Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden

ForsidepilDagsordnerpilDagsordner/referater - Vækstforum 2016pilVækstforum - Referat - 06. december 2016

Vækstforum - Referat - 06. december 2016

Mødedato
06-12-2016 kl. 15:00 - 18:00
 
Mødested
Mødelokale 7
 
Deltagere
 
  • Birthe Friis Mortensen
  • Grethe Johnsen
  • Hinrich Jürgensen
  • Ib Kristensen
  • Dan Holmgaard Rasmussen
  • Karsten Uno Petersen
  • Anker Boye
  • Bo Stærmose
  • Erik Buhl Nielsen
  • Erik Lauritzen
  • Gitte Grønbæk
  • Henrik Dam
  • Lars Bregnehøj Hansen
  • Mads Henriksen
  • Mette Refshauge
  • Morten Andersen
  • Steen Møller
  • Stephanie Lose
  • Ole Kjær
  • Per Diget
  • Grethe Adamsen Dahl
  • Bo Libergren
  • Thomas Hauge
  • Kjeld Søberg

  • Afbud
     
  • Dan Holmgaard Rasmussen
  • Karsten Uno Petersen
  • Anker Boye
  • Erik Lauritzen
  • Gitte Grønbæk
  • Bo Libergren

  •  

    Luk alle punkter Referat
     

    1. Godkendelse af dagsorden
    2. Godkendelse af referat fra Vækstforums møde den 27. september 2016
    3. Temadrøftelse - risikovillig kapital
    4. Nedskrivning af reservationen af midler til nyt kapitalinitiativ
    5. Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen
    6. Ny national turismestrategi og finansiering af de nationale turismeselskaber 2017-2018
    7. Eventpulje i Region Syddanmark
    8. Scale-up Denmark - forslag til udbud af elitetræningscentre
    9. Yderområdeindsats - status 2016 og ny yderområdepulje 2017
    10. Status på den særlige ramme til sekretariatet samt ny ramme for 2017
    11. Indsatsen for kvalificeret arbejdskraft
    12. Orientering: Status på vestdansk erhvervssamarbejde
    13. Orientering: Status for erhvervspartnerskabsaftaler
    14. Orientering: Region Syddanmarks Vækstbarometer 4. kvartal 2016
    15. Orientering: Vækstforums kommunikation
    16. Orientering: Økonomioversigt
    17. Orientering: Indkomne ansøgninger til Syddansk OPI-pulje
    18. Orientering: Indkomne ansøgninger
    19. Ansøgning: Innovationssamarbejder i offshoreklyngen
    20. Ansøgning: Dansk offshoreklynge version 2.0
    21. Ansøgning: Industriel Elektronik Innovation
    22. Ansøgning: CLEAN 3.0
    23. Ansøgning: Velfærdsteknologisk Vækstløft
    24. Ansøgning: VIND - Velfærdsinnovation med Nyttige Data
    25. Ansøgning: Styrkelse og videreudvikling af det velfærdsteknologiske økosystem
    26. Ansøgning: D2i - Designklyngen
    27. Ansøgning:Tillægsbevilling til Clean Green Plan
    28. Ansøgning: Inn2POWER
    29. Ansøgning: Strategic Transnational Cluster Cooperation
    30. Ansøgning: Health-CAT
    31. Meddelelser
    32. Eventuelt


    Sagsnr. 16/279
    1. Godkendelse af dagsorden
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Vækstforum godkender dagsordenen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/279
    2. Godkendelse af referat fra Vækstforums møde den 27. september 2016
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Vækstforum godkender referatet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/33704
    3. Temadrøftelse - risikovillig kapital
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der præsenteres et oplæg om Welfare Tech Invest, den regionale kapitalfond, som blev stiftet af Region Syddanmark efter indstilling fra Vækstforum. Fonden har været aktiv siden starten af 2012. Der lægges op til en drøftelse af situationen for så vidt angår risikovillig kapital i Syddanmark med særlig fokus på de prioriterede forretningsområder.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Bagrund

    Syddansk Vækstforum besluttede i 2008 at igangsætte et initiativ, hvor der skulle arbejdes med risikovillig kapital. Med det afsæt stiftede Region Syddanmark den erhvervsdrivende fond Welfare Tech Invest (også kaldet Fonden for Syddansk Vækstfremme). Den risikovillige kapital skulle målrettes unge virksomheder inden for de prioriterede forretningsområder og til virksomheder i yderområderne. 

    Fondens kapital

    Fonden har i alt fået tilført 139,7 mio. kr. Heraf har 119,7 mio. kr. været afsat til investeringer i velfærdsteknologiske virksomheder samt til lån til virksomheder inden for energieffektivisering og design. 20 mio. kr. har været afsat til lån til innovative iværksættere i regionens yderområder.

    Midlerne er blevet tilført fonden af flere omgange. De 89,7 mio. kr. kommer fra EUs Socialfond og 50 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

    Vækstforums beslutning om at tilføre fonden yderligere midler var bl.a. begrundet i en evaluering fra COWI, som vurderede projektet positivt på tilrettelæggelse samt resultat- og effektskabelse. I evalueringen fremhævedes bl.a., at projektet generelt var veltilrettelagt i forhold til opnåelse af WTI’s målsætninger. Der var en stærk og god sammenhæng imellem de gennemførte aktiviteter og de umiddelbare målsætninger. De længerevarende effekter var det ikke muligt at vurdere på det tidspunkt. COWI vurderede ligeledes, at WTI’s organisering var veludtænkt. WTI er designet til at være et langsigtet engagement, og grundlaget vurderedes at være på plads til at være dette. COWI konstaterede, at fondens aktiviteter allerede havde resulteret i effekter i forhold til omsætning, eksport og ansættelser. Dog kan en egentlig effekt først vurderes, når WTI begynder at afhænde deres investeringer igen og trække gevinster hjem til geninvestering. COWIs afdækning hos virksomhederne pegede på høje forventninger til både omsætning, jobskabelse og eksport, og COWI anbefalede at bygge videre på succesen.  

    Fondens organisering

    Da der er tale om en erhvervsdrivende fond, er den uafhængig af regionen som stifter. Den har sin egen professionelle bestyrelse, der består af 5 personer. Her er 2 personer udpeget af Syddansk Vækstforum, mens DI, DE og SDU også hver har udpeget en person.

    Som en del af tilsagnet fra Erhvervsstyrelsen om EU-midlerne var det et krav, at fondens drift skulle varetages af et professionelt managementselskab, som skulle findes via EU-udbud. Dette blev gennemført i slutningen af 2011 og blev vundet af et konsortium bestående af Accelerace A/S, Symbion og Cobis. Dette tilbud var det billigste og blev også samtidig vurderet til at have den bedste løsningsbeskrivelse og kvalitet.

    Fondens aktiviteter

    Fondens aktiviteter har været delt i to. For det første har fonden foretaget investeringer i mindre virksomheder med et betydeligt vækstpotentiale bredt i regionen primært med fokus på virksomheder inden for det velfærdsteknologiske område men også i mindre grad virksomheder inden for miljø/energi og oplevelseserhverv på baggrund af et udvidet investeringsmandat. Disse investeringer er typisk foretaget som det, der kan kaldes venturelignende investeringer med anvendelse af forskellige former for egenkapitallignende instrumenter. For det andet har fonden haft til opgave at foretage udlån til virksomheder i regionens yderområder, hvor der ikke har været krav om virksomhedernes teknologiske fokus. Disse aktiviteter har været i form af lån.

    Alle finansieringer (lån og egenkapitalinvesteringer) er sket på markedsvilkår. Derudover har det været vigtigt for WTI at bidrage til, at der også foretages private investeringer. Derfor har fonden gearet alle investeringer med andre aktører. Ifølge fondens managementselskab er hver investeret krone fra WTI blevet til 1,89 krone i samlet finansiering. Dette tal forventes at stige i de kommende år i takt med, at selskaberne rejser yderligere finansiering. Det tilsvarende tal for Vækstfonden var 2,7 for så vidt angår Vækstlån.

    Ifølge management-selskabets endelige afrapportering til Erhvervsstyrelsen, har fonden i perioden udlånt midler til i alt 9 virksomheder i yderområderne. Beløbsstørrelserne har været på mellem 600.000 kr. og op til 3,5 mio. kr. Det gennemsnitlige udlån har været på omkring 1,9 mio. kr.

    Derudover er der foretaget investeringer og udlån til 33 virksomheder primært inden for sundheds- og velfærdsinnovation og i mindre grad bæredygtig energi. Der er et stort spænd i beløbene, hvor det mindste udlån er på 100.000 kr. og det største på 12 mio. kr. Den gennemsnitlige kapitaltilførsel har været på lidt mere end 2,5 mio. kr.

    I forhold til jobskabelse, vurderes det i projektets afsluttende rapportering, primo 2016, at der er skabt i alt 99 nye jobs i de virksomheder, som har modtaget finansiering fra WTI.

    WTI har således i gennemsnit været med til at finansiere omkring 10 virksomheder pr. år. Det tilsvarende tal for Syddansk Innovation har i samme periode været 8 virksomheder pr. år, mens Vækstfonden i 2015 foretog 4 direkte investeringer og gav lån, garanti eller kaution til i alt 725 virksomheder.

    Da WTI endnu ikke har foretaget exits, og da tilbagebetaling af lånene sker langsomt, er det endnu ikke muligt at beregne fondens afkast.

    Der findes ikke gennemførte analyser, som sammenligner de forskellige regionale fonde i forhold til økonomiske nøgletal og lignende.

    Fondens fremtid

    Fondens situation er væsentlig ændret i forhold til tidligere. Hovedopgaven for fonden er nu i højere grad end tidligere at pleje porteføljen med henblik på salg på et givet tidspunkt, hvor opgaven tidligere gik ud på at foretage nye investeringer.

    Samtidig er der pt. ikke mulighed for at tilføre fonden ekstra midler til investeringer og drift. Af disse grunde er der behov for, at fondens bestyrelse undersøger muligheden for en anden form for managementløsning.

    Den hidtidige løsning med et egentligt managementselskab var et krav, der blev stillet af Erhvervsstyrelsen i tilknytning til strukturfondsmidlerne, og da projektperioden er udløbet, er fonden nu mere frit stillet, hvad det angår.

    Med den nuværende økonomi må det forventes, at de tilbageværende midler primært vil gå til nogle få opfølgningsinvesteringer og den nødvendige drift, som primært knytter sig til sparring og pleje af de virksomheder, der allerede er investeret i.

    Oplæg

    De to bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af Vækstforum, holder oplæg på mødet om fondens aktiviteter og resultater samt overvejelser om fremtiden sammen med en repræsentant fra management-selskabet. Det drejer sig om hhv. bestyrelsesformand Kristoffer Gandrup-Marino (Innovationsmanager ved Unicef DK), Finn Pilgaard (direktør i eget firma, Valcuri) og Mads Rasmussen fra Accelerace.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter situationen for så vidt angår risikovillig kapital i Syddanmark med særlig fokus på de prioriterede forretningsområder.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Temadrøftelsen blev indledt med et oplæg af Kristoffer Gandrup-Marino, bestyrelsesformand i Welfare Tech Invest. Desuden deltog Mads Rasmussen, partner i Accelerace og Finn Pilgaard, bestyrelsesmedlem i Welfare Tech Invest under temadrøftelsen.

    Vækstforum drøftede situationen for så vidt angår risikovillig kapital i Syddanmark med særligt fokus på de prioriterede forretningsområder herunder status og de videre perspektiver for Welfare Tech Invests arbejde og behovet for at tænke internationalt ift. at få de virksomheder, der investeres i, til at vokse.


    Sagsnr. 16/33704
    4. Nedskrivning af reservationen af midler til nyt kapitalinitiativ
    fold dette punkt ind Resume
     

    Syddansk Vækstforum har tidligere tilkendegivet ønske om, at der arbejdes for, at finansielle instrumenter kan anvendes i den nye strukturfondsperiode, og Vækstforum har reserveret i alt 75 mio. kr. til formålet. Anvendelse af finansielle instrumenter kræver imidlertid en national beslutning om at bede kommissionen om en programændring, så der kan anvendes finansielle instrumenter i det danske strukturfondsprogram, og der er endnu ikke truffet en sådan beslutning. I forlængelse af drøftelsen i det foregående punkt skal Vækstforum tage stilling til, hvad der skal ske i forhold til de reserverede midler.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Den 17. marts 2015 tilkendegav Vækstforum ønske om, at der arbejdes for, at finansielle instrumenter kan anvendes i den igangværende strukturfondsperiode. Finansielle instrumenter er i denne sammenhæng lån eller egenkapitalinvesteringer, hvilket vil sige at investor bliver anpartshaver i virksomheden. Vækstforum ønskede i den forbindelse, at der bygges videre på eksisterende, velfungerende regionale initiativer. Det vil i praksis sige kapitalfonden Welfare Tech Invest.

    På mødet den 22. september 2015 besluttede Vækstforum at reservere en ramme på 50 mio. kr. fordelt med 20 mio. kr. fra EU’s Regionalfond – prioritet 2 og 30 mio. kr. fra EU’s Socialfond – prioritet 1. Derudover reserveredes en ramme på 25 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler som matchende medfinansiering.

    I den indeværende strukturfondsperiode er anvendelse af finansielle instrumenter dog en option. For at optionen kan udnyttes, kræver det, at Overvågningsudvalget for EU’s strukturfonde godkender, at der arbejdes videre med muligheden. Desuden kræver det, at der gennemføres en gap-analyse, som påviser, at der er ”huller” i det finansielle marked, og endelig kræver det, at de regionale vækstfora beslutter prioritering og omfanget af midler, der skal afsættes. Herefter skal EU-kommissionen i givet fald godkende programændringen.  

    Overvågningsudvalget har tidligere godkendt, at der arbejdes videre med muligheden, og gap-analysen var færdig i januar 2015. På overvågningsudvalgets møde i maj 2016 blev konklusionen dog kort, at Erhvervsstyrelsen ikke så sig i stand til at fremlægge et beslutningsforslag set i lyset af det igangværende eftersyn af erhvervsfremmesystemet. Sagen blev derfor udskudt til overvågningsudvalgets møde i november 2016.

    Her blev det tilkendegivet, at i den nu offentliggjorte analyse af erhvervsfremmeindsatsen peges på overlap til den nationale indsats. På den baggrund vurderes det, at det ikke er sandsynligt, at der bliver mulighed for regionale kapitalfonde fremadrettet, men der er endnu ikke truffet beslutning om det.

    Vi er desuden så langt henne i strukturfondsperioden nu, at det skal overvejes, om det stadig giver mening at arbejde med et nyt kapitalinitiativ. Et nyt initiativ vil skulle være klar til at påbegynde sit aktive investeringsarbejde i januar 2018, men inden da skal der afdækkes en række forhold på både regionalt og nationalt niveau, ligesom en række strukturfondstekniske og juridiske forhold må afklares.

    I lyset af at der pt. stadig udestår en række afklaringer, og at investeringsperioden derfor vil blive kortere end der var regnet med, da midlerne blev reserveret, foreslås det at den samlede reservation i første omgang nedskrives med en tredjedel.

    Det vil sige, at reservationen ophæves for så vidt angår 6,67 mio. kr. fra EU’s Regionalfond, prioritet 2, 10 mio. kr. fra EU’s Socialfond, prioritet 1 og 8,33 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

    Såfremt det besluttes, at der skal igangsættes endnu et elitetræningscenter i regi af Scale-up Denmark, foreslås det, at de i alt 10 mio. kr., fordelt på midler fra EU’s Regionalfond og de regionale erhvervsudviklingsmidler, tages fra de midler, der frigives fra denne reservation.

    Endvidere foreslås det, at Vækstforum beslutter at anvende de resterende reserverede midler til andre formål, såfremt der ikke senest ved Vækstforums møde i marts 2017 er taget en national beslutning om at bede EU-kommissionen om at gennemføre en programændring, der gør det muligt at anvende strukturfondsmidlerne til et kapitalinitiativ. Det vil sige, at reservationen af de 13,33 mio. kr. fra EU’s Regionalfond – prioritet 2 og de 20 mio. kr. fra EU’s Socialfond – prioritet 1, samt de 16,67 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler foreslås ophævet.

    Midlerne fra EU’s Regionalfond, prioritet 2, Flere vækstvirksomheder, kan anvendes til screening af SMV’ere med vækstpotentiale samt tilbud om rådgivning og sparring, som resulterer i udarbejdelsen af vækstplaner. Fx er Scale-up Denmark støttet med midler fra denne prioritet.

    Midlerne fra EU’s Socialfond, prioritet 1, Iværksætteri og jobskabelse, kan anvendes til vejledning og støtte til iværksættere, undervisning i iværksætteri samt vækstrettet kompetenceudvikling i virksomheder.

    Sekretariatet vil på Vækstforums møde i marts 2017 præsentere hvilke annonceringer, der kan igangsættes med de resterende reserverede midler, såfremt kapitalinitiativet ikke igangsættes.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum indstiller, at regionsrådet nedskriver reservationen af de regionale erhvervsudviklingsmidler til et nyt kapitalinitiativ med en tredjedel, svarende til 8,33 mio. kr.
    • at Vækstforum nedskriver reservationen af EU-midler tilsvarende, dvs. med 6,67 mio. kr. fra EU’s Regionalfond, prioritet 2, og med 10 mio. kr. fra EU’s Socialfond, prioritet 1.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/2603
    5. Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regeringen har offentliggjort analysen af erhvervsfremmesystemet. Der orienteres kort om analysens konklusioner og den videre proces.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforum blev på møderne den 18. marts og 13. juni 2016 orienteret om regeringens eftersyn af erhvervsfremmesystemet. Formålet med eftersynet er, at:

    • Kortlægge den samlede erhvervsfremmeindsats, der varetages i både erhvervs-, investerings- og innovationsfremmesystemerne i kommuner, regioner og stat.
    • Evaluere organiseringen og indholdet af den samlede erhvervsfremmeindsats på tværs af den offentlige sektor.

    Erhvervs- og Vækstministeriet offentliggjorde den 7. november 2016 en ekstern konsulentrapport, som regeringen har fået udarbejdet i forbindelse med eftersynet af erhvervsfremmesystemet. Rapporten peger på en række hovedobservationer, hvor de væsentligste er:

    ·         Der er i dag mange aktører på de forskellige niveauer, og der er en indikation af, at samme type ydelse tilbydes af mange operatører på flere niveauer, dvs. at der er overlap mellem ydelserne.

    ·         Indsatsen kan i højere grad gøres efterspørgselsdrevet frem for udbudsdrevet. Dvs., at når der igangsættes nye initiativer, skal virksomhedernes behov være omdrejningspunktet.

    ·         Der foretages generelt evalueringer af erhvervsfremmeindsatsen. Impactmål anvendes i højere grad blandt regionale end nationale og kommunale operatører. Kun få evalueringer måler på, om indsatsernes fører til øget produktivitet.

    ·         Analysen peger på tre gennemgående makrotendenser internationalt, som kan tjene som inspiration for dansk erhvervsfremme:

    o    Der markedssegmenteres, dvs. indsatsen går fra at være bredt orienteret til at være skræddersyet til bestemte segmenter som fx vækstvirksomheder.

    o    Der fokuseres på at levere systematisk støtte ved kritiske nøglepunkter i virksomheders livscyklus.

    o    Der er klar ansvarsdeling mellem aktører og fokus på etablering af specifikke gennemgående resultatmål.

     

    Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af analysen meddelt, at det er forventningen, at regeringen præsenterer et udspil primo 2017, hvor der ses på erhvervsfremmeordningerne som en del af det samlede arbejde for en fornyelse af den offentlige sektor. Endvidere fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen vil forenkle erhvervsfremmesystemet, så det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende for iværksættere og virksomheder, samtidig med at der er fokus på kvalitet og effektivitet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

    • at Vækstforum drøfter hovedobservationerne fra eftersynet af erhvervsfremmesystemet.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 14/32113
    6. Ny national turismestrategi og finansiering af de nationale turismeselskaber 2017-2018
    fold dette punkt ind Resume
     

    Den nye nationale strategi for dansk turisme blev offentliggjort af Erhvervs- og Vækstministeriet den 19. september 2016 og er et resultat af arbejdet i det Nationale Turismeforum. Som led i udmøntningen af den nationale strategi for turisme foreslås det, at der afsættes 6.050.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til den fortsatte medfinansiering af Dansk Kyst- og Naturturisme og MeetDenmarks basisbevillinger i 2017 og 2018.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    De nationale udviklingsselskaber for turisme blev etableret med lov om dansk turisme fra 2014. Af loven fremgår det, at regionerne opretter udviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark). Udviklingsselskabet Dansk Storbyturisme forankres i fonden Wonderful Copenhagen. I parallelaftalen mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner om tre nationale udviklingsselskaber for turisme blev finansieringen af Dansk Kyst- og Naturturisme og MeetDenmark fastlagt for 2015 og 2016.

    Regeringen har i finanslovsforslaget for 2017 afsat midler til den videre finansiering af selskaberne i 2017 og 2018. Danske Regioners bestyrelse anbefalede den 29. september 2016, at regionerne via indstilling fra vækstfora fortsætter medfinansiering af selskaberne på samme niveau som hidtil. Bestyrelsen godkendte endvidere, at regionerne bidrager til udmøntningen af den nationale strategi gennem fortsat engagement i de tre udviklingsselskaber for turisme, Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark og Dansk Storbyturisme samt gennem de øvrige relevante indsatsområder og ved repræsentationen i Det Nationale Turismeforum.

    Den nationale strategi for dansk turisme fastlægger de nationale mål for dansk turisme frem mod 2025. I deres fremtidige arbejde skal udviklingsselskabernes strategier og handlingsplaner tage afsæt i den nationale strategi for dansk turisme og de enkelte regioners vækst- og udviklingsstrategier.

    Dansk Kyst- og Naturturisme skal ifølge den nationale turismestrategi blandt andet være med til at sikre en mere målrettet markedsføring af Danmark, løfte destinationsudviklingen i kyst- og naturturismen samt være med til at sikre styrket kompetenceudvikling i turismeerhvervet. Kompetenceløftet sker igennem det tværregionale projekt ’Danske turismekompetencer’, som Syddansk Vækstforum støtter med 6,7 mio. kr.

    MeetDenmark skal ifølge den nationale turismestrategi fortsat arbejde med at tiltrække flere internationale møder og kongresser til Danmark ved at markedsføre og sælge de danske møde- og kongresdestinationer i udlandet. Det fremgår af den seneste afrapportering fra MeetDenmark, at de har vundet 41 af de i alt 67 afgivne bud på kongresser i 2015. 7 af disse er placeret i Region Syddanmark. 

    Dansk Kyst- og Naturturisme og MeetDenmark blev i 2015 og 2016 finansieret af regionerne og Erhvervs- og Vækstministeriet. Syddansk Vækstforum indstillede den 2. december 2014, 6,05 mio. kr. til medfinansiering af den syddanske andel af den samlede regionale finansiering af Dansk Kyst- og Naturturisme og MeetDenmark i 2015 og 2016.

    Staten har 2015 og 2016 betalt 10 mio. kr. pr. år til Dansk Kyst- og Naturturisme, og regionerne har samlet matchet beløbet med 10 mio. kr. pr. år i 2015 og 2016. Staten har desuden i 2015-2016 betalt 1,75 mio. kr. pr. år til MeetDenmark, og regionerne har matchet beløbet med 1,75 mio. kr. samlet pr. år i 2015-2016.

    Til bevilling for 2017-2018 lægger regeringen, i finanslovsforslaget for 2017, op til, at staten i 2017-2018 finansierer Dansk Kyst- og Naturturisme med 6,5 mio. kr. årligt. I finanslovsforslaget finansieres MeetDenmark med 2 mio. kr. pr. år. I 2017 og 2018.

    Det forventes, at den samlede regionale finansiering af de nationale turismeselskaber forsætter i 2017 og 2018 på samme niveau som tidligere. Region Hovedstanden har dog indstillet til deres vækstforum, at de i fremtiden vil øge deres årlige finansiering af Meetdenmark med 304.000 kr. samtidigt med, at deres årlige finansiering af Dansk kyst og Naturturisme reduceres tilsvarende med 304.000 kr.

    Fordelingsnøglen ser ud som følger:

    Aftalt fordelingsnøgle for den regionale medfinansiering af Dansk Kyst- og Naturturisme i 2015-2016 og 2017–2018

     

    Årlig finansiering DKNT

     

    2015-2016 mio. kr.

    2017-2018 mio. kr.

    2015-2016 %

    2017-2018 %

    Samlet finansiering

    10,000

    9,696

    100,00 %

    100,00 %

    Syd

    2,500

    2,500

    25,00 %

    25,78 %

    Midt

    2,500

    2,500

    25,00 %

    25,78 %

    Nord

    2,500

    2,500

    25,00 %

    25,78 %

    Sjælland

    1,667

    1,667

    16,67 %

    17,19 %

    Hovedstaden

    0,833

    0,529

    8,33 %

    5,46 %

     

    Aftalt fordelingsnøgle for den regionale medfinansiering af MeetDenmark i 2015-2016 og 2017-2018.

     

    Årlig finansiering MeetDenmark

     

    2015-2016 mio. kr.

    2017-2018 mio. kr.

    2015-2016 %

    2017-2018 %

    Samlet finansiering

    1,750

    2,054

    100,00 %

    100,00 %

    Syd

    0,525

    0,525

    30,00 %

    25,55 %

    Midt

    0,350

    0,350

    20,00 %

    17,04 %

    Nord

    0,175

    0,175

    10,00 %

    8,52 %

    Sjælland

    0,175

    0,175

    10,00 %

    8,52 %

    Hovedstaden

    0,525

    0,829

    30,00 %

    40,37 %

     

    Region Syddanmarks andel af den samlede finansiering til de to selskabers basisbevillinger vil, ifølge aftalen imellem regionerne, beløbe sig til samlet 6,05 mio. kr. for 2017 og 2018.

    Regionernes sekretariater vil i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme og MeetDenmark udarbejde resultatkontrakter for regionernes medfinansiering med klare målsætninger og ”Key Performance Indicators” (KPI’er), der måler effekten af initiativerne. Resultatkontrakterne og den årlige opfølgning vil blive forelagt Vækstforum til orientering.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager redegørelsen til orientering, 
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der afsættes 6,05 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2017 til dækning af den syddanske andel af den samlede regionale medfinansiering til de to selskaber Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/36976
    7. Eventpulje i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    På Vækstforums møde den 27. september 2016 blev der, under drøftelsen af Syddansk Vækstforums investeringsplan 2017, udtrykt ønske om at drøfte muligheden for at anvende en del af de udisponerede midler i Vækstforums investeringsplan til oprettelse af en eventfond, som blandt andet kendes fra Region Midtjylland. Med henblik på en drøftelse af mulighederne for en syddansk eventfond redegør dette punkt kort for eventpuljen i Region Midtjylland og erfaringer herfra.  Endvidere redegøres for initiativer, som Vækstforum har besluttet, men endnu ikke har afsat midler til i investeringsplan for 2017.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På Vækstforums møde den 27. september 2016 blev der, under drøftelsen af Syddansk Vækstforums investeringsplan 2017, udtrykt ønske om at drøfte muligheden for at anvende en del af de udisponerede midler i Vækstforums investeringsplan til oprettelse af en eventfond, som blandt andet kendes fra Region Midtjylland.

    Region Midtjylland har i perioden 2008-2011 anvendt en samlet pulje på 5 mio. kr. til store sportsbegivenheder med henblik på at sikre erhvervsmæssig udnyttelse af store begivenheder, og man støttede i perioden blandt andet U21 EM i fodbold i 2011 og Giro d’Italia i 2012.

     

    Vækstforum i Region Midtjylland besluttede på deres møde den 23. oktober 2013 at oprette en eventpulje for perioden 2014–2017. Hensigten var, at man med puljen på 10 mio. kr. årligt ville understøtte afholdelsen af store begivenheder i kommunerne. Den samlede økonomiske ramme er på 40 mio. kr. Det årlige tildelte beløb varierer, idet der i 2015 er bevilget 7 mio. kr. fra midlerne, mens der i 2016 er bevilget 5,5 mio. kr.

    Region Midtjyllands pulje har 2 årlige ansøgningsfrister og kan søges af kommuner med et støttebeløb svarende til den kommunale medfinansiering. Gennem puljen kan man støtte events af international karakter, herunder især sportsarrangementer og internationale kulturevents. Det kræves således, at ansøgende kommuner skal være i stand til at løfte events af international størrelse. I praksis har man i Region Midtjylland udelukkende støttet store internationale sportsbegivenheder i Aarhus og Herning. I 2015 og 2016 har man i Region Midtjylland sammenlagt modtaget 7 ansøgninger og bevilget midler til 5 af ansøgerne.

    Ansøgninger til eventpuljen i Region Midtjylland vurderes ud fra følgende kriterier:

    •      Turismeøkonomiske effekter

    •      Budget og tilskud

    •      Kompetent organisation

    •      Risikostyring

    •      International eksponering

    •      Regionale samarbejder

    •      Regional værdi – sammenhæng til Vækst- og Udviklingsstrategien

    I Region Syddanmark har man traditionelt støttet events igennem regionrådets kulturpulje. Der har ikke i regionen været en særlig indsats, som rettede sig imod støtte til internationale events. Regionsrådet har imidlertid ved flere lejligheder støttet konkrete internationale events og har senest på deres møde den 23. november 2015 afsat 5 mio. kr. fra kulturpuljen til dækning af Region Syddanmarks bidrag i forbindelse med tiltrækning af et dansk værtskab for starten på Tour de France i 2019.

    Hvis der ønskes oprettet en eventfond, vil midlerne hertil skulle afsættes af de udisponerede regionale erhvervsudviklingsmidler fra 2017, da en eventfond ikke vil kunne støttes med EU-strukturfondsmidler. Såfremt de foreliggende indstillinger til Vækstforummødet godkendes vil de udisponerede erhvervsudviklingsmidler i 2017 udgøre 36,3 mio. kroner efter tilbageløb, jf. økonomipunktet.

    Der er ikke i investeringsplanen afsat midler til opfølgning på samarbejdsaftaler med de kommunale erhvervssamarbejder, fx en eventuel fødevarehub i Trekantområdet og heller ikke til initiativer i regi af de nationale turismeselskaber og -partnerskaber samt udmøntning af Vækstforums yderområdeindsats. Ligeledes vil eventuel medfinansiering af Interregprojekter, projekter på områderne kvalificeret arbejdskraft og social inklusion m.v. samt helt nye initiativer skulle prioriteres inden for de udisponerede midler, der er til rådighed. 

    Formandskabet har drøftet punktet. Formandskabet var enigt i indstillingen om, at Vækstforum drøfter punktet, men vil anbefale Vækstforum, at der ikke arbejdes videre med at etablere en eventpulje i Syddanmark.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter orienteringen og beslutter, om der skal tilvejebringes et beslutningsgrundlag for en Syddansk Eventpulje.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Vækstforum besluttede, at der ikke arbejdes videre med at etablere en Syddansk Eventpulje.


    Sagsnr. 15/39035
    8. Scale-up Denmark - forslag til udbud af elitetræningscentre
    fold dette punkt ind Resume
     

    På Vækstforums møde den 27. september 2016 blev det besluttet, at vækstforumsekretariatet skulle arbejde videre med at forberede et beslutningsgrundlag om eventuelle yderligere Scale-up Denmark elitetræningscentre i Syddanmark. Det foreslås at genudbyde et elitetræningscenter inden for Oplevelseserhverv, og at der udbydes et nyt elitetræningscenter inden for Robotteknologi samt afsættes yderligere midler. 

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I forbindelse med det nationale udbud af Scale-up Denmark indkom der ikke tilbud på et elitetræningscenter for Oplevelseserhverv.

    På Vækstforums møde den 27. september 2016 blev det derfor besluttet, at vækstforumsekretariatet skulle arbejde videre med at forberede et beslutningsgrundlag, som dels skal afdække, om der er grundlag for, at Oplevelseserhverv sættes i udbud igen, dels om der er grundlag for udbud af et elitetræningscenter indenfor en ny syddansk styrkeposition. Konkret blev der peget på Robotteknologi, da analyser fra blandt andet Vækstfonden peger på, at robotteknologi er en spirende syddansk styrkeposition. Endvidere indgår robotteknologi som en fælles indsats i erhvervspartnerskabsaftalen mellem Udvikling Fyn og Syddansk Vækstforum.

    Vækstforum tilkendegav desuden, at såfremt det besluttes, at både Oplevelseserhverv og Robotteknologi sættes i udbud, afsættes der yderligere 10 mio. kr. til Scale-up Denmark.

    I forhold til Robotteknologi har Vækstfonden udarbejdet en analyse fra juni 2016, som giver et overblik over robot- og automationsindustrien i Danmark med særligt fokus på nyetablerede virksomheder fra 2010 og fremefter. Her identificeres 57 danske virksomheder, som er etableret i 2010 eller senere inden for robotindustrien. Vækstfonden tager afsæt i virksomhedernes geografiske placering og konkluderer i den sammenhæng, at robotklyngen er fokuseret i Odense, men at der også er en del virksomheder i resten af landet. En analyse udarbejdet af Damvad i 2016 underbygger, at der er en syddansk styrke på området.

    Endvidere bemærkes, at automatisering og robotteknologi kan omfattes af den syddanske vækst- og udviklingsstrategi som en bred indsats. Der er desuden allerede et veludbygget økosystem omkring robotklyngen i Odense, blandt andet Odense Robotics, Innovationsnetværket RoboCluster og Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, hvor en robotinnovationshal er en væsentlig del af Odense Robotics’ Start-up Hub. Ligeledes er det et aktivt miljø for ventureinvesteringer i robotteknologi. Det vedlagte baggrundsnotat indeholder en yderligere beskrivelse af den syddanske specialisering og potentialet på området.

    Inden for Oplevelseserhverv er der udarbejdet et opdateret baggrundsnotat, som beskriver den syddanske specialisering og potentialet på området. Et konsortium har udtrykt interesse for området men har senest tilkendegivet, at de ikke forventer at afgive tilbud på udbuddet. Der er således ikke væsentlige ændringer på området, men hvis Vækstforum beslutter, at der skal udbydes et nyt elitetræningscenter inden for robotteknologi, foreslås det, at man samtidig også en sidste gang afsøger markedet ved at udbyde et elitetræningscenter inden for oplevelseserhverv.

    Det vurderes, at der med det afsæt er grundlag for både at sætte Oplevelseserhverv i udbud på ny og at udbyde et nyt elitetræningscenter inden for Robotteknologi som en del af Scale-up Denmark.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandsskabet indstiller,

    •      at Vækstforum beslutter, at der som en del af Scale-up Denmark på ny igangsættes et udbud af et elitetræningscenter inden for Oplevelseserhverv.

    •      at Vækstforum beslutter, at der som en del af Scale-up Denmark igangsættes et udbud af et nyt elitetræningscenter inden for Robotteknologi.

    •      at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der afsættes 3,5 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2017 som en tillægsbevilling til projektet Scale-up Denmark. Midlerne anvendes til et Scale-up Denmark elitetræningscenter inden for Robotteknologi

    •      at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 6,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond, prioritetsakse 2, som en tillægsbevilling til projektet Scale-up Denmark. Bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter. Midlerne anvendes til et Scale-up Denmark elitetræningscenter inden for Robotteknologi.

    •      at den samlede bevilling betinges af, at Scale-up Denmark fortløbende implementeres efter de retningslinjer, der er beskrevet i den fællesregionale indkaldelse af ansøgninger om gennemførelse af Scale-up Denmark (tidligere Team Vækst Danmark) af 30. juni 2015. I modsat fald kan Vækstforum, efter anbefaling fra Scale-up Denmarks følgegruppe, indstille til Erhvervsstyrelsen, at støtten nedsættes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/32414
    9. Yderområdeindsats - status 2016 og ny yderområdepulje 2017
    fold dette punkt ind Resume
     

    Som led i indsatsen for udvikling af yderområderne har Vækstforum siden 2007 årligt afsat en pulje til projektudvikling i yderområderne. Der afrapporteres om puljens anvendelse en gang årligt. Puljen foreslås videreført i 2017.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforum har siden 2007 afsat en særlig pulje til projektudvikling i regionens yderområder. Formålet med disse midler er at understøtte aktiviteter, netværksdannelse og udvikling af projekter, der kan bidrage til erhvervsmæssige aktiviteter i yderområderne. I Vækstforums handlingsplan for 2016-17 har Vækstforum afsat 3,3 mio. kr. til projektudvikling i yderområderne for 2016.

    Der er pr. 16. november 2016 bevilget 1.630.577 kr. til fire projekter. Nedenfor gives en kort beskrivelse af de fire projekter.

    Southern Culture Festival

    Formålet med forprojektet er at få afdækket, om der vil være basis for at etablere et årligt tværfagligt kulturelt forløb i grænseregionen. Begivenheden spænder over gastronomiturisme og andre turismerelaterede begivenheder, som kombineres i én samlet begivenhed. Derudover afdækkes interessen og muligheden for i grænseregionen at arbejde systematisk med oplevelsesintegration og signaturoplevelser inden for de valgte temaer. Projektet ligger inden for forretningsområdet Oplevelseserhverv og koordineres med destination Sønderjylland.

    På lejrskole i Nationalpark Vadehavet, Grænseregionen og Verdensarven

    Formålet med forprojektet er dels at foretage en analyse af lejrskolemarkedet og -produkter i Danmark, dels at sondere det tyske lejrskolemarked.

    Analysen skal afdække basis for tiltrækning af flere lejrskolegrupper til området, så der dels skabes omsætning og arbejdspladser, dels forøget kendskab til nationalparken, Verdensarven og grænseområdets unikke historie. Såfremt forprojektet viser sig at afdække et potentiale inden for lejrskolemarkedet, er målet at igangsætte et fokuseret samarbejde mellem de primære aktører.

    Såfremt forprojektet viser sig at afdække et potentiale inden for lejrskolemarkedet, er målet at igangsætte et fokuseret samarbejde mellem de primære aktører, hvormed bidraget vil øge salg hos muséer, naturcentre, naturvejledere og andre formidlingsvirksomheder, øge salget hos detailhandel og udbydere af lokale fødevarer, samt øge antallet af overnatninger.

    SmartMetal – Den smarte og fleksible metalvarefabrik

    Det overordnede formål med forprojektet SmartMetal er at skabe et kvalificeret grundlag for etablering af en kommende innovationsindsats, der giver mulighed for at fastholde og tilbagetage forarbejdning af metalemner. Det sker gennem anvendelse af fleksible automationsløsninger og supply chain innovation. Hermed sigtes mod at understøtte vækst og beskæftigelse inden for maskin- og metalindustrien, som er af stor betydning i det sønderjyske område. Virksomheder i denne industri er bl.a. leverandører til Vækstforums forretningsområder velfærdsteknologi- og energieffektive teknologier, og projektet understøtter dermed Vækstforums forretningsområder i et vist omfang.

    Strategisk og økonomisk beslutningsgrundlag ved etablering af toldfrit lagerområde

    Formålet med projektet er at skabe et strategisk og økonomisk beslutningsgrundlag for etablering af et større toldfrit lagerområde. Lagerområde defineres her både som toldfrit containerlager (hele containere) og oplag (stykgods). Geografisk forventes sådanne lagre placeret i Aabenraa Kommune. 

    Beslutningsgrundlaget er rettet mod virksomheder inden for logistikbranchen med udgangspunkt i produktionsvirksomhedernes forventninger til nuværende- og fremtidige forsyningskæder. Der er tale om en forprojektansøgning, som relaterer sig til Vækstforums yderområde indsats – helhedsorienteret indsats.

    De resterende midler i 2016 kan søges frem til årets udgang. Sekretariatet er i dialog med ansøgere om potentielle projekter. Det forventes, at yderligere ca. 0,5 mio. kr. vil blive udmøntet inden årets udgang.

    Af oversigten nedenfor fremgår disponerede midler:

    Oversigt over yderområdeprojekter i 2016 pr. 16. november 2016

    Disponerede midler

    Ansøger

    Bevilget beløb

    Southern Culture Festival

    Business Aabenraa S/I

    373.023 kr.

    På lejrskole i Nationalpark Vadehavet, Grænseregionen og Verdensarven

    Nationalpark Vadehavet

    210.000 kr.

    SmartMetal – Den smarte og fleksible metalvarefabrik

    Syddansk Universitet, Mads Clausen Instituttet

    550.184 kr.

    Strategisk og økonomisk beslutningsgrundlag ved etablering af toldfrit lagerområde

    UdviklingsRåd Sønderjylland

    497.370 kr.

    Samlet rest 2016 pr. 16. november 2016

     

     1.669.423 kr.

    I Vækstforums handlingsplan 2016-17 er der lagt op til også i 2017 at afsætte en pulje til forundersøgelser, projektudvikling og udvikling af samarbejder, der bidrager til udvikling af større, strategiske indsatser i yderområderne. Det foreslås, at Vækstforum i 2017 afsætter 3,3 mio. kr. hertil.

    Det foreslås desuden, at Region Syddanmark som hidtil bemyndiges til at bevilge midlerne på direktørniveau efter indstilling fra Vækstforums Sekretariatsgruppe. Anvendelsen af puljen afrapporteres på Vækstforums sidste møde i 2017.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager orienteringen om anvendelsen af midlerne til projektudvikling i yderområderne i 2016 til orientering.
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der bevilges 3,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2017 til puljen til projektudvikling i yderområderne i 2017.
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at Region Syddanmark, på direktørniveau, bemyndiges til at bevilge midler fra denne pulje efter indstilling fra Vækstforums Sekretariatsgruppe.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/279
    10. Status på den særlige ramme til sekretariatet samt ny ramme for 2017
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har i de forløbne år afsat en årlig ramme på 1 mio. kr. til sekretariatets disposition til mindre aktiviteter, analyser, kortlægninger mv. Det foreslås, at Vækstforum afsætter en ramme til lignende formål i 2017.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På Vækstforums møde den 1. december 2015 blev det besluttet at afsætte en ramme på 1 mio. kr. til sekretariatets disposition til mindre aktiviteter, analyser, kortlægninger mv. i 2016. Det blev samtidig besluttet, at sekretariatet efter 1 år skulle afrapportere om anvendelsen af denne ramme.

    Rammen forventes på nuværende tidspunkt disponeret næsten fuldt ud i 2016 til blandt andet de aktiviteter, som fremgår af nedenstående tabel.

    Aktivitet

    Forventet beløb

    Kortlægning af digitale interaktive industrier

    100.000 kr.

    Ændringer i porteføljepjece

    15.000 kr.

    Ændringer i handlingsplan 2016

     30.000 kr.

    Udviklingsplan for partnerskab for Vestkystturisme

     230.000 kr.

    Local cooking - analyse og event, Destination Sønderjylland

     100.000 kr.

    Analyse af videnbroer , Reg Lab (1. del)

    75.000 kr.

    Afdækning, Industri 4.0

    230.000 kr.

    Bidrag til initiativ om erhvervsuddannelser

    25.000 kr.

    I alt

    805.000 kr.

    Det foreslås, at sekretariatet også i 2017 bevilges en ramme på 1 mio. kr., der kan anvendes til mindre aktiviteter, analyser, kortlægninger mv.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager orienteringen om anvendelsen af midler til orientering.
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at regionsrådet bevilger en ramme fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2017 på 1 mio. kr. til sekretariatets disposition til mindre aktiviteter, analyser, kortlægninger mv. i 2017.
    • at sekretariatet afrapporterer på anvendelsen efter 1 år. 
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.


    Sagsnr. 16/5316
    11. Indsatsen for kvalificeret arbejdskraft
    fold dette punkt ind Resume
     

    Som led i Vækstforums indsats for kvalificeret arbejdskraft orienteres om status på aktuelle igangsatte tiltag, herunder det politiske møde om en fælles syddansk indsats for kvalificeret arbejdskraft samt Danmarks Vækstråds rapport om kvalificeret arbejdskraft. Endvidere foreslås, at Syddansk Vækstforum beder sekretariatet om at forberede en annoncering til Vækstforummødet i marts 2017, som kan bidrage til at afhjælpe en del af udfordringen gennem vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Region Syddanmark og KKR Syddanmark har som led i opfølgningen på den regionale vækst- og udviklingsstrategi udarbejdet en fælles aktionsplan, der bl.a. indeholder en særskilt indsats for at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det første møde i regi af aktionsplanen for kvalificeret arbejdskraft mellem de eksisterede fora på områderne, herunder formandsskabet for Syddansk Vækstforum, blev afholdt den 14. oktober 2016 i Vejle. Øvrige deltagere var formandskaberne for henholdsvis de to regionale arbejdsmarkedsråd, KKR Syd, Syddansk Uddannelsesaftale, regionsrådet, Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark samt repræsentanter fra VEU-centre og erhvervsskoler.

    På mødet var der opbakning til en række konkrete initiativer og løsninger, som var foreslået inden for de to temaer ”Flere unge til erhvervsuddannelserne” og ”Øget voksen- og efteruddannelse”. Der arbejdes nu videre med realiseringen af de relevante initiativer. Mødemateriale samt referat vedlægges som bilag til mødet i Vækstforum.

    Danmarks Vækstråd har i foråret 2016 igangsat en analyse af arbejdskraftbehovet i Danmark, som kortlægger erhvervslivets rekrutteringsudfordringer på tværs af brancher og regioner. Med rapporten ønsker Danmarks Vækstråd at bidrage til den igangværende debat om betydningen af kvalificeret arbejdskraft for erhvervslivets aktuelle og fremtidige vækst og udviklingsmuligheder.

    På baggrund af hovedkonklusionerne fra analysen har Danmarks Vækstråd udarbejdet en række forslag til, hvordan dansk erhvervsliv sikres de bedste muligheder for at tiltrække, fastholde og udvikle kvalificeret arbejdskraft. Anbefalingerne kategoriseres under fire hovedtemaer: mere erhvervsorienteret uddannelse, uddannelse med teknologisk sigte, bedre service til virksomhederne samt rekruttering og fastholdelse af kvalificeret international arbejdskraft. Forslagene forventes præsenteret på en konference den 1. december 2016. En samlet oversigt over anbefalingerne og den samlede rapport forventes vedlagt som bilag til mødet i Vækstforum. 

    Adgang til kvalificeret arbejdskraft fremhæves af virksomhederne som en af de største udfordringer, de står over for, og som en afgørende forudsætning for, at de i de kommende år kan realisere deres vækstpotentiale. Det fremgår også af Vækstbarometeret for 4. kvartal, som er særskilt på dagsorden, hvor tre ud af fire virksomheder i september havde søgt nye medarbejdere, og heraf havde 59 pct. i høj eller nogen grad oplevet rekrutteringsproblemer. Generelt er der igangsat mange initiativer på området, herunder mere langsigtede initiativer, der er rettet mod at få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse samt opkvalificere ansatte i små og mellemstore virksomheder til et højere uddannelsesniveau enten fra ufaglært til faglært eller fra faglært til videregående niveau. Det er imidlertid vurderingen, at der er behov for at igangsætte initiativer, som også bidrager til at håndtere udfordringen med kvalificeret arbejdskraft på den mere korte bane.

    På den baggrund foreslås, at Syddansk Vækstforum beder sekretariatet om at forberede en annoncering til Vækstforummødet i marts 2017, som kan bidrage til at afhjælpe en del af udfordringen gennem vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne.

    Annonceringen kan bl.a. bidrage til at realisere de erhvervspartnerskaber, som Syddansk Vækstforum har indgået med Trekantområdet og Udvikling Fyn samt elementer i den fælles aktionsplan for kvalificeret arbejdskraft.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum beder sekretariatet om at forberede en annoncering til Vækstforummødet i marts 2017, som kan bidrage til at afhjælpe en del af udfordringen gennem vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/290
    12. Orientering: Status på vestdansk erhvervssamarbejde
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der gives en status på Det vestdanske Samarbejde, hvor formandskaberne for de tre vestdanske vækstfora har afholdt deres første møde. Næste politiske møde afholdes i marts 2017.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    De tre vestdanske regioner har siden 2013 arbejdet sammen om at skabe bedre rammer for de vestdanske virksomheder, så de i højere grad får adgang til et sammenhængende og koordineret erhvervsfremmesystem byggende på de forskellige globale styrker og potentialer på tværs af administrative grænser i Vestdanmark.

    De tre vestdanske vækstfora besluttede i juni 2016, at formandskaberne skulle udpeges som medlemmer af en fælles tværregional politisk styregruppe for det vestdanske erhvervssamarbejde. Første politiske styregruppemøde blev afholdt den 10. november 2016 i Billund med Syddansk Vækstforum som vært. Referat er vedlagt som bilag. Syddansk Vækstforum var repræsenteret ved Stephanie Lose og Ib Kristensen.

    mødet blev udkast til vision, perspektiver og handlingsplan 2017 for et styrket vestdansk samarbejde drøftet. Handlingsplanen omfatter indsatser inden for områderne Fødevarer, Energiteknologi, Sundheds- og velfærdsteknologi samt Fremtidens industri. Der lægges i handlingsplanen op til en styrkelse af allerede eksisterende samarbejder inden for indsatsområderne med det formål at:

    • sikre virksomhedernes adgang til sammenhængende, højt specialiserede og koordinerede erhvervsfremmeindsatser på tværs af regionsgrænserne,
    • forenkle eller konsolidere erhvervsfremmeindsatser, herunder særligt i forhold til klynger og netværk,
    • styrke den fælles vidensdeling og koordination,
    • synliggøre vestdanske styrkepositioner, eksempelvis igennem fælles internationale projekter og tiltrækning af EU-midler til udviklingsinitiativer.

    Derudover blev udkast til vedtægter og organisering godkendt. Endelig blev samarbejdets navn drøftet, og der var enighed om, at navnet Det Vestdanske Samarbejde stadig skal bruges, dog ikke i international sammenhæng, hvor der skal findes et nyt navn. Udkast til vedtægter og udkast til handlingsplan er vedlagt som bilag.

    Samarbejdet og handlingsplanens indsatser gennemføres inden for eksisterende rammer og ressourcer.

    Næste møde i den politiske styregruppe afholdes i marts 2017, hvor formandskabet for Vækstforum for Region Midtjylland er vært.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/6334
    13. Orientering: Status for erhvervspartnerskabsaftaler
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har i juni og september 2016 godkendt erhvervspartnerskabsaftaler med henholdsvis Trekantområdet Danmark og Udvikling Fyn. Aftalen med Udvikling Fyn blev godkendt på et møde i Udvikling Fyns bestyrelse den 26. oktober 2016.

    Der er nu igangsat en proces med at udarbejde erhvervspartnerskabsaftaler med henholdsvis de sønderjyske og de sydvestjyske aktører.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Vækstforums handlingsplan besluttede Vækstforum på sit døgnseminar i marts 2016 at indgå samarbejdsaftaler med de fælleskommunale erhvervsenheder. Samarbejdsaftalerne tager udgangspunkt i fælles interesser og potentialer med henblik på at skabe synergi og størst mulig effekt af indsatser på tværs af lokale, regionale og nationale aktører.

    Vækstforum godkendte henholdsvis den 13. juni og den 27. september 2016 erhvervspartnerskabsaftaler med Trekantområdet Danmark og Udvikling Fyn.

    Aftalen med Udvikling Fyn blev godkendt på et møde i Udvikling Fyns bestyrelse den 26. oktober 2016. Den del af aftalen, der vedrører sundheds- og velfærdsinnovation, er godkendt af Odense Kommune. Aftalerne løber fra 2016-19.

    Der er nu igangsat en proces med at udarbejde erhvervspartnerskabsaftaler med henholdsvis de sønderjyske og de sydvestjyske aktører.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 15/9010
    14. Orientering: Region Syddanmarks Vækstbarometer 4. kvartal 2016
    fold dette punkt ind Resume
     

    Region Syddanmark foretager hvert kvartal en analyse af vækstforventningerne i de små og mellemstore virksomheder i regionen. Analysen af forventningerne til 4. kvartal viser, at job og vækstforventningerne fortsat er overvejende positive og stiger svagt i forhold til målingen for 3. kvartal. De positive konjunkturer ses i de fleste brancher og udsigten for 4. kvartal viser tegn på fremgang for landbrug- og fødevarebranchen, som nu forventer større omsætning. I Sydvestjylland er vækstforventningerne på vej op igen.

    Der er stadig massive problemer for de små og mellemstore virksomheder med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    De små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark har fortsat positive forventninger til omsætning og ansættelser i 4. kvartal, og konjunkturerne har tilmed forbedret sig en smule i forhold til målingen for 3. kvartal. 44 pct. af virksomhederne tror på større omsætning, og 33 pct. regner med flere ansættelser. Samtidig er forventningerne til eksport, ordrer og investeringer også vokset.

    Hos landbrug og fødevarer er vækstforventningerne nu positive. Der er dermed tale om et stemningsskift oven på lang tids negativ tendens, men branchen har fortsat negative jobforventninger og på eksportsiden står branchen stadig svagt. 

    I detailhandlen er der blevet færre der tror på omsætningsfremgang, og også hos bygge- og anlægsbranchen er troen på vækst afdæmpet. Bygge- og anlæg ligger også i den lave ende, når det gælder forventninger til ordrebeholdningen og investeringslysten, og samtidig er branchen ramt af betydelige problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

    Hos videnrådgivning og IT er vækstudsigten i top, hvilket også afspejles i branchens høje forventninger til job, eksport og ordrebeholdning og tro på flere investeringer.

    I Sydvestjylland er troen på vækst vokset markant siden sidste måling for 3. kvartal, hvor forventningerne var signifikant lavere end i de øvrige områder i Syddanmark, og udsigten for 4. kvartal viser dermed positive vækstforventninger i alle delområder i regionen.

    Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat betydelige problemer med at få adgang til kvalificeret arbejdskraft. Tre ud af fire virksomheder havde i september 2016 søgt nye medarbejdere inden for det seneste halve år, og af dem har 59 pct. i høj eller nogen grad oplevet rekrutteringsproblemer. Tilsvarende måling i marts 2016 viste, at 50 pct. havde vanskeligheder og i juni 58 pct. Alle brancher er ramt, og værst ser det ud i transportbranchen og inden for bygge og anlæg.  Problemet varierer i styrke fra område til område i Syddanmark – Trekantområdet er hårdest ramt.

    Analysen er baseret på 902 svar fra et panel bestående af små og mellemstore virksomheder i Syddanmark.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt. Mulighederne i et styrket samspil med STAR blev drøftet.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/279
    15. Orientering: Vækstforums kommunikation
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforumsekretariatet følger løbende medieomtalen af Vækstforums aktiviteter. Der gives et overblik over omtaler af Vækstforums aktiviteter i perioden den 13. september til den 24. november 2016.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforums kommunikationsindsats bygger på en fokuseret presseindsats, synliggørelse af syddanske styrker, Vækstforums hjemmeside, Vækstforums nyhedsbrev og foredrag og oplæg om Vækstforums arbejde og resultater. Formålet er at synliggøre Vækstforums aktiviteter samt at synliggøre effekter og resultater af Vækstforums arbejde med udgangspunkt i de igangsatte aktiviteter.

    Vækstforumsekretariatet følger medieomtalen af Vækstforums aktiviteter. I perioden 13. september til den 24. november 2016 har medierne bragt nedenstående omtaler af Syddansk Vækstforum eller projekter, der er støttet af Syddansk Vækstforum:

    • Trykte medier: 42
    • Online: 57
    • TV: 4
    • Radio: 1

    Der måles på aktiviteter, der er igangsat fra 2010 og frem med henblik på at få hovedparten af de projekter med, der er igangsat efter Vækstforums fokusering på de nuværende tre forretningsområder.

    Inden for Vækstforums forretningsområder er fordelingen:

    • Sundheds- og Velfærdsinnovation:19 
    • Bæredygtig energi: 42 
    • Oplevelseserhverv: 1 
    • Tværgående: 20
    • Grænseoverskridende samarbejder: 7
    • Vækst i yderområderne: 15

    Ud over medieopgørelsen følges der internt op på kommunikationen om Vækstforum i tilfælde, hvor der har været udsendt pressemeddelelse, er skrevet debatindlæg og/eller der har været dialog med et medie, før en artikel er blevet bragt.

    Der kan på baggrund af de to målinger for det seneste kvartal blandt andet fremhæves følgende omtaler:

    • Scale-up Denmark
    • Forældrekampagne
    • Støtte til OPI-projekter

    Der er vedlagt en oversigt over alle omtaler som bilag. Som det fremgår af oversigten, er der for størstedelens vedkommende tale om positive eller informerende artikler om igangsatte initiativer, herunder særligt om konferencen WHINN.

    Sekretariatet arbejder desuden med at følge op på Vækstforums drøftelser om kommunikationsstrategien og målretningen af kommunikationen til virksomheder, herunder på Vækstforums hjemmeside og på de sociale medier.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/50344
    16. Orientering: Økonomioversigt
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har indstillingsret for anvendelse af følgende midler:

    • De regionale erhvervsudviklingsmidler
    • EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020
    • Tilbageløbsmidler fra EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2007-2013 (de gamle programmer)

    Dette punkt giver en orientering om det aktuelle forbrug af de forskellige midler.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

     

    Regionale erhvervsudviklingsmidler

    I 2016 har Vækstforum i alt 119,3 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler til disposition. Årets bevilling af regionale erhvervsudviklingsmidler er justeret for tilbageløb, der pr. 22. november 2016 udgør 12,7 mio. kr. Tilbageløb sker, når projekter har et mindre forbrug end forventet, eller når Vækstforum har afsat en ramme, der ikke anvendes fuldt ud. I år har der været usædvanligt mange tilbageløb, fordi mange projekter fra programperioden 2007-2013 er slutafregnet i løbet af 2016. Derudover er der i år et tilbageløb på 1,2 mio. kr. fra yderområdepuljen.

    Hvis de foreliggende indstillinger følges, vil en del af indstillingerne på dette møde være støtte fra 2017-midlerne. Dette er ikke nyt, men var forudsat ved udarbejdelsen af Vækstforums investeringsplan for 2017, der er vedlagt som bilag.

    Konsekvens for ”ikke-disponerede midler” i Vækstforums investeringsplan for 2017

    Hvis indstillingerne følges, vil de ikke-disponerede midler i Vækstforums investeringsplan for 2017 efter dette møde udgøre 6,3 mio. kr. mere, end de ca. 30 mio. kr., der er anført i Vækstforums investeringsplan for 2017. Det skyldes de forholdsvis store tilbageløb sidst på året samt tilbageførelsen af reservationen til risikovillig kapital på 8,33 mio. kr. I opgørelsen af de ikke-disponerede midler er der desuden afsat 1 mio. kr. til den særlige ramme til sekretariatet i 2017 6,05 mio. kr. til den syddanske andel af den samlede regionale medfinansiering af Dansk Kyst og Naturturisme og MeetDenmark i 2017 og 2018 og 3,5 mio. kr. til et ekstra Scale-up elitetræningscenter.

    De 3,3 mio. kr. til ny yderområdepulje 2017 er særskilt afsat i Vækstforums investeringsplan for 2017. Derfor har denne indstilling ingen økonomisk konsekvens for ”de ikke-disponerede midler”.

    EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020
    Vækstforum har desuden 634,0 mio. kr. EU-midler til rådighed fra EU’s Social- og Regionalfond 2014-2020. Heraf er de 54,1 mio. kr. overførsler fra de øvrige vækstfora og fra Erhvervsstyrelsen, fordi Syddanmark har påtaget sig at være leadpartner på de to tværregionale projekter ”Danske Turistkompetencer” og ”Scale-up Denmark”, som projekt ”Team Vækst Danmark” er omdøbt til.

    Tabel 2 og 3 i bilaget giver en oversigt over midlernes fordeling på budgetrammer. Vækstforum har 130,4 mio. kr. til rest på Socialfonden og 107,5 mio. kr. til rest på Regionalfonden.

    EU-disponeringsplanens mål for bevillinger og udbetalinger af strukturfondsmidler for perioden 2014-2020

    Samlet set følger Vækstforum næsten sin EU-disponeringsplan. Jf. tabel 4 i bilaget er Vækstforum dog bagud ift. sit disponeringsmål for Socialfonden. Når overførslen af midler fra de øvrige vækstfora indregnes er disponeringsmålet, at der efter det 4. møde i 2016 er indstillet projekter til tilsagn for 172,8 mio. kr. Dette mål er ikke nået, fordi disponeringsplanens rammer for 2016 på prioritet 3, Social inklusion og på prioritet 4, Erhvervsuddannelse ikke i tilstrækkelig omfang er udmøntet i konkrete projekter. Der er kun indstillet projekter til tilsagn på i alt 143,3 mio. kr. på Socialfonden. Til gengæld er disponeringsmålet for Regionalfondens vedkommende på 190,3 mio. kr. opfyldt. Der er indstillet projekter til tilsagn på i alt 205,1 mio. kr.

    Imidlertid er de regionale rammer på hver af de to fonde givet som bevillinger til 3 underliggende prioriteter. At Vækstforum er bagud for sit EU-disponeringsmål for Socialfonden dækker over, at Vækstforum er bagud for sine disponeringsmål for prioritet 4, Erhvervsuddannelser og for prioritet 3, Social inklusion og er meget forud for sit disponeringsmål for prioritet 1, Iværksætteri og jobskabelse. Hvis de foreliggende indstillinger følges, vil der, som tabel 2 i bilaget viser, kun være 21 mio. kr. tilbage på Socialfondens prioritet 1, Iværksætteri og jobskabelse i programperioden 2014-2020, før eventuelle tilbageløb fra allerede støttede projekter/reserverede rammer og før en eventuel udmøntning af programmernes resultatreserver.

    At Vækstforum samlet set er forud for sit EU-disponeringsmål for Regionalfonden dækker ligeledes over, at Vækstforum er forud for sit disponeringsmål for prioritet 1, Innovation og klyngedannelse og især forud for sit mål for prioritet 2, SMV konkurrenceevne. Samtidig er Vækstforum bagud for sit mål for prioritet 3, SMV ressourceeffektivitet. Det indebærer, at der som tabel 3 i bilaget viser, kun er 25,5 mio. kr. tilbage på Regionalfondens prioritet 2, SMV konkurrenceevne i programperioden 2014-2020 før eventuelle tilbageløb fra allerede støttede projekter/reserverede rammer og før en eventuel udmøntning af programmernes resultatreserver.

    Da det har vist sig, at Vækstforums indstillinger ikke har ført til tilsagn inden for den tidsramme, der lå til grund for udarbejdelsen af de oprindelige EU-udbetalingsmål, er udbetalingsprofilerne i løbet af sommeren blevet revideret, så de tager højde for, hvor lang tid der går, fra Vækstforum indstiller et projekt til tilsagn, til projektet kan afhente deres tilsagn.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 14/1028
    17. Orientering: Indkomne ansøgninger til Syddansk OPI-pulje
    fold dette punkt ind Resume
     

    Til ansøgningsfristen til Syddansk OPI-pulje, den 11. august 2016, er der indkommet 3 ansøgninger. Ansøgningerne blev behandlet på Vækstforums Formandskabs møde den 11. november 2016.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På mødet den 25. september 2014 bemyndigede Vækstforum Formandskabet til at træffe afgørelse om ansøgninger til Syddansk OPI-pulje, som består af midler fra EU’s Regionalfond og regionale erhvervsudviklingsmidler.

    Der er indkommet 3 ansøgninger til puljens ansøgningsfrist den 11. august 2016. Formandskabet har taget stilling til 3 projekter, der var indstillet til tilsagn.

    Projekt

    Forretningsområde

    Indstilling

    Safe Track v/Warning Systems ApS

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Tilsagn

    Fælles Tryghed v/Life-Partners A/S og ANYgroup ApS

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Tilsagn

    KAKI v/Processio ApS

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Tilsagn

    Projekterne er vurderet i forhold til, om de lever op til formålet og kriterierne i Syddansk OPI-pulje.

    Formålet med puljen er at understøtte samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder, offentlige parter og forskningsinstitutioner om afprøvning og dokumentation af effekt og derigennem understøtte kommercialisering af innovative produkter eller serviceydelser (fremover skrives der blot produkter, men der menes såvel produkter som serviceydelser) inden for Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi samt Oplevelseserhverv. Produkter, der testes og videreudvikles, skal være tæt på markedet og skal opfylde et behov hos den offentlige sektor, hos brugere og bidrage til vækst og flere arbejdspladser hos virksomheden.

    I vurdering af ansøgningerne er der lagt vægt på følgende kriterier:

    • At det sandsynliggøres, at projektet skaber vækst og arbejdspladser i Region Syddanmark,
    • At det sandsynliggøres, at det ydede tilskud vil have en umiddelbar effekt i forhold til udviklingen af erhvervene inden for de tre forretningsområder i form af omsætningsvækst og arbejdspladser,
    • At det offentlige behov – herunder interesse – for produktet er sandsynliggjort på ansøgningstidspunktet,
    • At der foreligger en velbeskrevet forretningsplan og plan for markedsintroduktion af produktet,
    • At der er et tydeligt kommercielt sigte med projektet,
    • At produktet har et internationalt salgspotentiale,
    • At der er redegjort for potentielt udbytte på de tre bundlinjer – udbyttet for den offentlige part, brugeren og den private virksomhed,
    • At den private virksomhed har kapacitet til at løfte opgaven som projektleder/leadpartner.

    Økonomi

    Der er afsat 27,5 mio. kr. til puljen frem til august 2019, og der er efter de nævnte beslutninger ca. 14,7 mio. kr. tilbage i puljen.

    Pulje til fordeling

    27.500.000,00 kr.

    Tidligere bevilget

     9.689.991,56 kr.

    Bevilget på mødet den 11. november 2016

     3.086.950,80 kr.

    Rest

     14.723.057,64 kr.

    Kritisk antagelse for effekter i puljen

    Det er en kritisk antagelse, at der er behov for grundig testning af produkterne blandt brugere og videreudvikling af produkterne i forhold til brugernes feedback. Hvis disse aktiviteter udelades, er der en stor risiko for, at produkterne ikke kan sælges efterfølgende.

    Særligt omkring potentialevurderingen

    Potentialevurderingen er foretaget på to dimensioner på en skala fra 1-5.

    1. Tid og pris: Projekterne vurderes med henblik på at afdække projekternes omkostninger og tidshorisont for realisering af effekten. Der tages højde for, hvor lang tid det vil kunne forventes at tage, inden projektet vil realisere det beskrevne effektpotentiale. Prisen ses i forhold til, hvor mange penge der ansøges til gennemførelse af projektet inden for rammerne af puljen (min. 400.000 og maks. 1.450.000 kr.).

    2. Samlet forventet effekt: Vurderingen skaber et billede af, hvorvidt projektansøgningerne forventes at give effekt og bidrager til at indfri formålet og kriterier under Syddansk OPI-pulje.

    Det bemærkes, at effektvurderingen ikke kan sammenlignes med effektvurderingen af Vækstforums øvrige projekter, da der anvendes en simpel udgave af effektvurderingsværktøjet, der er tilpasset puljen.

    Effektvurderingen fremgår af vedlagte bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Vækstforum tager punktet til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/279
    18. Orientering: Indkomne ansøgninger
    fold dette punkt ind Resume
     

    Punktet giver en oversigt over ansøgninger, som er til behandling i Vækstforum den 6. december 2016.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der er i alt indkommet 16 ansøgninger. Heraf er 2 ansøgninger blevet trukket tilbage af ansøger og 2 ansøgninger er fortsat under behandling.

    Af de 12 ansøgninger, der er til behandling, er der 6 ansøgninger, der vedrører EU-regionalfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler og 3 ansøgninger, der kun vedrører regionale erhvervsudviklingsmidler.

    Derudover er der 3 ansøgninger, der vedrører medfinansiering til INTERREG-projekter.

    De indkomne ansøgninger fordeler sig således på Vækstforums forretningsområder: 

    Ansøger

    Projekt

    Forretnings­område

    Fonden Offshore Center Danmark

    Innovationssamarbejder i Offshore Klyngen

    Bæredygtig energi – Offshore

    Offshoreenergy.dk

    Dansk Offshore Klynge Version 2.0

    Bæredygtig Energi - Offshore

    CLEAN Sønderborg

    Industriel Elektronik Innovation

    Bæredygtig energi - Energieffektive teknologier

    CLEAN Sønderborg

    CLEAN 3.0

    Bæredygtig Energi - Energieffektive teknologier

    Welfare Tech

    Velfærdsteknologisk Vækstløft

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Welfare Tech

    VIND - Velfærdsinnovation med Nyttige Data

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Welfare Tech

    Styrkelse og videreudvikling af det Velfærdsteknologiske Økosystem

    Sundheds- og Velfærdsinnovation

    D2i

    D2i - Designklyngen

    Oplevelseserhverv - Design

    CLEAN

    Tillægsbevilling til CLEAN Green Plan

    Bred indsats

    Udskudt

       

    Fremtidsfabrikken

    Co-Create Sydfyn

    – UDSKUDT

    Yderområdeindsats

    Fremtidsfabrikken

    Co-Create Sydfyn

    – UDSKUDT

    Yderområdeindsats

    INTERREG-projekter

       

    Offshoreenergy.dk og Erhvervsakademi Sydvest

    Inn2POWER

    Bæredygtig Energi - Offshore

    CLEAN Sønderborg

    Transnational Cluster Cooperation

    Bæredygtig Energi - Energieffektive teknologier

    Syddansk Universitet

    Health-CAT - Healthcare Assisting Technology

    Sundheds- og Velfærdsinnovation

         

    Projekterne er vurderet i forhold til deres erhvervspolitiske rationale. Dvs. om projekterne lever op til formålet og intentionerne med Erhvervsudviklingsloven samt Vækstforums strategi og handlingsplan, hvor der stilles krav om, at aktiviteterne skal skabe vækst og styrke konkurrenceevnen.

    Desuden er projekterne vurderet efter deres forventede effekt på det specifikke forretningsområdes målsætninger jf. Vækstforums handlingsplan 2016-17.

    Endelig er projekterne vurderet i forhold til de tværgående regionale kriterier for Vækstforums indsats, som fremgår af erhvervsudviklingsstrategien og er godkendt af Overvågningsudvalget for strukturfondsprogrammerne.

    Effektvurderingen fremgår af vedlagte bilag.

    Det skal bemærkes at de 3 klyngeansøgninger, CLEAN 3.0, Styrkelse og videreudvikling af det velfærdsteknologiske økosystem og Dansk Offshoreklynge vers. 2.0, ikke er blevet effektvurderet, da effektkæden er lang og vanskelig at dokumentere.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Vækstforum tager punktet til orientering

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt. Projektpræsentationerne indarbejdes fremover som en del af dagsordenmaterialet til Vækstforum.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/29344
    19. Ansøgning: Innovationssamarbejder i offshoreklyngen
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”Innovationssamarbejder i Offshore Klyngen” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    EU-Regionalfondsmidler: Ansøgt 8.144.122,82 – indstillet 3.000.000,00 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: Ansøgt 3.153.787,00 – indstillet 8.297.909,82 kr.

    Egenfinansiering: 4.990.335,82 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Offshoreenergy.dk søger medfinansiering til at gennemføre 5 virksomhedsdrevne innovationssamarbejder i offshoreklyngen, hvor formålet er at udvikle ny teknologi og styrke konkurrenceevnen hos de involverede SMV’er. I ansøgningen beskrives de 3 af innovationssamarbejderne, og der er vedlagt samtlige partnererklæringer for disse. De 2 sidste ansøgte innovationssamarbejder er ikke uddybet i ansøgningen, men her vurderer sekretariatet, at Offshoreenergy.dk kan beskrive disse to i begyndelsen af projektperioden. 

    De tre innovationssamarbejder er:

    • Conditioning Monitoring & Remote Control (forenkling og fjernstyring af en olieplatform).
    • Korrosionsmåling vha. droner (udvikling af droneteknologi til inspektion af offshore konstruktioner).
    • Innovation af transportudstyr (udvikling af nye standarder inden for løfteudstyr til offshore-vind komponenter).

    Det forventes, at innovationssamarbejderne vil resultere i, at de involverede virksomheder introducerer nye produkter til markedet, og at dette vil resultere i øget omsætning og øget eksport.    

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Sekretariatet vurderer, at ansøgningens tre innovationssamarbejder er målrettede de strategiske udfordringer på forretningsområdet og har det fornødne virksomhedsengagement til at give en sikker effekt på forretningsområdet.

    Sekretariatet indstiller ansøgningen til tilsagn.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Etablering af fem innovationssamarbejder

    Udvikling og test

    I projektperioden:

    20 virksomheder der modtager offentlig støtte

    20 virksomheder der samarbejder med forskningsinstitutioner.

    15 virksomheder, der udvikler koncepter til nye produkter eller løsninger.

    Effekt i projektperioden:

    Omsætning: 3.000.000 kr.

    Eksport: 1.5 00.000 kr.

    Nye innovative virksomheder 5

    Effekter 0-2 år efter projektperioden:

    Omsætning 15.000.000 kr.

    Eksport 11.500.000 kr.

    Skabte jobs: 15

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Fonden Offshore Center Danmark, Dokvej 3, 6700 Esbjerg, CVR: 27171877

    Økonomiske partnere:

    Samarbejde nr. 1: Conditioning, monitoring & remote control/Subtop

    Ocean Team A/S, Esbjerg, CVR: 24320413

    Holtec, Automatic A/S, Esbjerg, CVR: 16983993

    Dansk Ingeniør Service A/S, Skanderborg, CVR: 21167584

    Force Technology, CVR: 55117314

    Samarbejde nr. 2: Korrosionsmåling/Korrosionsinspektion vha. droner

    Dansk Fundamental Metrologi A/S, CVR: 29217939

    LIC Engineering A/S, Hellerup, CVR. 79202819

    Svendborg Measurements Service, CVR: 34256861

    ViaCopter, Frederiksværk, CVR: 32514820

     

    Samarbejde nr. 3: Innovation af transportudstyr/ Logistikstandardisering

    Force Technology, CVR: 55117314

    Welcon A/S, Give, CVR: 31491401

    Liftra ApS, CVR: 10110122

    Blaaholm A/S, Esbjerg, CVR: 29139733

    Give Sværgods Transport A/S, CVR: 31886120

    Dansk Ingeniør Service A/S, Skanderborg, CVR: 21167584

    A/S Hvide Sande Shipyard, CVR: 64600028

    R&D A/S, Hinnerup, CVR: 27757596

    Samarbejde nr. 4 om Innovationssamarbejde om cost reduction

    Samarbejde nr. 5 om Innovationssamarbejde om cost reduction

    Økonomi:

    Samlet budget: 16.288.245,64 kr.

    EU-Regionalfondsmidler: 3.000.000,00 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 8.297.909,82 kr.

    Egenfinansiering: 4.990.335,82 kr.

     

    Indstilling

    Formandskabet indstiller,

     

    • at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 3.000.000,00 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 18,42 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 på 8.297.909,82 kr.– bevillingen kan maksimalt udgøre 50,94 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/29345
    20. Ansøgning: Dansk offshoreklynge version 2.0
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

          Projektet ”Dansk Offshore Klynge Version 2.0” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 9.250.000,00 kr.

    Egenfinansiering: 3.086.900,00 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Nærværende ansøgning kan sammenlignes med lignende ansøgninger fra Welfare Tech og CLEAN.

    Fælles for de tre ansøgninger er, at der søges om støtte til facilitering af samarbejdet mellem aktører i økosystemerne (virksomheder, videninstitutioner offentlige organisationer og andre) inden for de specifikke fagområder. Formålet er at styrke klyngernes funktion som samlingspunkt og samarbejdsmiljø, hvor ideer og innovation kan opstå og udvikles af virksomheder og andre aktører i fællesskab.

    Formålet med dette projekt er at bidrage til vækst og udvikling i målgruppen, som er virksomheder inden for offshoreerhverv, både olie/gas og vind. Aktiviteterne understøtter virksomhedernes behov og består primært af netværks- og relationsskabende aktiviteter, videndeling, internationalisering og matchmaking. Aktiviteterne er rettet mod at styrke klyngeorganisationernes indsats med henblik på at realisere potentialet for vækst og udvikling blandt virksomheder i klyngerne.

    Hovedindsatsen i ansøgningen kaldes CRIF, Cost Reduction and Innovation Forum. Dette forum etableres både for Olie/gas-virksomhederne og for vindvirksomhederne. Formålet med CRIF er, at Offshoreenergy.dk vil have mulighed for at identificere aktuelle relevante problemstillinger i industrien, for derefter at invitere virksomheder ind til at give et bud på hvordan problemet kan løses i samarbejde. Metoden i CRIF er således at sætte ’problemløserne’ sammen med ’problemejerne’ i de forskellige CRIF.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Indsatsen skal medvirke til at løse branchens væsentlige udfordringer med at opretholde et tilstrækkeligt innovationsniveau samt at besidde internationale kompetencer til at kunne bevare sin internationale konkurrenceevne. Således bidrager indsatsen til implementeringen af Vækstforums strategi og handlingsplan for offshorebranchen. 

    Hovedaktiviteten CRIF samt indsatsens andre workshop- og netværksaktiviteter vil styrke offshorevirksomhedernes mobilisering og involvering i innovationsprojekter, så effekten af de efterfølgende innovationsprojekter forstærkes.

    Aktiviteterne styrker det samlede økosystem og bidrager til den langsigtede vækst på forretningsområdet. Men effektkæden er lang, og det er vanskeligt at dokumentere den direkte sammenhæng mellem aktiviteterne og vækst målt i forhold til omsætning og jobskabelse.

    Indsatsen bygger på en forudsætning om, at de store danske offshorevirksomheder vil påtage sig rollen som ’problemejer’ og således lade klyngens SMV’er byde ind med løsninger på deres udfordringer i konkrete innovationssamarbejder. Dette vurderes af sekretariatet at være en fornuftig men vanskelig opgave, da det erfaringsmæssigt er svært for virksomheder offentligt at vedkende sig deres egne forretningsmæssige udfordringer.

    Det vurderes imidlertid, at Offshoreenergy.dk med denne indsats vil mobilisere og involvere danske offshorevirksomheder til at indgå i specifikke udviklingsprojekter.  I alt vil der i projektperioden indgå 160 offshorevirksomheder.

    Projektet indstilles til tilsagn, bl.a. da det vurderes, at aktiviteterne i indsatsen vil fremme virksomhedsengagementet i klyngen og få flere offshorevirksomheder ind i specifikke udviklingsprojekter til gavn for den danske offshorebranches konkurrenceevne.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    CRIF – Offshore vind. Cost reduction and Innovation Forum

    CRIF – Offshore Olie&Gas

    Cost reduction and Innovation Forum

    Internationalisering

    Nationalt offshore økosystem

    Jf. Aktivitetsplan i ansøgningsmaterialet

    Årlige output fra begge CRIF:

    Et udfordringskatalog,

    3 udfordringer og 3 udfordringsejere.

    3 workshops,

    nye løsningsforslag,

    2 nye netværksgrupper.  

    Årlige output inden for internationalisering:

    Konkrete aftaler skabt til udenlandske offshoreprojekter.

    Konkrete matches mellem danske SMV og udenlandske samarbejdspartnere.

    Ansøgningsfacilitering

    Årlige output indenfor det nationale offshore økosystem:

    Opdateret kommunikationsstrategi.

    Samarbejdsaftaler med danske universiteter

    3 årlige viden/forskningsevents i klyngen.

    Aftaler med danske investorer om samarbejder og events.

    1 årlig national offshore investor dag.

    Indsatsen vil ikke blive målt på effekter, men målt på gennemførte aktiviteter jf. aktivitetsplanen i ansøgningsmaterialet, som vil danne udgangspunkt for en resultatkontrakt, som Offshoreenergy.dk vil skulle indgå med Syddansk Vækstforum.

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Offshoreenergy.dk, Dokvej 3, 6700 Esbjerg, CVR: 27171877

    Økonomi:

    Samlet budget: 12.336.900,00 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 9.250.000,00 kr.

    Egenfinansiering: 3.086.900,00 kr.

     

    Indstilling

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 på 9.250.000,00 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 74,98 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at det er en forudsætning for bevillingen, at ansøger indgår en resultatkontrakt med Vækstforumsekretariatet. Kontrakten danner afsæt for den løbende halvårlige evaluering, hvor der følges op på aktiviteter og output.
    • at det er en forudsætning for bevillingen, at de støttede aktiviteter ikke er konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv og at den offentlige støtte til Offshoreenergy.dk udelukkende anvendes til at gennemføre generelle, åbne og gratis aktiviteter til gavn for en åben og bred kreds af virksomheder og andre aktører i klyngens økosystem.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/29369
    21. Ansøgning: Industriel Elektronik Innovation
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”Industriel Elektronik Innovation” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn. 

    Indstilling:

    A: Tilsagn,

    EU-Regionalfondsmidler: Ansøgt 17.487.600,00 kr. – indstillet 2.000.000 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: Ansøgt 3.316.980,00 kr. – indstillet 18.804.580,00 kr.

    Egenfinansiering: 14.170.620,00 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    CLEAN søger i samarbejde med SDU og Sønderborg Vækstråd om midler til at gennemføre 6 innovationsforløb i samarbejde med i alt mindst 18 SMV’er og SDU inden for området energieffektive teknologier. Projektets primære mål er at skabe innovative virksomheder, der udvikler nye produkter og løsninger med store vækstpotentialer.

    Ansøgningen skal ses som en del af bestræbelserne på at etablere Centre for Industrial Electronics (CIE) og skal understøtte forskningen på CIE og bringe den i anvendelse i konkrete innovationsforløb i samspil med virksomheder.

    Metoden til at gennemføre innovationsforløbene er baseret på erfaringerne fra lignende projekter, bl.a. FURGY CLEAN Innovation, Innovationsnetværket Smart Energy og PE:Region.

    De 6 innovationsprojekter vil blive valgt ud fra forretningside/vækstpotentiale og forskningsmæssig relevans. Projektet vil etablere et bevillingsnævn, bestående af repræsentanter for industrien og SDU, som udvælger de konkrete projekter

    Resultatet af projektet er flere innovative virksomheder og teknologier, som resulterer i øget omsætning og eksport samt styrkelse af den anvendelsesorienterede forskning på CIE. Projektet vil desuden resultere i et tættere samarbejde mellem CIE og virksomhederne.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Projektet understøtter forretningsområdets udfordringer og mål om at skabe øget eksport samt at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Formålet med CIE er at styrke adgangen til kvalificeret arbejdskraft gennem uddannelse af særligt ingeniører i Sønderborg. Desuden er det målet at styrke den faglige profil på SDU, Sønderborg indenfor elektronik og effektelektronik

    Projektet skal primært sikre innovation i SMV’erne, men har desuden som formål at understøtte anvendt forskning og koblingen mellem SDU og virksomheder.

    Det vurderes, at projektets forventede effekter på 23 mio. kr. i øget omsætning (og de deraf afledte effekter vedr. eksport og job) i projektperioden er realistiske og sandsynliggjorte. Det vurderes dog, at den angivne samlede omsætningsvækst på godt 100 mio. kr. på langt sigt er mere usikker. Overordnet understøttes effektvurderingerne af det nationale elforsk-program, hvor der er dokumenteret effekter i samme størrelsesorden.

    Det vurderes, blandt andet på baggrund af arbejdet i partnergruppen i Sønderborg vedr. indsatsen for kvalificeret arbejdskraft, samt virksomhedsinvolveringen i bl.a. Green PET Lab og PE:Region, at virksomhedernes interesse for samarbejde med SDU om konkrete teknologiudviklingsprojekter er til stede.  Det vurderes derfor at være sandsynligt, at ansøger kan identificere 18 virksomheder, der ønsker at indgå i projektet. Ansøger har indtil videre kun delvist underbygget dette. Det foreslås derfor, at der som en forudsætning for bevillingen stilles vilkår om, at ansøger efter 4. halvår skal dokumentere fremdrift i projektet i form af opfyldelse af opstillede resultatmål.

    Projektet indstilles til tilsagn, fordi det

    • Understøtter forretningsområdet
    • Bidrager til opbygningen af CIE
    • Har sandsynliggjort effektskabelse

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Kvalificering af innovationssamarbejder

    Gennemførelse af innovationssamarbejder

    Videnspredning

    40 virksomheder har fået indgående vejledning om projektet med afsæt i konkrete projektideer.

    18 virksomheder (6 innovationssamarbejder med min. 3 deltagende virksomheder i hver) gennemfører innovationssamarbejde.

    6 projektseminar med deltagelse af samlet 30 unikke virksomheder.

    Nye, innovative løsninger er udviklet.

    Ny forskning er gennemført og formidlet.

    I projektperioden:

    5 nye innovative virksomheder

    23 mio. kr. i øget omsætning

    9,2 mio. kr. øget eksport

    13 skabte jobs

    0-2 år efter projektperioden:

    1 nye innovative virksomheder

    22,9 mio. kr. i øget omsætning

    9,16 mio. kr. øget eksport

    13 skabte jobs

    +2 år efter projektperioden:

    0 nye innovative virksomheder

    55 mio. kr. i øget omsætning

    22 mio. kr. øget eksport

    31 skabte jobs

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    CLEAN, Alsion 2, 6400 Sønderborg, CVR: 29727538

     

    Økonomiske partnere:

    SDU, Sønderborg, : 29283958, CVR-P: 1003403113

    Foreningen Sønderborg Vækstråd, CVR: 35433945

    18 SMV’er – navngives i løbet af projektet

    Økonomi:

    Samlet budget: 34.975.200,00 kr.

    EU-Regionalfondsmidler: 2.000.000,00 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 18.804.580,00 kr.

    Egenfinansiering: 14.170.620,00 kr.

     

    Indstilling

    Formandskabet indstiller,

     

    • at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 2.000.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 5,72 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 på 18.804.580,00 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 53,76 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • At ansøger skal dokumentere, at projektet senest ved udgangen af 4. halvår (28. februar 2019), som minimum har opnået følgende aktivitets- og outputmål i forhold til hovedaktivitet 1 og 2. At 15 innovationssamarbejder er kvalificeret og vurderet af bevillingsnævnet (målt som antal virksomheder) og at 6 innovationssamarbejder er igangsat (målt som antal virksomheder).  Hvis målene ikke er nået, kan Vækstforum indstille til Erhvervsstyrelsen, at bevillingen nedsættes.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/29318
    22. Ansøgning: CLEAN 3.0
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”CLEAN 3.0 – videreudvikling af økosystemet for energieffektive teknologier” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 8.002.612,50 kr.

    Egenfinansiering: 2.667.537,50 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Ansøgningen kan sammenlignes med lignende ansøgninger fra Offshoreenergy.dk og Welfare Tech. Fælles for de tre ansøger er, at der søges om støtte til facilitering af samarbejdet mellem aktører i økosystemerne (virksomheder, videninstitutioner, offentlige organisationer og andre) inden for de specifikke fagområder med henblik på at styrke klyngernes funktion som samlingspunkt og samarbejdsmiljø, hvor ideer og innovation kan opstå og udvikles af virksomheder og andre aktører i fællesskab. Aktiviteterne adresserer virksomhedernes behov og består primært af netværks- og relations skabende aktiviteter, videndeling, internationalisering og matchmaking. Aktiviteterne er rettet mod at styrke klyngeorganisationernes indsats for at realisere potentialet for vækst og udvikling blandt virksomheder i klyngerne.

     

    Hovedaktiviteterne i CLEAN 3.0 er at styrke ydelserne til virksomhederne gennem facilitering af samarbejder, matchmaking, projektudvikling og internationalisering af virksomheder.

    Målet er, at virksomhederne i højere grad kan realisere det store potentiale, der er for vækst og udvikling inden for energieffektive teknologier.

    Sideløbende med denne ansøgning gennemfører CLEAN en strategiproces i dialog med medlemmerne. Resultaterne af strategiprocessen vil sætte rammerne for aktiviteterne i CLEAN 3.0.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    CLEAN 3.0 skal ses som en fortsættelse og videreudvikling af Lean Energy Cluster 2.0 (LEC 2.0 - konsolidering af klyngen, bl.a. matchmaking og events for virksomheder indenfor energieffektive teknologier). Formålet med CLEAN 3.0 er at bidrage til vækst og udvikling i branchen for energieffektive teknologier. Det er karakteristisk for projektets aktiviteter, at de styrker det samlede økosystem og bidrager til den langsigtede vækst i forretningsområdet. Men effektkæden er lang, og det er vanskeligt at dokumentere den direkte sammenhæng mellem aktiviteterne og vækst målt i forhold til omsætning og jobskabelse.

    Projektets aktiviteter vurderes at være velbegrundede bl.a. med henvisning til konklusionerne i CLEANs tilfredshedsundersøgelse blandt medlemmerne samt Cowis evaluering af LEC 2.0. Evalueringen af LEC 2.0 angiver, at kvaliteten af aktiviteter har været høj, samt at både CLEAN og projektdeltagerne har opnået bedre resultater end forudsat i ansøgningen.

    Sammenfattende vurderes det, at projektets aktiviteter er relevante og vil styrke det samlede økosystem samt bidrage til at skabe vækst for virksomheder inden for forretningsområdet, om end effekterne er langsigtede.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Økosystemanalyse, kortlægning af kompetencer, teknologier og markeder

    Facilitering af samarbejder; matchmaking, projektudvikling og videndeling

    Internationalisering af virksomheder

    Bæredygtig forretningsmodel for klyngen

    Styrket viden om kompetencer i økosystemet

    500 deltagere i matchmaking, events, projektudvikling og internationalisering

    20 innovations- og kommercielle samarbejder er etableret

    10 nye innovative løsninger kommercialiseres/klar til markedsintroduktion

    30 virksomheder opnår ny viden om eksportmuligheder

    40 virksomheder opnår øget salg som resultat af projektets aktiviteter

    8,5 mio.kr. årlig omsætningsforøgelse

    3,4 mio.kr. årlige øget eksport

    6 nye arbejdspladser

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    CLEAN, Alsion 2, 6400 Sønderborg, CVR: 29727538

    Økonomi:

    Samlet budget: 10.670.150,00 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 8.002.612,50 kr.

    Egenfinansiering: 2.667.537,50 kr.

     

    Indstilling

    Formandskabet indstiller,

     

     

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 på 8.002.612,50 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75,00 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at Vækstforumsekretariatet bemyndiges til at indgå en kontrakt med ansøger med detaljeret beskrivelse af aktiviteter, milepæle og budget.
    • at det er en forudsætning for bevillingen, at ansøger indgår en resultatkontrakt med Vækstforumsekretariatet. Kontrakten danner afsæt for den løbende halvårlige evaluering, hvor der følges op på aktiviteter og output.
    • at det er en forudsætning for bevillingen, at de støttede aktiviteter ikke er konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv og at den offentlige støtte til CLEAN udelukkende anvendes til at gennemføre generelle, åbne og gratis aktiviteter til gavn for en åben og bred kreds af virksomheder og andre aktører i klyngens økosystem.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/29305
    23. Ansøgning: Velfærdsteknologisk Vækstløft
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”Velfærdsteknologisk Vækstløft” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn,

    EU-Regionalfondsmidler: Ansøgt 6.289.400,00 kr., indstillet: 1.500.000,00 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: Ansøgt 2.489.400,00 kr., indstillet 2.914.105,82 kr.

    Egenfinansiering: Ansøgt 3.800.000,00 kr., indstillet 1.910.694,18 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Projektet går ud på at screene SMV’er inden for forretningsområdet Sundheds- og velfærdsinnovation samt virksomheder, der har potentiale til at sidesteppe ind i området, med henblik på at finde virksomheder med vækstpotentiale. Det sker med henblik på, at virksomheder med det største vækstpotentiale efterfølgende kan tilbydes at få udarbejdet individuelle vækstplaner samt rådgivning og sparring mv. om, hvordan vækstpotentialet udløses. Formålet er, at der på sigt udvikles flere vækstvirksomheder inden for forretningsområdet Sundheds- og velfærdsinnovation.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Projektet bidrager til at løse et af forretningsområdets udfordringer, da hensigten med udarbejdelse af vækstplaner er, at disse efterfølgende implementeres og skaber vækst i form af øget omsætning og jobskabelse. Der har ikke tidligere været et tilbud med vækstplaner til virksomheder inden for forretningsområdet, og det er derfor svært på forhånd at vurdere, hvor stor den reelle interesse vil være. Der er pt. 30 virksomheder, der har angivet, at de finder projektet interessant, hvilket er ganske fornuftigt. På den anden side er erfaringen fra andre forretningsområder, herunder offshore og design, at det er ganske vanskeligt at rekruttere virksomheder til vækstplan-aktiviteten.

    Samtidig vurderes det også, at effektkæden er temmelig usikker, da der endnu ikke er indikationer på, i hvilket omfang vækstplanerne implementeres, eller hvad det rent faktisk efterfølgende fører til i forhold til vækst.

    I lyset af ovenstående usikkerhed foreslås det, at projektet reduceres, således at projektets aktiviteter og budget skæres ned til det halve. Det vil sige, at der screenes 60 virksomheder og udarbejdes 20 vækstplaner.  Resultater og effekter reduceres tilsvarende.

    Såfremt det skulle vise sig, at virksomheder indenfor dette forretningsområde har en stærk efterspørgsel efter udarbejdelse af vækstplaner, kan projektet med afsæt i et dokumenteret behov hos virksomhederne senere søge Vækstforum om en tillægsbevilling.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Effekter på kort og på langt sigt:

    Screening af 120 virksomheder, indstilling 60 virksomheder bliver screenet

    Udarbejdelse af vækstplaner

    40 virksomheder får udarbejdet en vækstplan, indstillet 20 virksomheder får udarbejdet en vækstplan

     

    Antal virksomheder der modtager støtte: ansøgt 40 virksomheder, indstillet 20 virksomheder

    Private investeringer som matcher offentlig støtte til virksomheder: ansøgt 3.800.000 kr., indstillet 1.910.694,18 kr.

    2 – 5 år efter projektperioden:

    Antal nye vækstvirksomheder: ansøgt 15, indstillet 7 vækstvirksomheder

    Anslået jobskabelse: ansøgt 30, indstillet 15

    Anslået skabt omsætning: ansøgt 30 mio. kr., indstillet 15 mio. kr.

    Anslået skabt årlig eksport: ansøgt 6 mio. kr., indstillet 3 mio. kr.

     

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Welfare Tech, Forskerparken 10, 5230 Odense M, CVR: 32700020

     

    Økonomiske partnere:

    Den Erhvervsdrivende Fond Væksthus Syddanmark, Odense, CVR: 30089448

    Økonomi: (indstilling)

    Samlet budget: 6.324.800,00 kr.

    EU-Regionalfondsmidler: 1.500.000,00 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 2.914.105,82 kr.

    Egenfinansiering: 1.910.694,18 kr.

     

    Indstilling

    Formandskabet indstiller,

     

    • at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på kr. 1.500.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 23,72 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 på 2.914.105,82 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 46,07 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/29363
    24. Ansøgning: VIND - Velfærdsinnovation med Nyttige Data
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”VIND - VelfærdsInnovation med Nyttige Data” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn,

    EU-Regionalfondsmidler: Ansøgt 7.708.350,00 kr., indstillet 1.500.000,00 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: Ansøgt 3.335.850,00 kr., indstillet 5.862.800,00 kr.

    Egenfinansiering: Ansøgt 4.372.500 kr., indstillet 2.915.000,00 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Projektet går ud på at samle tre innovationspartnerskaber inden for forretningsområdet Sundheds- og velfærdsinnovation. Partnerskaberne skal samarbejde om at udvikle nye løsninger med afsæt i datadrevet forretningsudvikling. Innovationspartnerskaberne tager afsæt i virksomheders kommercielle ideer og arbejder med at udvikle og teste konkrete løsninger, som efterfølgende kan introduceres på markedet. Partnerskaberne vil bestå af virksomheder inden for forretningsområdet Sundheds- og velfærdsinnovation eller virksomheder, der har ønske om at sidesteppe ind i området. Derover vil der være deltagelse af en videninstitution i hvert partnerskab. Grundet forretningsområdets karakteristika vil der også være deltagelse af offentlige institutioner, således at både udbuds- og efterspørgselssiden vil være repræsenteret i partnerskaberne.

    Projektet lægger op til etablering af tre partnerskaber. Det ene partnerskab – Geriatriske Omsorgs Data på Tværs - er velbeskrevet. Her er der fokus på geriatriske patienter og på at udvikle et system, der systematisk opsamler data om sygehusindlæggelser og genindlæggelser inden for et geografisk område. Disse data skal bruges til at øge sundhedseffekten ved at nedbringe indlæggelser og genindlæggelser af ældre borgere. Et andet innovationspartnerskab er beskrevet på idéplan. Her drejer det sig om at opsamle data via brug af sensorer med henblik på tidlig opsporing af begyndende sygdom. Det tredje og sidste partnerskab er ikke beskrevet.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Projektet bidrager til at udnytte en af de muligheder, der knytter sig til opsamling og bedre udnyttelse af sundhedsdata. Dette har længe været italesat inden for forretningsområdet Sundheds- og velfærdsinnovation, men indtil videre er der dog kun i begrænset omfang virksomheder, der udnytter mulighederne.

    Projektet består af i alt tre innovationssamarbejder, hvor det ene er konkret og velbeskrevet, mens et andet er overordnet skitseret og det tredje er helt ubeskrevet.

    Idet der er tale om et nyt fokusområde inden for Sundheds – og velfærdsinnovation, opsamling og bedre udnyttelse af sundhedsdata, er der få erfaringer i forhold til, i hvilket omfang virksomhederne rent faktisk kan udnytte dette kommercielt og derved skabe omsætningsvækst og beskæftigelse.

    For så vidt angår det partnerskab, der er velbeskrevet, har ansøger over for sekretariatet sandsynliggjort en fornuftig effektkæde, og dermed de forventede effekter, hvilket også delvist er gældende for det partnerskab der kun er beskrevet på idestadiet.

    Idet ansøger ikke har formået at sandsynliggøre effekterne for det ubeskrevne partnerskab, og idet der ikke er erfaringer med fokusområdet at læne sig op af, er det, efter sekretariatets vurdering, en for stor risiko at yde tilskud til et helt ubeskrevet partnerskab. Denne vurdering skal også ses i lyset af de økonomiske rammer, som Vækstforum råder over.

    Set i lyset af ovenstående foreslås det, at projektet indstilles til tilsagn men med et reduceret beløb, således at kun to af de tre innovationssamarbejder finansieres.

    Såfremt det viser sig, at der kan beskrives yderligere innovationssamarbejder med konkrete virksomheder som partnere, kan projektet, med afsæt i et dokumenteret behov, senere søge Vækstforum om en tillægsbevilling.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Effekter på kort og på langt sigt:

    Etablering af konkrete innovationssamarbejder

    Gennemførelse af udviklings- og testfaser

    Antal virksomheder der modtager støtte: 10, indstillet 7 virksomheder

    Antal virksomheder der samarbejder med forskningsinstitutioner: 10, indstillet 7 virksomheder

    Private investeringer i innovation og F&U: 3,3 mio. kr., indstillet 2.2 mio. kr.

    Antal virksomheder der modtager støtte mhp at introducere produkter, der er nye for virksomheden: 3, indstillet 2 virksomheder

    Antal virksomheder der udvikler koncepter til nye produkter eller løsninger: 3, indstillet 2 virksomheder

    0-2 år efter projektperioden

    Antal nye innovative virksomheder: 3, indstillet 2 innovative virksomheder

    Anslået skabt årlig omsætning: 33,3 mio.kr., indstillet 22,1 mio. kr.

    Anslået årlig mereksport:2 mio. kr., indstillet 1.33 mio. kr.

    Anslået antal årligt skabt jobs: 20, indstillet 13 jobs

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Welfare Tech, Forskerparken 10, 5230 Odense M, CVR: 32700020

     

    Økonomiske partnere:

    Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, CVR: 29283958

    LIFA A/S, Torvet 3A, 5750 Ringe, CVR: 20937289

    Public Intelligence, Billedskærervej 15, 5230 Odense M, CVR: 29810761

    Thorsen & Busch ApS, Havnegade 29, 5000 Odense, CVR: 37441198

    Cambio Healthcare System A/S,

    Nordfyns Kommune

    Odense Universitetshospital

    Økonomi: (indstillet)

    Samlet budget: 10.277.800 kr.

    EU-Regionalfondsmidler: 1.500.000 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 5.862.800 kr.

    Egenfinansiering: 2.915.000 kr.

     

    Indstilling

    Formandskabet indstiller,

     

    • at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 1.500.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 14,59 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2017 på 5.862.800 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 57,04 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/29351
    25. Ansøgning: Styrkelse og videreudvikling af det velfærdsteknologiske økosystem
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”Styrkelse og videreudvikling af det velfærdsteknologiske økosystem” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 10.770.638,06 kr.

    Egenfinansiering: 3.590.212,69 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Ansøgningen kan sammenlignes med lignende ansøgninger fra Offshoreenergy.dk og CLEAN.

    Fælles for de tre ansøgninger er, at der søges om støtte til facilitering af samarbejdet mellem aktører i økosystemerne (virksomheder, videninstitutioner, offentlige organisationer og andre) inden for de specifikke fagområder med henblik på at styrke klyngernes funktion som samlingspunkt og samarbejdsmiljø, hvor ideer og innovation kan opstå og udvikles af virksomheder og andre aktører i fællesskab.

    Aktiviteterne adresserer virksomhedernes behov og består primært af netværks- og relationsskabende aktiviteter, videndeling, internationalisering og matchmaking. Aktiviteterne er rettet mod at styrke klyngeorganisationernes indsats med henblik på at realisere potentialet for vækst og udvikling blandt virksomheder i klyngerne.

    I Welfare Techs ansøgning ”Styrkelse og videreudvikling af det velfærdsteknologiske økosystem” er hovedaktiviteterne: afholdelse af temaspecifikke arrangementer, understøttelse af samarbejdsrelationer mellem aktører i den velfærdsteknologiske klynge, understøttelse af virksomhedernes forretningsudvikling, herunder sparring på konkrete kommercielle udfordringer, formidling af viden til virksomhederne om mulighederne for eksport gennem internationaliseringsindsatser og synliggørelse af udviklingstendenser, muligheder på markedet.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Projektet skal ses som en fortsættelse og videreudvikling af projektet Welfare Tech 2,0, som afsluttes med udgangen af april 2017.

    Formålet med projektet er at bidrage til vækst og udvikling i målgruppen, som er virksomheder inden for sundheds- og velfærdsteknologi. Dette sker ved at øge virksomhedernes vidensniveau i forhold til markedsforhold og samarbejdsmuligheder via aktiviteter som afholdelse af arrangementer, vejledning, matchmaking og andre netværksaktiviteter. Det er aktiviteter, som styrker virksomhederne og deres vækst og udvikling på lang sigt.

    Det er karakteristisk for aktiviteterne, som de er beskrevet i ansøgningen, at de styrker det samlede økosystem og bidrager til den langsigtede vækst i forretningsområdet. Men effektkæden er lang, og det er vanskeligt at dokumentere den direkte sammenhæng mellem aktiviteterne og vækst målt i forhold til omsætning og jobskabelse.

    COWIs seneste evaluering af WT 2,0, som er forløberen til det projekt, der nu søges støtte til, konkluderede, at projektets aktiviteter samt forankringen af kompetencer og viden var tilfredsstillende. Til gengæld påpegede COWI også svagheden i forhold til sammenhæng mellem de gennemførte aktiviteter og den forventede resultat- og effektskabelse. Dette skyldes, at projektet ikke selv er direkte ansvarlig for den konkrete forretningsnære hjælp til virksomhederne, og effekterne derved i udbredt grad er indirekte og kan være vanskelige at tilskrive projektets intervention. WT har gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder, hvor de udtrykker stor tilfredshed med de tilbudte aktiviteter.

    Sammenfattende vurderes det, at projektets aktiviteter er relevante og vil styrke det samlede økosystem samt bidrage til at skabe vækst for virksomheder indenfor forretningsområdet, om end effekterne er langsigtede.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Afholdelse af i alt 48 temaspecifikke arrangementer og events

    Styrkelse af samarbejdsrelationer via i alt 160 matchmaking-aktiviteter

    Sparringsforløb med virksomheder i alt 120

    Videndeling og –formidling via nyhedsbreve

    Internationaliseringsaktiviteter

    I alt 720 deltagere på arrangementer og events

    Etablering af 16 konkrete samarbejder

    I alt 120 virksomheder der opnår viden via sparring

    I alt 200 virksomheder der opnår ny og aktuel viden på baggrunds af formidlingsaktiviteter

    I alt 40 virksomheder opnår ny viden om eksport på baggrund af internationale aktiviteter

    Projektet aktiviteter bidrager til den langsigtede vækst i forretningsområdet. Men effektkæden er lang og vanskelig at dokumentere.

    Ansøger peger selv på følgende forventninger:

    Anslået skabt meromsætning på 47,5 mio. kr. 5 år efter projektperioden.

    Anslået skabt mereksport på 16 mio. kr. 5 år efter projektperioden.

    Anslået øget beskæftigelse på i alt 63 nye jobs. 5 år efter projektperioden.

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Welfare Tech, Forskerparken 10, 5230 Odense M, CVR: 32700020

    Varetager projektledelse og gennemfører projektets aktiviteter

    Økonomi:

    Samlet budget: 14.360.850,75 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 10.770.638,06 kr.

    Egenfinansiering: 3.590.212,69 kr.

     

    Indstilling

    Formandskabet indstiller,

     

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2017 på 10.770.638,06 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75,00 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at det er en forudsætning for bevillingen, at ansøger indgår en resultatkontrakt med Vækstforumsekretariatet. Kontrakten danner afsæt for den løbende halvårlige evaluering, hvor der følges op på aktiviteter og output.
    • at det er en forudsætning for bevillingen, at de støttede aktiviteter ikke er konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, og at den offentlige støtte til Welfare Tech udelukkende anvendes til at gennemføre generelle, åbne og gratis aktiviteter til gavn for en åben og bred kreds af virksomheder og andre aktører i klyngens økosystem.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/29289
    26. Ansøgning: D2i - Designklyngen
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”D2I - Designklyngen” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    EU-Regionalfondsmidler: 2.100.000 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 440.000 kr.

    Egenfinansiering: 1.660.000 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Ansøgningen lægger op til en videreførelse og videreudvikling af D2i designklyngeorganisationen med henblik på, at organisationen i højere grad bliver drevet af medlemmerne og med gradvis større medlemsfinansiering.

    Klyngeorganisationen vil fortsat have til opgave at afdække virksomhedernes behov inden for anvendelse af design og matche dem med de muligheder, som klyngen og andre aktører tilbyder regionalt, nationalt og internationalt. D2i klyngeorganisationen skal fortsat tiltrække finansiering og udvikle nye projekter, som kan understøtte innovation og vækst i virksomhederne. Virksomhederne kan komme fra alle brancher, men der er særligt fokus på SMV’er og på bæredygtighed, sundhed & velfærd samt leg & læring.

    I projektet skal klyngeorganisationen kontakte relevante virksomheder med henblik på at formidle klyngens tilbud og skabe et stærkere netværk og større virksomhedsdeltagelse i klyngens tilbud, som resulterer i, at klyngeorganisationen ved projektets afslutning kan finansiere mindst 50 % af sin drift ved privat medfinansiering.

    I forbindelse med at D2i klyngeorganisationen i foråret 2015 blev indstillet til støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler over en 2-årig periode, blev der reserveret 2,1 mio. kr. fra Den Europæiske Regionalfond til videreførelse af klyngeorganisationen under forudsætning af, at D2i via opfyldelse af en række vilkår pr. 1. april 2017 kunne sandsynliggøre, at den kan udvikle sig til en markedsdrevet klyngeorganisation.

    D2i er kommet i mål – eller er tæt på at komme i mål - med de fleste opstillede vilkår, men det har vist sig vanskeligere end forventet at nå målsætningen i forhold til privat finansiering. Dette skyldes bl.a. forsinkelser i forbindelse med godkendelse af de fire strukturfondsprojekter, som modtog tilsagn i 2015.

    Projektet skal på længere sigt, efter projektets afslutning, skabe øget omsætning og beskæftigelse i de deltagende virksomheder i kraft at den innovation, som anvendelsen af nye designmetoder skaber grundlag for.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Videreførelse og videreudvikling af klyngeorganisationen D2i vil være afgørende for at opfylde Vækstforums mål om, at flere virksomheder skal bruge design i deres strategi- og forretningsudvikling med henblik på at skabe øget vækst i Region Syddanmark.

    Klyngeorganisationen er afgørende for at få bragt den relevante viden ud til virksomhederne og få dem motiveret og bragt sammen med relevante innovationspartnere. Videreudviklingen af en markedsdrevet klyngeorganisation kan samtidig sikre, at klyngen udvikler de relevante ydelser, og at de formidles til de relevante virksomheder.

    De planlagte aktiviteter vurderes at være relevante for hvervning af flere virksomheder som medlemmer af foreningen D2i og til klyngens udviklingsaktiviteter. Dermed sikres klyngeorganisationens forretningsgrundlag, og givet at flere virksomheder deltager i klyngens aktiviteter, vil den langsigtede effekt være vækst i form af øget omsætning og nye job. En lang række analyser og evalueringer viser, at strategisk design anvendelse skaber vækst i virksomhederne, og at dette også gælder for virksomheder, der deltager i aktiviteter i regi af D2i klyngeorganisationen.

    D2i bærer præg af et stort virksomhedsengagement og har gennemført innovationsaktiviteter med mere end 500 virksomheder og har en række større virksomheder inde som tætte samarbejdspartnere. D2i lever samtidig i meget høj grad op til kravet om samfinansiering, samordning og koordinering, da klyngeorganisationen har ansvaret for alle regionale indsatser inden for design, herunder samarbejde og koordinering nationalt og internationalt.

     

    Det vurderes, at det ansøgte projekt vil kunne danne grundlag for opnåelse af målsætningen i forhold til den private finansiering af klyngeorganisationens aktiviteter, og at projektet derfor vil bidrage væsentligt til at understøtte videreudviklingen af en forretningsdrevet klyngeorganisation, som kan skabe vækst inden for forretningsområdet, og projektet indstilles derfor til tilsagn.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    1.1  Opsøgende virksomhedskontakt. Kontakt til 158 virksomheder

    1.2  Styrket virksomhedsdeltagelse via netværksaktiviteter. I alt 29 arrangementer.

    1.3  Matchmaking og netværksaktiviteter for virksomheder. Der skabes 13 match.

    1.4  Henvisningsaktiviteter og rådgivning om rekruttering m.m. medlemsvirksomheder engagerer sig i 12 aktiviteter.

    1.5  Videnspredningsaktiviteter om internationalisering, faglige temaer m.m. 20 aktiviteter i form af 8 arrangementer og 12 nyhedsbreve.

    1B.1 Antal klyngemedlemmer som har deltaget i samarbejdsprojekter om innovation:

    30 virksomheder.

    1B.2 Antal nye klyngemedlemmer:

    18 virksomheder.

    1B.3 Antal nye innovative virksomheder (2-5 år efter projektperioden):

    9 virksomheder.

    Anslået skabt årlig omsætning (2-5 år efter projektperioden):

    26.066.880 kr.

    Anslået skabt eksport (2-5 år efter projektperioden):

    6.516.720 kr.

    Anslået antal årligt skabte jobs (2-5 år efter projektperioden):

    33

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Foreningen Design2innovate, Sdr. Havnegade 7, 6000 Kolding, CVR: 33548737

     

    Økonomiske partnere:

    Ingen økonomiske partnere (ud over kontraktansvarlige partner)

    Økonomi:

    Samlet budget: 4.200.000 kr.

    EU-Regionalfondsmidler/EU-Socialfondsmidler: 2.100.000 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 440.000 kr.

    Egenfinansiering: 1.660.000 kr.

     

    Indstilling

    Formandskabet indstiller,

     

    • at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond på 2.100.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2017 på 440.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 10,48 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 15/50795
    27. Ansøgning:Tillægsbevilling til Clean Green Plan
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”Clean Green Plan – tillægsbevilling” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    EU-Regionalfondsmidler: 1.050.000 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 263.319,46 kr.

    Egenfinansiering: 786.680,54 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Vækstforum besluttede på mødet 22. september 2015 at indkalde ansøgninger under EU Regionalfondens prioritet 3 om ’Energi- og ressourceeffektive SMV’er’ via et call. Call’et blev offentlig annonceret, og der blev afholdt informationsmøde i oktober 2015. CLEAN var eneste ansøger på dette call, og ansøgningen modtog tilsagn på Vækstforums møde i marts 2016.

    Denne ansøgning er en tillægsansøgning til det oprindelige projekt, som handler om at udarbejde grønne forretningsmodeller i virksomheder med relativt stort energiforbrug og potentiale for energireduktioner.

    Der ansøges om tilskud til et delprojekt, som primært har fokus på overskudsvarme og energieffektivisering herigennem. Bedre udnyttelse af overskudvarme skal medføre en forbedret konkurrenceevne gennem bedre driftsøkonomi samt give effekt på samfundsøkonomien i de tilfælde, hvor overskudsvarmen sendes ud i det lokale fjernvarmenet.

    Målgruppen i projektet er primært fynske virksomheder i fremstillingssektoren, og aktiviteterne vil primært foregå i den fynske region, idet der her er en fælles opbakning blandt forsyningsselskaberne om denne indsats med baggrund i en prioritering af overskudsvarme som en fremtidig varmekilde i den fynske Energiplan. Der vil naturligt være synergi til det oprindelige projekt, og erfaringerne fra begge projekter vil komme hinanden til gode.     

    Aktiviteterne i delprojektet følger i hovedtræk samme aktivitetsplan som i hovedprojektet, dog med den ændring, at det er MiljøForum Fyn der varetager aktiviteterne i dette projekt.

    Aktiviteter:

    • Screening og rekruttering
    • Grøn forretningsplan (varetages af eksterne konsulenter)
    • Støtteaktiviteter

    I alt vil 25 virksomheder få udarbejdet en grøn forretningsplan.  

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Det er sekretariatets vurdering, at ansøgningen lever op til de opstillede kriterier i indkaldelsen af ansøgninger fra det oprindelige projekt.

    I tillægsbevillingen er målet at udvikle grønne forretningsmodeller til 25 virksomheder, og derved vil det samlede projekt have et ambitiøst mål om at udvikle grønne forretningsplaner til i alt 275 virksomheder. 

    Det vurderes, at der er en logisk sammenhæng mellem projektets aktiviteter, output og effekter, og at de forventede output og effekter er realistiske. Derudover vurderes det, at tillægsansøgningen bidrager med en højere inddragelse af virksomheder på Fyn samt et større fokus på overskudsvarme. 

    Det er sekretariatets vurdering, at projektet i rimeligt omfang koordinerer indsatsen med øvrige initiativer (f.eks. energiselskabernes lovpligtige energispareindsats), og at projektet er additionelt.

    Sekretariatet konkluderer, at projektets aktiviteter, sammen med det oprindelige projekt, vil medvirke til at styrke konkurrenceevnen i små og mellemstore virksomheder og samtidigt reducere klima- og miljøbelastningen. 

    Ansøgningen indstilles til et tilsagn, da den lever op til kravene og kriterierne i det puljemateriale, der ligger til grund for indsatsen om energi- og ressourceeffektivitet i virksomheder og dermed forventes at styrke de deltagende virksomheders konkurrenceevne.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    1. Screening og rekruttering

    50 virksomheder identificeres og udvælges til en screening med det formål at identificere SMV’er med et potentiale for udnyttelse af overskudsvarme, som gennem projektets aktiviteter vil kunne bidrage positivt til projektets effektmål. Der screenes ud fra følgende parametre: energiforbrug, energikilde, produktionsteknologi og beliggenhed i forhold til fjernvarmeforsyningsområde.

    2. Grøn forretningsplan

    Efter screeningsfasen vil virksomhederne selv indkøbe yderligere rådgivning med henblik på udarbejdelse af en grøn forretningsplan.

    3. Støtteaktiviteter

    - Præsentation af projektet for virksomheder.

    - Kommunikation og formidling.

    - Koordinering og sparring med de eksterne konsulenter.

    - Redskaber til implementering af den grønne forretningsmodel.

    25 virksomheder modtager støtte til udarbejdelse af en grøn forretningsplan.

    Private investeringer som matcher offentlig støtte til virksomheder: 786.680,54 kr.

    Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner: 2.825 tons CO2-ækvivalenter

    Anslået årligt fald i energiforbrug: 6.250 GJ

    Anslået skabt årlig omsætning: 450.000/500.000 kr.

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    CLEAN, Alsion 2, 6400 Sønderborg, CVR: 29727538

     

    Økonomiske partnere:

    MiljøForum Fyn,CVR:27487300

    Økonomi:

    Samlet budget: 2.100.000 kr.

    EU-Regionalfondsmidler: 1.050.000 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 263.319,46 kr.

    Egenfinansiering: 786.680,54 kr.

     

    Indstilling

    Formandskabet indstiller,

     

    • at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at projektet modtager tilsagn fra Den Europæiske Regionalfond 1.050.000 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

     

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 på 263.319,46 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 12,54 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/29218
    28. Ansøgning: Inn2POWER
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”Inn2POWER - Innovation to push offshore wind energy” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 2.739.598,13 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Ansøgningen handler om medfinansiering til et INTERREG 5B Nordsøregion projekt. INTERREG-udvalget har på møde 28./29. september 2016 besluttet at støtte projektet.

    Inn2POWER projektets overordnede formål er at styrke innovationskapaciteten og kompetencerne hos de deltagende regionale, nationale og transnationale små og mellemstore virksomheder (SMV) inden for offshore/vind-sektoren i landene rundt om Nordsøen. Den danske del af indsatsen har fokus på internationalisering af danske SMV’er via etablering og/eller samarbejdsmuligheder på centrale offshore/vind-markeder i Europa, specielt Storbritannien, Tyskland, Holland og Belgien med henblik på at sikre danske virksomheder flere ordrer, øget omsætning og eksport.

    Projektet er inddelt i fem arbejdspakker (WP), hvor Offshoreenergy.dk (OEDK) og Erhvervsakademi Sydvest (EASV) er de syddanske partnere. OEDK og EASV’s aktiviteter vil i hovedtræk omhandle følgende tre indsatser:

    Styrkelse af SMV’ers samarbejdsrelationer samt internationalisering

    Her fokus på forbedring af klynger, tværsektorielle og internationale samarbejder for SMV i offshore vindsektoren ved at supportere SMV’er med at identificere værdifulde virksomhedsrelationer og udvikle transnationale samarbejdsrelationer.

    Udvikle styrket infrastruktur og nedbringe LCOE (Levelised Cost of Energy) i logistikdelen af offshore vind

    Projektet vil finde fælleseuropæiske løsninger til reduktion af LCOE, gennem udviklingen af fællesfaciliteter og forretningsplaner for fælles faciliteter. Målet er desuden at afstedkomme tværnationale projekter, hvor virksomheder sammen vil udvikle innovative løsninger i logistikdelen.

    Professionalisering af og kompetenceløft til arbejdsstyrken

    Erhvervsakademi Sydvest udvikler i samarbejde med Hochschule Bremerhaven og virksomheder moduler på MBA-niveau. Målet er en opkvalificering af arbejdsstyrken i SMV’er, som vil øge virksomhedernes innovationskraft.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Projektet indstilles til tilsagn, fordi det vurderes, at OEDK og EASV sammen med de øvrige partnere vil bidrage med positive effekter til de deltagende SMV’er. Heriblandt vækst, innovation og internationalisering.

     

    Det vurderes, at projektet ligger inden for forretningsområdet og adresserer dets udfordringer. Projektet har en sammenhængende effektkæde, og aktiviteterne vurderes at føre til de angivne resultater og effekter. 

    Den årlige omsætningsstigning på min. 20 % for hver af de virksomheder, der gennem projektet etablerer sig på internationale markeder, hvilket betyder en samlet stigning i omsætningen på 70 mio. kr., er en meget positiv effekt, som dog vurderes til at være en smule usikker.  

    Det vurderes, at hverken ansøger eller de deltagende virksomheder i samme omfang ville være i stand til at gennemføre de beskrevne aktiviteter uden for projektet. Derudover vurderes det, at projektet vil have en positiv effekt på omsætningen hos de deltagende SMV’er. 

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Styrkelse af SMV’ers samarbejdsrelationer samt internationalisering

    Etablere kontakt til 160 danske SMV’er inden for offshore vind industrien med det formål at få involveret SMV’er aktivt i projektet.

    Udvikle styrket infrastruktur og nedbringe LCOE (Levelised Cost of Energy) i logistikdelen af offshore vind

    Adgangen til testfaciliteter gøres lettere for SMV’er, og omkostningerne for test/afprøvninger og logistik i offshore vindsektoren reduceres. Herunder gennemføres en analyse af logistiske flaskehalse og løsningsmuligheder for regionale virksomheder, der ønsker at indgå i samarbejder for at tilvejebringe nye løsninger.

    Professionalisering af og kompetenceløft til arbejdsstyrken

    Opkvalificering og professionalisering af arbejdsstyrken i SMV’er i offshore vind. Til udviklingen af modulerne/valgfagene bliver min. 9 regionale og/eller transnationale virksomheder involveret samt 6 nationale og/eller transnationale videninstitutioner.

    Fem transnationale B2B events, der vil blive afholdt i løbet af projektets levetid.

    I alt vil 30 danske SMV’er deltager i internationale B2B events på de centrale offshore vind markeder. Samlet deltager 130 danske SMV’er i det internationale B2B

    event, der afholdes i Danmark.

    Udvikling af eksisterende kompetencer og en forbedring af konkurrenceevnen hos SMV’er gennem nye attraktive samarbejdsrelationer.

    50 SMV’er og større virksomheder har forpligtet sig til implementeringen af et uddannelsesforløb på MBA niveau.

    60 SMV’er vil få identificeret og kortlagt nye og eksisterende samarbejdsrelationer både i en dansk og i en europæisk kontekst.

    I alt vil 8 nye, innovative transnationale samarbejdsrelationer

    blive initialiseret og realiseret som følge af et match-making forløb.

    Internationalisering af 10 af disse danske SMV’er ved, at de etablerer sig på et eller flere af de centrale offshore vind markeder, hvor de ikke hidtil har haft fysisk tilstedeværelse og/eller ordreindgang.

    3 Co-­udviklede innovative forretningsideer til fælles SMV test og logistikfaciliteter.

    Opkvalificering af den eksisterende og potentielle arbejdsstyrke gennem erhvervsrettede MBA moduler forankret i regi af eksisterende godkendelse ved akkrediteret uddannelsesinstitution (eksempelvis Syddansk Universitet).

    12 virksomheder vil kunne karakteriseres som nye innovative virksomheder.

    10 virksomheder, der er involverede i logistik-delen af offshore vind supply chain’en, får udviklet en plan for netværkssamarbejde og forretningsmuligheder med nationale og transnationale SMV’er

    Øget eksport gennem realiseringen af transnationale samarbejdsrelationer.

    Årlig meromsætning på min. 20 %for de virksomheder, der gennem projektet etablerer sig på internationale markeder for offshore vind. Dvs. en samlet stigning i årlig omsætning på ca. 70 mio. kr.

    Internationalisering af 10 af de danske SMV’er.

    10 virksomheder vil kunne karakteriseres som vækstvirksomheder, idet deres omsætning forventelig vil stige med ca. 20 % 0­2 år efter projektets afslutning.

    100 MBA studerende optages i samarbejdslandene til moduler på MBA niveau i løbet af projektets levetid; 50 studerende har opnået formelle færdigheder i år 2-­5 efter projektets udløb; 50 studerende har forøget kompetenceniveau i år 2-­5 efter projektets udløb og 50 studerende er under uddannelse umiddelbart i år 2-­5 efter projektets udløb.

    4 deltagende virksomheder har startet ny virksomhed (CVR) ifm. projektet.

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Offshoreenergy.dk, Dokvej 3, 6700 Esbjerg, CVR: 27171877

     

    Økonomiske partnere:

    Erhvervsakademi Sydvest, Spangsbjerg Kirkevej 103, 6700 Esbjerg, CVR: 31689791

    Økonomi:

    Samlet syddansk budget: 10.958.392,50 kr.

    INTERREG VB: 5.479.196,25 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 2.739.598,13 kr.

    Egenfinansiering: 2.739.598,12 kr.

     

    Indstilling

    Formandskabet indstiller,

     

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 på 2.739.598,13 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/29349
    29. Ansøgning: Strategic Transnational Cluster Cooperation
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”Strategic Transnational Cluster Cooperation” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 708.551 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Projektet ”Strategic Transnational Cluster Cooperation” (STCC) udspringer af samarbejdet i Jyllandskorridoren. Jyllandskorridorsamarbejdet er en del af Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Syddanmark. Initiativets mål er at fremme regionens internationale konkurrenceevne og øge samarbejdet mellem regionerne på tværs af landegrænserne.

    Projektet STCC har som mål at afdække og afprøve, hvordan regionalt samarbejde mellem offentlige myndigheder og klyngeorganisationer i Nordsøregionen kan styrke virksomhedernes internationalisering og konkurrenceevne. Projektet tager udgangspunkt i energibranchen.

    Projektets partnere er offentlige myndigheder og klyngeorganisationer, som i samarbejde med SMV’er skal udvikle værktøjer og gennemføre aktiviteter, der skal styrke innovation, øge konkurrenceevnen og skabe eksportmuligheder for virksomhederne i energibranchen.

    Projektet har følgende overordnede mål:

    • At styrke det politiske, strategiske, transnationale samarbejde med særligt fokus på smart specialiseringsstrategier og klyngeorganisationernes rolle
    • At klyngeorganisationer får forbedrede kompetencer i forhold til grænseoverskridende samarbejder og innovation samt strategiudvikling
    • At der udvikles og introduceres en metode til behovsdrevet innovation på baggrund af konkret offentlig/privat efterspørgsel
    • At involvere SMV’er i grænseoverskridende samarbejde om innovation og demonstration (Living Labs)

    CLEANs rolle i projektet er at bidrage til det strategisk, politiske arbejde, udvikling af tilbud til virksomheder samt involvering af SMV’er i transnationale samarbejder.

    Projektet er baseret på en ansøgning til INTERREG VB (Nordsø) om medfinansiering. INTERREG-udvalget har på møde 28./29. september 2016 besluttet at støtte projektet. CLEAN søger Syddansk Vækstforum om medfinansiering af de Regionale Erhvervsudviklingsmidler til deres aktiviteter. Region Syddanmark (Regional Udvikling) er også partner i projektet med det formål, at udvikle både det generelle og det vækstorienterede grænseoverskridende samarbejde i relation til Jyllandskorridoren. Region Syddanmark medfinansierer selv disse aktiviteter.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Projektet indstilles til tilsagn, fordi sekretariatet vurderer, at projektet Strategic Transnational Cluster Operation er en relevant indsats i internationalisering af virksomhederne og styrkelse af samarbejdet i Jyllandskorridoren og Nordsøregionen.

    CLEANs deltagelse i projektet er afgørende for, at indholdet i og resultaterne af projektet afspejler virksomhedernes behov, samt at de syddanske virksomheder indenfor energieffektive teknologier bliver involveret i de transnationale udviklingsprojekter.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Udvikling af politisk og strategisk transnationalt samarbejde

    Kompetenceudvikling af klyngesekretariat

    Living Labs – SMV’erne samarbejder om at udvikle og demonstrere løsninger på offentlige (og private) udfordringer

    Projektledelse, kommunikation og vidensindsamling

    Et nyt eller opdateret innovationssupport tiltag er igangsat i Region Syddanmark

    3 syddanske virksomheder deltager i transnationale forsknings- og udviklingsprojekter

    1 videninstitution deltager i transregionale forsknings- og udviklingsaktiviteter

    15 syddanske virksomheder adopterer eller implementerer nye løsninger

    100 syddanske virksomheder er informeret om projektet

    Anslået øget eksport:

    Efter projektafslutning i alt 7 mio.kr.

    5 år efter projektafslutning, i alt 15 mio.kr.

    Antal virksomheder, der er innovative:

    Efter projektperioden i alt 18

    Antallet af deltagere med forøget kompetenceniveau er øget, i alt efter projektperiode 35

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    CLEAN, Alsion 2, 6400 Sønderborg, CVR: 29727538

    Øvrige økonomiske partnere, der IKKE søger medfinansiering fra Syddansk Vækstforum:

    Offentlige parter:

    1. Aalborg Kommune (DK) (Leadpartner)
    2. Region Syddanmark (DK)
    3. Region Nordjylland (DK)
    4. Region Midtjylland (DK)
    5. Aarhus Kommune (DK)
    6. Business Region Göteborg (S)
    7. Federal State Schleswig-Holstein (DE)
    8. Freie und Hansestadt Hamburg (DE)
    9. Gemeente Alkmaar (Kommune – NL)
    10. Oslo Kommune (N)
    11. Falkirk Council (UK)
       

    Energiklynger:

    1. Erneuerbare Energien Hamburg Clusteragentur GmbH (DE)
    2. Stichting Energy Valley (Klynge – NL)
    3. Innovatum AB (Klynge – S)
    4. Scottish Enterprise (UK)
    5. Sustainable Business Hub (S)
    6. i-Cleantech Vlaanderen (Klynge - Belgien)
    7. OREEC, Kunnskapsbyen Lillestrøm (klynge – N)
       

    Videninstitution

    1. HafenCity Universität Hamburg (DE)

    Økonomi:

    Samlet INTERREG budget: 39.642.803 kr.

    CLEANS andel af samlet budget: 2.834.204 kr.

    INTERREG VB: 1.417.102 kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 708.551 kr.

    Egenfinansiering: 708.551kr.

     

    Indstilling

    Formandskabet indstiller,

     

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 på 708.551 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/29355
    30. Ansøgning: Health-CAT
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Projektet ”Health-CAT - Healtcare Assisting Technology” er placeret i kategori A og indstilles til tilsagn.

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 2.467.120,87 kr.

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    ”Health-CAT - Healtcare Assisting Technology” er et INTERREG 5A-projekt, der har til formål at udvikle, teste og tilpasse en mobil sundhedsrobot mhp. kommercialisering efter projektets afslutning. Syddansk Universitet søger om medfinansiering fra de Regionale Erhvervsudviklingsmidler på vegne af fire yderligere syddanske aktører: Syddansk Sundhedsinnovation, Blue Ocean Robotics, Robotize og Sygehus Sønderjylland, mens Welfare Tech indgår som netværkspartner.

    Projektets mål er at skabe en prototype af en robot til løsning af opgaver i den danske og den tyske sundhedssektor, og som efter projektets afslutning kan introduceres på de danske og tyske markeder. Prototypen udvikles på baggrund af en behovsanalyse hos slutbrugerne på begge sider af grænsen og testes løbende i hhv. laboratorieomgivelser samt hos slutbrugerne.

    Udover brugerbehovsbaseret udvikling af prototypen har projektets kommunikationsarbejde desuden til formål at øge accepten af velfærdsteknologiske løsninger ved hjælp af nyhedspublikationer. For at fremme den grænseoverskridende netværksskabelse afholdes fire workshops, hvor projektet tilstræber at skabe kontakt til 300 virksomheder, sygehuse og organisationer.

    Projektets aktører er primært private virksomheder inden for sundheds- og velfærdsinnovation samt danske og tyske slutbrugere (sygehuse) og plejepersonale.

    INTERREG-sekretariatet har modtaget en projektansøgning fra leadpartner, SDU, den 16. juni 2016. Ansøgningen er under sagsbehandling frem til næste INTERREG-udvalgsmøde den 14. december 2016.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    I årsplan 2015/16 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og Slesvig-Holsten er sundheds- og velfærdsinnovation identificeret som en styrkeposition i den dansk-tyske region. En mulighed for at udmønte erhvervsrettede initiativer inden for denne styrkeposition er igangsættelsen af INTERREG 5A-projekter, hvor private virksomheder og nøgleaktører fra Region Syddanmark er aktive projektpartnere.

    I Health-CAT vil to syddanske virksomheder, Blue Ocean Robotics og Robotize, udvikle og teste en nyudviklet sundhedsrobot i samarbejde med danske og tyske partnere. Derved opbygges en forståelse for både det danske og tyske sygehusmarked. På dansk side er Syddansk Universitet og Syddansk Sundhedsinnovation vigtige projektpartnere, der bl.a. skal sikre udbredelse af ny viden og testresultater. Welfare Tech, som netværkspartner, bidrager til at sikre netværksskabelse og involvering af virksomheder. Desuden er projektet opmærksom på samarbejdsmulighederne med INTERREG-projektet DEMANTEC.

    Det vurderes, at projektet har involveret relevante parter med kompetencer inden for robotteknologi og sikrer en tidlig og rettidig involvering af slutbrugere og personale mhp. identificering af behov. Aktørerne får indsigt i aktuelle behov på området, og både virksomheder, uddannelsesinstitutioner, slutbrugere og plejepersonale kan drage nytte af den opbyggede viden.

    Udover udviklingen af en konkret løsning bidrager projektet til international netværksskabelse inden for det sundheds- og velfærdsteknologiske område. Dermed styrkes vidensdeling, kompetenceudvikling og innovationsevnen på tværs af grænsen, ligesom markedsadgangen forventes forbedret som følge heraf. Desuden har projektet et delmål, som skal forbedre borgernes forhold til brugen af robotter i sundhedssektoren. Projektet imødekommer dermed forretningsområdets udfordringer og behov for offentligt-privat samarbejde, user-driven innovation og velfærdsteknologiske løsninger i sundhedssektoren.

    Health-CAT har et samlet projektbudget på ca. 14 mio. kr. hvoraf 60 % af finansieringen er ansøgt hos INTERREG 5A-programmet. SDU, Syddansk Sundhedsinnovation, Blue Ocean Robotics, Robotize og Sygehus Sønderjylland, søger om 17,57 % medfinansiering fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Den samlede finansiering via støttemidler beløber sig dermed til 77,57 %. Det vurderes, at projektet, på baggrund af involverede syddanske partnere og projektets tydelige biddrag til forretningsområdet, er af særlig strategisk vigtig for især internationaliseringen af velfærdsteknologiske produkter.

    Da projektet anses for at have et stort potentiale for at skabe internationale erhvervseffekter for syddanske virksomheder, og derved udvikle forretningsområdet hen over den dansk-tyske grænse, er det sekretariatets anbefaling, at ansøgningen på 17,57 % støtte fra REM-midlerne imødekommes til de syddanske projektpartnere.

    Projektet indstilles til tilsagn, fordi:

    -      det vurderes, at aktiviteterne i Health-CAT i høj grad er relevante i forhold til at understøtte forretningsområdet Sundheds- og Velfærdsinnovation,

    -      det vurderes, at Health-CAT i høj grad vil styrke international netværksskabelse, samt udvikling og vækst inden for forretningsområdet i den dansk–tyske region.

    Hovedaktiviteter:

    Output:

    Resultater/effekter på kort og på langt sigt:

    Kontakt til slutbrugere og sundhedsfagligt personale i forbindelse med behovsanalyse: 60

    Publikation af nyheder: 19

    Afholdelse af workshops: 4

    Evaluering af prototype: 4

    Udvikling og tilpasning af prototypen på baggrund af evaluering: 3

    Kontakt til slutbrugere og sundhedsfagligt personale i forbindelse med evalueringen: 100

    Kontakt til virksomheder igennem netværksaktiviteter og workshops: 300

    Rapporter og analyser (Behovsanalyse, markedspotentiale, kommercialiseringsstrategi): 3

    Udviklet prototype: 1

    Synlighed - igennem nyhedsbreve og mediedækning: 4.500

    Anslået skabt årlig omsætning i kr.

    I projektperioden: 0 kr.

    0-2 år efter: 540.000 kr.

    3-5 år efter: 2.700.000 kr.

    >5 år efter: 9.180.000 kr.

    Anslået øget årlig eksport i kr.

    I projektperioden: 0 kr.

    0-2 år efter: 0 kr.

    3-5 år efter: 540.000 kr.

    >5 år efter: 5.508.000 kr.

    Anslået antal årligt skabte jobs

    I projektperioden: 3

    0-2 år efter: 2

    3-5 år efter: 1

    >5 år efter:5

    Totalt, akkumuleret: 11

    Ansøger og parter:

    Ansøger:

    Syddansk Universitet, Odense, CVR: 29283958.

    Økonomiske partnere:

    Syddansk Sundhedsinnovation, Odense, CVR: 29190909.

    Blue Ocean Robotics, Odense SØ, CVR: 34885478.

    Robotize, Haarby, CVR: 37222941.

    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, CVR: 29190909

    Økonomi:

    Samlet syddansk budget: 14.039.461,00 kr.

    INTERREG-midler: 8.423.675,00kr.

    Regionale erhvervsudviklingsmidler: 2.467.120,87 kr.

    Egenfinansiering: 3.148.665,13 kr.

     

    Indstilling

    Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at projektet modtager tilsagn fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2016 på 2.467.120,87 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 17,57 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • at bevillingen betinges af, at det samlede projekt ”Health-CAT – Healthcare Assisting Technology” modtager tilsagn fra INTERREG 5A.
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforum den 06-12-2016
     

    Indstillingerne blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/279
    31. Meddelelser
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr. 16/279
    32. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

     


    Siden er sidst opdateret 12-1-2017

    Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00