Gå til indhold

Syddansk Vækstforum

Til forsiden


ForsidepilNyhedsbrevpilVækstforums nyhedsbrev 2017pilRobotteknologi er det næste væksteventyr

Robotteknologi er det næste væksteventyr

Fyn er den danske robot- og automatiseringsbranches hotspot og spiller en afgørende rolle for væksten i Syddanmark. Det viser en ny analyse fra Region Syddanmark, som kortlægger branchen på nationalt plan.

Det betaler sig at automatisere. En ny analyse viser, at mere end tre ud af fire virksomheder, der automatiserer, oplever, at investeringen tjener sig hjem. Analysen viser også, at de virksomheder, der har automatiseret, har skabt flere job og forventer at skabe flere job fremover, især når det gælder højtuddannede og faglærte.

Billige robotter

Analysen kortlægger ligeledes de virksomheder, som lever af at producere og forhandle robot- og automationsløsninger, og her er Region Syddanmark helt i front. De fynske robot- og automatiseringsvirksomheder har især fokus på automatisering til fødevareindustrien og samarbejdende robotter. De samarbejdende robotter er billige, fleksible og lette at tage i anvendelse sammenlignet med traditionelle robotløsninger, og så er de velegnede for mange små og mellemstore virksomheder.

I de virksomheder, som producerer og forhandler robotter er jobbene markant koncentreret i Syddanmark, og fynske iværksættere går forrest i at etablere nye robot- og automatiseringsvirksomheder. De mange robot- og automatiseringsvirksomheder står samlet set med et godt udgangspunkt for at skabe højteknologisk vækst og arbejdspladser på Fyn.

Tal og fakta om robotter og automatisering:

  • Markedet for samarbejdende robotter har vækstrater på 60 procent årligt. Det svarer til en tidobling hvert femte år.
  • Verdensmarkedet for robotter og automatisering ventes af runde 1 mia. dollars i 2020.
  • I Danmark  beskæftiger robot- og automatiseringsbranchen samlet set 7.800 medarbejdere, hvoraf 4.100 arbejder i integratorvirksomheder og 3.684 arbejder i producentvirksomheder.
  • 47 pct. af alle virksomheder, der er stiftet siden 2010, er etableret på Fyn.

Læs mere om analysen.

Vil du vide mere kan du kontakte udviklingskonsulent Björn Snorri Gudmundsson Bøg på bsgb@rsyd.dk eller mobil 29201752


Siden er sidst opdateret 30-10-2017

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00