere, der ikke indgår på arbejdsmarkedet af forskellige årsager. Come-Back sælger i dag det digitale screeningsværktøj, Inducas Sygemelding, og søger nu Syddansk OPI-pulje om støtte til test af et lignende digitalt værktøj, Inducas Kontanthjælp. Inducas Kontanthjælp skal understøtte jobcentrenes beskæftigelseskonsulenter (fremover blot konsulenter) i deres beslutning om, hvilken indsats der skal igangsættes over for den enkelte kontanthjælpsmodtager med henblik på enten at få kontanthjælpsmodtageren i job, alternativt i uddannelse.

    Inducas Kontanthjælp er bl.a. et it-baseret spørgeskema, som kontanthjælpsmodtageren udfylder forud for første møde på jobcenteret, men rummer også en statistikbaseret vurdering af borgerens funktionsevne. En del af projektet omhandler således test af de indsamlede data, herunder en sikring af validiteten af systemet samt sikring af korrelationen mellem de indsamlede data og de konklusioner og vejledninger, som jobcentrenes konsulenter skal kunne uddrage af værktøjet. Det færdigtestede værktøj opsamler detaljeret viden om den enkelte kontanthjælpsmodtager, hvilket er med til tidligt i forløbet at give sagsbehandleren et 360-graders indblik i borgerens situation. Sammenholdt med værktøjets evidensbaserede anvisninger får konsulenten således en vejledning til, hvilken indsats der bedst kan bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Ansøger har de nødvendige tilladelser og kompetencer til at håndtere elektronisk udveksling af personfølsomme oplysninger.

    Come-Back vil i projektet gennemføre ca. 400 testforløb fordelt på 3 jobcentre. Ved et testforløb forstås en besvarelse af en kontanthjælpsmodtager samt inddragelse af spørgeskemaet i sagsbehandling.

    Ansøger forventer, at Inducas Kontanthjælp kan reducere den tid, hvor kontanthjælpsmodtageren modtager kontanthjælp. Ansøger oplyser, at værktøjet forventes at kunne nedbringe tiden på kontanthjælp med minimum 6 uger for gruppen under 30 år og minimum 3 uger for gruppen over 30 år. Ansøger angiver, at værktøjet kan bidrage til at effektivisere jobkonsulenternes arbejde, hvilket i stigende grad efterspørges, da antallet af kontanthjælpsmodtagere er stigende. Ansøger oplyser, på baggrund af erfaringer med sygemeldingsmodulet, at set over længere tid forventes kontanthjælpsmodulet at kunne reducere konsulentens møde med kontanthjælpsmodtageren med 15 min. pr. møde. Det endelige produkt skal senere sælges gennem licens. Ansøger oplyser, at der arbejdes med foreløbig prissætning, hvor jobcentre med under 500 kontanthjælpsmodtagere skal betale 500 kr. per kontanthjælpsmodtager per år. Mens jobcentre med flere end 500 kan nøjes med 250 kr. per kontanthjælpsmodtager per år.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Forretningsplanen bygger på, at det udviklede screeningsværktøj kan optimere jobcentrenes mulighed for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet, alternativt i uddannelse, hvilket vil være til gavn for velfærdssamfundet og særligt for den enkelte kontanthjælpsmodtager.

    Sekretariatet vurderer, at produktet har nyhedsværdi, idet ansøger oplyser at værktøjet er det eneste i Danmark, der kombinerer viden om fysiske, psykiske og sociale problemstillinger, livskriser, selvvurderet helbred og motivation med evidensbaseret viden. Det vurderes sandsynligt, at virksomheden på baggrund af testforløbene i samarbejde med tre jobcentre og test hos 400 kontanthjælpsmodtagere kan bringe et nyt produkt på markedet, og at markedsintroduktion kan finde sted kort tid efter endt projekt.

    Ansøger oplyser, at det er ambitionen, at hovedkontoret atter skal drives fra Odense, idet man ønsker at være tættere på Fyn/Jylland, hvor den største efterspørgsel opleves. Motivationen er ifølge ansøger, at grundlaget for at virksomheden kan vokse, er bedre nær en større by som Odense, hvor rekrutteringsgrundlaget vurderes større. I dag beskæftiger virksomheden flere ansatte uden for den syddanske region, men ansøger oplyser, at fremtidige ansatte skal ansættes i hovedkontoret i Odense. Ansøger er blevet gjort bekendt med Syddansk Vækstforums ønske om at investere i projekter, der også skaber vækst i den syddanske region, og har ikke haft bemærkninger til, at der knyttes en sådan bevillingsforudsætning til tilsagnet. Sekretariatet vurderer desuden, at evt. eksport af værktøjet ligger noget længere ude i fremtiden end det ansøger vurderer, dvs. at det vil kunne påbegyndes umiddelbart efter testprojektet.

    Effekterne i forhold til antal skabte jobs og omsætning vurderes at være sandsynliggjort, og Test af Inducas indstilles derfor til tilsagn.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Workshops - proces og arbejdsgangsimplementering med deltagelse af relevante medarbejdere fra tre jobcentre

    Screeningsværktøjet videreudvikles

    Inducas Kontanthjælp i brug og opsamling af data

    Dataanalyse

    Evaluering af testforløbene

    Information og undervisningsmateriale til brug for jobcentrenes beskæftigelsesrådgivere.

    Tilpasning af algoritmerne i systemet

    Evaluerings- og gevinstrapport, der dokumenterer effekten og validiteten

    Anslået skabt gennemsnitlig årlig omsætning i kr.

    0-2 år efter projektet er slut: 1,45 mio.kr. pr. år, dvs. 2,9 mio.kr. i alt for perioden

    3-5 år efter projektet er slut: 6 mio. kr. pr. år, dvs. 18 mio. kr. i alt for perioden

    I alt 20,9 mio. kr.

    Heraf anslået øget årlig eksport i kr.

    0-2 år efter projektet er slut: 0,5 mio. kr. pr. år, dvs. 1 mio. kr. i alt for perioden

    3-5 år efter projektet er slut:

    1 mio. kr. pr. år, dvs. i alt 3 mio. kr. for perioden

    I alt ca. 11 mio. kr.

    Anslået antal årligt skabte jobs

    2 ansatte i projektperioden

    0-2 år efter projektet er slut: yderligere 1 ansat pr. år, dvs. 2 i alt

    3-5 år efter projektet er slut: yderligere 1 ansat pr. år, dvs. 3 ansatte

    I alt 7 nye jobs

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Come-back A/S, CVR: 30520106, CVR-p: 1014117802

    Økonomiske partnere:

    Allerød Jobcenter, CVR: 60183112,CVR-p.:1014183694

    Furesø Jobcenter, CVR: 29188327,CVR-p.:1003274385

    Esbjerg Jobcenter, CVR:29189803,CVR-p.:1011791006

    Syddansk Universitet– Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, CVR: 29283958, CVR-p: 1008133707

    Økonomi:

    Samlet budget: 1.932.979,24 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 1.449.734,43 kr.

    Egenfinansiering: 483.244,81 kr.

     

    Indstilling

    Det indstilles,

     

    • at Vækstforums Formandskab beslutter, at projektet modtager tilsagn fra Syddansk OPI-pulje på 1.449.734,43 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at det forudsættes, at tilsagnsmodtager er registeret med CVR. nr. og virksomhedsadresse og i den syddanske region. Vilkåret gælder i projektperioden og er en betingelse for, at der kan ske slutudbetaling efter projektperiodens forløb.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 18-05-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/8931
    23. Ansøgning: EUX - en del af svaret

    Sagsnr. 14/20237
    24. Ansøgning: Tillægsbevilling: FOMARS - projekter 2016 - 2017

    Sagsnr. 16/8957
    25. Ansøgning: ACSUS, Accelereret Bæredygtighed

    Sagsnr. 16/12634
    26. Ansøgning: Social inklusion af udsatte flygtninge

    Sagsnr. 16/12853
    27. Ansøgning: Start-Up

    Sagsnr. 16/279
    28. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr. 16/279
    29. Meddelelser
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

     


    Siden er sidst opdateret 13-6-2016

    Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00