Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden

spacer spacer Dagsordner
spacer
spacer spacer Kontakt
spacer
spacer spacer Om Vækstforum
spacer
spacer spacer Nyhedsbrev
spacer
spacer spacer Vækstforums nyhedsbrev 2018
spacer
spacer spacer Vækstforums nyhedsbrev 2017
spacer
spacer spacer Glædelig jul og et godt og vækstfyldt nytår!
spacer
spacer spacer Dronerne er over os
spacer
spacer spacer Tre OPI-projekter modtager medfinansiering
spacer
spacer spacer Et finansielt skub til yderområderne
spacer
spacer spacer Robotter skal have flere varme kolleger
spacer
spacer spacer Vækstforum og Business Region Esbjerg styrker væksten i Sydvestjylland
spacer
spacer spacer Hvem kan hjælpe virksomheder med at spare på energien?
spacer
spacer spacer Små og mellemstore virksomheder får digital indsprøjtning
spacer
spacer spacer Danske fødevareindsatser skal samles
spacer
spacer spacer Lindø: fra massefyring til erhvervssucces
spacer
spacer spacer Robotteknologi er det næste væksteventyr
spacer
spacer spacer Kom tættere på arbejdet i Syddansk Vækstforum
spacer
spacer pil Nye forskningsfaciliteter og ingeniøruddannelser på vej i Sønderborg
spacer
spacer spacer En styrket turismeindsats
spacer
spacer spacer Automatisering og kreativitet på tværs af grænsen
spacer
spacer spacer E-handel skal sikre butikker i gadebilledet
spacer
spacer spacer En håndsrækning til unge med særlige udfordringer
spacer
spacer spacer Sygehuspersonale får e-læring og demente får livsoplevelser
spacer
spacer spacer 36 mio. kr. skal sætte skub i virksomheders digitale omstilling
spacer
spacer spacer Kompetenceløft på vej til syddanske virksomheder
spacer
spacer spacer Erhvervsindsats giver 1.600 ekstra job i Syddanmark
spacer
spacer spacer Virksomheder får lettere adgang til innovationsfondens tilbud
spacer
spacer spacer OPI-midler til håndhygiejne og styresystem til robotter
spacer
spacer spacer Studenter får mulighed for hurtigere at blive faglærte
spacer
spacer spacer Væksthuset skal finde de næste syddanske erhvervsgiganter
spacer
spacer spacer Co-Create skal styrke væksten på Sydfyn
spacer
spacer spacer Ny i bestyrelsen for work-live-stay
spacer
spacer spacer Vækstforums nyhedsbrev 2015
spacer
spacer spacer Vækstforums nyhedsbrev 2014
spacer
spacer spacer Vækstforums nyhedsbrev 2013
spacer
spacer spacer Vækstforums nyhedsbrev 2012
spacer
spacer spacer Vækstforums nyhedsbrev 2011
spacer
spacer spacer Ny erhvervsudviklingsstrategi for 2012-20 vedtaget
spacer
spacer spacer Vækstforums nyhedsbrev 2010
spacer
spacer spacer Vækstforums nyhedsbrev 2009
spacer
spacer spacer Vækstforums nyhedsbrev 2008
spacer
spacer spacer Vækstforums nyhedsbrev 2007
spacer
spacer spacer For ansøgere
spacer

ForsidepilNyhedsbrevpilVækstforums nyhedsbrev 2017pilNye forskningsfaciliteter og ingeniøruddannelser på vej i Sønderborg

Nye forskningsfaciliteter og ingeniøruddannelser på vej i Sønderborg

Et unikt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder i Region Syddanmark skaber nu grundlaget for helt nye forsknings- og innovationsfaciliteter samt helt nye ingeniøruddannelser på SDU i Sønderborg. Det er SDU, Danfoss A/S, Linak A/S, Region Syddanmark og Sønderborg Kommune, som hver investerer 35 mio. – i alt 175 mio. kr. – i etableringen af det nye Center for Industriel Elektronik (CIE).

Danfoss A/S, LINAK A/S, Region Syddanmark, Syddansk Universitet og Sønderborg Kommune er på et møde 20. juni blevet enige om at finansiere oprettelsen af Center for Industriel Elektronik. Det nye center vil indeholde forsknings-, innovations- og testfaciliteter på internationalt topniveau og vil samtidig danne basis for at udbyde helt nye ingeniøruddannelser på elektronikområdet på civilingeniør- og diplomingeniør-niveau.

Parterne er blevet enige om hver at investere 35 mio. kr. i oprettelsen af det nye center – sammenlagt 175 mio. kr. Samtidig finansierer Bitten & Mads Clausens Fond og LINAK opførelsen af en helt ny bygning ved siden af Alsion, der skal huse laboratorier og testfaciliteter til det nye center. Det nye uddannelses- og forskningscenter får navnet Center for Industriel Elektronik (CIE).

Det er målet, at der skal være tilknyttet en internationalt anerkendt forskergruppe på over 30 medarbejdere i 2025. Center for Industriel Elektronik kommer til at byde på fremragende laboratoriefaciliteter, som ikke blot kommer til at give regionen og de lokale virksomheder, men hele industrien for energieffektivisering et løft. Det er forventningen, at aktiviteterne i Center for Industriel Elektronik vil øge udviklingen af nye produkter og løsninger, som både kan styrke de eksisterende virksomheder og skabe nye virksomheder og dermed løfte konkurrencekraften hos virksomhederne i regionen.

De nye uddannelser oprettes for at imødegå den mangel på kvalificeret arbejdskraft, som virksomhederne i området oplever. I Sønderborgområdet bliver der brug for at ansætte knap 1400 akademikere inden 2020, men det vurderes, at det med den nuværende udvikling kun er muligt at skaffe 600. Der kommer altså til at mangle 800 akademikere, og det er især ingeniører inden for især elektronik, mekatronik og it, og derfor er det nødvendigt at handle nu.

En sværvægter inden for eksport

Manglen på kvalificeret arbejdskraft betyder nemlig, at virksomhederne risikerer at måtte sige nej til ordrer, hvilket har konsekvenser for væksten. Området har meget stærke virksomheder inden for energieffektive teknologier, og eksporten inden for disse teknologier er 34 mia. kr. årligt. Dermed er industrien en sværvægter i klassen af danske eksporterhverv. Til sammenligning eksporteres der årligt svinekød og levende svin for 27 mia. kr. Og vækstpotentialet inden for energieffektive teknologier er stort: 80 pct. af virksomhederne forventer øget omsætning de kommende år, og 58 pct. forventer flere ansatte.

Danfoss og LINAK er nogle af landets største eksportører på området. Gennem Center for Industriel Elektronik får de to virksomheder og andre lokale aktører direkte adgang til både den talentmasse og viden, CIE vil fostre, hvilket vil bidrage til virksomhedernes vækstmuligheder.

Center for Industriel Elektronik opbygges over en årrække. I den første fase på fire år forventes det, at 110 personer er påbegyndt eller har afsluttet uddannelsen som ingeniør inden for elektronikområdet.

Parterne udtaler om den nye indsats:

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark:

- Region Syddanmark har landets stærkeste erhvervsklynge inden for elektronik og mekatronik. Derfor er det vigtigt, at vi som region går ind og sikrer, at virksomhederne også fremover kan udnytte det vækstpotentiale, der er, til bl.a. at skabe nye arbejdspladser og mere eksport. Det gør vi gennem investeringen i CIE. Styrket forskning, uddannelse og innovation vil sikre de bedste vækstbetingelser for klyngens virksomheder og vil styrke innovationssamarbejdet i klyngen Clean.

Formand Kim Christensen, CIE Partnerskabet:

- Det er tankevækkende, hvad man kan udrette i fællesskab, når viljen er til stede og målene er klare. CIE er et enestående eksempel på samarbejde mellem et fremsynet universitet, en erhvervsvenlig kommune, en dynamisk region og to globalt førende virksomheder. Det er det, der skaber vækst og velstand!

Bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen, Danfoss A/S:

- Det er afgørende for Danfoss at vi har adgang til den nyeste viden og de dygtigste hjerner - for kun sådan kan vi fortsætte rejsen med at skabe nye banebrydende løsninger til vores kunder.

CIE giver os præcist det vi mangler - og vi er glade for at være en helt central del i dette projekt.

Adm. direktør Bent Jensen, LINAK A/S:

- Vi føler os forpligtede til at støtte det område, vi er en del af, og sætte fokus på udviklingen af Sønderborgområdet. Et tiltag som CIE understøtter dette rigtig godt, og vi forsøger hermed at afhjælpe de udfordringer med mangel på elektronikingeniører, som er en kæmpe udfordring for området.

Dekan Henrik Bindslev, Syddansk Universitet:

- Med etableringen af Center for Industriel Elektronik får vi en enestående mulighed for at samarbejde med virksomhederne, der hvor de oplever et særligt behov. Det skaber både værdi for virksomhederne i deres innovation og produktudvikling, giver vores forskere inspiration og skaber en fremragende basis for at uddanne de ingeniører, virksomhederne efterspørger.

I fællesskab kan vi bidrage væsentligt til at komme manglen på arbejdskraft til livs. Derfor er vi naturligvis begejstrede for, at parterne vil støtte op med en massiv investering i SDU, hvilket betyder, at vi kan oprette et center med forskning og uddannelse på et meget højt, internationalt niveau.

Borgmester Erik Lauritzen (S), Sønderborg Kommune:

- Det er af afgørende vigtighed, at der uddannes flere og de rigtige ingeniører til virksomhederne i vores kommune. Derfor er jeg rigtig glad for, at byrådet har bakket op om, at vi som kommune er gået ind i et stærkt partnerskab om udvikling af CIE og flere nye uddannelser på SDU Sønderborg. Det er en stor investering, men det er en vigtig og visionær investering.

Peter Mads Clausen, Bitten & Mads Clausens Fond:

- Bitten & Mads Clausens Fond er glade for at kunne bidrage til de fysiske rammer omkring ingeniørvidenskab af høj kvalitet, der vil styrke erhvervslivet i hele regionen. CIE er et stærkt eksempel på et projekt, der både styrker Danfoss’ udviklingspotentiale og skaber nye muligheder i lokalområdet.

Du kan finde punktet her på Syddansk Vækstforums dagsorden.


Siden er sidst opdateret 23-6-2017

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00