Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden

ForsidepilDagsordnerpilDagsordner/referater - Vækstforum 2016pilVækstforums formandskab - Referat - 08. september 2016

Vækstforums formandskab - Referat - 08. september 2016

Mødedato
08-09-2016 kl. 11:00 - 13:00
 
Mødested
Pol 1
 
Deltagere
 
  • Henrik Dam
  • Ib Kristensen
  • Bo Stærmose
  • Stephanie Lose

  • Afbud
     

     

    Luk alle punkter Referat
     

    1. Godkendelse af dagsorden
    2. Godkendelse af referat fra Vækstforums formandskabs skriftlige behandling maj 2016
    3. Temadrøftelse om uddannelse i et erhvervsrettet perspektiv
    4. Investeringsplan 2017 - udmøntning af Vækstforums handlingsplan 2016-17
    5. Scale-up Denmark
    6. Eventuel annoncering: Etablering af et Pre Scale-up system
    7. Indstilling af ansøgning til erhvervs- og vækstministeren vedr. målrettet erhvervsindsats
    8. Udkast til vækstpartnerskabsaftale med regeringen
    9. Erhvervspartnerskab mellem Udvikling Fyn og Syddansk Vækstforum
    10. Healthcare DENMARK - udmøntning af rammen
    11. Samarbejde med Innovationsfonden om udstationering af medarbejder i Syddanmark
    12. Porteføljestyring - opfølgning og evaluering af Vækstforums projekter
    13. Orientering: Optag på de videregående uddannelser 2016
    14. Orientering: Vækstforums kommunikation
    15. Orientering: Økonomioversigt
    16. Orientering: Indkomne ansøgninger til Syddansk OPI-pulje
    17. Ansøgning: OPI: PowerMonitor
    18. Ansøgning: OPI: DESS Building Microgrid
    19. Ansøgning: OPI: Kollektiv opvarmning i Landdistrikterne (KOLD)
    20. Ansøgning: OPI: CertWare
    21. Ansøgning: OPI: MinPlan
    22. Ansøgning: OPI: HandiWall
    23. Ansøgning: Ændring af Vækst i Offshorevirksomheder
    24. Ansøgning: Ændring af Fremtidens IT-kompetencer
    25. Ansøgning: Ændring af We know how you grow with less energy
    26. Meddelelser
    27. Eventuelt


    Sagsnr. 16/279
    1. Godkendelse af dagsorden
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet godkender dagsordenen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/279
    2. Godkendelse af referat fra Vækstforums formandskabs skriftlige behandling maj 2016
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet godkender referatet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/5316
    3. Temadrøftelse om uddannelse i et erhvervsrettet perspektiv
    fold dette punkt ind Resume
     

    På mødet i Vækstforum den 18. marts 2016 blev det besluttet, at uddannelsessystemet og uddannelsesdækning i relation til virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft tages op som en temadrøftelse på et kommende møde i Vækstforum. Temadrøftelsen indledes af et eksternt oplæg om virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft samt korte, konkrete indspil fra virksomheds- og uddannelsesrepræsentanterne i Vækstforum.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Det er vanskeligt for mange virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. Ifølge Region Syddanmarks Vækstbarometer har næsten hver anden af de virksomheder, som har søgt nye medarbejdere det seneste halve år, oplevet problemer med at skaffe den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for. Meget tyder på, at udfordringen ikke bliver mindre i fremtiden.

    Uddannelsessystemet og uddannelsesdækning var programsat som en temadrøftelse på mødet i Vækstforum den 13. juni 2016. Som følge af et forventet ministerbesøg blev drøftelsen udsat til indeværende møde.

    Fokus for drøftelsen vil være, hvordan man kan sikre relevante uddannelsestilbud, der tilgodeser virksomhedernes behov.

    Det forventes, at der bliver mangel på visse typer af faglært arbejdskraft og videregående uddannede inden for det tekniske område, både som følge af øget efterspørgsel og øget afgang fra arbejdsmarkedet. Det er dog vanskeligt at give et præcist bud på, hvilken type kvalificeret arbejdskraft virksomhederne kommer til at mangle og i hvilket omfang. Det skyldes bl.a., at de markeder som virksomhederne opererer på er foranderlige kombineret med behovet for en langsigtet tilgang til kompetenceudvikling. Hertil kommer, at arbejdsmarkedet er dynamisk.

    Håndteringen af udfordringen med manglende kvalificeret arbejdskraft er kompleks. Ofte skal løsningerne findes i et samspil mellem aktører, der opererer i forskellige systemer med forskellige formål, rationaler, finansieringsformer og kulturer. Og ofte har løsningerne forskellige tidshorisonter.

    Der er således flere veje til at adressere udfordringen med kvalificeret arbejdskraft, hvor regionsrådet og Vækstforum blandt andre allerede har taget en række initiativer:

    • Uddannelsesindsats i forhold til den kommende arbejdsstyrke (de unge).
    • Efteruddannelse/opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke.
    • Bedre match mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft til private virksomheder.
    • Tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft (indenlandsk og udenlandsk).
    • Udvidelse af arbejdsstyrken, herunder social inklusion.

    I forbindelse med udmøntningen af vækst- og udviklingsstrategien er der bl.a. enighed om en fælles aktionsplan vedrørende kvalificeret arbejdskraft. Formandskaberne for de regionale arbejdsmarkedsråd, Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale, Kommunekontaktrådet (KKR), Syddansk Vækstforum, Udvalget for Regional Udvikling, regionsrådet samt repræsentanter fra VEU-centrene og erhvervsskolerne mødes første gang den 14. oktober, og arbejder hen imod konkrete indsatser, der skal bidrage til at virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft forbedres. Endvidere arbejdes for at styrke dialogen mellem de eksisterende fora på området og samspillet i forhold til det statslige niveau. Temaerne på mødet i oktober forventes at være flere unge til erhvervsuddannelserne og efteruddannelse af ledige og beskæftigede.

    Temadrøftelsen på Vækstforummødet foreslås indledt af et oplæg om virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft ved arbejdsmarkedsdirektør Peter Graversen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt korte, konkrete indspil fra virksomheds- og uddannelsesrepræsentanterne i Vækstforum.

    Repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagersiden samt uddannelsesinstitutionerne vil dermed blive bedt om inden for fem minutter at ”pitche” deres bud på, hvilke udfordringer der er for at øge adgangen til kvalificeret arbejdskraft, hvilke løsninger der skal til og hvad de selv kan gøre bedre. For at fokusere drøftelsen vil repræsentanterne endvidere blive bedt om primært at tale inden for områderne Flere unge til erhvervsuddannelserne og Efteruddannelse af såvel ledige som beskæftigede, som er de samme temaer som skal drøftes på det fælles møde den 14. oktober 2016.

    Temadrøftelsen i Vækstforum kan bl.a. bidrage til at justere eller konkretisere de dele af udkastet til vækstpartnerskabsaftalen mellem Syddansk Vækstforum og regeringen, som vedrører kvalificeret arbejdskraft.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter uddannelse i et erhvervsrettet perspektiv på baggrund af oplæg og indspil.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt. Det blev bemærket, at temaet ikke bør blive for bredt, fokus for drøftelsen bør fastholdes.  


    Sagsnr. 16/279
    4. Investeringsplan 2017 - udmøntning af Vækstforums handlingsplan 2016-17
    fold dette punkt ind Resume
     

    For at styrke Syddansk Vækstforums mulighed for at realisere strategi og handlingsplan inden for de økonomiske rammer har Vækstforum besluttet en model for justering af ansøgningsprocessen til Vækstforums midler.

    På den baggrund forelægges et forslag til en investeringsplan for handlingsplansperioden 2016-2017 til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    For at sikre realisering af strategi og handlingsplan inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed, har Vækstforum vedtaget en model for en justeret ansøgningsproces.

    På den baggrund forelægges her forslag til investeringsplan til udmøntning af den resterende del af handlingsplanen for 2016-2017, til godkendelse. 

    Forslag til investeringsplan

    1. Annonceringer:

    På baggrund af den vedtagne disponeringsplan for Vækstforums midler, indsatser beskrevet i handlingsplanen og de indsatser, der allerede er igangsat det seneste år i Vækstforum, forslås det, at der træffes beslutning om at igangsætte følgende annonceringer i løbet af indeværende handlingsplansperiode:

    • Tværgående indsats: Etablering af pre-scale up system (se særskilt dagsordenspunkt om annonceringen) (Ca. 6 mio. kr.)
    • Bæredygtig Energi: Centre for Industriel Elektronik (Ca. 15 mio. kr.)
    • Bred indsats: Avanceret produktion, herunder digitalisering (Ca. 12 mio. kr.)
    • Bred indsats: Energi- og ressourceeffektive SMV’er (28,4 mio. kr.)

    Ud over disse annonceringer foreslås det, at det fortsat vil være muligt at byde ind på de to åbne calls vedr. social inklusion og kvalificeret arbejdskraft 4 gange om året. Såfremt der bliver behov for at justere de to calls i løbet af perioden, vil Vækstforum få forelagt en ny sag.

    Hvis forslaget om annonceringer for den resterende del af handlingsplansperioden følges, foreslås vedlagte korrektion til handlingsplanens side 7.

    2. Øvrige disponeringer:

    Det foreslås, at der ud over de konkrete annonceringer afsættes midler til støtte til følgende indsatser i handlingsplanperioden 2016-2017:

    • Medfinansiering af innovationsnetværk efter 2017 (Ca. 20 mio. kr.)
    • Ny OPI-pulje (Ca. 20,3 mio. kr.)
    • Ny yderområdepulje i 2017 (3,3 mio. kr.)

    Herudover har Vækstforum tidligere besluttet at reservere:

    • 2,1 mio. kr. til en ny ansøgning fra D2i-klyngeorganisationen fra 2017, under forudsætning af opfyldelse af visse betingelser,
    • 75 mio. kr. til risikovillig kapital
    • En ramme på 8 mio. kr. til løbende evalueringer

    3. Ikke-disponerede midler:

    Med de foreslåede investeringer er der [xx] mio. kr. tilbage fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og [xx] mio. kr. tilbage fra strukturfondene i 2016 og 2017, jf. disponeringsplanen.

    Det foreslås, at disse midler forbliver udisponerede på nuværende tidspunkt.

    Dermed sikres rum til, at Vækstforum kan beslutte at igangsætte andre annonceringer inden for strategien i perioden. Det kan fx være opfølgning på samarbejdsaftaler med stat, regioner og fælleskommunale erhvervssamarbejder.

    De udisponerede midler kan Vækstforum desuden beslutte at anvende til andre typer bevillinger, fx medfinansiering af Interreg-projekter, statslige projekter, udgifter til kontingenter (fx kontingent til Dansk Kyst- og Naturturisme samt Erhvervsmødeturisme) eller til tillægsbevillinger.

    De udisponerede midler kan således, sammen med eventuelle tilbageløbsmidler, anvendes til de indsatser, der ikke på forhånd er beskrevet og prioriteret i handlingsplanen, men som ligger inden for rammerne af vækst- og udviklingsstrategien.

    Nye processer

    Vækstforum har påpeget, at den nye proces ikke må begrænse fleksibiliteten ift. at igangsætte nye ideer eller handle på baggrund af nye behov.

    Det foreslås på den baggrund, at indkomne ansøgninger, der ligger udenfor de annoncerede emner, forelægges Vækstforum ud fra en overordnet vurdering på baggrund af ansøgers beskrivelse af projektideen.

    Det foreslås endvidere, at ansøgninger om medfinansiering til fx internationale projekter forelægges Vækstforum som hidtil, ligesom andre typer bevillinger, fx kontingenter.

    Vækstforum vil som hidtil beslutte krav og kriterier for alle indsatser. Indsatserne annonceres, hvorefter Vækstforum behandler de indkomne ansøgninger og beslutter, om de skal indstilles til tilsagn eller afslag.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum godkender udkast til investeringsplan for den resterende del af handlingsplansperioden 2016-2017, herunder
      • Forslag til annonceringer i handlingsplanperioden og andre investeringer.
      • Forslag til ændringer i handlingsplanen for 2016-2017.
      • Forslag til proces for håndtering af ansøgningstyper, der kommer uden for annonceringer.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    Formandskabet ønskede desuden at drøfte en status på og plan for reservationen til risikovillig kapital på 75 mio. kr. på mødet i december i Vækstforum.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/19893
    5. Scale-up Denmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    Operatørerne for elitetræningscentrene i Scale-up Denmark initiativet er nu fundet, og det forventes, at centrene kan begynde at arbejde med deres aktiviteter i løbet af efteråret. I Syddanmark har Vækstforum valgt følgende specialiseringer: Energieffektive teknologier, Offshore industri, Sundheds- og velfærdsteknologi og Oplevelseserhverv.

    Der indkom ikke tilbud på elitetræningscentret for Oplevelseserhverv.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Den Syddanske Højvækstmodel indgår som et nyt initiativ i den regionale udviklingsstrategi. Vækstforum har tidligere besluttet, at højvækstmodellen skal integreres i det tværregionale initiativ Scale-up Denmark (tidligere Team Vækst Danmark), som de fem regioner samarbejder med Erhvervsstyrelsen om.

    Igennem Scale-up Denmark opbygges der en række regionale træningscentre baseret på de regionale specialiseringer og styrker. Til træningscentrene rekrutteres de bedste nationale og internationale virksomheder, der har potentiale til at udvikle sig til vækstvirksomheder inden for forretningsområderne. 

    I Syddanmark har Vækstforum valgt følgende specialiseringer: Energieffektive teknologier, Offshore industri, Sundheds- og velfærdsteknologi og Oplevelseserhverv.

    På vegne af alle regionerne har Region Midtjylland gennemført et EU-udbud på operatøropgaverne for alle Scale-up Denmark træningscentrene samt for varetagelsen af fællesfunktioner. Tilbudsfristen var den 2. juni 2016.

    Der kom ét tilbud ind for hver af de tre af de syddanske specialiseringer: Energieffektive teknologier, Offshore industri og Sundheds- og velfærdsteknologi. Derudover var der fire tilbud på løsning af fællesfunktioner.

    På mødet vil der blive orienteret om, hvem der er de vindende konsortier.

    Kontrakterne med ovennævnte konsortier underskrives i uge 32 og 33, hvorefter aktiviteterne skal påbegyndes.

    Der indkom ikke tilbud på elitetræningscentret for Oplevelseserhverv. Derfor skal Vækstforum beslutte, hvad man ønsker at gøre fremadrettet.

    Der er formelt set en mulighed for, at man kan beslutte at trække en del af Vækstforums midler ud af projektet. Umiddelbart er det dog ikke en løsning, som kan anbefales, da det vil ændre væsentligt på den samlede projektøkonomi, der er bundet af allerede indgående kontrakter mv.

    Sekretariatet kan pege på tre andre muligheder:

    1.    Operatøropgaven vedrørende elitetræningscentret for Oplevelseserhverv sættes i udbud på ny.

    2.    De midler som Vækstforum har bevilget til 4 syddanske elitetræningscentre, i alt 40 mio. kr. fordelt med 26,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 13, 5 mio. kr.  Regionale Erhvervsudviklingsmidler, fordeles i stedet på de 3 centre, som etableres nu.

    3.    Der inddrages en ny syddansk styrkeposition, som får et Scale-up Denmark elitetræningscenter, og hvor operatøropgaven efterfølgende sættes i udbud.

    De 2 sidstnævnte muligheder indebærer en så væsentlig ændring af Syddanmarks deltagelse i Scale-up Denmark, at der kræves en fornyet og velbegrundet indstilling fra Vækstforum. Forslag kan i givet fald foreligge ved næste møde i Vækstforum.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter situationen og beslutter, hvilken af de skitserede muligheder der skal følges.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Stephanie Lose orienterede om de valgte operatører for Scale-up Denmark. Indstillingen blev tiltrådt med den tilføjelse, at Formandskabet ønsker, at Vækstforum forelægges muligheden for at gå videre med både et nyt udbud inden for Oplevelseserhverv og et udbud inden for Robotteknologi som en spirende syddansk styrkeposition, herunder at der evt. afsættes 10 mio. kr. ekstra til et ekstra udbud. Formandskabet foreslog, at mulighederne afdækkes frem mod mødet i december, hvor der tages konkret stilling til de foreslåede udbud.


    Sagsnr. 16/23593
    6. Eventuel annoncering: Etablering af et Pre Scale-up system
    fold dette punkt ind Resume
     

    Med Scale-up Denmark bliver der nu etableret et internationalt initiativ, som fokuserer på de start-ups og virksomheder, der har det største vækstpotentiale. Erfaringerne fra lignende initiativer peger på, at der kan være et behov for at stimulere syddansk deltagelse. Det kan dog også overvejes at afvente de første erfaringer med søgningen til Scale-up Denmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der er gennemført et EU-udbud på operatøropgaverne for alle Scale-up Denmark-træningscentrene samt for varetagelsen af fællesfunktioner. Kontrakterne indgås henover sommeren, hvorefter centrene kan gå i gang med deres aktiviteter.

    Igennem Scale-up Denmark opbygges der regionale træningscentre baseret på de regionale specialiseringer og styrker med henblik på at udvikle nye højvækstvirksomheder.

    Træningscentrene skal rekruttere de bedste nationale og internationale virksomheder med et ekstraordinært vækstpotentiale. I centrene vil virksomhederne få adgang til intensiv træning og et stærkt fagligt miljø. Initiativet bakkes op af førende veletablerede virksomheder, ligesom der vil være tæt kontakt til investorer.

    I Syddanmark har Vækstforum valgt følgende specialiseringer: Energieffektive teknologier, Offshore industri, Oplevelseserhverv og Sundheds- og velfærdsteknologi.

    Skal Syddanmark høste væsentlige erhvervsmæssige effekter af de syddanske elitetræningscentre, er det vigtigt, at der er en stærk fødekæde af unge skalérbare virksomheder til centrene. I forhold til syddansk deltagelse i Scale-up elitetræningscentrene er det vanskeligt på forhånd at vurdere antallet af deltagere.

    Scale-up Denmark bygger ovenpå og supplerer de allerede eksisterende danske initiativer, ligesom der vil være et tæt samarbejde mellem Scale-up og de eksisterende aktører. Det forventes derfor, at der vil være stor opmærksomhed på tilbuddet fra mange sider.

    Det må samtidig forventes, at syddanske iværksættere og unge virksomheder med høje vækstambitioner, vil se Scale-up Denmark som en attraktiv mulighed for at få accelereret deres virksomheder. Dette peger i retning af at der også vil være en fødekæde af syddanske virksomheder til Scale-up Denmark.

    Hvorvidt virksomhederne har de rette kompetencer til at blive optaget i elitetræningscentrene, kan der ikke siges noget om på nuværende tidspunkt, dog peger nogle kilder på, at syddanske iværksættere har et lavere højvækst potentiale sammenlignet med andre danske regioner. Dette er beskrevet nærmere i det vedlagte statistiske bilag.

    Samtidig viser erfaringerne fra Next Step Challenge (NSC) ved SE i Esbjerg, som er en af inspirationskilderne til Scale-up Denmark, at de danske virksomheder indtil nu har udvist relativ beskeden interesse. I de 3 år NSC har været i gang, har der været mere end 800 ansøgere fra hele verden, men kun lidt mere end 40, altså omkring 5 %, har været danske.

    På den ene side er der således er faringer, der peger i retning af et behov for at gøre noget særligt for at sikre syddansk deltagelse i Scale-up Denmark.

    På den anden side er der samtidig forventninger om, at der på grund af en generel høj opmærksomhed på Scale-up Denmark også vil være en styrket syddansk søgning til at deltage i elitetræningsforløbene.

    Endvidere er Scale-up Denmark stadig i den allerførste startfase, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at afvente interessen og få en pejling på det konkrete behov, før der igangsættes endnu et initiativ.

    Med det afsæt foreslås det, at formandsskabet drøfter sagen med henblik på, om det indstilles Vækstforum, at der annonceres et Pre Scale-up initiativ, eller om initiativet bør afvente.

    Der er vedlagt en statistisk beskrivelse af iværksætteri i Syddanmark samt et udkast til rammer og kriterier for en eventuel annoncering vedrørende et Pre Scale-up Denmark System.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet drøfter indstillingen til Vækstforum.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt, og Formandskabet besluttede at indstille til Vækstforum, at der igangsættes en annoncering på etableringen af et Pre Scale-up system efter mødet i Vækstforum den 27. september, idet der bygges på et samarbejde mellem eksisterende aktører.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/13027
    7. Indstilling af ansøgning til erhvervs- og vækstministeren vedr. målrettet erhvervsindsats

    Sagsnr. 16/287
    8. Udkast til vækstpartnerskabsaftale med regeringen
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der er lagt op til, at en ny vækstpartnerskabsaftale for 2016-2017 bliver indgået mellem regeringen og Syddansk Vækstforum i efteråret 2016. Det foreslås, at Formandskabet bemyndiges til at indgå aftalen med særligt fokus på fælles udfordringer inden for kvalificeret arbejdskraft, avanceret produktion og etableringen af et Centre for Industrial Electronics.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der er lagt op til, at en ny vækstpartnerskabsaftale for 2016-2017 bliver indgået mellem regeringen og Syddansk Vækstforum i efteråret 2016.

    Sekretariatet har på baggrund af de tidligere drøftelser og beslutninger i Vækstforum spillet ind med følgende initiativer i dialogen med staten om en kommende aftale:

    • Kvalificeret arbejdskraft
    • Etablering af Centre for Industrial Electronics
    • Avanceret produktion/Industri 4.0

    Der er i forløbet lagt vægt på at udarbejde en aftale med fokus på få, væsentlige initiativer, hvor der er fælles udfordringer.

    Den samlede aftale forventes desuden at komme til at indeholde følgende initiativer på statens initiativ:

    • Forenkling og fokusering af erhvervsfremmeindsatsen
    • Målrettet erhvervsindsats i økonomisk trængte områder
    • Succes med udflytning af statslige arbejdspladser

    På baggrund af dialogen med staten og de tidligere drøftelser og beslutninger i Vækstforum har sekretariatet udarbejdet et første udkast til aftaletekst, som er vedlagt til formandskabet, og som sekretariatet efter mødet i Formandskabet vil gå i videre med mhp. konkretisering og uddybning af initiativerne. 

    Det foreslås i indstillingen til Vækstforum, at Formandskabet bemyndiges til at forhandle og indgå den endelige aftale med staten.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter udkast til aftale om regionalt vækstpartnerskab 2016-17.
    • at Vækstforum bemyndiger Formandskabet til at forhandle aftalen om regionalt vækstpartnerskab med regeringen samt godkende den endelige aftale.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt med følgende tilføjelser:

    • At sekretariatet arbejder videre med et fælles vestdansk initiativ inden for Avanceret produktion/Industri 4.0.
    • At sekretariatet udarbejder forslag til et initiativ inden for sundheds- og velfærdsinnovation.
    • At der arbejdes videre med forslaget om kvalificeret arbejdskraft, herunder konkrete forslag inden for Vækstforums forretningsområder.
    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/6334
    9. Erhvervspartnerskab mellem Udvikling Fyn og Syddansk Vækstforum
    fold dette punkt ind Resume
     

    Som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Vækstforums handlingsplan har Vækstforum besluttet at arbejde hen mod at indgå samarbejdsaftaler med de fælleskommunale erhvervsenheder. Formålet er at skabe sammenhæng og koordinering af indsatserne inden for erhvervsfremme. Der fremlægges nu et udkast til erhvervspartnerskabsaftale med Udvikling Fyn.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Ambitionen med den regionale vækst- og udviklingsstrategi og den tilhørende handlingsplan er, at satsningerne og initiativerne gennemføres i tæt samarbejde med lokale, regionale og nationale aktører, så der skabes synergi og størst mulig effekt af indsatserne. Samtidig sikres sammenhæng og koordinering. Vækstforum drøftede derfor samarbejdet med de fælleskommunale erhvervsenheder på døgnseminaret i marts 2016. Vækstforum besluttede, at der skulle arbejdes hen mod at indgå samarbejdsaftaler med udgangspunkt i fælles interesser og potentialer.

    Vækstforum godkendte den 13. juni 2016 erhvervspartnerskabsaftalen med Trekantområdet Danmark. På baggrund af politiske drøftelser mellem Udvikling Fyn og Syddansk Vækstforum fremlægges der nu et udkast til erhvervspartnerskabsaftale med Udvikling Fyn.

    Erhvervspartnerskabsaftalen skal med udgangspunkt i Udvikling Fyns strategi og den regionale vækst- og udviklingsstrategi skabe rammerne for et samarbejde om at styrke Fyn som vækstcentrum til gavn for hele Region Syddanmark.

    Udkastet til Erhvervspartnerskabsaftalen indeholder 3 aktivitetsspor:

    • Robotteknologi og automation
    • Maritim/Offshore
    • Sundheds- og velfærdsinnovation

    Under de 3 aktivitetsspor er der aftalt konkrete indsatser, som er beskrevet i udkastet til Erhvervspartnerskabsaftalen, der er vedlagt som bilag.

    Aftalen er koordineret på embedsmandsniveau mellem Udvikling Fyn og Vækstforumsekretariatet og forventes forelagt til godkendelse på et møde i Udvikling Fyns bestyrelse den 26. oktober. Den del af aftalen, der vedrører sundheds- og velfærdsinnovation er koordineret med Odense Kommune.

    Erhvervspartnerskabet løber fra 2016-19 og kan tages op til revision midtvejs, dvs. ved udgangen af 2017.

    Der igangsættes nu en proces med at udarbejde erhvervspartnerskabsaftaler med Udviklingsråd Sønderjylland og samarbejdet i de sydvestjyske kommuner.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum godkender erhvervspartnerskabsaftalen med Udvikling Fyn.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/3145
    10. Healthcare DENMARK - udmøntning af rammen
    fold dette punkt ind Resume
     

    Healthcare DENMARK ansøger Syddansk Vækstforum om midler til at udvikle et multimediecenter som udstillingsvindue for Sundheds- og Velfærdsinnovation for resten af den ramme, som regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum har afsat til Healthcare DENMARK’s initiativer.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Healthcare DENMARK er et nationalt markedsføringskonsortium oprettet i lighed med andre konsortier på energi-, fødevare- og designområderne. Healthcare DENMARK skal markedsføre danske kompetencer på sundheds- og velfærdsområdet og blev etableret i 2012 i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Region Syddanmark og en række større private virksomheder. Konsortiet har hjemsted i Forskerparken i Odense, hvilket er en forudsætning for Vækstforums bevilling.

    Bestyrelsen for Healthcare DENMARK består af repræsentanter for ovennævnte organisationer og virksomheder og er efterfølgende udvidet med repræsentanter fra et par mindre virksomheder. Formand er Steen Scheibye, som bl.a. også er formand for bestyrelsen i Novo Nordisk Fonden.

    Healthcare DENMARKs bestyrelse drøftede på et møde i februar udviklingsplaner frem til 2019. En af planerne er at etablere et multimediecenter, svarende til "House of Green", som markedsføringskonsortiet på energiområdet, "State of Green", har etableret i København. "House of Green" er et udstillingsvindue for danske løsninger på energi- og cleantechområdet. Centeret tager imod delegationer af udenlandske beslutningstagere, som kommer til Danmark for at se på løsninger på energi- og klimaudfordringer og bidrager med multimediemateriale til bl.a. de danske ambassaders arbejde med at synliggøre danske kompetencer.

    Healthcare DENMARK har ambitioner om at etablere et tilsvarende center på sundheds-og velfærdsområdet. Syddanmark vil være et oplagt sted at etablere sådant et center, idet Forskerparken i Odense i forvejen er hjemsted for Healthcare DENMARK og en række aktører inden for Sundheds- og Velfærdsinnovation, bl.a. Welfare Tech. Desuden fungerer hallerne ved Syddansk Sundhedsinnovation i forvejen som udstillingsvindue for løsninger inden for Sundheds- og Velfærdsinnovation, fx CoLab Plug&Play samt 300 m2 af Nyt OUH inkl. IT-mockup. Et multimediecenter for sundhedsløsninger ved SDSIs og CoLabs udstillingshaller kunne være særdeles attraktiv i forbindelse med modtagelse af delegationer, som ønsker at se på danske løsninger inden for sundhedsområdet og samtidigt vil besøge virksomheder, der tilbyder disse løsninger. Desuden er der dialog med Nyt OUH om mulighederne for at koble et eventuelt multimediecenter sammen med formidlingen af Nyt OUH.

    Healthcare DENMARK’s bestyrelse besluttede på et møde den 7. juni 2016 at ansøge Syddansk Vækstforum om de resterende midler fra den afsatte ramme til at udvikle konceptet for et multimediecenter/besøgscenter.

    Regionsrådet har efter indstilling fra Vækstforum afsat en ramme på 3 mio. kr. til Healthcare DENMARK for 2016-18, hvoraf Healthcare DENMARK allerede har fået bevilget 1.111.000 mio. kr. til kontingent for de tre år. Healthcare DENMARK ansøger om 1.275.000 kr. af de resterende midler til bl.a. at udvikle konceptet og skabe grundlaget for etableringen af et center i Odense med de nyeste multimedieløsninger/teknologier, beskrivelse af de fysiske rammer og arkitekttegninger samt budgetforslag. Derudover ansøger Healthcare DENMARK om 614.000 kr. som en del af de efterfølgende etableringsomkostninger.

    Region Syddanmark kan derudover understøtte mulighederne for, at multimediecentret etableres i Odense ved at tilkendegive interesse for eksempelvis at stille regionens faciliteter i Forskerparken til rådighed, kobling til formidlingen af Nyt OUH etc.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum imødekommer ansøgningen og bevilger 1.275.000 kr. fra den afsatte ramme til Healthcare DENMARK til udvikling af et koncept for et multimediecenter. Bevillingen udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter.
    • at Vækstforum imødekommer ansøgningen om støtte til etableringen af multimediecenteret og bevilger 614.000 kr., svarende til den resterende del af den afsatte ramme.
    • at bevillingen gives under forudsætning af, dels at multimediecenteret bliver etableret i Syddanmark, dels at Vækstforumsekretariatet kan godkende det udviklede koncept, og dels at de konkrete etableringsaktiviteter kan støttes med regionale erhvervsudviklingsmidler.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/4526
    11. Samarbejde med Innovationsfonden om udstationering af medarbejder i Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regeringen ønsker at styrke samspillet mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Derfor har regeringen bl.a. igangsat et initiativ om at styrke Innovationsfondens betjening af virksomheder og forskningsinstitutioner i hele Danmark ved at placere enkelte af Innovationsfondens medarbejdere fysisk i tilknytning til regionale videnmiljøer i en 3-årig periode fra 2016. Der har derfor været afholdt indledende møder med Innovationsfonden om udarbejdelse af en aftale, der skal styrke syddanske virksomheders og forskningsinstitutioners deltagelse i Innovationsfondens programmer.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I regeringens udspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark” indgår et initiativ om at styrke samspillet mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder samt mellem Danmarks Innovationsfond og regionale videnmiljøer. Et af forslagene er, at styrke Innovationsfondens betjening af virksomheder og forskningsinstitutioner i hele Danmark ved at placere enkelte af Innovationsfondens medarbejdere fysisk i tilknytning til regionale videnmiljøer i en 3-årig periode fra 2016.

    I forlængelse af dette initiativ har sekretariatet afholdt indledende møder med Innovationsfonden om udstationering af en medarbejder i Syddanmark.

     

    Der er hensigten at udarbejde en aftale, hvis primære formål er at øge mulighederne for at styrke syddanske virksomheders og forskningsinstitutioners deltagelse i Innovationsfondens programmer. Formålet er desuden at give virksomhederne og videnmiljøerne i Region Syddanmark bedre mulighed for dialog og sparring med Innovationsfonden med henblik på at samarbejde om mulige projekter inden for alle Innovationsfondens tilbud. Endelig er formålet, at Innovationsfondens medarbejdere får bedre kendskab til virksomhederne og videnmiljøerne i Syddanmark og indblik i, hvordan aktører og mulige initiativer kan indgå i Innovationsfondens tilbud.

    Forslaget til aftale består primært i, at Innovationsfonden udstationerer en medarbejder med base i Væksthus Syddanmark i Forskerparken i Odense. Derudover vil medarbejderen være til stede i videnmiljøer og klyngeorganisationerne inden for de regionale styrkepositioner i Region Syddanmark i Esbjerg, Sønderborg, Kolding samt i Cortex Park i Odense.

    Desuden fremgår det af det foreliggende aftaleudkast, at de syddanske parter tilbyder Innovationsfonden kontorfaciliteter i Forskerparken i Odense, mulighed for lejlighedsvis arbejdsplads ved videnmiljøerne i Esbjerg, Sønderborg og Kolding samt at introducere medarbejderen for relevante aktører i videnmiljøerne i Syddanmark.

    Senest er sekretariatet desuden blevet gjort opmærksom på, at Innovationsfonden forventer regional medfinansiering, svarende til forventeligt 450.000 kr. pr. år i en 3-årig periode. Medfinansieringen forventes delt mellem Syddansk Universitet, Væksthus Syddanmark og Syddansk Vækstforum.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der afsættes en ramme på maksimalt 675.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 til medfinansiering af samarbejdet med Innovationsfonden i en treårig periode.
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at regionsrådet bemyndiger Vækstforums Formandskab til at udmønte reservationen.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt med enkelt præcisering og en bemærkning om, at det er vigtigt at understøtte, at Innovationsfonden er til stede i Region Syddanmark.


    Sagsnr. 11/30244
    12. Porteføljestyring - opfølgning og evaluering af Vækstforums projekter
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har besluttet, at der som led i porteføljestyringen af Vækstforumprojekter arbejdes med løbende eksterne midtvejs- og slutevalueringer af projekter og halvårlig intern opfølgning på alle igangværende Vækstforumprojekter. Der gives status og fremdriftsrapport på igangsatte projekter

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Ekstern evaluering af projekter og opfølgende handlinger

    Denne evalueringsrunde vedrører 3 eksterne slutevalueringer og 3 midtvejsevalueringer foretaget af COWI. 

    De evaluerede projekter vurderes ud fra en ”trafiklysskala” på parametrene tilrettelæggelse/implementering, resultat og effektskabelse. Rød betyder, at der er et eller flere kritiske forhold, som man bør være særligt opmærksom på. Gul betyder, at der er et eller flere forhold at være opmærksom på. Grøn viser, at ingen forhold giver anledning til særlig handling. I bilag 1 er der vedlagt en oversigt over projekternes score samt resuméer af evalueringerne.

    Af de 6 evaluerede projekter er der 1 projekt, der får rød score i COWIs evaluering på alle tre parametre. Det drejer sig om projektet “We know how you grow with less energy”. Projektet er kraftigt udfordret af, at den oprindelige projektholder, SustainAgri, blev erklæret konkurs, hvorefter projektet er overgået til CLEAN primo 2016. Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet ”Ændring af projektet We Know How You Grow With Less energy” for yderligere status på projektet.

    En nærmere beskrivelse af årsager til projekternes score samt beskrivelse af læringspunkter og opfølgende handlinger er vedlagt i bilag 2, ”Opfølgende handlinger og læring”. Der følges op på de projekter, der har rød eller gul score.

    Læring på baggrund af eksterne evalueringer

    I denne evalueringsrunde anbefaler evaluator, at flere projekter bør styrke mulighederne for at kunne justere sine aktiviteter ved, at projektledelsen rutinemæssigt følger op på deltagernes oplevelse af projektets aktiviteter. Dette kan f.eks. være via spørgeskemaer, som virksomhederne udfylder umiddelbart efter deltagelse. Anbefalingerne vil indgå i det fremadrettede projektarbejde.

    Intern opfølgning på projekter

    Sekretariatet har fulgt op på forbrug, milepæle og effektrealisering på alle projekter, som har været i gang i mere end et halvt år, og som ikke netop har fået eller er i gang med at få foretaget ekstern midtvejs- eller slutevaluering. Sekretariatet har scoret projekterne på de tre ovenstående parametre på en ”trafiklysskala”. Et enkelt projekt får en rød score på milepælsopnåelse og effektrealisering. Det drejer sig om projektet ”Vækst i Offshorevirksomheder”, der har anmodet om at blive nedskaleret (se særskilt dagsordenspunkt). Oversigt over den interne opfølgning fremgår af bilag 3 ”Status på igangværende projekter”.

    Justering af resultat- og effektmål for projekt Patient@home

    Sekretariatet har fået en anmodning fra Syddansk Universitet om at reducere resultat- og effektforventninger til projekt ”Patient@home”, som er begrundet i COWIs midtvejsevaluering af det 8-årige projekt. Projektet har fået grøn score på tilrettelæggelse og resultater, men en gul effektscore. Ifølge COWI fremstår projektets effektskabelse ikke kritisk lav, men de oprindelige målsætninger vurderes at være urealistiske ift. forretningsområde og geografi, når de sammenholdes med øvrige evalueringer. Derfor anmoder projektledelsen om at justere resultat- og effektmål fra tidligere 460 (resultatmål) og 280 (effektmål) til 97-377 skabte arbejdspladser, fordelt med 50 % i projektperioden og 50 % efter perioden. Således forventes det at skabe 47-189 jobs i projektperioden (resultatmål) og 47-189 efter projektperioden (effektmål).  Derudover anmoder Syddansk Universitet om at ændre 6 Erhvervs-PhD’er til ”6 PhD’er med tæt samarbejde med virksomheder”. Endelig ønsker Syddansk Universitet at præcisere, at målet om 31 nye kernevirksomheder forstås som virksomheder, der aktivt er indgået i Patient@home-platformen og i et udviklingsforløb, der vil øge firmaets engagement og rykke firmaets strategiske satsning hen imod en kerneforretning inden for området sundheds- og velfærdsteknologi.

    Ændringer i igangsatte projekter

    Projekterne ”We Know How You Grow With Less Energy”, “Fremtidens IT-kompetencer” og “Vækst I Offshorevirksomheder” har alle tre ansøgt Erhvervsstyrelsen om ændringer i projektet. De behandles som selvstændige punkter på dagsordenen.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum godkender status, fremdrift på projekterne, de opfølgende handlinger samt justering af effekt på det pågældende projekt.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/31075
    13. Orientering: Optag på de videregående uddannelser 2016
    fold dette punkt ind Resume
     

    Den 30. juli 2016 blev 12.506 unge tilbudt en plads på en af de videregående uddannelser i Syddanmark. Det svarer til en stigning på 3 % sammenlignet med 2015.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    De videregående uddannelser i Syddanmark har samlet set oplevet en stigning på 3% i antallet af unge, der er blevet tilbudt optagelse i 2016 sammenlignet med 2015. Det svarer til ca. 350 flere studerende.

    På landsplan er det samlede optagelsestal for de videregående uddannelser steget med 2%.

    Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af ansøgere, der er blevet tilbudt optagelse på de videregående uddannelsesinstitutioner i Syddanmark pr. 30. juli 2016 sammenlignet med samme tidspunkt i 2014 og 2015. De endelige optagelsestal opgøres først den 1. oktober, og her viser tidligere års erfaringer, at i perioden mellem 1. og 2. runde optag, vil nogle ansøgere vælge at takke nej til tilbudte pladser, mens andre vil søge ledige pladser. Det endelige optag af studerende pr. 1. oktober vil derfor typisk afvige fra tallene i nedenstående tabel.

    Tilbud om optag på de videregående uddannelser i Syddanmark 2014-2016

    Uddannelsesinstitution

    2014

    2015

    2016

    Procentvis ændring 2015-16

    Syddansk Universitet*

       4.839

       5.029

       5.176

    3%

    Aalborg Universitet Esbjerg

          172

          138

          127

    -8%

    UC Lillebælt

       1.986

       2.028

       2.190

    8%

    UC Syddanmark

       1.789

       1.789

       1.874

    5%

    Erhvervsakademi Sydvest

          613

          649

          602

    -7%

    Erhvervsakademi Kolding

          640

          629

          541

    -14%

    Erhvervsakademi Lillebælt

       1.356

       1.487

       1.585

    7%

    SIMAC

          139

          150

          160

    7%

    Fredericia Maskinmesterskole

            99

          105

          113

    8%

    Designskolen Kolding

            72

            81

            69

    -15%

    Den Frie Lærerskole

            64

            69

            69

    0%

    I alt

     11.769

     12.154

     12.506

    3%

    *) SDU"s uddannelser i Slagelse er ikke indregnet i optagelsestallene.

           

    Kilde: KOT tal opgjort pr. 30/7 2016

           

    Optagelsestallene skal ses i lyset af det loft, som i efteråret 2014 blev indført over optaget på en række videregående uddannelser på universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, der har haft en systematisk overledighed målt i forhold til øvrige dimittender fra de videregående uddannelser.

    Loftet blev indført med virkning fra 2015, og er efterfølgende blevet udvidet til også at omfatte landets design- og arkitektuddannelser. Her skal optaget reduceres med i alt 25% over seks år med virkning fra 2016.

    Syddansk Universitets uddannelser i Syddanmark har oplevet en stigning i antallet, der er blevet tilbudt optagelse på 3% sammenlignet med 2015. Opdeles uddannelserne på fakulteter, kan der konstateres en fremgang på 2% på Humaniora, 2% på naturvidenskab, 3% på samfundsvidenskab, 1% på sundhedsvidenskab, og 15% på teknisk videnskab.

    Aarhus Universitet har til sammenligning oplevet en fremgang i optagelsestallet på 1%, mens optaget på Aalborg Universitet (Esbjerg fraregnet) er steget 7%. Københavns Universitet, derimod, har oplevet en nedgang i optagelsestallet på 4%.

    På Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg er optagelsestallet på civilingeniøruddannelsen faldet med 19% (svarende til 15 færre studerende), mens der har været en fremgang i optaget på diplomingeniøruddannelsen på 7% (4 flere studerende).

    De to professionshøjskoler (UC Lillebælt og UC Syddanmark) oplever begge en pæn fremgang i optaget (henholdsvis 8% og 5%). Fremgangen skyldes især, at der i år optages 133 flere studerende på læreruddannelsen, hvilket udgør en stigning på 29% i forhold til optaget i 2015.

    Erhvervsakademi Lillebælt øger sit optag med 7% i 2016, hvilket svarer til knap 100 flere studerende end sidste år. Det er særligt finansuddannelserne og uddannelsen til automationsteknolog, der bidrager til stigningen.

    Både Erhvervsakademi Kolding og Erhvervsakademi Sydvest oplever derimod et fald i årets optagelsestal (henholdsvis 14% og 7%).

    Størstedelen af nedgangen på Erhvervsakademi Kolding kommer fra den engelsksprogede uddannelse til markedsføringsøkonom, samt uddannelsen til finansøkonom. Nedgangen i optaget på finansøkonomuddannelse opvejes dog til dels af en stigning i optaget på uddannelsen til Professionsbachelor i finans.

    Hvad angår Erhvervsakademi Sydvest, så skyldes det faldende optag dels, at laborantuddannelsen sidste efterår blev flyttet til UC Syddanmark, og dels, at der i 2016 er optaget færre studerende på særligt den engelsksprogede designteknologuddannelse i Sønderborg og driftsteknologuddannelsen i Esbjerg.

    De naturvidenskabelige og tekniske uddannelser på SDU og AUC Esbjerg har igen i år samlet set haft en fremgang i optaget, denne gang på 6%. Desuden har en række af de tekniske uddannelser på erhvervsakademierne haft fremgang. Fremgangen styrker Syddanmark som Science Region og er vigtig i forhold til på sigt, at kunne imødekomme efterspørgslen efter teknisk uddannede.

    På Designskolen Kolding har der i år været et optag på 69 studerende, sammenlignet med 81 studerende i 2015. Dette skyldes, at Designskolen Kolding hvert år skal tilpasse optaget af nye studerende, så det ligger inden for skolens samlede godkendte kapacitet på i alt 350 studerende på alle fem årgange.

    Endvidere er det værd at bemærke, at optaget på SIMAC (Svendborg International Maritime Academy) og Fredericia Maskinmesterskole er steget igen i år. Det er positivt i forhold til bl.a. offshore sektoren.

    I vedlagte bilag findes en uddybet oversigt over, hvor mange der er blevet tilbudt optagelse på de videregående uddannelser, samt en oversigt med udvalgte uddannelser med særlig relevans i forhold til Science Region og Syddansk Vækstforums forretningsområder generelt.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • At Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt med følgende bemærkninger til punktet: Der er tale om tilbudte studiepladser, og tallene for Sønderborg ikke er endelige pga. den tyske semesterstruktur.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/279
    14. Orientering: Vækstforums kommunikation
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforumsekretariatet følger løbende medieomtalen af Vækstforums aktiviteter. Der gives et overblik over omtaler af Vækstforums aktiviteter i perioden den 31. maj 2016 til den 14. august 2016.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforums kommunikationsindsats bygger på en fokuseret presseindsats, synliggørelse af syddanske styrker, Vækstforums hjemmeside, Vækstforums nyhedsbrev og foredrag og oplæg om Vækstforums arbejde og resultater. Formålet er at synliggøre Vækstforums aktiviteter samt at synliggøre effekter og resultater af Vækstforums arbejde med udgangspunkt i de igangsatte aktiviteter.

    Vækstforumsekretariatet følger medieomtalen af Vækstforums aktiviteter. I perioden 31. maj 2016 – 14. august 2016 har medierne bragt nedenstående omtaler af Syddansk Vækstforum eller projekter, der er støttet af Syddansk Vækstforum:

    Trykte medier: 48

    Online: 33

    TV: 2

    Der måles på aktiviteter, der er igangsat fra 2010 og frem med henblik på at få hovedparten af de projekter med, der er igangsat efter Vækstforums fokusering på de nuværende tre forretningsområder.

    Inden for Vækstforums forretningsområder er fordelingen:

    Sundheds- og Velfærdsinnovation: 11

    Bæredygtig energi: 9

    Oplevelseserhverv: 39

    Tværgående: 13

    Grænseoverskridende samarbejder: 2

    Vækst i yderområderne: 9

    Ud over medieopgørelsen følges der internt op på kommunikationen om Vækstforum i tilfælde, hvor der har været udsendt pressemeddelelse, er skrevet debatindlæg og/eller der har været dialog med et medie, før en artikel er blevet bragt.

    Der kan for det seneste kvartal blandt andet fremhæves følgende positive historier:

    • Igangsættelse af nye OPI-projekter
    • Støtte til to projekter vedr. social inklusion af flygtninge
    • Nye effekttal for Vækstforums indsatser

    Herudover har der været både positiv og negativ omtale af FOMARS i perioden.

    Der er vedlagt en oversigt over omtalerne som bilag. Som det fremgår af oversigten, er der for størstedelens vedkommende tale om positive eller informerende artikler om igangsatte initiativer, dog har underskud hos Fremtidsfabrikkens lejemål samt FOMARS også fyldt forholdsvis meget i denne periode.

    Sekretariatet arbejder desuden med at følge op på Vækstforums drøftelser om kommunikationsstrategien og målretningen af kommunikationen til virksomheder, herunder på Vækstforums hjemmeside og på de sociale medier.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/50344
    15. Orientering: Økonomioversigt
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har indstillingsret for anvendelse af følgende midler:

    • De regionale erhvervsudviklingsmidler
    • EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020
    • Tilbageløbsmidler fra EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2007-2013 (de gamle programmer)

    Dette punkt giver en orientering om det aktuelle forbrug af de forskellige midler.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionale erhvervsudviklingsmidler

    I 2016 har Vækstforum i alt 116,2 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler til disposition. Hvis de indstillinger der er lagt op til drøftelse i Vækstforums formandskab resulterer i indstillinger til tilsagn, vil der være 30,3 mio. kr. tilbage.

    Der er på nuværende tidspunkt disponeret 85,9 mio. kr. af årets erhvervsudviklingsmidler. 33,3 mio. kr. af midlerne blev disponeret i 2015 heraf 25,0 mio. kr. til medfinansiering af de nye initiativer om risikovillig kapital. Denne reservation er p.t. ikke udmøntet.

    Derudover reserverede Vækstforum den 16. juni 2015 en ramme på 8 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til finansiering eller medfinansiering af midt- og slutevalueringer af de projekter, der får tilsagn i 2014-2017. Rammen udmøntes i takt med, at vækstforumsekretariatet modtager regninger fra den valgte fælles evaluator. P.t. er der udmøntet 131.680 kr. af denne reservation.

    EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020
    Vækstforum har desuden 637,4 mio. kr. EU-midler til rådighed fra EU’s Social- og Regionalfond 2014-2020. Heraf er de 57,5 mio. overførsler fra de øvrige vækstfora og fra Erhvervsstyrelsen, fordi Syddanmark har påtaget sig at være leadpartner på de to nationale projekter ”Danske Turistkompetencer” og ”Scale-up Denmark”, som projekt ”Team Vækst Danmark” er omdøbt til.

    Tabel 2 og 3 i bilaget giver en oversigt over midlernes fordeling på budgetrammer.

    Vækstforum har 120,4 mio. kr. til rest på Socialfonden og 116,3 mio. kr. til rest på Regionalfonden.

    Mål for bevillinger og udbetalinger af strukturfondsmidler for perioden 2014-2020

    Vækstforum følger samlet set sin disponeringsplan. Jf. tabel 4 i bilaget er Vækstforum dog lidt bagud ift. målet for Socialfonden. Når overførslen af midler fra de øvrige vækstfora indregnes er målet, at der efter det 3. møde i 2016 er indstillet projekter til tilsagn for 162,5 mio. kr. Dette mål er ikke helt nået, fordi den afsatte ramme til kvalificeret arbejdskraft ikke fuldt ud er blevet udmøntet i tilsagn til konkrete projekter. Der er indstillet projekter til tilsagn for 146,7 mio. kr. Til gengæld er målet for Regionalfondens vedkommende på 175,7 mio. kr. mere end opfyldt. Der er indstillet projekter til tilsagn for i alt 187,5 mio. kr.

    De regionale rammer på hver af de to fonde er givet som bevillinger til 3 underliggende prioriteter. At Syddansk Vækstforum er lidt bagud for sin disponeringsplan for Socialfonden dækker over, at Vækstforum er bagud for sit mål for prioritet 4, Erhvervsuddannelser, næsten har nået sit mål for prioritet 3, Social inklusion og er meget forud for sit mål for prioritet 1, Iværksætteri og jobskabelse. Hvis drøftelsen i Vækstforums formandskab resulterer i en indstilling om at afsætte en ramme på 1 mio. kr. til Pre Scale-up System, vil der som tabel 2 i bilaget viser, kun være 11 mio. kr. tilbage på prioritet 1, Iværksætteri og jobskabelse i programperioden 2014-2020, før en eventuel udmøntning af programmernes resultatreserver.

    At Vækstforum samlet set er forud for sin disponeringsplan for Regionalfonden dækker ligeledes over, at Vækstforum er forud for sit mål for prioritet 1, Innovation og klyngedannelse og især forud for sit mål for prioritet 2, SMV konkurrenceevne. Samtidig er Vækstforum bagud for sit mål for prioritet 3, SMV ressourceeffektivitet. Det indebærer, at der som tabel 3 viser, kun er 26,8 mio. kr. tilbage på prioritet 2, SMV konkurrenceevne i programperioden 2014-2020 før en eventuel udmøntning af programmernes resultatreserver.

    Da det har vist sig, at Vækstforums indstillinger ikke har ført til tilsagn indenfor den tidsramme, der lå til grund for udarbejdelsen af de oprindelige udbetalingsmål er udbetalingsprofilerne i løbet af sommeren blevet revideret, så de tager højde for, hvor lang tid der går, fra Vækstforum indstiller et projekt til tilsagn, til projektet kan afhente deres tilsagn.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 14/1028
    16. Orientering: Indkomne ansøgninger til Syddansk OPI-pulje
    fold dette punkt ind Resume
     

    Til ansøgningsfristen til Syddansk OPI-pulje den 26. april 2016, er der indkommet 7 ansøgninger. Heraf skal 6 behandles på Vækstforums Formandskabs møde den 8. september 2016.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På mødet den 25. september 2014 bemyndigede Vækstforum Formandskabet til at træffe afgørelse vedrørende ansøgninger til Syddansk OPI-pulje.

    Der er indkommet 7 ansøgninger til puljens ansøgningsfrist den 26. april 2016. Formandskabet skal tage stilling til i alt 6 projekter, hvoraf 5 er indstillet til tilsagn og 1 er indstillet til afslag. 1 ansøgning er trukket tilbage af ansøger.

    Projekt

    Forretningsområde

    Indstilling

    PowerMonitor v/ReMoni ApS

    Bæredygtig Energi

    Tilsagn

    DESS Building Microgrid v/DFT ApS

    Bæredygtig Energi

    Tilsagn

    KOLD - Kollektiv Opvarmning i LandDistrikterne / HeatPlan A/S

    Bæredygtig Energi

    Tilsagn

    CertWare v/Zertify ApS

    Bæredygtig Energi

    Tilsagn

    Min Plan v/Made ApS

    Oplevelseserhverv – Design

    Afslag

    HandyWall v/Play Alive A/S

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Tilsagn

    SafeTrack v/Warningsystems ApS

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Trukket tilbage

    Projekterne er vurderet i forhold til, om de lever op til formålet og kriterierne i Syddansk OPI-pulje.

    Formålet med puljen er at understøtte samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder, offentlige parter og forskningsinstitutioner omkring afprøvning og dokumentation af effekt og derigennem understøtte kommercialisering af innovative produkter eller serviceydelser (fremover skrives der blot produkter, men der menes såvel produkter som serviceydelser) inden for Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi samt Oplevelseserhverv. Produkter, der testes og videreudvikles, skal være tæt på markedet og skal opfylde et behov hos den offentlige sektor, hos brugere og bidrage til vækst og flere arbejdspladser hos virksomheden.

    I vurdering af ansøgningerne er der lagt vægt på følgende kriterier:

    • At det sandsynliggøres, at projektet skaber vækst og arbejdspladser i Region Syddanmark,
    • At det sandsynliggøres, at det ydede tilskud vil have en umiddelbar effekt i forhold til udviklingen af erhvervene inden for de tre forretningsområder i form af omsætningsvækst og arbejdspladser,
    • At det offentlige behov – herunder interesse – for produktet er sandsynliggjort på ansøgningstidspunktet,
    • At der foreligger en velbeskrevet forretningsplan og plan for markedsintroduktion af produktet,
    • At der er et tydeligt kommercielt sigte med projektet,
    • At produktet har et internationalt salgspotentiale,
    • At der er redegjort for potentielt udbytte på de tre bundlinjer – udbyttet for den offentlige part, brugeren og den private virksomhed,
    • At den private virksomhed har kapacitet til at løfte opgaven som projektleder/leadpartner.

    Økonomi

    Der er afsat 27,5 mio. kr. til puljen frem til august 2019, og hvis indstillingerne følges, er der ca. 17,8 mio. kr. tilbage i puljen.

    Pulje til fordeling

     kr.    27.500.000,00

    Bevilget den 26. feb. 2016

     kr.      1.701.412,50

    Bevilget den 18. maj 2016

     kr.      2.611.960,68

    Indstillet til mødet den 8. september 2016

     kr.      5.376.618,38

    Rest

     kr.    17.810.008,44

    Kritisk antagelse for effekter i puljen

    Det er en kritisk antagelse, at der er behov for grundig testning af produkterne blandt brugere og videreudvikling af produkterne i forhold til brugernes feedback. Hvis disse aktiviteter udelades, er der en stor risiko for, at produkterne ikke kan sælges efterfølgende.

    Særligt omkring potentialevurderingen

    Potentialevurderingen er foretaget på to dimensioner på en skala fra 1-5.

    1. Tid og pris: Projekterne vurderes med henblik på at afdække projekternes omkostninger og tidshorisont for realisering af effekten. Der tages højde for, hvor lang tid det vil kunne forventes at tage, inden projektet vil realisere det beskrevne effektpotentiale. Prisen ses i forhold til, hvor mange penge der ansøges til gennemførelse af projektet inden for rammerne af puljen (min. 400.000 og maks. 1.475.000 kr.).

    2. Samlet forventet effekt: Vurderingen skaber et billede af, hvorvidt projektansøgningerne forventes at give effekt og bidrager til at indfri formålet og kriterier under Syddansk OPI-pulje.

    Det bemærkes, at effektvurderingen ikke kan sammenlignes med effektvurderingen af Vækstforums øvrige projekter, da der anvendes en simpel udgave af effektvurderingsværktøjet, der er tilpasset puljen. 

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet tager punktet til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/15289
    17. Ansøgning: OPI: PowerMonitor
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    OPI-projektet ”PowerMonitor” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Syddansk OPI-pulje: 1.093.749,38 kr.

    Egenfinansiering: 364.583,13 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    PowerMonitor er en ny el-måleteknologi og et cloudbaseret alarmmodul, der forbinder de tilhørende fysiske målesensorer og giver brugerne af systemet en enkel og brugervenlig adgang.

    Ansøger er opstartsvirksomheden ReMoni, der har udviklet en ny måleteknologi som skal komme store elforbrugere til gavn, og spare dem for et unødvendigt højt elforbrug. Virksomheder og offentlige institutioner med eksempelvis mange køle- eller ventilationsanlæg oplever ind i mellem, at deres anlæg kører på forkerte tidspunkter, og dermed bruger unødigt meget strøm. PowerMonitor teknologien er udviklet som forsøg for at give brugerne et cloudbaseret overvågningssystem, som kan give dem nem anvendelig information om, eksempelvis hvor i deres ventilationssystem, der er en fejl.

    PowerMonitor projektet går ud på, at virksomheden ReMoni kan afklare brugervenligheden og brugerbehovet, samt teste og tilpasse alarmsystemet i samarbejde med SDU og Odense Kommune, til at klargøre markedsintroduktionen af teknologien i efteråret 2017. 

    ReMonis salgspartner Caverion vil på den korte bane kunne opnå op til 8 nye arbejdspladser, da PowerMonitor løsningen ifølge en markedsundersøgelse både er konkurrencedygtig på pris og brugervenlighed i forhold til de eksisterende løsninger på markedet. ReMoni vil kort efter projektslut kunne opnå en meromsætning på 8 mio. kr. og en eksportværdi på 2 mio. kr.    

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Det vurderes, at OPI-projektet kan være medvirkende til at forløse potentialet hos ReMoni og dermed være med til at skabe en vækstvirksomhed og nye arbejdspladser inden for det energieffektive energierhverv i Region Syddanmark.

    PowerMonitor teknologien skal i OPI-projektet testes i Odense Kommune, Drift og Anlæg, samt på SDU. Begge offentlige institutioner repræsenterer målgruppen, med deres store bygningsmasse og omfattende elinstallationer – og dertil følgende høje elforbrug, og interesse i at spare mest muligt på energiforbruget.

    OPI-projektet har også til formål at bidrage med to virksomhedscases fra Odense Kommune og SDU, som ReMoni vil være afhængig af som referencer for deres første kommercielle salg af måleteknologien.     

    Når den samlede måleteknologi er færdigtestet, har ReMoni lavet aftaler med den internationale virksomhed Caverion i Fredericia om at distribuere og servicere måleteknologien. Desuden har ReMoni lavet en aftale med den danske elektronikproducent ETK EMS i Skanderborg om at producere måleenhederne når testfasen er overstået. Således benytter PowerMonitor sig af standard elektronikkomponenter som kan produceres hurtigt på bestilling.   

    Vækstforumsekretariatet vurderer, at OPI-projektet samt ReMonis forretningsstrategi vil have en positiv beskæftigelseseffekt hos distributøren og en positiv omsætningseffekt hos ReMoni. 

     

    Projektet indstilles til tilsagn, fordi det vurderes, at projektet har den nødvendige kvalitet i aktiviteterne til at kunne opnå øget omsætning, eksport og jobskabelse. Ansøger har fremlagt en forretningsplan der underbygger og sandsynliggør en realistisk efterfølgende markedsintroduktion for PowerMonitor teknologien.

    Hovedaktiviteter:

    Output/Leverancer:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    WP1: Afklaring; brugertyper og

    brugerbehov.

    WP2: Tilpasning af alarm kategorierne.

    WP3: Test og demonstration.

    WP4: Update.

    WP5: Evaluering og dokumentation.

    Leverancer:

    1.     WP1+WP1: Alarmmodul (cloud-baseret).

    2.     WP3+WP4: Evalueringsrapport, med effektresultater.

    3.     WP5: To beskrevne og dokumenterede demo cases.

    Output:

    1. Adgang til 5 nye kunder, indenfor service og vedligehold af anlæg
    1. 5 nye distributøraftaler, for salg på eksportmarkeder

    Anslået skabt ekstra gennemsnitlig årlig omsætning i kr.

    0-2 år efter projektet er slut:

    8,0 mio. kr.

    3-5 år efter projektet er slut:

    29,8 mio. kr.

    I alt: 114,0 mio. kr.

    Heraf anslået øget årlig eksport i kr.

    0-2 år efter projektet er slut:

    2,0 mio. kr.

    3-5 år efter projektet er slut:

    25,0 mio. kr.

    I alt: 54,7 mio. kr.

    Anslået antal ekstra skabte job

    0-2 år efter projektet er slut: 8

    3-5 år efter projektet er slut: 28

    I alt: 105

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    ReMoni ApS, Odense, CVR: 35212124, CVR-p-nr.: 1021306912

    Økonomiske partnere:

    Syddansk Universitet – Mærsk McKinney Møller Instituttet, Odense, CVR:29283958, CVR-p: 1003403113.

    Odense Kommune – By- og Kulturforvaltningen, CVR: 35209115, CVR-p: 1003315721.

    Syddansk Universitet – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Kolding, CVR: 29283958, CVR-p: 1008133707

    Økonomi:

    Samlet budget: 1.458.332,50 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 1.093.749,38 kr.

    Egenfinansiering: 364.583,13 kr.

     

    Indstilling

    Det indstilles,

     

    • At Vækstforums Formandskab beslutter, at projektet modtager tilsagn fra Syddansk OPI-pulje på 1.093.749,38 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/15288
    18. Ansøgning: OPI: DESS Building Microgrid
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    OPI-projektet ”DESS Building MicrogridDESS Building Microgrid” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Syddansk OPI-pulje: 1.441.134 kr.

    Egenfinansiering: 480.378 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Projektet handler om test/afprøvning/demonstration af produktet Cognicel, som en integreret del af et lavspændings jævnstrøms microgrid, der giver mulighed for mere energieffektiv lagring af energi fra eksempelvis solpaneler. Test mv. sker på Aalborg Universitet, Esbjerg, ny campus-bygning med henblik på indsamling af data, som blandt andet anvendes til return of investment (ROI)-kalkulationer som grundlag for udarbejdelse af en fyldestgørende business case for potentielle købere (denne udarbejdes i regi af Next Step Challenge).

    Produktet Cognicell udgør kun en del af det samlede microgrid og er en styringsteknologi (software og hardware i form af printkort), som gør det muligt mere energieffektivt at op- og aflade batterier.

    Det estimeres, at Cognicell-teknologien gør det muligt at øge lagringen af energi i batterier med 10-20 %. Derudover opnås der yderligere energieffektivitet via jævnstrøms microgrid, som overflødiggør konverteringer, hvilket yderligere bidrager til at mindske energitab.

    Ansøger, Design Flux Technologies ApS,er udvalgt som deltager i Next Step Challenge R3 2016 i Esbjerg, hvor der er fokus på energi og digitalisering.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Projektets mål er at skabe øget omsætning og eksport inden for forretningsområdet Energieffektive Teknologier.

    Det vurderes, at projektets effektkæde er relevant og sammenhængende, og at det er overvejende sandsynligt, at projektet vil opnå de forventede effekter. Meget afhænger dog af, at data fra test- og demonstrationsaktiviteterne understøtter bæredygtig kommercialisering. Det vurderes at være sandsynligt, da test af en lignende installation i USA har vist positive resultater.

    I kraft af virksomhedens forretningsplan, herunder eksisterende erfaring med salg samt deltagelse i Next Step Challenge, vurderes det sandsynligt, at der er et marked for systemløsningen, og at virksomheden er i stand til at bringe løsningen på markedet. Et af elementerne i Next Step Challenge er videreudvikling af virksomhedens forretningsmodel.

    Projektet vurderes at være additionelt, da ansøger ikke i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsrammen ville kunne gennemføre projektet uden støtten fra Syddansk OPI-pulje.

    Projektet indstilles til tilsagn, da det vurderes, at løsningen er efterspurgt og vil imødekomme et offentligt (og privat) behov, samt at projektets forretningsplan sandsynliggør, at virksomheden vil opnå øget omsætning og eksport.

    Hovedaktiviteter:

    Output/Leverancer:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Planlægning og forberedelse

    Implementering

    Operation, test- og demonstration

    Afslutning

    Leverancer:

    Software tilpasning, tilpasning og finjustering af visse tekniske parametre unikke for den specifikke installation og geografiske placering, såsom solenergi, strålings atlas, osv. Data vil blive indsamlet over en 22-24 ugers periode. Projektets rapporterings leverancer:

    ·      Nuværende bygnings solar og LED belysnings installations detaljer

    ·      System specifikation

    ·      Testrapport og viden om løsningens performance i nærværende set-up

    ·      Tredje-parts kunde demonstrationer og validering

    ·      Value-proposition, og go-to-market model

    ·      Foreslået prissætning

     

    Output:

    ·         AAU vil opleve mulighed for energi og omkostningsbesparelser samt at få ny viden tilført universitetet inden for batterilagring og- styring,

    ·         Brugeren vil få mulighed for nye styrefunktioner til LED-belysning

    ·         Mulighed for SE at teste og evaluere energilagring hos en kunde i et kontrolleret, åbent og venligt miljø

    ·         Resultaterne vil kunne anvendes i industriel, privat og offentligt regi på et globalt niveau.

    DFT forventer at etablere et europæisk hovedkontor i Esbjerg med aktiv demonstration og kunde reference installation for DFT kunder i Europa i fremtiden.

    Anslået skabt gennemsnitlig årlig omsætning i kr.

    År 0-2 efter projektet er slut: 7-8 mio. kr.

    År 3-5 efter projektet er slut: 20-25 mio. kr.

    I alt: 74-91 mio. kr.

    Heraf anslået øget årlig eksport i kr.

    År 0-2 efter projektet er slut: 3-4 mio. kr.

    År 3-5 efter projektet er slut: 10-12 mio. kr.

    I alt: 36-44 mio. kr.

    Anslået antal årligt skabte job

    År 0-2 efter projektet er slut: 1,5

    År 3-5 efter projektet er slut: 1,7

    I alt: 8

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Design Flux Technologies ApsDesign Flux Technologies ApSEsbjerg, CVR: 3749104737491047, CVR-p-nr.: 1021197781 (Edison Park 4, 6715 Esbjerg) samt 1021451092 (Niels Bohrs Vej 8, 6700 Esbjerg).

    Økonomiske partnere:

    Aalborg Universitet Esbjerg, Niels Bohrsvej 8, 6700 Esbjerg. CVR 1003403186.

    Syddansk Universitet – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Kolding, CVR: 29283958, CVR-p: 1008133707.

    Økonomi:

    Samlet budget: 1.921.512 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 1.441.134 kr.

    Egenfinansiering: 480.378 kr.

     

    Indstilling

    Det indstilles,

     

    • At Vækstforums Formandskab beslutter, at projektet modtager tilsagn fra Syddansk OPI-pulje på 1.441.134kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Formandskabet fik fremlagt en revideret sagsfremstilling med et nyt budget fra ansøger, og denne indstilling blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/15432
    19. Ansøgning: OPI: Kollektiv opvarmning i Landdistrikterne (KOLD)
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    OPI-projektet ”KOLD - Kollektiv Opvarmning i LandDistrikterne” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Syddansk OPI-pulje: 1.104.922,50 kr.

    Egenfinansiering: 368.307,50 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Målet med dette projekt er at teste og dokumentere en løsning, som kobler lodrette jordboringer i et mini-fjernvarmenet til en gruppe af huse i ’område 4’ (bebyggelse i det åbne land/uden for fjernvarmeområder) til en konkurrencedygtig pris.

    I forbindelse med omlægning til fossilfri energiforsyning er der efterspørgsel fra både borgere og kommuner/fjernvarmeværker efter effektive og konkurrencedygtige løsninger udenfor eksisterende fjernvarmeområder. I projektet vil virksomheden HeatPlan A/S etablere et testanlæg til kollektiv varmeforsyning med deltagelse af minimum 3 husstande. I samarbejde med de deltagende husstande og Billund Varmeværk vil løsningen blive testet, og uafklarede spørgsmål omkring økonomi, jura, planlægning m.m. vil blive afdækket.

    Projektet vil resultere i, at HeatPlan A/S opnår dokumentation for løsningens effektivitet, og samtidig få afdækket relevante forhold, som er nødvendige for den efterfølgende udarbejdelse af businesscase for både systemleverandør (Heat Plan) og systemoperatør (Billund Varmeværk).

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Projektets mål er at skabe øget omsætning og eksport inden for forretningsområdet Energieffektive Teknologier. Målet er i første omgang at skabe et hjemmemarked, som kan demonstrere løsningen og herefter at udnytte denne platform til at skabe en eksport.

    Ansøger har beskrevet løsningens store potentialer på både hjemme- og eksportmarkedet, mens forventninger til effekterne er moderate, da der er tale om et kompliceret marked, både i forhold til salg til operatør og det videre salg til boligejere. Projektets succes afhænger således af flere faktorer, herunder at løsningen er økonomisk attraktiv for slutbrugeren, operatøren og virksomheden, at de juridiske og planlægningsmæssige forhold er afklaret, samt at der findes dokumentation for løsningens effektivitet og pålidelighed.

    Projektet vurderes at være additionelt, da ansøger ikke i samme omfang, på samme tidspunkt eller inden for samme tidsramme ville kunne gennemføre projektet uden støtte fra Syddansk OPI-pulje.

    Projektet indstilles til tilsagn, da det vurderes, at løsningen er efterspurgt og vil imødekomme et offentligt behov, samt at projektets forretningsplan sandsynliggør, at private virksomheder vil opnå øget omsætning, jobs og eksport.

    Hovedaktiviteter:

    Output/Leverancer:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Granskning af testområde og leverandørkontakt

    Etablering af videreudviklet prototypeanlæg med monitorering

    Afdække de relevante forhold for en succesfuld skalering af løsningen

    Afdækning af forhold med relevans for fremtidig businesscasen

    WP1:

    Varmetabsrammer for de deltagende huse

    Afklaring af hvilke komponenter, der skal installeres i husene

    Aftaler med de valgte leverandører

    WP2:

    Teknisk plan for etablering af hovedledning med borefelter

    Model for monitering og afregning

    Kendskab til faktiske etableringsomkostninger

    WP3:

    Identifikation af mulige spildvarmekilder og deres spildvarmeprofil

    Vurdering af økonomiske stordriftsfordele

    Teknisk model for gradvis skalering

    Afklaring af juridiske udfordringer

    WP4:

    Miljømæssig vurdering af udrulning

    Model for samfundsøkonomiske beregninger af KOLD

    Endelig testrapport

    Anslået skabt gennemsnitlig årlig omsætning i kr.

    År 1-2 efter projektet er slut: 2,4 mio.kr.

    År 3-5 efter projektet er slut: 15 mio.kr.

    I alt: 49,8 mio.kr

    Heraf anslået øget årlig eksport i kr.

    År 1-2 efter projektet er slut: 0 mio.kr.

    År 3-5 efter projektet er slut:2 mio.kr.

    I alt:6 mio.kr.

    Anslået antal årligt skabte job

    År 1-2 efter projektet er slut:1

    År 3-5 efter projektet er slut: 2

    I alt:8

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    HeatPlan A/S, Billund, CVR: 34217378, CVR-p-nr.: 1017437034

    Økonomiske partnere:

    Billund Varmeværk, Billund, CVR: 37251518, CVR-p-nr.: 1001753730

    Syddansk Universitet – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, CVR: 29283958, CVR-p: 1008133707

    Økonomi:

    Samlet budget: 1.473.230,00 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 1.104.922,50 kr.

    Egenfinansiering: 368.307,50 kr.

     

    Indstilling

    Det indstilles,

     

    • At Vækstforums Formandskab beslutter, at projektet modtager tilsagn fra Syddansk OPI-pulje på 1.104.922,50 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/15434
    20. Ansøgning: OPI: CertWare
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    OPI-projektet ”CertWare” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Syddansk OPI-pulje: 755.347,50 kr.

    Egenfinansiering: 215.782,50 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    CertWare systemet er en prototype, som skal hjælpe med administration af produktcertifikater. Ideen har udgangspunkt i energi-, offshore og vindindustrien, hvor det også vil blive testet.

    Virksomhederne i leverandørkæden vil kunne anvende CertWare til at løse problemer med sporbarhed og ensartet overblik over leverede samt modtagne certifikater. CertWare er en cloud-baseret software, hvor certifikaterne uploades, og her vil det være muligt at:

    • Effektivisere arbejdsgange med hurtigt overblik og adgang til informationer, manualer og certifikater
    • Give notifikationer ved udløb af certifikater
    • Sikre sporbarhed og lette arbejdsbyrden ved at placere ansvar, samt arbejde med opbygning og vedligehold af data til hele leverandørkæden
    • Sikre dokumentation og styring af perioder på lejet udstyr
    • Sikre nem dokumentation overfor tilsynsmyndigheder ved tilsyn og godkendelsesprocesser
    • Give tilsynsmyndigheder effektive værktøjer til kontrol og sporbarhed.

    Projektet skal fremme markedsintroduktionen af CertWare ved hjælp af tests og tilpasning af prototypen. Systemet er gratis at anvende for tilsynsførende organisationer, og upload af certifikater vil koste 1 EUR pr. certifikat, som forventes fordelt med 80 % til leverandør og 20 % til kunde.

    Håndtering af certifikater afhjælpes i dag meget forskelligt og uensartet. CertWare vil standardisere denne håndtering, og nedbringe manuelle processer, til fordel for både leverandører, kunder og tilsynsmyndigheder.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    CertWare vurderes at bibringe flere fordele, som fx: Omkostningsreducering, administrativ optimering af produktcertifikater og re-certificering af disse, øget sporbarhed ved ulykker og bedre overblik samt at offentlige tilsynsmyndigheder opnår et mere enkelt og effektivt værktøj til kontrol af certifikater. Derved kan Zertify blive en vækstvirksomhed og være med til at skabe nye arbejdspladser inden for offshore- og energiindustrien i Region Syddanmark.

    CertWare prototypen skal i projektet testes i samarbejde med Syd Energi Net A/S og en række andre organisationer. Det vurderes, at der er en god sammenhæng mellem projektets aktiviteter, outputs og effekter, samt at disse outputs og effekter er realistiske.

    Vækstforumsekretariatet vurderer, at projektet vil have en positiv effekt på beskæftigelsen og omsætningen hos Zertify. 

    Projektet indstilles til tilsagn, fordi det vurderes, at projektet har den nødvendige kvalitet i aktiviteterne, og at forretningsplanen for produktet sandsynliggør, at projektet vil medføre en succesfuld markedsintroduktion af CertWare.

    Hovedaktiviteter:

    Output/Leverancer:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Projektets formål er at teste

    prototypen CertWares evne til at afhjælpe de problemstillinger og behov, ansøger har konstateret hos leverandørkæder i først og fremmest offshore- og energisektoren omkring udveksling og administration af produktcertifikater.

    Som følge heraf er hovedaktiviteterne:

    1. Yderligere desk- og fieldresearch hos alle brugertyper af den planlagte metodestandard og digitale platform.

    2. Tilpasning af prototype,

    guides og test- og implementeringsværktøjer forud for test 1.

    3. Planlægning af test, herunder

    arbejdsgange og metode

    4. Gennemførsel og monitorering

    af 1. test hos alle brugertyper

    5. Tilpasning af prototype,

    guides og test- og implementeringsværktøjer forud for test 2, herunder forretningsmodel

    6. Gennemførsel og monitorering

    af 2. test hos alle brugertyper

    7. Afdækning af brugerpræferencer ved test af CertWare guides og dokumentationsmaterialer på repræsentanter for målgrupper.

    8. Tilpasning af prototype,

    guides og dokumentation

     

    9. Afsluttende rapportering

    Leverancer:

    Projektets forventede leverancer er som minimum:

    • Markeds- og målgruppetilpasset prototype af system

    • Markeds- og målgruppetilpasset prototype af kommunikation og dokumentation

    • Markeds- og målgruppetilpasset forretningsmodel

    • Testrapporter

    Output:

    Forventet udbyttet for den offentlige part, der udgøres af store virksomheder, der agerer på offentlige interessers vegne og for de private virksomheder i offshore og energisektoren vil være de samme:

    • effektivisering af arbejdsgange med hurtigt overblik og adgang til informationer, manualer og certifikater

    • reducerede omkostninger til administration af produktcertifikater og leje af udstyr

    • øget sporbarhed

    • ensartede standarder og arbejdsgange på tværs af leverandørkæder

    • nem dokumentation overfor tilsynsmyndigheder ved tilsyn og godkendelsesprocesser

    Forventet udbyttet for den offentlige part, der udgøres af offentlige tilsynsmyndigheder, vil være:

    • optimering af og større ensartehed i virksomhedernes dokumentationsevne

    • og heraf mere effektive værktøjer til kontrol og sporbarhed.

     

     

    Anslået skabt gennemsnitlig årlig omsætning i kr.

    År 1 efter projektet er slut: 3,0 mio.

    År 2 efter projektet er slut: 11,4 mio.

    År 3 efter projektet er slut: 24,9 mio.

    År 4 efter projektet er slut: 50,4 mio.

    År 5 efter projektet er slut: 80,4 mio.

    I alt: 170,1 mio.

    Heraf anslået øget årlig eksport i kr.

    År 1 efter projektet er slut: 0

    År 2 efter projektet er slut: 5,99 mio.

    År 3 efter projektet er slut: 11,99 mio.

    År 4 efter projektet er slut: 29,99 mio.

    År 5 efter projektet er slut: 59,99 mio.

    I alt: 107,96 mio.

    Anslået antal årligt skabte job

    År 1 efter projektet er slut: 1

    År 2 efter projektet er slut: 2

    År 3 efter projektet er slut: 4

    År 4 efter projektet er slut: 3

    År 5 efter projektet er slut: 2

    I alt: 12

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Zertify ApS, Esbjerg, CVR: 37502812

    Økonomiske partnere:

    SYD ENERGI NET A/S, Esbjerg, CVR: 25154150

    Syddansk Universitet – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Kolding, CVR: 29283958

    Økonomi:

    Samlet budget: 1.007.130,00 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 755.347,50 kr.

    Egenfinansiering: 215.782,50 kr.

     

    Indstilling

    Det indstilles,

     

    • At Vækstforums Formandskab beslutter, at projektet modtager tilsagn fra Syddansk OPI-pulje på 755.347,50 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/15444
    21. Ansøgning: OPI: MinPlan
    fold dette punkt ind Resume
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    OPI-projektet ”Min Plan” er placeret i kategori C og indstilles til afslag.

    Indstilling:

    C: Afslag

    Syddansk OPI-pulje: 0 kr.

    Egenfinansiering: 0 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Projektet understøtter videreudvikling og digitalisering af produktet Min Plan, som pt. foreligger i en analog udgave og er udviklet og afprøvet i Kolding Kommunes sygedagpengeafdeling i 2015 med gode tilbagemeldinger fra såvel borgere som sagsbehandlere. Den eksisterende, analoge udgave er imidlertid ikke interessant for kommunerne, idet den ikke vil kunne integreres med andre løsninger og systemer, som er digitale.

    I projektet skal en digitaliseret version af produktet udvikles, testes og effektvurderes i forhold til de realiserede gevinster for den offentlige partner. Ved at digitalisere produktet og dokumentere det udviklede produkts effekter understøttes virksomhedens muligheder for at afsætte produktet efterfølgende. Supplerende data vedr. anvendelsen af den analoge udgave i Kolding Kommune indberettes løbende til Staten, og effekterne forventes at kunne opgøres ved udgangen af 2016.

    Min Plan er et dialogværktøj og understøtter den sygemeldte borger i at forstå, hvad der skal ske i et sygedagpengeforløb. Derigennem får borgeren et bedre grundlag for selv at tage et ansvar og ejerskab i processen, som derved gøres mere smidigt og kortere, til gavn for de pågældende borgere, sagsbehandlere og kommunens økonomi.

    Målgruppen for projektet er slutbrugerne, dvs. borgerne og de kommunale sagsbehandlere. Disse brugere involveres i hele produktudviklingsfasen og i prototypetests, som gennemføres med ca. 10 sagsbehandlere og 20-30 borgere i Kolding Kommune i konkrete sagsbehandlingsforløb. Det videreudviklede og testede produkt vil derefter blive testet i en fuld skala implementering i Haderslev og Middelfart kommuner.

    Projektet skal munde ud i en gennemtestet digital udgave af Min Plan samt dokumentation for opnåede effekter i de deltagende kommuner og et gennemtestet koncept for implementering på sygedagpengeområdet. Dermed skal projektet bidrage til, at virksomheden får skabt et bæredygtigt forretningskoncept for produktet.

    Produktet er udviklet af en designvirksomhed, men tænkes videreført med produktion og markedsføring i en ny, selvstændig virksomhed.

    Ansøger vurderer på baggrund af erfaringerne fra afprøvning af den analoge udgave af Min Plan i Kolding Kommune, at der kan spares 5 % på sygedagpenge ved implementering af den digitale udgave svarende til 2,5 mio. kr. i en ”gennemsnitskommune”. Prisen for en fuldt implementeret digital udgave forventes ifølge ansøger at ligge på max. 400.000 kr. 

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Det vurderes, at danske kommuner bruger store ressourcer på sygedagpengesager, at økonomien forbundet hermed giver potentiale for gevinstrealisering, og at kommunernes medarbejdere med fordel kunne få frigivet mere tid til den egentlige beskæftigelsesindsats, hvilket understøttes af erklæringer fra Kolding Kommune og Haderslev Kommune om behovet for det nye redskab.

    Den foreløbige afprøvning af den analoge udgave af Min Plan i Kolding Kommune har givet gode tilbagemeldinger fra de berørte borgere og sagsbehandlere. Det vurderes derfor, at der er potentiale i at introducere et digitalt redskab – evt. suppleret af en analog udgave - som kan smidiggøre processerne og involvere borgerne på en mere aktiv måde.

    Det helt afgørende er imidlertid, om man kan udvikle en digital model, som kan implementeres i andre kommuner uden for store tilpasningsproblemer og -udgifter. Samtidig skal det digitale produkt give tilstrækkelige gevinster for kommunerne og dermed sikre en tilsvarende betalingsvillighed.

    Det vurderes derfor, at projektets målsætninger om vækst og nye arbejdspladser forudsætter, at projektet kan sandsynliggøre, at virksomhedens produkt i en digitaliseret udgave har den forventede effekt og dermed kan afsættes til kommunerne. Der skal således være et forretningsgrundlag baseret på en veldokumenteret vurdering af kommunernes betalingsvillighed og udgifterne i forbindelse med videreudvikling, salg og service på den digitale løsning. Disse oplysninger foreligger imidlertid ikke på nuværende tidspunkt, og det vurderes usikkert, om de vil kunne genereres i løbet af projektet, idet dokumentationen for den digitale prototype og aftaler omkring test heraf er usikre og upræcise.

    Det vurderes endvidere, at Min Plan i højere grad vil kunne føre til vækst i Region Syddanmark, hvis konceptet kan udbredes til flere områder. Den bredere interesse for produktet i andre danske kommuner er dog kun dokumenteret i begrænset omfang i forbindelse med ansøgningen.

    Forretningspotentialet er derfor på baggrund af de foreliggende oplysninger vanskeligt at vurdere men vurderes at være for svagt.

    Det er heller ikke beskrevet i detaljer, hvordan virksomheden skal tjene penge på produktet, idet der mangler klare overvejelser om salgsmetoden. Der mangler således en præcis forretningsmodel.

     

    På den baggrund vurderes det, at der ikke er et tilstrækkeligt forretningsgrundlag, hvorfor det vurderes, at projektet vil have en svag erhvervseffekt.

     

    Samlet set konkluderes det, at ideen er god, og at der så vidt vides ikke findes et lignende produkt på markedet i dag, men på grund af usikkerheden i forhold til den digitale prototype og aftaler omkring test heraf samt dets effekter og forretningsgrundlag, indstilles projektet til afslag.

    Hovedaktiviteter:

    Output/Leverancer:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Brugerindsigt

    Platformsanalyse

    Design og udvikling

    Test og markedsmodning

    Evaluering og kommunikation

    Konkret brugerforståelse

    Valg af digital platform (fx iPad vs. PC, kommunal hardware vs. borgerens eget udstyr)

    Et intuitivt bruger-interface til den valgte platform. Selve udformningen af MinPlan digital udgave

    Fuld skala test af MinPlan

    Potentialebeskrivelse og udbredelsesmuligheder

    Anslået skabt gennemsnitlig årlig omsætning i kr.

    År 1 efter projektet er slut: 4 mio. kr.

    År 2 efter projektet er slut: 4 mio. kr.

    År 3 efter projektet er slut: 8 mio. kr.

    År 4 efter projektet er slut: 8 mio. kr.

    År 5 efter projektet er slut: 8 mio. kr.

    I alt: 32 mio. kr.

    Anslået antal årligt skabte job

    År 1 efter projektet er slut: 2

    År 2 efter projektet er slut: 2

    År 3 efter projektet er slut: 4

    År 4 efter projektet er slut: 4

    År 5 efter projektet er slut: 4

    I alt: 16

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    MADE, Kolding, CVR: 35630651

    Økonomiske partnere:

    Sygedagpengeafdelingen, Kolding Kommune, CVR: 29189897

    Syddansk Universitet – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, CVR: 29283958, CVR-p: 1008133707

    Økonomi:

    Samlet budget: 1.132.505,00 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 849.378,75 kr.

    Egenfinansiering: 283.126,25 kr.

     

    Indstilling

    Det indstilles,

     

    • at Vækstforums Formandskab beslutter, at projektet modtager afslag fra Syddansk OPI-pulje. Dels fordi ansøgers dokumentation for den digitale prototype og aftaler omkring test heraf er usikre og upræcise, dels fordi der på det foreliggende grundlag ikke vurderes at være et tilstrækkeligt forretningsgrundlag og dermed varig erhvervseffekt i den syddanske region.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/15433
    22. Ansøgning: OPI: HandiWall
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    OPI-projektet ”HandiWall” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Syddansk OPI-pulje: 981.465,00 kr.

    Egenfinansiering: 327.155,00 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    PlayAlive A/S udvikler, producerer og sælger interaktive lege- og læringsprodukter til flere lande. Herigennem er der identificeret en stigende efterspørgsel efter lignende produkter tilpasset og optimeret til borgere med psykisk/fysisk funktionsnedsættelse.

    Projektet HandiWall tager udgangspunkt i PlayAlives eksisterende læringsprodukt e-Wall. E-Wall er målrettet den danske grundskole med normalt fungerende børn. E-Wall integrerer bevægelse i den boglige undervisning og bidrager til aktive pauser.

    HandiWall vil være et nyt produkt, der er målrettet borgere med psykisk/fysisk funktionsnedsættelse. HandiWall vil integrere fysisk aktivitet med kognitiv træning, således at den enkelte borgers udviklings- og rehabiliteringsmål understøttes, uafhængigt af borgernes kognitive og motoriske niveau.

    Produktet HandiWall består af seks elektroniske enheder indeholdende lys, lyd og touch funktioner. Disse enheder er indbygget i en transportabel væg/kasse, som hænges op på en eksisterende væg – inde som ude. Produktet har trådløs forbindelse til en iPad, hvortil der er udviklet en HandiWall App, som indeholder en række læringsøvelser, som kan deles, og øvelser, der fremmer læring og bevægelse. Personale/brugerne kan hente eller lave nye øvelser, som individuelt er tilpasset den enkelt bruges fysiske og kognitive niveau, og som kan registreres for den enkelte borger til senere evaluering og dokumentation.

    Projektet har til formål at udvikle og teste en eksisterende prototype i samarbejde med borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og pædagoger, lærere og sundhedspersonale. PlayAlive opsætter en HandiWall til test og udvikling på hver af de 3 institutioner i 6 måneder, hvorefter der udarbejdes en evalueringsrapport til dokumentation af produktets værdi for borgere og personale til brug for fremtidig markedsintroduktion.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    HandiWall kan motivere borgere med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse til mere fysisk aktivitet og kognitiv træning. For borgere, der ikke er så fysisk mobile, er det af stor vigtighed at bevæge sig dagligt for at mindske risiko for følgesygdomme. Derfor skal institutionerne have et professionelt tilbud for at sikre borgernes rehabilitering samt vedligehold og udvikling af kognitive og fysiske færdigheder, hvilket HandiWall kan understøtte. Det forventes, at HandiWall vil bidrage til 10 % reduktion af borgernes støttebehov fra personale, hvilket testen også sigter mod at dokumentere.

    PlayAlive har med salg af produktet e-Wall oplevet en efterspørgsel af produktet til borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse og har derfor udviklet prototypen. Dog mangler virksomheden en mere uddybende viden om tilpasning til målgruppen, hvorfor projektet vurderes nødvendigt for at kunne justere produktet og dokumentere produktets effekter grundigt og præcist af hensyn til senere markedsintroduktion.

    PlayAlive A/S skal udvikle den elektroniske platform og HandiWall App, og outsourcer produktion og salg til andre virksomheder, der har specialiseret sig inden for disse områder.

    Virksomheden vurderer, at projektet giver mulighed for at øge omsætningen med 150 % og ansætte 4 nye medarbejdere over de næste 5 år. Hertil kommer øget omsætning og job hos de virksomheder, som PlayAlive forventer at outsource produktion og salg til.

    Omsætnings- og jobskabelseseffekt fra et tidligere OPI-projekt fra 2014-15 er endnu ikke som forventet, selv om der er sket en omsætningsstigning på ca. 1 mio. kr. i 2015 og forventes yderligere stigning i 2016. PlayAlive har derfor opsat nogle mere realistiske effektmål for HandiWall. Virksomhedens omsætning er stigende og sekretariatet vurderer, at eksporterfaring med PlayAlives andre produkter sandsynliggør eksportpotentialet.

    Sekretariat vurderer, at projekt HandiWall medvirker til at løse en af udfordringerne for forretningsområdet ved at bidrage til at øge behandlingskvalitet for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt effektivitet i behandlingen. Effektmålene for HandiWall vurderes at være sandsynlige, hvorfor projektet indstilles til tilsagn.

    Hovedaktiviteter:

    Output/Leverancer:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    1.   Designworkshop med personale og brugere som introduktion af den eksisterende prototype

    2.   PlayAlive tilretter HandiWall App med input fra workshop

    3.   Test af HandiWall på de 3 institutioner

    4.   Evaluering og tilretning af HandiWall efter testperiode – herunder testworkshop med personale med fokus på brugerinterface

    5.   ”Do-Plan-Act-Evaluate”-proces

    6.   Testrapport

    Leverancer:

    Installation og brugertest hos 3 institutioner

    Testrapport

     

    Output:

    Opnåelse af unik viden om målgruppen

    Et tilpasset produkt.

    Handiwall direkte installeret hos de 3 partnere i projektet, hvilket giver direkte referencer og brugererfaring, som kan bruges i salg og markedsføring af HandiWall.

    Testrapport, som dokumenterer effekten hos brugerne og effektiviseringsgevinst for den offentlige part ved brug af HandiWall i dagligdagen.

    Anslået skabt årlig omsætning i kr.

    År 1 efter projektet er slut: 2,0 mio. kr.

    År 2 efter projektet er slut: 4,6 mio. kr.

    År 3 efter projektet er slut: 8,1 mio. kr.

    År 4 efter projektet er slut: 13,7.mio. kr.

    År 5 efter projektet er slut: 18,0 mio. kr.

    I alt år 1 til år 5: 46,4 mio. kr.

    Heraf anslået øget årlig eksport i kr.

    År 1 efter projektet er slut: 0,6 mio. kr.

    År 2 efter projektet er slut: 2,0 mio. kr.

    År 3 efter projektet er slut: 4,9 mio. kr.

    År 4 efter projektet er slut: 10,4 mio. kr.

    År 5 efter projektet er slut: 14,5 mio. kr.

    I alt år 1 til år 5: 32,4 mio. kr.

    Anslået antal årligt skabte job

    År 1 efter projektet er slut: 1

    År 2 efter projektet er slut: 1

    År 3 efter projektet er slut: 1

    År 4 efter projektet er slut: 2

    År 5 efter projektet er slut: 2

    I alt: 7

    Hertil kommer øget beskæftigelse hos underleverandører og forhandlere

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    PlayAlive A/S, Vejle,CVR:31279429

    Økonomiske partnere:

     

    Syddansk Universitet – Institut for Idræt og Biomekanik, Odense, CVR: 29283958

    Østruplund: Specialcenter for Voksne med Handicap, Otterup, CVR: 29190909

    Bo- og rehabiliteringscentret Bjerggårdshaven, Odense NØ, CVR: 35209115

    Heldagsafdelingen på Sanderumskolen, Odense SV, CVR: 35209115

    Syddansk Universitet – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Kolding, CVR: 29283958

    Økonomi:

    Samlet budget: 1.308.620,00 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 981.465,00 kr.

    Egenfinansiering: 327.155,00 kr.

     

    Indstilling

    Det indstilles,

     

    • At Vækstforums Formandskab beslutter, at projektet modtager tilsagn fra Syddansk OPI-pulje på 981.465,00 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/21364
    23. Ansøgning: Ændring af Vækst i Offshorevirksomheder
    fold dette punkt ind Resume
     

    På grund af udfordringer i projektet ”Vækst i offshorevirksomheder”, har projektet anmodet Erhvervsstyrelsen om en væsentlig reduktion af projektets aktiviteter og budget. Erhvervsstyrelsen har bedt om Vækstforums stillingtagen til projektets anmodning.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ’Vækst i offshorevirksomheder’ blev af Vækstforum den 22. september 2015 indstillet til tilsagn fra regionalfonden og fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Regionsrådet tiltrådte Vækstforums indstilling den 26. oktober 2015.

    Det var målet, at i alt 40 virksomheder skulle gennemgå et vækstforløb, der skulle udmønte sig i en konkret vækstplan for hver af de deltagende virksomheder. Der har imidlertid ikke været den efterspørgsel fra virksomhederne, som ansøger havde forventet. 

    Pr. 1. juni 2016 er ca. 150 virksomheder blevet screenet i projektet. Af disse har 7 virksomheder vist interesse for at få udarbejdet en vækstplan, og dermed at fortsætte forløbet. På den baggrund har projektet vurderet, at det er urealistisk at gennemføre de planlagte 40 forløb inden for projektets løbetid og budget. Derfor har Offshoreenergy.dk været i dialog med sekretariatet og Erhvervsstyrelsen om en nedskalering af projektet, herunder en betydelig reduktion i projektets budget.

    Efterfølgende har projektet konkret anmodet Erhvervsstyrelsen om en nedskalering af projektets aktiviteter og budget, hvorefter Erhvervsstyrelsen, som følge af ændringens væsentlighed, har anmodet om Vækstforums stillingstagen til projektets anmodning.

    Projektbudgettet bliver jf. budgetforslaget nedjusteret fra ca. 10,2 mio.kr. til ca. 2,0 mio. kr. Det indebærer, at regionalfondstilskuddet reduceres fra 5.094.947,37 kr. til 980.015,37 kr., og at tilskuddet fra de regionale erhvervsudviklingsmidler reduceres fra 509.494,73 kr. til 98.001,54 kr. Der er således tale om en betydelig reduktion af projektets budget. Nedskaleringen af projektets aktiviteter og reduktion af budgettet er gennemført under hensyntagen til, at det ikke må blive væsentligt dyrere af skabe projektets enkelte output (vækstplaner) og dermed at skabe de forventede effekter.

    En vækstplan kostede i det oprindelige projekt ca. 255.000 kr., mens prisen for en vækstplan efter nedskaleringen er ca. 280.000 kr. Prisstigningen er forklaret med, at der skulle bruges flere ressourcer til at rekruttere virksomheder, end der var budgetteret med. Sekretariatet vurderer, at denne prisstigning ikke er væsentlig, hvorfor Vækstform efter nedskaleringen, kan forvente stort set samme afkast i form at forventede effekter pr. investeret krone.  

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum anbefaler, at projektet nedskaleres, så målet bliver, at 7 offshorevirksomheder får gennemført en vækstplan imod de oprindelige 40 offshorevirksomheder, og at projektets budget dermed også reduceres.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 15/21101
    24. Ansøgning: Ændring af Fremtidens IT-kompetencer
    fold dette punkt ind Resume
     

    AAK (Akademikernes a-kasse), der var ansvarlige for Projektet Fremtidens IT-kompetencer, som Vækstforum indstillede til støtte på mødet den 22. september 2015, har valgt ikke at fortsætte projektet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Ansøger AAK oplyser, at de har afbrudt samarbejdet med den leverandør, som skulle finde virksomheder til projektet samt stå for opkvalificeringen af kandidaterne. Samarbejdet er blevet afbrudt, da leverandøren ikke kunne skaffe de virksomheder, der var aftalt.

    AAK har været i dialog med en ny potentiel leverandør, men indholdet af forløbene ville være anderledes og dyrere, end AAK forventede, og det vil kræve et omfattende arbejde for AAK at finde flere virksomheder. Desuden vil budgettet blive mere end halveret, hvorfor administrationsandelen vil være ret høj i forhold til output og effekter af projektet. Derfor har AAK valgt ikke at gå videre med projektet.

    Erhvervsstyrelsen oplyser, at de som udgangspunkt vil godkende projektets anmodning om at indsende slutregnskab og ud fra en konkret vurdering foretage en hel eller delvis udbetaling til projektet afhængigt af udgifternes projektrelevans, projektets sparsommelighed osv.

    Erhvervsstyrelsen lægger bl.a. til grund, at projektet straks underrettede Erhvervsstyrelsen, da de ikke kunne opfylde vilkåret i kontrakten om EU-medfinansiering, og at de har forsøgt at begrænse tabet ved at opsige samarbejdet med både underleverandør og projektleder.

    Projektændringerne er dog af så væsentlig karakter, at Vækstforum skal høres om ændringerne og projektets beslutning om at indsende slutregnskab, inden Erhvervsstyrelsens træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt projektændringerne og indsendelsen af slutregnskabet kan godkendes.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 14/32264
    25. Ansøgning: Ændring af We know how you grow with less energy
    fold dette punkt ind Resume
     

    På grund af flere udfordringer i projektet ’We know how you grow with less energy’ har projektet anmodet Erhvervsstyrelsen om forlængelse af projektperioden. Erhvervsstyrelsen har bedt om Vækstforums bemærkninger til denne ansøgning om forlængelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforum indstillede i marts 2015 projektet ”We know how you grow with less energy” til tilsagn. Projektets formål er at rekruttere 40 virksomheder, der leverer energieffektive løsninger til landbrugs- og gartnerisektoren. Ud af disse 40 virksomheder skal 25 udarbejde en vækstplan og derigennem øge omsætning, eksport og antallet af ansatte.

    COWI har i foråret 2016 gennemført midtvejsevaluering af projektet. Den viser, at projektet er udfordret på alle tre evalueringsparametre (projektets implementering, målopnåelse og effektvurdering). På baggrund af evalueringen er der skabt usikkerhed om, hvorvidt projektet kan levere de forventede effekter. Projektets udfordringer kan delvist tilskrives, at den oprindelige projektholder, SustainAgri, blev erklæret konkurs 20. november 2015, hvorefter projektet er overgået til CLEAN primo 2016.

    Status for projektet er pr. 30. august 2016, at der er 22 virksomheder, der indgår som partnere i projektet, heraf har 3 virksomheder indgået kontrakt med en konsulent om udarbejdelse af en vækstplan. COWIs evaluering viser, at ressourceforbruget modsvarer resultaterne, hvilket bekræftes af projektledelsen.

    Projektet har ansøgt Erhvervsstyrelsen om en projektforlængelse indtil 31. december 2017 (4 måneders forlængelse) med den forventning, at projektet kan gennemføres og målene kan nås. Erhvervsstyrelsen har anmodet om Vækstforums bemærkninger til ansøgningen om projektforlængelse.

    På baggrund af de konstaterede udfordringer i projektet samt ansøgningen til Erhvervsstyrelsen om projektforlængelse, har vækstforumsekretariatet afholdt møde med CLEAN for at undersøge mulighederne for at få projektet på rette spor, så tilliden til, at projektet kan skabe de forventede effekter, bliver genoprettet.

    Det blev på mødet aftalt, at projektet inden Vækstforums møde 27. september skal levere tilfredsstillende dokumentation for organisation, planlægning, metode og opfølgning, herunder:

    • justeret tids- og milepælsplan med månedlige måltal og
    • månedlig budgetopfølgning koblet til milepælsplanen.

    Såfremt dette materiale foreligger, vurderer sekretariatet, at projektet kan fortsætte, og at projektets anmodning om projektforlængelse kan indstilles til godkendelse.

    Fortsat drift af projektet forudsætter, at vækstforumsekretariatet følger projektet tæt med skriftlig opfølgning på den justerede tids-, budget- og milepælsplan hver måned samt møder med projektet ca. hver 2. måned. Hvis den reviderede milepælsplan ikke følges, er det vækstforumsekretariatets vurdering, at projektet skal nedskaleres (økonomisk og aktivitetsmæssigt), f.eks. således at projektet afslutter screeningsaktiviteter og udelukkende gennemfører vækstplanforløb for virksomheder, der allerede har indgået aftale herom.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Under forudsætning af, at projektet leverer tilfredsstillende materiale inden Vækstforummødet i september 2016, foreslås følgende indstilling til Vækstforum:

    At Formandskabet indstiller,

    ·         at Vækstforum anbefaler til Erhvervsstyrelsen, at projektets ansøgning om projektforlængelse godkendes under forudsætning af, at vækstforumsekretariatet hver måned i den resterende projektperiode modtager en opfølgning på milepælsplanen og de månedlige måltal.

    ·         at Vækstforum beslutter, at Vækstforumsekretariatet bemyndiges til at vurdere projektets månedlige opfølgning på milepælsplanen og månedlige måltal.

    ·         at Vækstforum beslutter, at Vækstforumsekretariatet bemyndiges til at indstille til Erhvervsstyrelsen, at projektets budget og effektforventninger nedjusteres, hvis milepælsplanen ikke følges og hvis de månedlige måltal ikke nås.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt med den tilføjelse, at det ikke bør være nødvendigt med månedlige opfølgninger.  Sekretariatet taler med den projektansvarlige med henblik på tilretning at indstillingen.


    Sagsnr. 16/279
    26. Meddelelser
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2016
     

    Stephanie Lose orienterede om erhvervs- og vækstministerens kommende besøg i Kolding i november, og Formandskabet drøftede mulige datoer for møde i den politiske styregruppe i det vestdanske samarbejde i efteråret.


    Sagsnr. 16/279
    27. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

     


    Siden er sidst opdateret 29-9-2016

    Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00