Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden

ForsidepilDagsordnerpilDagsordner/referater - Vækstforum 2017pilVækstforums formandskab - Referat - 08. september 2017

Vækstforums formandskab - Referat - 08. september 2017

Mødedato
08-09-2017 kl. 11:00 - 13:00
 
Mødested
Mødelokale 3
 
Deltagere
 
  • Henrik Dam
  • Ib Kristensen
  • Bo Stærmose
  • Stephanie Lose

  • Afbud
     

     

    Luk alle punkter Referat
     

    1. Godkendelse af dagsorden
    2. Godkendelse af referat fra mødet i Vækstforums Formandskab den 8. maj 2017
    3. Økonomioversigt
    4. Indkomne ansøgninger til Syddansk OPI-pulje
    5. Ansøgning: OPI - Infektionshygiejnisk Kvalitetsrengøring
    6. Ansøgning: OPI- Test af RehabiliteringsSoftboard - TARS
    7. Ansøgning: OPI - Personcentreret pleje og omsorg med digitale livshistorier - MeWe Connect
    8. Indkomne ansøgninger
    9. Ansøgning: Vækstrettet kompetenceudvikling
    10. Ansøgning: Digital omstilling - Vækstplaner
    11. Ansøgning: Digital omstilling - Innovationssamarbejder
    12. Ansøgning: TOURISMX
    13. Ansøgning: Ændring af Co-Create Sydfyn
    14. Tillægsbevilling til D2i til øget internationalisering af klyngerne
    15. Annoncering, Energi- og ressourceeffektive SMV'er
    16. Temadrøftelse: Robotteknologi
    17. Udkast til Vækstforums Handlings- og investeringsplan 2018-2019
    18. Flytning af socialfondsmidler
    19. Analyse af det danske fødevarelandskab - anbefalinger og reservation af midler
    20. Forlængelse af Vækstforums funktionsperiode
    21. Drøftelse af anbefalinger til nyt Vækstforum
    22. Resultatkontrakt med Det Syddanske EU-kontor 2018-19
    23. Vækstpartnerskabsaftale
    24. Forenklingsudvalg for erhvervsfremme
    25. Samarbejde med Syddansk Universitet om forstærket indsats for partnerskabsprojekter med syddanske virksomheder
    26. Porteføljestyring - opfølgning og evaluering af Vækstforums projekter
    27. Tilbudt optag på de videregående uddannelser 2017
    28. Orientering om fælles syddansk indsats vedrørende kvalificeret arbejdskraft
    29. Lindø Renewables Center, LORC, - slutrapportering og fremtidsperspektiver
    30. Meddelelser
    31. Eventuelt


    Sagsnr. 17/117
    1. Godkendelse af dagsorden
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet godkender dagsordenen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Stephanie Lose orienterede om, at der forventes et yderligere punkt til det kommende møde i Vækstforum vedrørende støtte til videreførsel af forældrekampagnen ”Ditbarnsfremtid”.

    Dagsordenen blev godkendt.


    Sagsnr. 17/117
    2. Godkendelse af referat fra mødet i Vækstforums Formandskab den 8. maj 2017
    fold dette punkt ind Resume
     

    Referatet fra Vækstforums Formandskabs møde den 8. maj 2017 er sendt den 15. maj 2017 og kan læses på dette link: https://vaekstforum.regionsyddanmark.dk/wm497946

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet godkender referatet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Referatet blev godkendt.


    Sagsnr. 16/43132
    3. Økonomioversigt
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har indstillingsret for anvendelse af de regionale erhvervsudviklingsmidler og EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020.

    Dette punkt orienterer om det aktuelle forbrug af de forskellige midler, såfremt de foreliggende indstillinger følges.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionale erhvervsudviklingsmidler

    I 2017 har Vækstforum i alt 117 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler til disposition. Heraf er de 86 mio. kr. disponeret pr. 27. september 2017 og 20 mio. kr. er reserveret til indsatser, der er beskrevet i Vækstforums Investeringsplan for 2017. Såfremt de foreliggende indstillinger følges (inkl. B-indstillingerne) udgør de ”ikke disponerede midler” 11 mio. kr.  For uddybende information, se bilag.

    Hovedparten af de indsatser, der er reserveret regionale erhvervsudviklingsmidler til i Vækstforum Investeringsplan for 2017, er igangsat på nuværende tidspunkt. Der resterer kun én planlagt indsats, der forventes igangsat på Vækstforums møde i december 2017, en ramme til medfinansiering af innovationsnetværk på 20 mio. kr. Der afventes en udmelding fra staten om ordningen.

    EU’s Social- og Regionalfond for perioden 2014-2020

    Vækstforum har 634 mio. kr. EU-midler til rådighed fra EU’s Social- og Regionalfond i programperioden 2014-2020. Vækstforum har efter dette møde 98 mio. kr. til rådighed på Socialfonden og 102 mio. kr. til rådighed på Regionalfonden. For uddybende information, se bilag.

    Vækstforum følger stort set den samlede EU-disponeringsplan for begge fonde, men ikke de to planers mål for de tre underliggende prioriteter. På Socialfonden er Vækstforum bagud for sine mål for prioritet 4, Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse og for prioritet 3, Social inklusion, og er meget forud for sit mål for prioritet 1, Iværksætteri og jobskabelse. Hvis de foreliggende indstillinger følges, vil der samlet set være 14 mio. kr. tilbage på denne prioritet til resten af programperioden. For at få flere ansøgninger ind til prioritet 3, Social inklusion, har sekretariatet i februar 2017 afholdt et informations- og dialogmøde, som p.t. har affødt to ansøgninger til denne prioritet. Vækstforumsekretariatet er bekendt med, at der er ansøgninger på vej til Socialfondens prioritet 4, men ikke i et omfang, der står i forhold til restmidlernes størrelse. Derfor skal Vækstforum senere på dette møde tage beslutning om en indstilling om overførelse af midler fra denne prioritet til Socialfondens prioritet 1, Iværksætteri og jobskabelse.

    På Regionalfonden er Vækstforum lidt forud for sine mål for prioritet 1, Innovation og klyngedannelse og for prioritet 2, SMV konkurrenceevne, men bagud for sit mål for prioritet 3, SMV ressourceeffektivitet. Se bilag for uddybende information omkring mål og målopfyldelse for de enkelte prioriteter.

    Syddansk Vækstforum har pr. 31. juli 2017 opfyldt sin n+3 forpligtigelse pr. 31.december 2017 for Regionalfonden og er tæt på at opfylde sin n+3 forpligtigelse for Socialfonden.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Formandskabet indstiller,

    •        at Vækstforum tager punktet til orientering

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 14/1028
    4. Indkomne ansøgninger til Syddansk OPI-pulje
    fold dette punkt ind Resume
     

    Punktet giver en oversigt over ansøgninger til Syddansk OPI-pulje.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På mødet den 25. september 2014 bemyndigede Vækstforum Formandskabet til at træffe afgørelse om ansøgninger til Syddansk OPI-pulje.

    Der er indkommet 4 ansøgninger til puljens ansøgningsfrist den 2. maj 2017. Formandskabet skal tage stilling til i alt 3 projekter, der alle er indstillet til tilsagn. En ansøgning er trukket tilbage bl.a. fordi der blev søgt om støtte til aktiviteter, som allerede finansieres af Innovationsfonden, hvilket betyder at OPI-puljen ikke kan støtte projektet.

    Projekt

    Forretningsområde

    Indstilling

    Infektionshygiejnisk Kvalitetsrengøring v/ Abtion A/S

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Tilsagn

    TARS - Test Af Rehabiliterings Softboard v/EYEBAB ApS

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Tilsagn

    MeWe Connect v/ Danish Display Solutions/MeWe Space

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Tilsagn

    Ostomy Extender m/tilbehør v/ Multilock ApS

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Trukket tilbage

    Projekterne er vurderet i forhold til, om de lever op til formålet og kriterierne i Syddansk OPI-pulje.

    Formålet med puljen er at understøtte samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder, offentlige parter og forskningsinstitutioner om afprøvning og dokumentation af effekt og derigennem understøtte kommercialisering af innovative produkter eller serviceydelser (fremover skrives der blot produkter, men der menes såvel produkter som serviceydelser) inden for Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi samt Oplevelseserhverv.

    I vurdering af ansøgningerne er der lagt vægt på en række kriterier, bl.a. potentialet for at skabe vækst i omsætning og arbejdspladser, at der er et behov for produktet i den offentlige sektor, et internationalt salgspotentiale og at der foreligger en velbeskrevet forretningsplan.

    Virksomheden Design Flux Technologies ApS er lukket, og derfor lukkes projektet ”Dess Building Microgrid”, som virksomheden modtog tilsagn om støtte til i september 2016. Virksomheden har ikke fået udbetalt støtte fra puljen. Dog har SDU – Institut for Entreprenørskab og relationsledelse modtaget udbetaling af støtte til møder og workshop med virksomheden. Pga. lukning af ”Dess building Microgrid”-projektet vil der blive et tilbageløb af støtte til puljen på ca. 1,43 mio. kr. 

    Der er afsat 27,5 mio. kr. til puljen frem til august 2019. Med ovenævnte tilbageløb og hvis indstillingerne følges, er der ca. 8,3 mio. kr. tilbage i puljen. 

    Kritisk antagelse for effekter i puljen

    Det er en kritisk antagelse, at der er behov for grundig testning af produkterne blandt brugere og videreudvikling af produkterne i forhold til brugernes feedback.

    Særligt omkring potentialevurderingen

    Potentialevurderingen er foretaget på to dimensioner på en skala fra 1-5.

    1. Tid og pris: Projektet vurderes med henblik på at afdække projekternes omkostninger og tidshorisont for realisering af effekten.

    2. Samlet forventet effekt: Projektet vurderes i forhold til forventet effekt og bidrag til at indfri formål og kriterier under Syddansk OPI-pulje.

    Det bemærkes, at effektvurderingen ikke kan sammenlignes med effektvurderingen af Vækstforums øvrige projekter, da der anvendes en simpel udgave af effektvurderingsværktøjet, der er tilpasset OPI-puljen.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

    • At Formandskabet tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 17/14407
    5. Ansøgning: OPI - Infektionshygiejnisk Kvalitetsrengøring
    fold dette punkt ind Resume
     

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Projektpræsentation

    Infektionshygiejnisk Kvalitetsrengøring

    Forretnings-

    område

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Ansøger

    Abtion A/S

    Økonomiske partnere

    1. Middelfart Kommune Sundhedsafdelingen

    2. CoLab Lillebælt v. Sygehus Lillebælt, Vejle

    4. SDU – Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Kolding

    Formål

    Test af applikation, der kan støtte rengøringspersonale i deres daglige rengøring ift. de nationale infektionshygiejniske retningslinjer mhp. at mindske infektionsrisici og sygefravær, forbedre arbejdsmiljøet og øge effektiviteten i rengøringsarbejdet.

    Indstilles til tilsagn fordi

    Projektet vil bidrage til effektiv ressourceudnyttelse. Forretningspotentialet er stort i forhold til antallet af institutioner i Danmark alene og realistisk i forhold til salg på nærmarkederne.

    Effekter

    Efter projektperioden

    (0-3 år efter)

     

    Anslået skabt årlig omsætning: 5.650.000 kr.

    Heraf anslået skabt eksport: 400.000 kr.

    Nye skabte job: 6

    Efter projektperioden

    (4-5+ år efter)

     

    Anslået skabt årlig omsætning: 13.500.000 mio. kr.

    Heraf anslået skabt eksport: 600.000 mio. kr.

    Nye skabte job: 6

    Økonomi

    Samlet budget: 1.528.007,30 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 1.146.005,47 kr.

    Egenfinansiering: 382.002 kr.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Virksomheden Abtion A/S har udviklet en teknisk løsning for at støtte rengøringspersonale i deres daglige opgaver og gøre instruktioner til klargøring, rækkefølge og metoder nemt tilgængelige. Produktet består af en applikation til en tablet, der påmonteres en rengøringsvogn.

    Rengøringspersonale vil på tabletten kunne få hjælp til at pakke vognen, besked om ændringer og vejledning i rækkefølge, således at de nationale infektionshygiejniske retningslinjer kan følges.

    Rengøringspersonalet vil således også få fokus på at bryde smittekæder i hospitaler og primærsektoren. Endvidere skal løsningen understøtte kommunikation for at sikre effektiv ressourceudnyttelse gennem behovstilpasset rengøring.

    Partnerskabet bag projektet ønsker at teste og videreudvikle løsningen i børneinstitutioner i samarbejde med i Middelfart Kommune med henblik på at opnå en vurdering af teknologien.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Infektionssygdomme er årsag til stor sygeforekomst og smittepresset stiger, når mange mennesker er samlet indendørs. Sundhedsstyrelsen anerkender, at rengøringsstandarden har betydning for sygeligheden i daginstitutioner, og det vurderes, at hvis hygiejnen forbedres, kan antallet af sygedage reduceres betydeligt. Der er således væsentlige økonomiske gevinster forbundet med en indsats på rengøringen.

    Projektet vil i samarbejde med Middelfart Kommune teste og videreudvikle en løsning, der nemt og intuitivt kan støtte rengøringspersonale, som ofte går alene i institutioner, i at kunne gøre rent efter infektionshygiejniske retningslinjer. Det vurderes, at projektet er relevant for test og videreudvikling af en løsning, der kan sikre høj brugervenlighed og derfor vil blive brugt i praksis af rengøringspersonale på kommunale institutioner.

    Projektets nyhedsværdi består i, at der hidtil kun har været fokus på at bruge de infektionshygiejniske retningslinjer til at bryde smittekæder på sygehuse, men ikke i andre dele af den offentlige sektor. Desuden er det relativt nyt at anvende digital teknologi i rengøringsbranchen. Samtidig vil løsningen bidrage til effektiv ressourceudnyttelse gennem behovsbaseret rengøring.

    Forretningsmodellen består i, at kunden initialt investerer i en applikation med en løbende årlig licens til dækning af opdateringer, support og vedligeholdelse. Det vurderes, at omsætningsstigning er realistisk, at størstedelen af erhvervseffekten vil finde sted i Syddanmark og der er internationalt potentiale for salg.

    Projektet indstilles derfor til tilsagn.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

     

    • At Vækstforums Formandskab beslutter, at projektet modtager tilsagn fra Syddansk OPI-pulje på 1.146.005,47 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 17/14408
    6. Ansøgning: OPI- Test af RehabiliteringsSoftboard - TARS
    fold dette punkt ind Resume
     

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Projektpræsentation

    Test af RehabiliteringsSoftboard - TARS

    Forretningsområde

    Sundheds- og Velfærdsinnovation

    Ansøger

    EYEBAB ApS

    Økonomiske partnere

    Sydvestjysk Sygehus, neurorehabiliteringen Grindsted; Billund Kommune, Sundhed; Syddansk Sundhedsinnovation samt Syddansk Universitet

    Formål

    At teste EYEBAB [Evolutionize Your Eyes Body and Brain] Softboard til rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade.

    Indstilles til tilsagn fordi

    Der er behov for genoptræningsløsninger og ansøgers erhvervseffekt vurderes realistisk under forudsætning af, at løsningens effekt kan verificeres og dokumenteres gennem projektet.

    Effekter

    Efter projektperioden

    (0-3 år efter)

    Anslået skabt årlig omsætning: 15.375.000 kr.

    Heraf anslået skabt eksport: 0 mio. kr.

    Nye skabte job: 8

    Efter projektperioden

    (4-5+ år efter)

    Anslået skabt årlig omsætning: 57.500.000 kr.

    Heraf anslået skabt eksport: 43 mio. kr.

    Nye skabte job: 7

    Økonomi

    Samlet budget: 1.430.042,00 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 1.072.531,50 kr.

    Egenfinansiering: 357.510,50 kr.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Virksomheden EYEBAB søger støtte til test og videreudvikling af rehabiliteringsløsningen EYEBAB Softboard i samarbejde med såvel Sydvestjysk Sygehus neurorehabiliteringscenter samt Billund Kommune.

    EYEBAB Softboardet er en berøringsfølsom interaktiv tavle med en blød overflade, der gør det muligt for brugeren at have direkte og fuldstændig kontakt med boardet uden at få ømme hænder/fingre af at træne. Boardet fylder hovedparten af synsfeltet, hvilket muliggør træning af det perifere syn (orienteringssynet), hvilket ikke kan opnås ved træning på en mindre skærm, fx en computer eller iPad. Brugeren modtager feedback på træningsindsatsen og motiveres gennem konkurrence, spil og leg til at yde lidt ekstra. Boardet skal testes af min. 40 voksne senhjerneskadede, der gennemgår et genoptræningstilbud på hhv. et sygehus samt i en kommune.

    Partnerkredsen vil med projektet indhente dokumentation for løsningen, hvilket den private ansøger vurderer, er helt centralt for at kunne opnå kommerciel succes.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Projektet vil bidrage med dokumentation for, at brug af EYEBAB’s softboard har effekt på borgerens genoptræning efter en sen-hjerneskade.

    Det strukturerede testforløb, der inkluderer såvel borgere i regi af sygehusets som kommunens genoptræningstilbud, kan bidrage til at verificere og dokumentere produktets gevinst og kan understøtte virksomheden til at øge salg af softboard-løsningen. Ifølge partnerskabet bag ansøgningen efterspørger udbydere af genoptræningstilbud løsninger, som bedre matcher senhjerneskadedes behov, som inviterer til mere varieret træning og som kan motivere brugerne til mere træning.

    Ansøgers forretningsmodel bygger på salg af softboard (hardware) til 65.000 kr., opstartsintroduktion til 5.000 kr. samt en rehab-softwarepakke på licens til 15.000 kr. årligt. Ansøger har erfaring med forretningsudvikling og salg, dog i mindre grad til den offentlige sektor.

    Virksomheden er nystartet og lokaliseret i Billund, hvor ansøger vurderer, at der 5 år efter projektet er slut, vil være skabt yderligere 15 arbejdspladser. Under forudsætning af at løsningens effekt kan dokumenteres, vurderes erhvervseffekten realistisk. Projektet indstilles derfor til tilsagn.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

     

    • At Vækstforums Formandskab beslutter, at projektet modtager tilsagn fra Syddansk OPI-pulje på 1.072.531,50 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

     

    Ib Kristensen erklærede sig inhabil.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 17/14409
    7. Ansøgning: OPI - Personcentreret pleje og omsorg med digitale livshistorier - MeWe Connect
    fold dette punkt ind Resume
     

    Indstilling:

    A: Tilsagn

    Projektpræsentation

    Personcentreret pleje og omsorg med digitale livshistorier – MeWe Connect

    Forretningsområde

    Sundheds- og velfærdsinnovation

    Ansøger

    Danish Display Solutions ApS

    Økonomiske partnere

    Nørrevænget Plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune; Odense Universitetshospital, CoLab Odense samt SDU.

    Formål

    At teste om it-løsningen MeWe Connect kan understøtte personcenteret pleje og omsorg af demente og bidrage til at kvalificere procedurerne omkring plejen bl.a. ved miljøskifte.

    Indstilles til tilsagn fordi

    Sekretariatet vurderer, at ansøger i samarbejde med Mit Forløb app’en kan have fundet et hul i markedet og at der er behov for at ansøger kan få testet og videreudviklet løsningen, herunder at undersøge de pårørendes villighed til at købe produktet og evt. tilpasse produktets pris.

    Effekter

    Efter projektperioden

    (0-3 år efter)

    Anslået skabt årlig omsætning: 2,6 mio. kr.

    Heraf anslået skabt eksport:
    0,5 mio. kr.

    Nye skabte job: 7

    Efter projektperioden

    (4-5+ år efter)

    Anslået skabt årlig omsætning:
    9 mio. kr.

    Heraf anslået skabt eksport:
    1,6 mio. kr.

    Nye skabte job: 8

    Økonomi

    Samlet budget: 931.610,00 kr.

    Syddansk OPI-pulje: 698.707,50 kr.

    Egenfinansiering: 232.902,50 kr.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

    Virksomheden Danish Display Solutions [DDS] søger støtte til test og videreudvikling af en tværsektoriel løsning, MeWe Connect, i samarbejde med demente, deres pårørende, samt personale på et plejehjem og et sygehus.

    MeWe Connect består af en computer, der monteres bag på den dementes eget TV, samt et online system, hvor der udover forskelligt stimulerende indhold også kan uploades personligt indhold. Med andre ord tilføjes den dementes TV endnu en kanal. De pårørende får mulighed for at udarbejde en kort livshistoriefilm, oploade fotos, der kan formidle personens levede liv, mens pårørende og plejepersonale kan registrere den dementes præference i forbindelse med omsorg og pleje. Løsningen gør det bl.a. muligt for nyt personale hurtigt at sætte sig ind i hvilken person de står over for, hvilket der kan være særligt behov for ved miljøskifte, herunder hvis den demente indlægges på et sygehus. Ansøgers løsning overholder, til forskel fra en anden løsning på markedet, den danske lovgivning for opbevaring af personfølsomme oplysninger.

    Såfremt partnerkredsen gennem testprojektet bliver bekræftet i deres tese om, at løsningen på tværs af sektorer kan virke beroligende og give bedre relationer til den demente, forventer virksomheden at omsætte det til en supplerende forretning med omsætnings- og jobvækst til følge.

    Vækstforumsekretariatets sammenfattede vurdering og konklusion.

    Projektet vil bidrage med kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af brug af den tværsektorielle løsning MeWe Connect.

    Testforløbet inkluderer i alt 30 demente på et plejehjem, som vurderes sandsynligvis at skulle indlægges på sygehuset i løbet af testperioden. Ifølge partnerskabet bag ansøgningen efterspørger plejehjem og sygehus digitale løsninger, der kan præsentere den dementes livshistorie, understøtte personcenteret pleje og omsorg og som også kan anvendes af sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer. Potentielt kan løsningen supplere indlæggelsesrapporten, som aktuelt kun giver et fragmenteret billede af den dementes livshistorie og -rytme.

    Virksomheden har kommerciel erfaring. Forretningsmodellen baserer sig på salg til pårørende til demente, og ansøger har ingen dokumentation for, at de pårørende er villige til at betale for den forholdsvis dyre løsning. Såfremt testen kan dokumentere en gevinst for de demente, så kan virksomheden anvende en billigere hardware løsning, der har den ulempe at være mere tidskrævende at programmere end den forholdsvis dyre hardware, som er hurtig at programmere og som anvendes her i testforløbet. Sekretariatet indstiller projektet til tilsagn, fordi der vurderes at være en efterspørgsel efter løsninger, der understøtter personcenteret pleje og omsorg af demente på tværs af sektorer og fordi der vurderes at være et forretningspotentiale for virksomheden DDS.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

    ·        at Vækstforums formandskab beslutter, at projektet modtager tilsagn fra Syddansk OPI-pulje på 698.707,50 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 75 % af de godkendte støtteberettigede udgifter

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 17/117
    8. Indkomne ansøgninger

    Sagsnr. 17/18203
    9. Ansøgning: Vækstrettet kompetenceudvikling

    Sagsnr. 17/18208
    10. Ansøgning: Digital omstilling - Vækstplaner

    Sagsnr. 17/18213
    11. Ansøgning: Digital omstilling - Innovationssamarbejder

    Sagsnr. 17/14869
    12. Ansøgning: TOURISMX

    Sagsnr. 17/1426
    13. Ansøgning: Ændring af Co-Create Sydfyn

    Sagsnr. 14/40456
    14. Tillægsbevilling til D2i til øget internationalisering af klyngerne
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet har efter indstilling fra Vækstforum besluttet at etablere en pulje på 5 mio. kr. til øget internationalisering af klyngerne. Der er 260.000 kr. tilbage i puljen. Det foreslås, at de resterende midler anvendes til en tillægsaftale med D2i – Design to innovate – til yderligere styrkelse af internationaliseringsindsatsen med særligt fokus på etablering af nye samarbejder med deltagelse af regionens virksomheder i de internationale aktiviteter.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Det fremgår af Vækstforums handlings- og investeringsplan 2016-2017, at Vækstforum vil arbejde for internationalisering af de prioriterede klynger.

    Regionsrådet har efter indstilling fra Vækstforum etableret en pulje på 5 mio. kr. til øget internationalisering af klyngerne. Regionsrådet har samtidig bemyndiget Vækstforums Formandskab til at udmønte puljen via samarbejdsaftaler med de fire prioriterede klynger.

    Formandskabet har tidligere bevilget midler fra internationaliseringspuljen til Welfare Tech, CLEAN og Offshoreeneregy.dk med en bevilling til hver klynge på 1.250.000 kr. og en tillægsbevilling på 190.000 kr. til CLEAN. D2i – Design to innovate (D2i) har desuden modtaget en bevilling på 800.000 kr. fra internationaliseringspuljen. Det betyder, at der er 260.000 kr. tilbage i puljen.

    Det foreslås, at de resterende 260.000 kr. anvendes til en tillægsaftale med D2i til yderligere styrkelse af internationaliseringsindsatsen med særligt fokus på etablering af nye samarbejder med deltagelse af regionens virksomheder i de internationale aktiviteter.

    D2i har netop afleveret slutrapport for den oprindelige bevilling på 800.000 kr., hvor der er opnået gode resultater. Der er indsendt 5 EU-ansøgninger, hvoraf to projekter, EmpInno og VekselWirk, er godkendt, og én ansøgning er til behandling. D2i har opnået gode resultater med at identificere og indgå aftaler med virksomheder om deltagelse i EU-støttede programmer. Som følge af EU-programmernes finansieringsstruktur har det imidlertid været en udfordring at finansiere virksomhedernes deltages i konkrete internationale aktiviteter i tilknytning til projekterne og internationale indsatser i øvrigt.

    De supplerende midler foreslås derfor anvendt til at understøtte deltagelse af virksomheder i de konkrete internationale samarbejder, herunder at virksomhederne får etableret internationale kontakter og bedre adgang til international viden og internationale markeder. Indsatsen koordineres med Det syddanske EU-kontor (SDEO) og Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI) og skal resultere i mindst én ny EU-ansøgning, deltagelse i mindst to internationale konferencer og involvering af mindst 5 virksomheder i internationale projekter og samarbejder.

    Virksomhedernes deltagelse kan også være i forbindelse med konkrete fremstød i udlandet eller lignende aktiviteter, som understøtter virksomhedernes internationalisering og internationale markedsadgang. D2i vil i den forbindelse fortsat arbejde at identificere virksomheder, som har ønske om og potentiale til at indgå i de internationale aktiviteter inden for forretningsområdet. D2i vil ligeledes fortsætte arbejdet med at synliggøre syddanske designkompetencer samt identificere nye internationale samarbejdspartnere, herunder en særlig indsats i forbindelse med Design Days 2017 i Bruxelles.

    Det er sekretariatets vurdering, at aktiviteterne er relevante, og at det er vigtigt, at der gøres en ekstra indsats for virksomhedernes deltagelse i de konkrete EU-finansierede projekter og andre internationale indsatser.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

    • at Formandskabet godkender, at der udarbejdes tillæg til samarbejdsaftalen med D2i.
    • at Formandskabet udmønter 260.000 kr. fra Puljen til internationalisering af klyngerne til finansiering af tillægget til samarbejdsaftalen.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 17/20796
    15. Annoncering, Energi- og ressourceeffektive SMV'er
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det foreslås, at Vækstforum beslutter at igangsætte en indsats for mere energi- og ressourceeffektive SMV’er gennem indkaldelse af ansøgninger inden for en ramme på 20 mio.kr.

    Indsatsen er i overensstemmelse med investeringsplanen for 2017 og skal bidrage til at øge produktiviteten og konkurrenceevnen blandt SMV’erne i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Danske virksomheder er udfordret af global konkurrence og teknologiske forandringer. Effektiv udnyttelse af energi og ressourcer kan være et vigtigt element i forhold til at øge produktiviteten og kan gavne både den enkelte virksomhed og samfundsøkonomien.

    I den igangværende strukturfondsperiode skal 16 pct. af midlerne, svarende til ca. 50 mio.kr. fra EU’s Regionalfond 2014-2020, udmøntes til en indsats for ’Energi- og ressourceeffektive SMV’er’.

    Indsatsen under denne prioritet har til formål at støtte overgangen til en klimavenlig økonomi i alle sektorer for at reducere CO2-udledningen med 20 pct. frem mod EU’s 2020 mål. Målgruppen for indsatsen er SMV’er med et betydeligt potentiale for energi- og ressourceoptimering. Programmet giver udelukkende mulighed for aktiviteter indenfor følgende tre faser:

    • Screening af SMV’er; vurdering af potentialet for energi- og ressourceeffektivisering
    • Grøn Forretningsplan; køb af ekstern konsulent til rådgivning, sparring og udarbejdelse af grøn forretningsplan
    • Implementering af Grøn Forretningsplan; SMV’erne kan modtage støtte til indkøb, der fremmer implementering af planen

    Vækstforum annoncerede første gang i 2015 efter ansøgninger under denne prioritet. Der indkom én ansøgning, projektet CLEAN Green Plan. Projektets mål er at udvikle grønne forretningsplaner med særlig vægt på energieffektiviseringer for 275 SMV’er. Vækstforum har bevilliget tilskud på ca. 24 mio.kr. til projektet inkl. efterfølgende tillægsbevilling. Det betyder at der fortsat er ca. 25,9 mio.kr. udisponerede midler under denne prioritet.

    I Syddansk Vækstforums Handlingsplan for 2016 – 2017 er der planlagt en annoncering efter projekter inden for energi- og ressourceeffektive SMV’er september – oktober 2017.

    Det er sekretariatets vurdering, at de resterende midler bør anvendes til projekter, som er supplerende i forhold til CLEAN Green Plan.

    Sekretariatet har i dialog med flere parter identificeret særlige syddanske udfordringer, hvor bl.a. følgende vurderes at have væsentlige potentialer:

    transport- og logistikbranchen, som er en syddansk erhvervsspecialisering der er udfordret på konkurrenceevnen, og hvor energiforbruget indgår som en væsentlig faktor

    Industri 4.0 og den digitale omstilling som redskab til at opnå mere energi- og ressourceeffektiv drift/produktion

    På den baggrund anbefales det, at Vækstforum bemyndiger sekretariatet til at offentliggøre annoncering indenfor energi- og ressourceeffektivisering af SMV’er, under hensyntagen til, dels Vækstforums tværgående kriterier, dels krav der gælder for regionalfonden.

    Det anbefales at annoncering efter nye initiativer desuden skal baseres på følgende kriterier: 

    • At der skabes effekt i form af energi- og/eller ressourceeffektiviseringer
    • At der skabes effekt i form af forbedret konkurrenceevne i virksomhederne (f.eks. jobs, omsætning, eksport)
    • At digitalisering og/eller automatisering anvendes som redskab til at skabe energi- og ressourceeffektiviseringer
    • At projektet fokuserer på en branche og/eller en værdikæde med store potentialer for grønne forretningsmodeller via energi/ressourceeffektiviseringer, f.eks. transport og logistik 
    • At projektet anviser løsninger på, hvordan der sikres en høj grad af implementering af anbefalingerne i de grønne forretningsplaner
    • At projektet dokumenterer en høj grad af virksomhedsinteresse
    • At projektet er supplerende i forhold til CLEAN Green Plan, og herunder at aktiviteterne ikke umiddelbart kan rummes i det eksisterende projekt

    Det bemærkes, at der sideløbende med denne proces er igangsat en proces i Vestdansk Erhvervssamarbejde, som skal afdække mulighederne og rammerne for en koordineret og samlet indsats på tværs af de vestdanske vækstfora. Et muligt tema for denne indsats er ’Cirkulær Økonomi’. Dette arbejde forventes færdig ultimo 2017 og med mulig fælles annoncering primo 2018.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandsskabet indstiller,

    • At Vækstforum igangsætter en bred indsats for at fremme energi- og ressourceeffektivisering i SMV’er
    • At sekretariatet bemyndiges til, inden for de nævnte rammer, at udarbejde puljemateriale samt beskrive nærmere krav og kriterier for indsatsen i forbindelse med en annoncering
    • At Vækstforum reserverer en ramme på 16 mio.kr. fra den Europæiske Regionalfond prioritet 3
    • At Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der reserveres 4 mio.kr. regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2017 og at Vækstforum bemyndiges til at udmønte midlerne
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 17/26113
    16. Temadrøftelse: Robotteknologi
    fold dette punkt ind Resume
     

    For at give et indblik i den syddanske styrkeposition inden for robotteknologi foreslås det, at en syddansk robotvirksomhed holder et oplæg om virksomhedens og forretningsområdets udviklingstendenser på mødet i Vækstforum. Oplægget bruges som input til en drøftelse af perspektiverne for robotteknologi som forretningsområde i Handlings- og Investeringsplanen for 2018 og 2019.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På mødet den 12. juni 2017 godkendte Vækstforum dispositionen for Vækstforums Handlings- og Investeringsplan 2018-2019. Med dispositionen tilføjes forretningsområdet robotteknologi til Handlings- og Investeringsplanen for 2018-2019.

    Robotteknologi er en voksende styrkeposition i Region Syddanmark, særligt i og omkring Odense, men også i Syd- og Sønderjylland omkring Sønderborg og Nordborg. Der er et stigende antal succesfulde virksomheder og antallet af arbejdspladser vokser inden for området. Økosystemet indenfor robotteknologi består af en række unge og dynamiske virksomheder, der understøttes af et stærkt samspil mellem klynger og forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
     

    De syddanske robotvirksomheder har senest opnået international anerkendelse og opmærksomhed i kraft af en styrkeposition indenfor små og ofte billige, men intelligente, mobile og fleksible løsninger, der benytter sensorer og kunstig intelligens.

    Syddansk Vækstforum har i 10 år, på tværs af og inden for de eksisterende forretningsområder, prioriteret investeringer i virksomhedsrettede aktiviteter inden for robotteknologi og automatisering.

    For at give et indblik i den syddanske styrkeposition inden for robotteknologi foreslås det at en syddansk robotvirksomhed holder et oplæg om virksomhedens og forretningsområdets udviklingstendenser og potentialer på mødet i Vækstforum. Oplægget bidrager til en drøftelse af perspektiver for robotteknologi som forretningsområde i Handlings- og Investeringsplanen for 2018 og 2019. Desuden er en analyse af forretningsområdet robotteknologi under udarbejdelse.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum med afsæt i oplægget drøfter perspektiverne for robotteknologi som forretningsområde i Handlings- og Investeringsplanen for 2018 og 2019.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt, idet Formandskabet foreslår 3 oplæg som grundlag for en drøftelse i Vækstforum: Et oplæg om fakta og statistik, et oplæg fra en virksomhed, der arbejder med robotteknologi, og et oplæg for en uddannelsesinstitution.


    Sagsnr. 17/10452
    17. Udkast til Vækstforums Handlings- og investeringsplan 2018-2019
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum godkendte på mødet den 12. juni 2017 en tidsplan og disposition for den kommende handlings- og investeringsplan. Sekretariatet har på den baggrund udarbejdet et udkast til Vækstforums Handlings- og Investeringsplan 2018-2019. Det endelige udkast til handlings- og investeringsplanen forventes forelagt til godkendelse på Vækstforums møde den 4. december 2017.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Den kommende handlings- og investeringsplan skal tage udgangspunkt i regionsrådets vækst- og udviklingsstrategi og skal udmønte de erhvervsrettede elementer heraf i konkrete initiativer, der skal skabe øget vækst og flere arbejdspladser i Syddanmark.

    Handlings- og investeringsplanen udgør således et prioriteringsredskab for Vækstforum, der angiver rammerne for de initiativer og udviklingsaktiviteter, som Vækstforum ønsker at udvikle, igangsætte og indstille til medfinansiering ved hjælp af EU-strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler. Handlings- og Investeringsplanen videregives til det nye Vækstforum sammen med en opsamling af erfaringerne fra arbejdet i det nuværende Vækstforum.

    I den nye Handlings- og investeringsplan 2018-2019 foreslås det, at Robotteknologi indgår som en ny søjle i den specialiserede strategi, sammen med Bæredygtig energi, Sundheds- og velfærdsinnovation og Oplevelseserhverv. Der vil fortsat være fokus på brede indsatser, som kvalificeret arbejdskraft og automatisering. Digitalisering/Industri 4.0 indgår som en bred indsats og Vækstforum skal på mødet den 27. september tage stilling til igangsættelse af en bred indsats inden for fødevarer.

    Endeligt er der i Handlings- og investeringsplanen et øget fokus på forenkling og samordning af indsatser herunder i regi af Vestdansk Erhvervssamarbejde. 

    For at styrke muligheden for at realisere vækst- og udviklingsstrategien inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed, besluttede Vækstforum i september 2016 at justere ansøgningsprocessen til Vækstforums midler. Justeringen betyder i praksis, at handlingsplanen ledsages af en investeringsplan, der beskriver de indsatser, som Vækstforum beslutter at igangsætte for perioden 2018-2019, og som ansøgere fremover vil kunne byde ind på, når de annonceres. Investeringsplanen behandles på Vækstforums møde den 4. december 2017.

    Der vil på mødet i Vækstforum blive givet en kort præsentation af udkastet til handlingsplan som oplæg til Vækstforums drøftelse.  

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter udkastet til Handlings- og investeringsplan 2018-2019
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Formandskabet drøftede udkast til handlings- og investeringsplan for 2018-19. Formandskabet drøftede særligt de brede indsatser samt præcisering, af hvordan produktionsvirksomheder indgår. Formandskabets bemærkninger indarbejdes i udkastet inden udsendelse til Vækstforum.

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 14/13189
    18. Flytning af socialfondsmidler
    fold dette punkt ind Resume
     

    Erhvervsstyrelsen har i juni 2017 spurgt, om der i Syddanmark er interesse for at flytte midler fra socialfondens prioritet 4 til prioritet 1. Der har i hele programperioden været stor efterspørgsel efter tilskud under prioritet 1, mens dette ikke har været tilfældet under prioritet 4. Begge prioriteter kan bruges som redskaber til at sikre et højt kompetenceniveau på det syddanske arbejdsmarked. Det foreslås, at Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der overflyttes 35 mio. kr. fra prioritet 4 til prioritet 1.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Erhvervsstyrelsen spurgte den 20. juni 2017 Syddansk Vækstforums sekretariat, om der i Syddanmark er interesse for at flytte midler fra Socialfondens prioritet 4 (erhvervsuddannelse, formelle kompetenceløft) til Socialfondens prioritet 1 (Iværksætteri og vækstrettet kompetenceudvikling).

    Vækstforumsekretariatet svarede administrativt, at det ud fra de hidtidige erfaringer i programperioden og forventninger om de kommende indsatser ville være hensigtsmæssigt. Svaret blev givet med forbehold for Vækstforums politiske stillingtagen.

    Socialfondens prioritet 4 (erhvervsuddannelser, formelle kompetenceløft) er tildelt en stor del af midlerne i socialfonden i denne programperiode. I 2013 afgav Syddansk Vækstforum et høringssvar til staten, hvor der blev gjort opmærksom på, at der var afsat for mange midler til denne prioritet, fordi de indsatser, der ville kunne opnå støtte herfra, i vid udstrækning allerede er finansieret af de ordinære offentlige kilder i Danmark. Det syddanske høringssvar blev delvist imødekommet med det resultat, at 40 % af socialfondsmidlerne blev tildelt prioritet 4.

    Syddansk Vækstforum har meget fokus på udfordringen med at sikre et højt kompetenceniveau på det syddanske arbejdsmarked. Det afspejler sig bl.a. i de aftaler, der er indgået mellem Syddansk Vækstforum og de tværkommunale erhvervssamarbejder om kvalificeret arbejdskraft. Det er imidlertid et gennemgående træk i drøftelserne i forbindelse med aftalerne, at de lokale partnere ser gode muligheder for at løfte vækstrettet kompetenceudvikling (prioritet 1), mens tilbagemeldingen også har været, at virksomhederne ikke her og nu kan afse medarbejdere til hele formelle kompetenceløft (prioritet 4).

    Virksomhederne efterspørger blandt andet dele af formelle kompetenceløft. Derfor har vækstforumsekretariatet undersøgt, om prioritet 4 kunne udvides til også at kunne støtte dele af formelle kompetenceløft og dermed øge anvendeligheden af midlerne på prioritet 4. Erhvervsstyrelsen har meddelt, at det ikke er muligt, men at prioritet 1 under hensyntagen til prioritetens specifikke mål, kan anvendes til dette formål.

    Dertil kommer, at konjunkturerne har ændret sig betydeligt, siden socialfondsprogrammet blev udarbejdet. I 2017 er ledigheden i Syddanmark ganske lav, og Region Syddanmarks vækstbarometer viser, at de syddanske virksomheder oplever vækst i omsætningen og forventer at få behov for flere ansatte. Samtidig har virksomhederne problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det medfører, at virksomhedernes villighed til at afgive medarbejdere til længevarende uddannelsestiltag har været kraftigt faldende, samtidig med at motivationen blandt arbejdsmarkedsaktive til at søge hele kompetenceløft også er faldet. Desuden er der ikke, som forventet, blevet lettere adgang til at få godskrevet merit for praksiserfaringer. Dette er med til at bremse målgruppens motivation for hele formelle kompetenceløft.

    Samlet set er det derfor mest realistisk at satse på at løfte kompetenceniveauet i arbejdsstyrken gennem de vækstrettede kompetenceløft, som kan finansieres under prioritet 1.

    Efterspørgslen efter midler fra Socialfondens prioritet 1 understøtter behovet for at flytte midler. Allerede ved udgangen af 2015 var hovedparten af midlerne til hele programperioden 2014-2020 disponeret. Pr. 27. september 2017 er der, hvis de foreliggende indstillinger inkl. B-indstillinger følges, i alt kun 14,3 mio. tilbage på Socialfondens prioritet 1 (iværksætteri og vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne), men 65 mio. kr. tilbage på Socialfondens prioritet 4 (erhvervsuddannelse, formelle kompetenceløft). Vækstforumsekretariatet er bekendt med, at der er ansøgninger på vej til prioritet 4, men ikke i et omfang, der står i forhold til restmidlerne.

    Endelig har Erhvervsstyrelsen i brev af 26. august 2017 opfordret Vækstforum og regionerne til at iværksætte tiltag for at sikre midlernes fortsatte disponering og udmøntning og herunder at imødegå risici for utilstrækkelig fremdrift. At midlerne flyttes til en prioritet, der er større efterspørgsel efter, øger både sandsynligheden for at alle de socialfondsmidler, som Vækstforum har fået stillet til rådighed i prioritet 4 kan udmøntes og dermed støtte kompetenceudviklingsprojekter i Syddanmark og er med til at sikre, at Syddanmark kan overholde sin n+3 forpligtigelse.

    Sekretariatet anbefaler derfor, at Syddansk Vækstforum indenfor den samlede ramme under Socialfonden anmoder om at få overført 35 mio. kr. fra Socialfondens prioritet 4 til Socialfondens prioritet 1. Dermed kan midlerne fortsat anvendes til at forbedre medarbejdernes kompetencer, men til indsatser, der er større efterspørgsel efter. Overførslen begrundes med ønsket om bedst muligt at kunne højne kompetenceniveauet på det syddanske arbejdsmarked og at der er tale om en reaktion på væsentligt forbedrede samfundsøkonomiske konjunkturer i Syddanmark.

    Til orientering er en overførsel af midler en langvarig proces, der kræver konsensus i Overvågningsudvalget, sagsbehandlingstid i Kommissionen, samt forelæggelse for ministeren og eventuelt også for regeringens økonomiudvalg.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At formandskabet indstiller,

    •      At Vækstforum indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der gennemføres en justering af socialfondsprogrammets finansieringsplan, der medfører, at der indenfor Syddansk Vækstforums samlede ramme under Socialfonden overflyttes 35 mio. kr. fra prioritet 4, erhvervsuddannelse, formelle kompetenceløft til prioritet 1, iværksætteri og vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne.

    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 17/13017
    19. Analyse af det danske fødevarelandskab - anbefalinger og reservation af midler
    fold dette punkt ind Resume
     

    Med baggrund i Vækstforums Erhvervspartnerskabsaftaler med Business Regions og det Vestdanske Erhvervssamarbejde, har de tre vestdanske regioner udarbejdet en analyse af det danske fødevarelandskab med henblik på at skabe fundamentet for én sammenhængende national fødevareklyngestruktur.

    Analysens anbefalinger peger på, at der er behov for en betydelig reorganisering af klyngeindsatsen på området, og at der er behov for at etablere én sammenhængende national fødevareklyngestruktur med hubs i hver region.

    Det foreslås, at Vækstforum reserverer 8 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til en bred indsats på fødevareområdet. Midlerne skal anvendes til etablering og medfinansiering af en syddansk hub i sammenhæng med en samlet national klyngestruktur på fødevareområdet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I Region Syddanmark er der 67.400 beskæftigede inden for fødevareerhvervet. Det svarer til 27 pct. af alle i Danmark indenfor erhvervet. Region Syddanmark er dermed den region med flest job inden for fødevareerhvervet. Det viser den analyse af fødevareerhvervet i Region Syddanmark med særlig fokus på Trekantområdet, som blev præsenteret for Vækstforum på mødet den 20. marts 2017.

    I Vækstforums Erhvervspartnerskabsaftaler med Trekantsområdet Danmark og Udviklingsråd Sønderjylland er det endvidere aftalt, at man vil afdække om der er særlige styrker og udfordringer, som ikke tilgodeses gennem eksisterende tilbud til fødevareerhvervet, og evt. etablere en syddansk fødevarehub på den baggrund. Samtidigt er der i eftersynet af erhvervsfremmesystemet peget på overlapsproblematikker mellem forskellige klynge- og netværksorganisationer.

    De tre vestdanske regioner har, i regi af det Vestdanske Erhvervssamarbejde, fået udarbejdet en analyse af det danske fødevareklyngelandskab med henblik på at skabe fundamentet for én sammenhængende national fødevareklyngestruktur. Ca. 50 virksomheder er blevet interviewet om blandt andet deres brug af og fremtidige behov for klynge- og netværksydelser.

    Analysens resultater og anbefalinger (uddybet i bilag)

    Det generelle billede er, at brugerne af de eksisterende klynge- og netværksaktiviteter er tilfredse og oplever en positiv værdiskabelse. Analysen viser imidlertid også, at der er en række udfordringer og svagheder knyttet til den eksisterende indsats, når der ses på tværs af de mange operatører. Det drejer sig om følgende:

    • Svagt kendskab til operatørerne i store dele af erhvervet
    • For beskedent samspil og manglende henvisninger i dele af klyngelandskabet
    • Mangel på kritisk masse i de landsdækkende og regionale klyngeorganisationer
    • Manglende styrke i indsatsen for matchmaking og fremme af vidensamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner
    • For lille deltagelse af støtteerhverv og underleverandører
    • Beskedent bidrag til at løfte fødevareklyngens samlede rammebetingelser

    For at imødegå disse udfordringer peger analysen på, at der er behov for en betydelig reorganisering af klyngeindsatsen på fødevareområdet.

    Det anbefales overordnet, at der bør etableres én samlet stærk national klyngeorganisation for hele fødevareerhvervet, dækkende en del af de funktioner og ydelser, som de mange eksisterende klynge- og klyngelignende organisationer udbyder i dag. En del af organisationens medarbejdere bør placeres i ”hubs” i de enkelte regioner. De regionale hubs kan have faglig specialisering – eks. fiskeri i Region Nordjylland.

    Det anbefales, at én samlet stærk national klyngeorganisation får hovedsæde i Region Midtjylland og i første omgang bygger på en samling af de eksisterede klynge- og netværksorganisationer(Danish Food Cluster, Future Food Innovation og Videncenter for Fødevareudvikling) i Region Midtjylland.

    Endvidere, at en national, sammenhængende klyngestruktur bør være så stærk, at den er en naturlig operatør, når staten fremover tager initiativer på fødevareområdet - som eksempelvis Madkulturen, Food og Fødevarefortællingen. Og at en samlet klynge bør være erhvervets fælles platform og sekretariat for et nationalt Innovationsnetværk på fødevareområdet i næste periode - som udbydes 2018.

    Sekretariatets vurdering

    Det er sekretariats vurdering, at der er behov for den betydelige reorganisering af klyngeindsatsen på fødevareområdet, som analysen peger på, og at den forslåede struktur med én samlet stærk national klyngeorganisation med hubs i de enkelte regioner i højere grad end i dag kan imødekomme de identificerede virksomhedsbehov og vækstudfordringer.

    Det er endvidere sekretariatets vurdering, at analysens anbefalinger til den fremtidige klyngestruktur flugter med de principper, de tre vestdanske vækstfora har besluttet.

    På baggrund af analysens anbefalinger til den fremtidige klynge- og netværksstruktur foreslås det, at der reserveres 8 mio. kr. mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til en bred indsats på fødevareområdet. Midlerne skal anvendes til etablering og medfinansiering af aktiviteter i en syddansk hub i sammenhæng med en samlet national klyngestruktur på fødevareområdet. Derudover kan der være behov for yderligere finansiering fra bl.a. Strukturfondene.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller, 

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at reserverer 8 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til en bred indsats omhandlende etablering og medfinansiering af aktiviteter i en syddansk hub i sammenhæng med en samlet national klyngestruktur på fødevareområdet.
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at Vækstforum bemyndiges til at udmønte reservationen
    • at det forudsættes, at en syddansk hub etableres, som en del af én sammenhængende national fødevareklyngestruktur
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 17/117
    20. Forlængelse af Vækstforums funktionsperiode
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det nuværende Vækstforum er udpeget for perioden 2014-2017. Der skal ske nyudpegning efter valg. Nyudpegning foretages af det nyvalgte regionsråd primo 2018. Det foreslås derfor, at det nuværende Vækstforums funktionsperiode forlænges frem til udpegelsen af et nyt Vækstforum.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Af lov om erhvervsfremme og regional udvikling fremgår det i § 11, stk. 2, at Vækstforums medlemmer udpeges for op til 4 år ad gangen. Nyudpegning skal dog altid finde sted i forlængelse af regionsrådsvalg.

    Der er nyvalg til Regionsrådet i november 2017, med tiltrædelse 1. januar 2018. Det er det nyvalgte regionsråd, der skal udpege et nyt Vækstforum.

    Det betyder, at der fra 1. januar 2018 ikke vil være et Syddansk Vækstforum i en kortere periode, indtil et nyt Vækstforum er nedsat.

    Det nye Vækstforum forventes at kunne træde sammen primo april 2018.

    Det foreslås derfor, at det nuværende Vækstforums og Formandskabets funktionsperiode forlænges frem til det første møde i det kommende Vækstforum, således at det nuværende Vækstforum fortsat vil kunne træffe beslutninger i sager, der ikke kan afvente det nye Vækstforums tiltræden.

    Såfremt der bliver behov for at forelægge sager for det nuværende Vækstforum i perioden fra 1. januar 2018 til et nyt Vækstforum er udpeget, vil det ske ved skriftlig høring. 

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at funktionsperioden for Syddansk Vækstforum og Formandskabet forlænges frem til første møde i det kommende Vækstforum i 2018.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 17/117
    21. Drøftelse af anbefalinger til nyt Vækstforum
    fold dette punkt ind Resume
     

    Ved udgangen af 2017 afgår det nuværende Vækstforum. Det nye regionsråd udpeger et nyt Vækstforum i begyndelsen af 2018. I forbindelse med overdragelsen til et nyt Vækstforum foreslås det, at det nuværende Vækstforum giver deres erfaringer videre til det kommende Vækstforum.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Det nuværende Vækstforum ophører ved udgangen af 2017, og regionsrådet udpeger et nyt Vækstforum i foråret 2018. Det anbefales derfor, at der samles op på erfaringerne fra Vækstforums arbejde og indsatser i perioden 2014-2017 med henblik på, at erfaringerne videregives til det kommende Vækstforum.

    I den nuværende Vækstforumperiode har Vækstforum gjort sig en lang række erfaringer om bl.a. udarbejdelse af erhvervsudviklingsstrategi og handlings- og investeringsplan, der er indgået aftaler med de fælleskommunale erhvervssamarbejder og der er etableret et Vestdansk Erhvervssamarbejde på tværs af de 3 vestdanske regioner.

    I forbindelse med overgangen fra det nuværende til det kommende Vækstforum kan man overveje at viderebringe en række anbefalinger til det kommende Syddanske Vækstforum.

    Det kunne eksempelvis dreje sig om anbefalinger vedrørende:

    • strategiske overvejelser f.eks. om erhvervsudviklingsstrategien og handlings- og investeringsplanen
    • arbejdsmetoder og kriterier for indsatserne, herunder brugen af annonceringer, fokusering, effekt og porteføljestyring
    • samarbejdsaftaler herunder Vækstpartnerskabsaftalen med regeringen, Vestdansk Erhvervssamarbejde og erhvervspartnerskabsaftalerne med Business Regions
    • konkrete initiativer, herunder klyngeudvikling, vækstpartnerskabsaftale med regeringen og puljen til kommercialisering af offentlig-privat innovation m.m.
    • erfaringer med strukturfondsprogrammerne
    • praktiske forhold, herunder arbejdsform, mødekadencer mv.
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum drøfter, hvilke anbefalinger, der skal videregives til det kommende Vækstforum
    • at sekretariatet på baggrund af drøftelserne udarbejder et samlet forslag til anbefalinger til godkendelse på det kommende møde i Vækstforum
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 17/120
    22. Resultatkontrakt med Det Syddanske EU-kontor 2018-19
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det Syddanske EU-kontors aktiviteter i 2016-2017 er blevet evalueret af COWI. Evalueringen er vedlagt. Det indstilles, at Region Syddanmark/Syddansk Vækstforum forlænger kontrakten med EU-kontoret i perioden 2018-2019. Udkast til en ny kontrakt er vedlagt.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I december 2015 blev der indgået en resultatkontrakt med Det Syddanske EU-kontor for 2016-2017. Der er tale om en fælles kontrakt med Syddansk Vækstforum, Region Syddanmark, KKR og Syddansk Universitet.

    COWI har i maj 2017 evalueret Det Syddanske EU-kontor i forhold til målene i resultatkontrakten. Den overordnede konklusion er, at kontoret har præsteret gode resultater og aktiviteter, der ligger over, hvad der kan forventes i forhold til, at der stadig er en del af kontraktperioden tilbage.

    Kontoret har styrket sin virksomhedsrettede indsats væsentligt. Således indgik 25 virksomheder i de indsendte EU-ansøgninger på evalueringstidspunktet og målet for hele kontraktperioden er 20. Det kan desuden fremhæves, at EU-kontoret på evalueringstidspunktet har bidraget til, at der er opnået EU-tilsagn på 52,4 mio. kr. til syddanske partnere. Målet var tilsagn for 40 mio. kr.

    I forhold til målene rettet mod kommunerne har kontoret bidraget til, at 7 kommuner har fået udarbejdet/opdateret deres EU-strategi, hvor målsætningen for hele perioden er 8, samt at der er udviklet et internationalt projekt i 13 kommuner, hvor målsætningen for hele perioden er 10.

    Evalueringen indeholder en række anbefalinger, som er indarbejdet i udkastet til den nye resultatkontrakt for 2018-2019, der skal godkendes af Syddansk Vækstforum og KKR.

    Det indebærer blandt andet, at der lægges op til at hæve målene for kontorets indsats i den nye resultatkontrakt, at der i øget omfang måles på resultater fremfor aktiviteter og at virksomhedsindsatsen fortsat styrkes. Desuden forslås kontorets indsats i forbindelse med European Enterprise Network (EEN) integreret i kontrakten, og samspillet med Væksthuset og de 4 Business Regions foreslås styrket.

    I resultatkontrakten for 2018-2019 forpligter SDEO sig til at realisere aktiviteter inden for følgende emner, der skal komme SDEOs målgrupper inden for Vækstforums prioriterede indsatsområder i Syddanmark til gavn:

    • Internationalt samarbejde og projektudvikling
    • Internationalisering af syddanske virksomheder
    • Internationalisering af kommunerne i Syddanmark
    • Europæisk synlighed og interessevaretagelse
    • Synlighed og kommunikation i Syddanmark
    • Særskilte mål for SDU

    Resultatkontrakten indgås som en fælles kontrakt med Region Syddanmark/Syddansk Vækstforum, Kommunekontaktrådet Syddanmark (KKR) og Syddansk Universitet. Region Syddanmark/Syddansk Vækstforums fastsatte medlemskontingent er på 4.518.720 kr. i 2018 og det samme niveau for 2019, hvor der dog tages højde for pris- og lønudviklingen som brugt i aftalen for kommunernes og regionernes økonomi for 2019.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager evalueringen til efterretning.
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at regionsrådet godkender resultatkontrakten for 2018-19.
    • at Vækstforum indstiller til regionsrådet, at der afsættes 9.200.000 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2017 til Region Syddanmarks andel af finansieringen af det Syddanske EU-kontor i perioden 2018-19.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 17/110
    23. Vækstpartnerskabsaftale
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der holdes møde mellem Erhvervsministeren og Formandskabet den 5. september. Der er lagt op til, at følgende 3 hovedinitiativer indgår i aftalen:1) Center for Industriel Elektronik 2) Sundheds- og velfærdsinnovation3) Teknologipagt, digitalisering og design.

    Sagen opdateres efter forhandlingerne den 5. september og inden udsendelse til Vækstforum.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 17/26095
    24. Forenklingsudvalg for erhvervsfremme
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regeringen har den 27. juni nedsat et forenklingsudvalg for erhvervsfremme. I punktet orienteres der om kommissoriet for udvalgets arbejde.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Som opfølgning på Regeringens arbejde med eftersynet af erhvervsfremmeindsatsen og konsulentrapporten ”Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen” har Erhvervsministeren nedsat et forenklingsudvalg for erhvervsfremme.

    Udvalget skal følge op på eftersynet af erhvervsfremmeindsatsen og udarbejde en konkret og realiserbar model for en enklere og mere effektiv erhvervsfremmeindsats. Udvalget består af eksperter og repræsentanter for virksomheder. Kommissoriet for forenklingsudvalgets arbejde indeholder fem principper for udvalgets forslag til en enklere organisering af indsatsen:

    1. Erhvervsfremmeindsatsen skal tilrettelægges efter virksomhedernes udfordringer og behov.
    2. Virksomhederne skal møde et enkelt erhvervsfremmesystem med få aktører og uden overlappende indsatser på tværs af den offentlige sektor.
    3. Der skal være en stærk sammenhæng og få koordinerede organer på tværs af de offentlige indsatser.
    4. Varetagelsen af højt specialiserede indsatser, som kapitalformidling og eksportfremme, skal konsolideres fra decentrale niveauer til det statslige niveau.
    5. Administrationen af indsatsen skal effektiviseres, herunder ved inddragelse af digitale løsninger.

    Udvalget afrapporterer sine forslag til regeringen primo 2018, hvorefter Regeringen vil følge op på udvalgets anbefalinger.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • at Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Bo Stærmose orienterede kort om første møde i udvalget. Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/4526
    25. Samarbejde med Syddansk Universitet om forstærket indsats for partnerskabsprojekter med syddanske virksomheder
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum besluttede på mødet i marts 2017 at indgå aftale med Innovationsfonden om at udstationere en regional medarbejder fra Innovationsfonden i Region Syddanmark med base i Væksthus Syddanmark. Derudover besluttede Vækstforum at afsætte en ramme på i alt 643.000 kr. til at styrke syddanske virksomheders deltagelse i Innovationsfondens ”Grand Solutions” og store EU forsknings- og innovationsprojekter.

    Det foreslås nu at udmønte rammen via et samarbejde med Syddansk Universitet om ansættelse af en medarbejder, der kan vejlede og understøtte virksomheders og de akademiske miljøers samarbejde om at tiltrække flere forsknings- og innovationsmidler.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Innovationsfonden har udstationeret en medarbejder i hver af de vestdanske regioner i en tre-årig periode for at styrke Innovationsfondens betjening af virksomheder og forskningsinstitutioner i hele Danmark som led i regeringens strategi ”Vækst og udvikling i hele Danmark”. 

    Medarbejderen er udstationeret jævnfør en aftale, der er indgået med Region Syddanmark og Væksthus Syddanmark, og indebærer ikke udgifter for regionen. Region Syddanmark har ansvaret for, at medarbejderen kommer i kontakt med relevante regionale og lokale aktører, videnmiljøer og klyngeorganisationerne inden for de regionale styrkepositioner i Region Syddanmark.

    Den regionale programmedarbejder i Region Syddanmark har til opgave at vejlede bredt om alle Innovationsfondens programmer og kan således kun i begrænset omfang assistere projektansøgere til de store projekter.

    I Region Syddanmark er der relativt få ansøgninger til store projekter, da det kræver et stort forarbejde at sammensætte konsortier og beskrive projekternes forsknings- og innovationspotentiale i forhold til virksomheder og samfund. Derfor er der behov for en supplerede indsats i forhold til Innovationsfondens store projekter, ”Grand Solutions”, men også store EU-samarbejdsprojekter i regi af bl.a. ”Societal Challenges og Industrial Leadership” programmerne.

    Regionsrådet har bemyndiget Vækstforums Formandsskab til at udmønte beslutningen om, at de allerede reserverede 643.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler anvendes til yderligere styrkelse af syddanske virksomheders, forskningsinstitutioners og klyngers deltagelse i store samarbejdsprojekter, især i regi af Innovationsfondens Grand Solutions, i partnerskab med relevante aktører.

    Sekretariatet har været i dialog med Syddansk Universitet om en forstærket indsats. Syddansk Universitet er indstillet på at matche indsatsen med minimum det samme beløb og ansætte en medarbejder i SDU Research & Innovation Organisation (SDU RIO). Medarbejderen skal understøtte de faglige miljøers indsats med at udarbejde ansøgninger inden for EU’s Forsknings- og Innovationsprogrammer og Innovationsfondens ’Grand Solutions’ i samarbejde med virksomheder inden for Region Syddanmarks strategiske indsatsområder.

    Medarbejderen skal referere til lederen af den fælles forskningsstøtteenhed SDU RIO og være i tæt dialog med Innovationsfondens regionale medarbejder samt klyngeorganisationerne inden for de strategiske indsatsområder i Region Syddanmark.

    Der vedlægges udkast til kontrakt med SDU RIO [under udarbejdelse].

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

    • at Vækstforums formandskab beslutter, at de allerede reserverede 643.000 kr. af de regionale udviklingsmidler anvendes til ansættelse af en medarbejder i samarbejde med SDU RIO til styrkelse af syddanske virksomheders og klyngers deltagelse i store samarbejdsprojekter, især i regi af Innovationsfondens Grand Solutions og store EU-samarbejdsprojekter.
    • at dispositionen betinges af, at Syddansk universitet matcher aftalen med minimum det samme beløb
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Henrik Dam erklærede sig inhabil.

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 11/30244
    26. Porteføljestyring - opfølgning og evaluering af Vækstforums projekter
    fold dette punkt ind Resume
     

    Vækstforum har besluttet, at der som led i porteføljestyringen af Vækstforumprojekter arbejdes med løbende eksterne midtvejs- og slutevalueringer af projekter og halvårlig intern opfølgning på alle igangværende projekter. Der gives status og fremdriftsrapport på igangsatte projekter

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforum har besluttet, at der som led i porteføljestyringen af Vækstforumprojekter arbejdes med løbende eksterne midtvejs- og slutevalueringer af projekter og halvårlig intern opfølgning på alle igangværende projekter.

     

    Ekstern evaluering af projekter

    Denne evalueringsrunde vedrører ekstern evaluering af 13 projekter, som kan ses i bilag ”Eksterne evalueringer 3. kvartal 2017”. Alle evalueringsrapporter viser projekter i god fremdrift med fornuftige resultater og giver dermed ikke anledning til yderligere bemærkninger. Bilaget med eksterne evalueringer afventer tilbagemeldinger fra COWI og vil være klart til udsendelsen til Vækstforum.

    Intern opfølgning på projekter

    Sekretariatet har fulgt op på forbrug, milepæle og effektrealisering på alle projekter, som har været i gang i mere end et halvt år, og som ikke netop har fået eller er i gang med en ekstern midtvejs- eller slutevaluering. Sekretariatet har scoret projekterne på de tre ovenstående parametre på en ”trafiklysskala”. 

    Der er i denne runde 36 projekter til intern opfølgning (se bilag). Ud af de 36 er der seks, der scorer rødt på en eller flere af de tre parametre.

    Projektet ’Vækst i Offshorevirksomheder (VIO)’ scorer rødt på alle parametre. Det skyldes bl.a., at projektet ikke er lykkes med at fange virksomhedernes interesse for at få udarbejdet vækstplaner i et marked med mange tilbud til virksomhederne. Projektet afsluttes planmæssigt til oktober og er i gang med slutevaluering.

    ’Ramme for Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder – restmidler er blevet revideret, men har dog stadig kun delvist nået måltal for første halvår af 2017. Vækstforumsekretariatet følger projektet tæt gennem Erhvervsstyrelsens følgegruppe for projektet og har via den mulighed for at påvirke projektet.

    ’Living Design Lab (OPI-LDL)’ er rød på milepæle, da projektet kun har etableret et partnerskab, mod de forventede tre, på nuværende tidspunkt. Vækstforumsekretariatet følger projektet tæt og vurderer, at milepælene opnås i projektperioden.

    ’Clean Green Plan er rød på budget, da det har vist sig, at forretningsplanerne er billigere end først antaget, og der er derfor ikke anvendt midler som forventet. Projektet vurderer, at der kan udarbejdes flere forretningsplaner end først antaget på den baggrund.

    ’Autoturf’ er rød på budget på grund af forsinket opstart, dette har ikke betydning for projektets fremdrift og forventes at blive rettet op senere i projektperioden.

    ’Green Power Electronics Test Lab – Green PET Lab v/SDU’ Projektet er rød på milepæle, da en del af disse mål var bundet op på etableringen af Green Power Electronics Test Laboratory (nationale Green Lab midler), hvilket desværre ikke skete. Vækstforumsekretariatet forventer dog, at projektet til en vis grad alligevel vil indfri de forventede effekter på lang sigt, da projektet videreføres i forbindelse med Center for Industriel Elektronik.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

     

    • at Vækstforum godkender status og fremdrift på projekterne
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 17/26048
    27. Tilbudt optag på de videregående uddannelser 2017
    fold dette punkt ind Resume
     

    De videregående uddannelser i Syddanmark har samlet set oplevet et fald på 5% i antallet af unge, der er blevet tilbudt optagelse i 2017 sammenlignet med 2016. Det svarer til ca. 600 færre studerende. Der optages færre studerende på uddannelserne inden for særligt naturvidenskab og humaniora, mens optaget på de mellemlange og lange tekniske uddannelser er stigende. Udviklingen kan på sigt få betydning for virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    De videregående uddannelser i Syddanmark har samlet set oplevet et fald på 5% i antallet af unge, der er blevet tilbudt optagelse i 2017 sammenlignet med 2016. Det svarer til ca. 600 færre studerende. På landsplan er det samlede optagelsestal for de videregående uddannelser faldet med 2%.

    Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af ansøgere, der er blevet tilbudt optagelse på de videregående uddannelsesinstitutioner i Syddanmark pr. 28. juli 2017 sammenlignet med samme tidspunkt i 2014, 2015 og 2016. De endelige optagelsestal opgøres først den 1. oktober, og her viser tidligere års erfaringer, at i perioden mellem 1. og 2. runde optag, vil nogle ansøgere vælge at takke nej til tilbudte pladser, mens andre vil søge ledige pladser. Det endelige optag af studerende pr. 1. oktober vil derfor typisk afvige fra tallene i nedenstående tabel.

    Tilbudt optag på de videregående uddannelser i Syddanmark 2014-2017

    Uddannelsesinstitution

    2014

    2015

    2016

    2017

    Procentvis ændr. 2016-17

    Syddansk Universitet*

       4.839

       5.029

       5.176

       4.977

    -4%

    Aalborg Universitet Esbjerg

          172

          138

          127

            91

    -28%

    UC Lillebælt

       1.986

       2.028

       2.190

       2.194

    0%

    UC Syddanmark

       1.789

       1.789

       1.874

       1.894

    1%

    Erhvervsakademi Sydvest

          613

          649

          602

          577

    -4%

    Erhvervsakademi Kolding

          640

          629

          541

          398

    -26%

    Erhvervsakademi Lillebælt

       1.356

       1.487

       1.585

       1.400

    -12%

    SIMAC

          139

          150

          160

          139

    -13%

    Fredericia Maskinmesterskole

            99

          105

          113

            96

    -15%

    Designskolen Kolding

            72

            81

            69

            70

    1%

    Den Frie Lærerskole

            64

            69

            69

            73

    6%

    I alt

     11.769

     12.154

     12.506

     11.909

    -5%

    *) SDU"s uddannelser i Slagelse er ikke indregnet i optagelsestallene.

    Kilde: KOT tal opgjort pr. 28/7 2017

    Optagelsestallene skal bl.a. ses i lyset af omprioriteringsbidraget og den dimensionering, som i efteråret 2014 blev indført på en række videregående uddannelser på universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, der har haft en systematisk overledighed målt i forhold til øvrige dimittender fra de videregående uddannelser. Det bemærkes desuden, at optagelsestallene er påvirkede af Uddannelses- og Forskningsministerens udmeldte reduktion i 2017-optaget på de engelsksprogede erhvervsakademi -og professionshøjskoleuddannelser, på ca. 25% i forhold til 2015-niveauet.

    I vedlagte bilag findes en række tabeller med uddybende oversigter over det tilbudte optag fordelt på institutioner og uddannelser. I tråd med tidligere år, er der bl.a. udarbejdet en oversigt over optaget på de tekniske mellemlange og lange videregående uddannelser (tabel 7). Optaget på disse uddannelser er samlet set faldet fra 1.480 studerende i 2016 til 1.426 i 2017 (4%). Dette står i kontrast til udviklingen i perioden 2012 til 2016, hvor det samlede optag på de belyste uddannelser steg hvert år. På sigt kan denne udvikling potentielt få en negativ betydning for virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft inden for det tekniske område.

    Set i forhold til Syddansk Vækstforums indsats inden for bæredygtig energi bemærkes det, at optaget er faldet på bl.a. fysik (57% svarende til 20 færre studerende) og maskinmesteruddannelserne i hhv. Svendborg (21% svarende til 25 færre studerende) og Esbjerg (28% svarende til 13 færre studerende). Endvidere er optaget på AUC’s ingeniøruddannelser i Esbjerg er faldet med 28 % (36 færre studerende), mens optaget på SDU’s ingeniøruddannelser i Sønderborg er faldet med 9% (8 færre studerende). Anderledes positivt ser det ud med diplomingeniøruddannelsen i softwareteknologi (tidligere diplomingeniør i IT), hvor SDU har tilbudt optagelse til 47 nye studerende, hvilket svarer til en fordobling ift. 2016.

    Blandt de videregående uddannelser med relevans for sundheds- og velfærdsinnovation er der flere steder tale om et stigende optag. Dette gælder eksempelvis uddannelsen i folkesundhedsvidenskab (20% svarende til 11 flere studerende) og civilingeniøruddannelsen i velfærdsteknologi (20% svarende til 8 flere studerende). Omvendt gælder det, at optaget på biomedicin falder med 29 studerende (23%).

    Hvad angår robotteknologi kan det bl.a. fremhæves, at SDU har tilbudt optagelse til 78 studerende på den nye diplomingeniøruddannelse i robotteknologi. Til gengæld er der 20 færre studerende på civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. Samlet set er der imidlertid tale om flere studerende på ingeniøruddannelserne i robotteknologi, hvilket er positivt set i lyset af den forventede stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft på området. 

    I relation til indsats inden for oplevelseserhverv skal det bemærkes, at mens optaget på uddannelsen til designer (Designskole Kolding) er status quo, så falder optaget på SDU’s uddannelse i Designkultur og økonomi i Kolding med 27% (30 færre studerende). Ydermere er der i år optaget 55 færre studerende på erhvervsakademiernes serviceøkonomuddannelser, hvilket overvejende kan tilskrives den tidligere omtalte reduktion i optaget på engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser.

    Endelig er optaget på de tekniske uddannelser og IT-uddannelserne på erhvervsakademierne faldet i 2017, sammenlignet med 2016. Tilbagegangen udfordrer Syddanmark som Science Region og kan på sigt give problemer ift. efterspørgslen efter teknisk- og it-uddannede.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • At Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 16/5316
    28. Orientering om fælles syddansk indsats vedrørende kvalificeret arbejdskraft
    fold dette punkt ind Resume
     

    Som led i en fælles syddansk indsats for kvalificeret arbejdskraft blev det på et politisk møde d. 28. juni 2017 besluttet at igangsætte syv konkrete initiativer med henblik på at styrke kompetencerne inden for teknologi, digitalisering og naturvidenskab i Syddanmark. Mødet blev afholdt som led i udmøntningen af vækst- og udviklingsstrategien, hvor Region Syddanmark og KKR Syddanmark har udarbejdet en fælles aktionsplan, der bl.a. indeholder en indsats for at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Region Syddanmark og KKR Syddanmark har som led i opfølgningen på den regionale vækst- og udviklingsstrategi udarbejdet en fælles aktionsplan, der bl.a. indeholder en indsats for at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

    På det politiske møde den 28. juni 2017 blev det bl.a. drøftet, hvilke konkrete initiativer der kan igangsættes for at styrke kompetencerne inden for teknologi, digitalisering og naturvidenskab i Syddanmark. Der var opbakning til at igangsætte syv konkrete fælles syddanske initiativer inden for dette område. I vedlagte mødemateriale beskrives de syv initiativer nærmere.

    Der arbejdes nu videre med realiseringen af de relevante initiativer. Af det vedlagte referat med bilag fremgår det, hvem der skal arbejde videre med de enkelte initiativer, og hvad der skal gøres.

    Herudover blev der fulgt op på de initiativer, som blev igangsat på det første møde, hvor der var fokus på indsatser inden for temaerne ”Flere unge til erhvervsuddannelserne” og ”Øget voksen- og efteruddannelse”. Der var enighed om, at det er lykkes at komme langt med mange af initiativerne fra sidste møde. Det vedlagte mødemateriale giver nærmere information om de enkelte initiativer.

    Kredsen mødes igen i første halvdel af 2018. Et muligt emne for næste møde kunne være tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk kvalificeret arbejdskraft og i tilknytning hertil arbejdskraftens mobilitet i Danmark som helhed og internt i regionen. Endvidere var der et ønske om at følge op på de allerede igangsatte initiativer, herunder forældrekampagnen og fortællingen om praktikpladssituationen. Endelig blev det besluttet at evaluere arbejdet med en fælles syddansk indsats for kvalificeret arbejdskraft.

    Formandskaberne for henholdsvis udvalget for regional udvikling, Syddansk Vækstforum, regionsrådet, de to regionale arbejdsmarkedsråd i Syddanmark, KKR Syddanmark, Syddansk Uddannelsesaftale samt en repræsentant fra VEU-centrene i Syddanmark var inviteret til at deltage i drøftelserne. 

    Referat fra mødet er vedlagt som bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • At Vækstforum tager punktet til orientering.
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 10/7130
    29. Lindø Renewables Center, LORC, - slutrapportering og fremtidsperspektiver
    fold dette punkt ind Resume
     

    Syddansk Vækstforums bevilling til Lindø Offshore Renewables Center, LORC, udløb i april 2017, og LORC har derfor udarbejdet en afsluttende rapport til Vækstforum om omstillingsprocessen, som både Syddansk Vækstforum, Region Syddanmark og Erhvervsministeriet har medfinansieret.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Omstillingen af Lindø Stålskibsværft samt etableringen af LORC er en succeshistorie, hvor effekten af Vækstforums indsats i det offentlig-private partnerskab kan dokumenteres, både i forhold til opkvalificering af de fyrede værftsarbejdere og i forhold til omstilling af området til et nyt væksterhverv, som har skabt endnu flere arbejdspladser, end der var på værftet før det lukkede. 

    Den regionale indsats på Lindø

    I 2009 tog A.P. Møller Mærsk, DONG, Siemens, Vestas og Syddansk Universitet initiativ til at stifte Lindoe Offshore Renewables Center – LORC. Målet var at etablere et moderne testcenter for offshore vindteknologi, som kunne gøre Danmark og Lindø til en international frontløber inden for grøn energi.

    Gennem opbygningsårene fik projektet bl.a. støtte fra Mærsk, Syddansk Vækstforum, Vækstfonden og Danmarks Eksportkredit. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen blev indsat som formand.

    Vækstforum har som medfinansierende part af LORC direkte medvirket til en langsigtet omstilling af Lindø fra skibsværft til moderne industri.   

    LORC vindmølletestcenter havde et samlet etableringsbudget på ca. 270 millioner kroner, som er finansieret fra det offentlige og private. 45 procent er fra offentlige puljer som Green Labs DK, Fornyelsesfonden og Syddansk Vækstforum. Også Syddansk Universitet, Force Technology, Vestas, Siemens og Dong har medfinansieret, mens 35 millioner er fra AP Møllers Almenfond. Syddansk Vækstforum har i alt bevilliget 14,5 mio. kr. til etableringen af LORC testcenter. 

    Primo 2012 tog Syddansk Vækstforum ansvaret for at søge den Europæiske Globaliseringsfond (EGF) om midler til omskoling og efteruddannelse af de fyringsramte værftsarbejdere på Lindø. EGF bevilgede I alt 95 mio. kr., og i dag er der over 2.000 beskæftigede på Lindø Industripark.

    Fremtidsperspektiver

    Med de eksisterende testfaciliteter på Lindø, kan LORC i dag teste alle eksisterende møllestørrelser på 4-9 MW. Indenfor et par år vil vindmøller sandsynligvis vokse til 14-15MW, og få år derefter sandsynligvis til 20MW.

    LORC er derfor allerede nu i dialog med de største dansk baserede producenter Vestas, Siemens og MHI-Vestas om behovene for at udbygge testfaciliteterne, så de vil kunne teste +20MW vindmøller i starten af 2020-erne.

    På LORC´s samlede faciliteter ventes beskæftigelsen i løbet af 2017 at nå ca. 20-25 mand, og der skabes sandsynligvis et lignende antal job hos lokale underleverandører, håndværkere og serviceudbydere.

    LORC´s faciliteter vil i de kommende år hjemtage en omsætning i omegnen af 60 mio. kr. årligt.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    At Formandskabet indstiller,

    • At Vækstforum tager punktet til orientering
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    Indstillingen blev tiltrådt.


    Sagsnr. 17/117
    30. Meddelelser
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    -


    Sagsnr. 17/117
    31. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       
    fold dette punkt ind Beslutning i Vækstforums formandskab den 08-09-2017
     

    -

     


    Siden er sidst opdateret 20-9-2017
    Regional Udvikling

    Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00